Sagsnr.: 041.83Q.351
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer)
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, foreta-
ges følgende ændring:
§1
1.
Efter kapitel 8 a indsættes:
"Kapitel 8 b
Frie grundskoler på småøer
§ 36 c.
Bestemmelserne i dette kapitel omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusiv Lil-
leø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø,
Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
§ 36 d.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en fri grundskole, der
modtager statstilskud efter denne lov og ikke ligger på en småø, jf. § 36 c, uanset bestemmelsen i § 5,
stk. 6, 1. pkt., kan oprette et skoletilbud på en af de i § 36 c nævnte småøer som en afdeling af den frie
grundskole. For et skoletilbud oprettet efter 1. pkt. på en småø gælder klassetrinskrav i § 2, stk. 1 og 2,
og elevtalskrav i § 19, stk. 1, ikke.
Stk. 2.
En fri grundskoles beslutning om at oprette et skoletilbud efter stk. 1 skal være truffet i over-
ensstemmelse med skolens procedure for vedtægtsændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen
er godkendt. Skolens ansøgning om oprettelse af et skoletilbud skal være modtaget af Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15. august året forud for skoleårets start. Der indbetales
ikke depositum efter § 8, stk. 2, 2. pkt., for oprettelse af et skoletilbud efter stk. 1.
Stk. 3.
Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at
1) den frie grundskole, der ønsker at oprette en afdeling på en småø, ligger i den samme kommune
som småøen,
2) der ikke er en folkeskole eller en fri grundskole, der opfylder betingelserne for at oppebære stats-
tilskud, på småøen, og
3) kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori småøen er beliggende, tilslutter sig oprettelsen af
skoletilbuddet.
1