Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 19.11.2015. 1. behandling 08.12.2015. Betænkning 12.01.2016).

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Værsgo, hr. Jakob Sølvhøj.

Tak for det. Da vi førstebehandlede lovforslaget om bedre rammer for skoletilbud på de 27 småøer, gav jeg udtryk for, at vi i Enhedslisten var og er helt enige i intentionen med forslaget. Vi har sympati for målsætningen om at bevare skolerne på de små øer. Men jeg sagde samtidig, at vi var bekymrede for, at forslaget reelt skaber en risiko for, at man faktisk fremmer en afvikling af skolerne på øerne.

Det er ikke en bekymring, vi står helt alene med. Vi deler den bl.a. med Sammenslutningen af Danske Småøer, som i sit høringssvar har advaret om, at konsekvensen af lovforslaget kan blive, at flere kommuner lukker de nuværende folkeskoler på øerne ned. Det frygter de, fordi kommunerne med de nye regler for at drive private skoler på øerne vil kunne skubbe ansvaret for en skolelukning over på forældrene selv, for nu vil forældrene jo selv kunne tage et initiativ til at bevare en skole på øen ved at få dannet en friskole eller en filial af en friskole, hvis det virkelig er så vigtigt at have skoletilbud på øerne.

Jeg har hørt i den debat, der har været undervejs, at en naturlig indvending mod det synspunkt kunne være, at man selvfølgelig slet ikke kunne forestille sig, at der var kommuner, der kunne finde på at spekulere i forældrenes reaktioner på den måde, men jeg tror, det vil vise sig meget hurtigt, at det kan være en indvending, der ikke holder, når kommunerne i de kommende år bliver sat under et yderligere økonomisk pres.

Forslagets bestemmelse om, at kommunerne skal indbetale et større beløb til staten for elever på friskoler på øerne end for friskoleelever i øvrigt, fjerner nemlig ikke den økonomiske gevinst, der vil være for kommunerne ved at nedlægge folkeskoler på øerne. Det gør den ikke, fordi de faktiske omkostninger ved den nuværende drift af folkeskoler langt overstiger det beløb, som kommunerne efter det her lovforslag vil skulle betale til staten for en tilsvarende drift af en privat skole.

Der vil dermed være et klart økonomisk incitament til at lukke folkeskoler, og der vil samtidig være en betydelig risiko for, at der i praksis ikke vil være en friskole, der står klar til at overtage skoletilbuddet, hvis man lukker en folkeskole. For det er naturligvis sådan, at det, der er dyrt for kommunen, det, der gør det dyrt at drive en folkeskole, ja, det er naturligvis de samme faktorer, som vil gøre det dyrt for en friskole at oprette en filial på den pågældende ø.

Jeg tror derfor, det vil vise sig, at vi har ret i vores bekymring, hvis regeringens forslag vedtages uændret, nemlig at den intention, der har været, vil blive ramt af sin modsætning, altså at der ikke vil blive bedre, men dårligere rammer for at drive skoler på øerne. Det vil i sagens natur, som det også blev drøftet under førstebehandlingen, føre til, at man vil have vanskeligt ved både at fastholde og tiltrække børnefamilier til de små øer.

Jeg bebudede ved førstebehandlingen, at vi ville tage initiativ til at stille et ændringsforslag til lovforslaget. Vi har i Enhedslisten haft drøftelser med flere andre partier, og jeg glæder mig over, at vi sammen med Dansk Folkeparti og med SF har kunnet formulere et fælles ændringsforslag, som betyder, at der gives et særligt tilskud til de kommuner, som driver skoler på de små øer, og som betyder, at vi ved en anvendelse af 3-4 mio. kr. om året kan skabe en sikkerhed eller i hvert fald en meget stor sandsynlighed for, at man fjerner det økonomiske incitament til at lukke de små skoler.

Jeg kan se, at partierne i øvrigt, ud over de tre nævnte partier, har tilsluttet sig regeringens forslag i den betænkning, der er lavet. Så jeg vil opfordre til, at man endnu en gang overvejer sagen. Jeg tror, at man vil sande, at stemmer man for regeringens forslag uden ændring i forhold til at skabe bedre rammer for at drive skoler på de små øer, risikerer man, at resultatet bliver, at der på nogle af øerne slet ingen skole er, og det vil være en rigtig trist udgang på et forslag, som egentlig havde en god intention.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Værsgo, ministeren.

