Tak for ordførernes kommentarer til lovforslaget.
Jeg blev inspireret til at starte med at citere hr.
Søren Egge Rasmussen, der talte om at komme tilbage til godt landmandskab.
Jeg vil faktisk sige, at det er lige præcis det, det her lovforslag drejer sig om, nemlig at komme tilbage til godt landmandskab, hvor man naturligvis gødsker optimalt.
Det er jo det, der er blevet efterlyst, og det er det, der har en meget stor samfundsøkonomisk værdi, og derfor giver det rigtig god mening, at vi nu tager det første skridt til at få fjernet den reducerede gødskningsnorm og ligestille danske landmænd med landmænd i andre lande i forhold til at kunne gødske økonomisk optimalt.
Der er mange ordførere, der har været inde på, at det her lovforslag bare indeholder en bred bemyndigelse til ministeren og derfor på sin vis er tomt.
Det må jeg medgive, for sådan er det, for det handler om på et senere tidspunkt at kunne udstede en bekendtgørelse.
Jeg vil bare sige sådan helt ærligt, at jeg ikke er særlig glad for at bede Folketinget om at behandle et lovforslag med så bred en bemyndigelse, og uden at vi kender alle de afledte konsekvenser på nuværende tidspunkt.
Det skynder jeg mig at sige, fordi jeg ved, der er kolleger her i salen, der har hørt mig tale meget om, at vi skal passe på med at give brede bemyndigelser til ministrene.
Når det så alligevel er tilfældet her, er det jo, fordi vi har travlt, for hvis vi skal nå at give landmændene mulighed for de ændrede kvælstofnormer i det næste dyrkningsår, er vi simpelt hen nødt til at komme i gang med lovbehandlingen af det her forslag allerede nu.
Det er jo så meningen, som også flere har været inde på, at vi undervejs får konkretiseret indholdet og får diskuteret igennem, hvilke konsekvenser der så vil være af at ændre på gødskningsnormerne.
Der er det jo sådan, at vi endnu ikke har det faglige beslutningsgrundlag for en konkret udfasningsmodel, men det vil komme på plads her i løbet af de kommende uger, hvor jeg så også med de af Folketingets partier, der måtte være interesseret, vil tage drøftelserne om, hvordan og hvorledes vi bedst håndterer det.
Det betyder så også, at vi kan få nogle gode drøftelser, når vi får det faglige grundlag, og at det så vil kunne indgå i udvalgsbehandlingen af lovforslaget her i den kommende tid.
Der vil jeg jo gerne igen rose den tidligere regering for i begyndelsen af året at have nedsat det her såkaldte kvælstofudvalg – et embedsmandsudvalg, der nu er ved at få indhentet det faglige grundlag for, at vi kan tage nogle gode drøftelser om, hvad det egentlig er for en udfordring, vi har på kvælstofområdet.
Som nævnt skal den konkrete udmøntning ske i en bekendtgørelse, som så gerne skal træde i kraft her til februar, hvor den gældende bekendtgørelse udløber.
Det vil ligge mig meget på sinde der netop at sikre, som flere ordførere har efterlyst, den nødvendige balance, den nødvendige hensyntagen til både fødevareproduktionen og miljøet.
Og vi skal sørge for at overholde de EU-retlige forpligtelser i den forstand, at forøgelsen af kvælstofnormerne vil skulle kunne modsvares af nogle miljøkompenserende foranstaltninger.
Og der er jo allerede en række igangsatte initiativer i form af nye vådområder, flere energiafgrøder, mere økologi og lignende tiltag, som vi skal drøfte nærmere med hinanden, og som også bidrager til den strukturelle udvikling i landbruget.
I den samlede fødevare- og landbrugspakke er det meningen, at vi skal nå til enighed om, hvordan vi håndterer kvælstofreguleringen, og effekterne af de kommende lempelser af reguleringen skal netop suppleres med nødvendige miljøkompenserende tiltag.
Så jeg forstår udmærket også de bekymrede miner, der har været blandt nogle af ordførerne i dag, hvad angår, hvordan det her nu bliver konkret udmøntet, men det bliver vi altså alt sammen klogere på under behandlingen af lovforslaget i den kommende tid.
Det kan undre mig, at fru Lisbeth Bech Poulsen netop var så optaget af gældsproblematikken i landbruget, når hun så samtidig tager så stor afstand til det her lovforslag.
For om noget, når man taler økonomiske udfordringer i landbruget, er det her væsentligt.
Københavns Universitet har lavet nye beregninger på, hvad værdien egentlig er af de reducerede normer, og tidligere har universitetet beregnet, at det var mellem 0,5 og 1 mia.
kr.
Nu er vurderingen, at man beregner værdien til at være omkring mellem 1,3 og 1,8 mia.
kr.
Så når man er optaget af de økonomiske udfordringer i landbruget, og at der skal være et bedre driftsresultat, for det er jo det, der på længere sigt kan gøre noget i forhold til gældsproblematikken, burde man netop være optaget af at gå ind i forhandlinger om, hvordan vi kan omlægge vores miljøregulering, hvordan vi kan sikre bedre rammevilkår for landbruget og fødevareproduktionen i Danmark, samtidig med at vi diskuterer, hvordan vi kan gå over til en mere målrettet regulering, som jo i virkeligheden er en opfølgning på netop hensigterne fra Natur- og Landbrugskommissionen, og som senere blev bekræftet politisk i vækstaftalen i 2014.
Og det er lige præcis det arbejde, vi nu går i gang med at konkretisere.