Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 66 Bilag 6
Offentligt
1581850_0001.png
Til lovforslag nr.
L 66
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var
til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring samtidig med
fremsættelsen som følge af et ønske om en hurtig fremsæt-
telse af lovforslaget i forlængelse af finanslovsforhandlin-
gerne. Et udkast til lovforslaget har derfor ikke været frem-
sendt til udvalget inden fremsættelsen. Den 3. december
2015 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne hørings-
svar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udval-
get.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stem-
me for de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme imod de stil-
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget
med undtagelse af EL):
Til § 1
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 96
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som i
perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan del-
tage i tilbud efter stk. 2, har ret og pligt til tilbud om mentor-
støtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud
efter stk. 2. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode
på 6 måneder, og der skal som minimum være kontakt en
gang hver anden uge mellem mentor og personen. Tilbud
om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet
kan påbegynde et tilbud efter stk. 2. Kan personen efter de 6
måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter stk. 2, skal der gi-
ves et nyt tilbud om mentorstøtte.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«
[Præcisering af ret og pligt til mentor til aktivitetsparate
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere omfattet af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats]
2)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 118 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 3,«
til: »jf. stk. 4,«.«
AX018112
L 66 - 2015-16 - Bilag 6: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. december 2015
1581850_0002.png
2
[Teknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med aftalen om kontanthjælpsreformen fra 2013 blev
mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ind-
ført som tilbud på samme måde som tilbud om vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Det
fremgår af aftalen, at aktivitetsparate ledige skal have ret og
pligt til en mentor i perioder, hvor kommunen vurderer, at
de aktuelt ikke kan deltage i øvrig aktiv indsats.
Dette blev udmøntet i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats således, at aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannel-
seshjælpsmodtagere, som på grund af personlige forhold ik-
ke er i stand til at gå i gang med deres første ret og pligt-
tilbud om enten vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud, har ret og pligt til
tilbud om mentorstøtte, indtil de bliver i stand til at kunne
deltage i en af disse tre tilbudstyper. Mentorstøtten kan gi-
ves for en periode på 6 måneder og kan kun afbrydes, hvis
personen i stedet kan påbegynde en af de øvrige tilbudsty-
per. Hvis personen efter de 6 måneder fortsat ikke kan delta-
ge i en af de øvrige tilbudstyper, skal der gives et nyt tilbud
om mentorstøtte. Der skal efter de gældende regler være
ugentlig kontakt mellem mentor og personen.
Ankestyrelsen har i sit nyhedsbrev nr. 5 fra oktober 2015
fastslået, at dette, for så vidt angår aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere, alene angår det første ret og pligt-tilbud,
som skal gives senest efter 6 måneder med kontanthjælp.
For kontanthjælpsmodtagere, der har overstået deres første
ret og pligt-tilbud, og som ikke kan deltage i tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansæt-
telse med løntilskud, har kommunerne efter de gældende
regler mulighed for at give mentorstøtte, men der er ikke
regler om, at det skal gives som et ret og pligt-tilbud med de
ovennævnte krav om et halvt års varighed og ugentlig kon-
takt.
Det fremgår ikke af aftalen om kontanthjælpsreformen, at
denne ret og pligt til mentorstøtte for personer, der ikke kan
deltage i andre former for tilbud, alene skal gælde for det
første ret og pligt-tilbud. Det fremgår heller ikke af bemærk-
ningerne til lovforslag nr. L 223, folketingsåret 2012-13,
som udmøntede kontanthjælpsreformen, at dette skulle være
tilfældet. Derimod fremgår det af bemærkningerne til lov-
forslaget, at det foreslås, at særligt udsatte kontanthjælps-
modtagere, som ikke har mulighed for at deltage i almindeli-
ge aktive tilbud, skal tilbydes en mentor, jf. punkt 2.10., så-
ledes at ingen bliver overladt til sig selv.
Der er derfor tale om en fejl, når ret og pligt-mentoren ik-
ke er skrevet ind i reglerne for ret og pligt til efterfølgende
tilbud, men alene i reglerne for første ret og pligt-tilbud.
Dette underbygges af, at de økonomiske konsekvenser af
mentorordningen ved udmøntningen af kontanthjælpsrefor-
men blev beregnet med udgangspunkt i målgruppens størrel-
se (den tidligere match 3-målgruppe) og en times mentor-
støtte pr. uge i 52 uger. Der blev således ikke regnet med, at
ret og pligt-mentoren kun skulle gælde for første tilbud.
Det foreslås derfor, at reglerne om ret og pligt til mentor-
støtte for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke
kan deltage i andre former for tilbud, ændres, således at det
også omfatter efterfølgende ret og pligt-tilbud, og således at
der skal være kontakt til mentor mindst en gang hver anden
uge, således som det også er foreslået ved det første ret og
pligt-tilbud i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1.
Det vurderes, at ændringsforslaget ikke har økonomiske
konsekvenser, idet der i den bagvedliggende økonomi er ta-
get udgangspunkt i, at ret og pligt-mentor også gælder for
gentagne tilbud.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk korrektion, som følge af at der
foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 118 a og det gældende stk. 3
herefter bliver stk. 4. Henvisningen i § 118 a stk. 2, til stk. 3
skal derfor rettelig være en henvisning til stk. 4.
Bent Bøgsted (DF)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S)
nfmd.
Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL)
Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
47
37
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
7
6
L 66 - 2015-16 - Bilag 6: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. december 2015
1581850_0003.png
3
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
34
14
13
9
8
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
1
1
1
1
L 66 - 2015-16 - Bilag 6: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 16. december 2015
1581850_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 66
Bilagsnr. Titel
1
Orientering om, at lovforslaget er sendt i ekstern høring samtidig med
fremsættelsen, fra beskæftigelsesministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-
sesministeren
4
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
5
Udkast til betænkning