Tak. Det er blot en kort opfølgende kommentar til det, Enhedslistens ordfører sagde. For det er jo lidt at skabe en falsk præmis, når man står heroppe og indikerer, at det her lovforslag vil betyde lukning af skoler på småøerne, når det, vi har set i en årrække, faktisk er, at der er en række skoletilbud, der er lukket – nogle steder, fordi børnetallet er blevet så lille, at der simpelt hen ikke har været det grundlag længere; nogle steder, fordi man måske i kommunerne har vejet forhold op imod hinanden, faglighed, stabilitet, økonomi, andre ting, som der jo ligger i, at man kan træffe kommunale beslutninger.

Derfor er det jo ikke korrekt, som Enhedslistens ordfører siger, at hvis man vedtager det her forslag, vil der ske en lukning af skoler. Der er sket en lukning over de senere år. Det, det her forslag muliggør, er, at man så bl.a. helt konkret på Fejø, hvor skolen er blevet lukket, vil kunne oprette en filial af en privatskole, så man kan sikre et skoletilbud på øen. Det synes jeg er ærgerligt at man vil spænde ben for.

Jeg synes også, det er lidt ærgerligt, at man ikke anerkender, at der sådan set med det her forslag i høj grad er blevet arbejdet for at minimere de økonomiske muligheder for spekulation – eller hvad man nu vil kalde det – der kan være ved netop at sige, at kommunen skal betale det fulde tilskud. Som det er i dag, kan man i princippet spare 100 pct. fra kommunal side, hvis man nedlægger en skole, fordi der ikke er mulighed for, at der kan oprettes noget nyt.

Det vil der kunne fremover, og jeg synes egentlig, det er ærgerligt, at der er nogle partier, der så ikke vil være med til helt konkret og lavpraktisk at hjælpe de små øer, der har bedt om, at Folketinget ville handle, agere, ændre loven, så man kunne oprette et skoletilbud på bl.a. Fejø.

Noget andet, vi så tager hånd om med det her lovforslag, er f.eks. skoletilbuddet på Fur, hvor der er en bekymring for, at børnetallet kan falde over de kommende år, og at man derfor kan komme i bekneb i forhold til friskoleloven for at kunne opretholde det eksisterende friskoletilbud på Fur. Der har vi – og jeg har lyttet til det, Folketingets partier har sagt – fundet, synes jeg, en rigtig god ordning for de eksisterende frie skoler på de små øer, sådan at de også kan fortsætte, på trods af at børnetallet kan svinge lidt fra år til år, som vi ved.

Så jeg synes egentlig, at det her lovforslag i høj grad er udtryk for, at Folketingets partier har lyttet til de ønsker, der har været – fra småøerne, fra forældrekredse – om, om man ikke kunne skabe nogle bedre forhold. Og det kunne jeg da egentlig godt have håbet på at også Enhedslisten og SF ville have bakket fuldt og helt op om.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skal ikke klandre regeringen for enhver skolelukning, der sker på de små øer. Der var ti skoler tilbage i 2012 OG 2013, og der er otte skoler i dag. Det vil være vanskeligt at kritisere ministeren for det, så det er ikke mit ærinde.

Jeg vil også lige understrege, at vi jo har tilkendegivet, at vi faktisk kan støtte regeringens forslag, også med hensyn til skolen på Fur, hvis vi vel at mærke får vores ændringsforslag vedtaget.

Jeg vil godt bede ministeren om at bekræfte, at Sammenslutningen af Danske Småøer har givet udtryk for lige præcis det synspunkt, jeg refererede til på talerstolen, nemlig at de frygter, at forslaget vil føre til lukning af folkeskoler. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren, værsgo.

Jamen jeg tror sådan set, at alle Folketingets partier har lyttet til de bekymringer, der er. For der er en bred erkendelse af, at et skoletilbud på en småø nogle steder er uforholdsmæssigt meget dyrere, end det er at drive en folkeskole andre steder. Og det giver nogle udfordringer, selv med de ændringsforslag, der ligger.

