Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 63
Offentligt
1584843_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
18-12-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 63) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skoletil-
bud på 27 småøer) har udvalget i brev af 14. december 2015 efter ønske
fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
”Ministeren bedes fremsende en opstilling, der sammenholder udgiften
til driften af de eksisterende folkeskoletilbud på øerne med den udgift,
der vil være for kommunerne, hvis der skal gives tilskud til staten til en
tilsvarende privat skoledrift efter bestemmelserne i lovforslaget.”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling råder ikke over oplys-
ninger om udgifterne til den enkelte kommunale folkeskole, herunder
folkeskoletilbud på småøer.
Det er derfor ikke muligt at besvare den del af spørgsmålet, der vedrører
udgiften til driften af de eksisterende folkeskoletilbud på småøerne.
Det særlige kommunale bidrag til staten pr. elev i en afdeling af en fri
grundskole på en småø vil udgøre 44.386 kr. (2016-niveau). Det alminde-
lige kommunale bidrag pr. elev i frie grundskoler udgør 33.240 kr. (2016-
niveau). Satserne for de kommunale bidrag er baseret på finanslovforsla-
get for 2016 med regeringens ændringsforslag, dvs. efter finanslovafta-
lens forhøjelse af de frie grundskolers tilskud.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby