NOTAT
Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende L 67 om ændring af lov individuel boligstøtte
(boligydelsespakke)
3. december 2015
J.nr. 15/14424
Sociale Ydelser/chol
1. Indledning
Høringsnotatet angår lovforslag nr. L 67, som blev fremsat 20. november 2015:
Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Boligydelsespakke)
Lovforslaget blev sendt i ekstern og intern høring samtidig med fremsættelsen. Det
fulgte af et ønske om en hurtig behandling af lovforslaget i forlængelse af aftalen om
finansloven for 2016 med henblik på vedtagelse inden jul og ikrafttrædelse 1. januar
2016. Høringsfristen var den 25. november 2015.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, BL – Danmarks Almene Boliger,
Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Han-
dicaporganisationer (DH), Danske Revisorer, Danske Seniorer, Det Centrale Handi-
capråd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Husleje-
nævns- og Beboerklagenævns forening, Jyske Grundejerforeninger, Kommunernes
Landsforening (KL), Landsforeningen for Førtidspensionister, Lejernes Landsorgani-
sation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark,
Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen og Ældreboligrådet.
Der er modtaget høringssvar fra:
Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Danmarks Lejerforeninger, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Seniorer, Datatilsynet, Ejendomsforeningen
Danmark, Kommunernes Landsforening (KL), Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Følgende organisationer har ikke bemærkninger til lovforslaget: Datatilsynet og Ejen-
domsforeningen Danmark.
De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar og Beskæftigelsesministeriets kom-
mentarer hertil.
2. Generelle bemærkninger
Ankestyrelsen
forventer, at lovforslaget vil medføre en stigning i antallet af klagesa-
ger. Ankestyrelsen forventer en årlig medudgift på op til 3,5 mio. kr. til klagesagsbe-
handling som følge af lovforslaget.