Men det handler jo ikke kun om det. Det handler også om, hvilke faglige overvejelser de gør sig ude i en kommune, i forhold til hvor længe man skal opretholde et skoletilbud. Og der tror jeg ikke altid vi skal gøre os til overdommere på kun ét parameter, men at vi også skal respektere, at de lokalt ofte har en bedre føling med, om det så også er et skoletilbud, som har den kvalitet, som et skoletilbud skal have, i forhold til børn og unge. Det er min opfattelse, at det har spillet en lige så stor rolle de steder, hvor man har valgt at træffe den svære beslutning, det har været at lukke et skoletilbud på de små øer. Så jeg synes, det er forkert udelukkende at reducere det til en økonomisk diskussion.

Men man kan sige, at som det er i dag, er der en 100 pct. hjemtagning af gevinsten – hvis vi skal tale sådan i rene økonomiske termer – hvis en kommune lukker en skole. Og der giver vi nu både forældrene på øen og en forældrekreds muligheden for at kunne have nogle flere redskaber i skuffen i forhold til at kunne oprette og selv tage initiativ til at oprette et skoletilbud. Det gælder bl.a. på Fejø, hvor de jo helt konkret har ønsket om at lave en filial af en skole på fastlandet. Og jeg synes ikke, at vi som Folketing skal spænde ben for, at man lokalt kan finde nogle gode holdbare løsninger.

Hr. Jakob Sølvhøj, værsgo.

Jeg vil godt understrege igen, at vi helt anerkender den intention, der har været i regeringens forslag. Det er også derfor, at vi har tilkendegivet, at vi gerne stemmer for det, hvis man imødekommer den bekymring, der er på de små øer.

Derfor vil jeg, når ministeren siger, at hun er ked af, at Enhedslisten og de to andre partier, der er medforslagsstillere, ikke ønsker at hjælpe de små øer, spørge: Kan vi ikke godt sige, at hvis man ønsker at hjælpe de små øer, er det naturligt at imødekomme de synspunkter, der er i Sammenslutningen af Danske Småøer, altså imødekomme dem, når de siger, at hvis man gennemfører regeringens forslag uændret, er der en meget stor risiko for, at man lukker folkeskoler?

Kunne man sige, at en hjælp til de små øer jo ville gives bedst ved at imødekomme dem i forhold til de ønsker, de har?

Ministeren, værsgo.

Jeg må jo sige, at der er en forskel. Det fremgår også af betænkningen. Dansk Folkeparti peger i betænkningen på, at man godt kunne tænke sig, at der var et ekstra tilskud. Det er klart, at sådan noget skal finansieres, men såfremt det ekstra tilskud ikke bliver til noget, vil man fortsat støtte forslaget, fordi man kan se, at der er en lang række fordele i forslaget – både når det helt konkret handler om at sikre, at der kan være et skoletilbud på Fejø, og når det helt konkret handler om at sikre, at der fortsat kan være gode rammer for et skoletilbud på Fur.

Det jo nok dér, forskellen er. Den ligger i, at man altid vil have alting i stedet for at kigge på, om man egentlig ikke netop kan sikre nogle gode forhold, også selv om Enhedslisten kunne have tænkt sig at gå videre. Der synes jeg det er ærgerligt at Enhedslisten vælger at tage den tilgang, at man så ikke vil være med til at støtte et skoletilbud på Fejø og støtte gode rammer for den frie skole på Fur, hvis man ikke hundrede procent kan få det igennem, som lige præcis har været Enhedslistens ønske.

Så er det hr. Søren Søndergaard for en kort bemærkning. Er det en fejl? Er det også en fejl, at hr. Henning Hyllested ønsker ordet? Nej, det er rigtigt. Værsgo.

Ja, den er god nok. Det er jo rigtigt, at der selvfølgelig er en række objektive faktorer, der gør, at der bliver lukket skoler. Det er ikke bare på de små øer, men det er da i høj grad på de små øer, herunder ikke mindst på grund af det faldende børnetal. Men det er vel også rigtigt, at lovforslaget åbner en mulighed for, at forældrene kan satse på friskoler, hvorimod Enhedslisten, SF og Dansk Folkepartis ændringsforslag i højere grad satser på at give et økonomisk incitament til at opretholde folkeskoletilbuddet.

Der ligger rent faktisk en henvendelse fra friskoleforeningen, eller hvad den nu hedder, som jo gør opmærksom på, at de ikke er interesseret i at komme ind og erstatte folkeskoletilbuddet. Friskoler er jo skoler, i hvert fald oprindeligt, der bliver oprettet på baggrund af et særligt grundlag at drive dem på – ideologisk, religiøst, eller hvad det nu kan være – og ikke for at gå ind og erstatte folkeskoletilbuddet. Det er vel det, vi trods alt skal satse på at kommunerne forsøger at opretholde.

Værsgo til ministeren.

Vi skal da i høj grad satse på, at kommunerne ikke bare opretholder et skoletilbud, men sikrer, at der er gode betingelser på de små øer i Danmark. Det har jeg sådan set oplevet af alle Folketingets partier har været meget optaget af. Det er sådan set også noget af det, der er grundlaget for, at det, i stedet for at det er den almindelige nøgle for, hvad en kommune skal betale til en fri skole, er en helt anden nøgle, vi har nu her, så kommunen i modsætning til landsgennemsnittet betaler 100 pct. Det er netop for at sikre, at der ikke går økonomisk spekulation i det. Jeg har egentlig ikke oplevet, at der er et eneste af Folketingets partier, der ikke er interesseret i, at vi skal holde liv i ikke bare landdistrikterne, men også de små øer.

Det, det her forslag helt konkret går ind og gør, er at muliggøre, at de f.eks. på Fejø, hvor den kommunale skole er lukket, kan oprette en filial af en fri skole. Skal vi spænde ben for det? Det synes jeg ikke at vi skal. Og jeg synes, det er ærgerligt, at Enhedslisten ikke vil stemme for lovforslaget. Det går også helt konkret ind og sikrer bedre forhold for de eksisterende frie skoler på småøerne, og det betyder utrolig meget for den friskole, der ligger på Fur, at de ikke risikerer at komme under det kritiske elevtal, fordi en familie flytter fra øen, eller fordi der kan være en enkel årgang, hvor elevtallet er faldende, men får en undtagelse fra de generelle regler. Det synes jeg egentlig er en god løsning på nogle helt praktiske problemer ude på nogle af vores småøer.

Hr. Henning Hyllested.

Enhedslisten har intet imod, at der er gode skoletilbud, men det er ikke ligegyldigt, hvad det er for nogle skoletilbud. Er ministeren ikke enig i, at kommunerne så vidt muligt bør og også skal gives økonomiske incitamenter til at opretholde et godt folkeskoletilbud? Det er jo det almene skoletilbud, kan man sige, vi tilbyder i det her samfund. Det skal vel også tilbydes beboerne på de små øer, frem for at man skal satse på, at det bliver et privatiseret foretagende i form af friskoler eller filialer af friskoler. Det er i virkeligheden det, det handler om, og jeg synes, det er lidt mærkeligt, at vi har en minister, der ikke satser på folkeskoletilbuddet, som burde være det kommunale tilbud.

Ministeren, værsgo.

Jeg ved godt, at det er Enhedslistens yndlingsdisciplin at tillægge andre partier synspunkter, de aldrig har haft. Hverken regeringen eller andre partier har jeg hørt, og det er hverken under førstebehandlingen eller udvalgsbehandlingen, fremføre det synspunkt, at det ikke handler om at sikre gode vilkår for de kommunale skoler på de små øer. Det tror jeg vi alle sammen er enige om.

Det, vi imidlertid har set over en årrække, er, at der er en række kommunale tilbud ude på småøerne, der af forskellige årsager er lukket. Og hvis man ikke tager initiativ til at kunne sikre bl.a. gode vilkår for den frie skole på Fur og bl.a. mulighed for, at de kan opretholde en anden type skoletilbud på Fejø, og hvis man ikke går ind med et lovforslag og sikrer, at der ikke bare er en fuld økonomisk gevinst, men at der faktisk er, såfremt der så er forældre, der tager sagen i egen hånd, en 100 pct. betaling fra kommunerne, så tror jeg egentlig bare, at den udvikling, vi har set over de senere år, vil fortsætte.

Nu synes jeg faktisk, at flertallet af partierne i Folketinget nuanceret går ind og kigger på, hvordan vi helt konkret kan være med til at løse nogle problemer ude på småøerne, og hvordan vi kan være med til at understøtte, at der både bliver opretholdt kommunale skoler, og at der de steder, hvor det så ikke er muligt, er nogle flere muligheder for forældrene til at kunne opretholde et skoletilbud.

Tak til ministeren. Så er det hr. Nicolai Amstrup, Alternativet, der ønsker at holde en ordførertale. Værsgo.

Vi synes, at L 63 har været igennem en rigtig smuk udvalgsbehandling. Partierne har nærmet sig hinanden, og der er også i L 63 blevet inkorporeret hensyn til det, man kalder et økonomisk incitament til at opretholde folkeskoletilbud på øerne. Vi er ikke med i ændringsforslaget, og det er vi ikke af et par årsager, som jeg gerne lige vil ridse op.

For det første synes vi, at vi gerne vil kvittere for, at L 63 har været igennem en positiv udvalgsbehandling, og at der er blevet lyttet hele vejen rundt. Desuden mener vi ikke, at kommunerne i den grad skal mistænkeliggøres til alene at agere ud fra økonomiske incitamenter. Sådan som udligningen er blevet inkorporeret i forslaget, L 63, er det økonomiske incitament til at nedlægge en folkeskole på en ø blevet langt mindre. Der mener vi også, at kommunerne generelt – er vi sikre på – ikke vil nedlægge velfungerende folkeskoletilbud på øerne.

Vi har også en bekymring i forhold til den finansiering, som er anvist i ændringsforslaget, hvor de penge, der skal gå til det foreslåede ekstra tilskud, skal tages fra friskolerne. Det vil sige, at man tager pengene fra skoletilbud og giver til kommunerne, men uden egentlig sikkerhed for, at pengene går til skoler eller undervisning.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Er hr. Nicolaj Amstrup opmærksom på det, som hr. Jakob Sølvhøj gjorde opmærksom på i Enhedslistens ordførertale, nemlig at man formentlig kan forvente – og jeg tror ikke, man behøver at kigge i glaskuglen, for jeg tror, der er en almindelig forventning om det – at kommunerne kommer under et voldsomt forøget økonomisk pres, selv om de allerede er under pres?

Man kan selvfølgelig godt have den opfattelse, at kommunerne har de bedste hensigter, og det tror vi sådan set også på i Enhedslisten, men en økonomisk virkelighed, hvor de er under voldsomt pres, tilsiger vel, at de så selvfølgelig også begynder at finde økonomiske løsninger på problemerne. Det er sådan set det, virkeligheden har vist indtil nu. Og hvis det økonomiske pres opretholdes og forstærkes i de kommende år, kan man vel også forvente, at de gode hensigter fra kommunernes side ikke helt kan opfyldes på grund af den økonomiske virkelighed.

Værsgo til ordføreren.

Naturligvis er vi opmærksomme på, at kommunerne i de kommende år også kommer under et større økonomisk pres. Det mener vi også at der er taget hensyn til i forslaget, som det foreligger, med udligningen på de 100 pct. Så vi mener, at der er taget stilling til det her i forslaget, og at man har nået et kompromis, som tager hensyn til de folkeskoletilbud, der er på øerne.

Hr. Henning Hyllested.

Det handler selvfølgelig også om, hvad det er for et skoletilbud, man tilbyder. Og der er ingen tvivl om, at der i dag er rigtig mange gode friskoler, som har gode tilbud. Men er hr. Nicolaj Amstrup enig i, at det et eller andet sted er en forpligtelse for en kommune at stille et folkeskoletilbud til rådighed, at det har førsteprioritet, og at det ændringsforslag, som nu ligger, fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, jo trods alt tager sigte på at give et yderligere tilskud til, at kommunerne så også vælger, så langt som det overhovedet er muligt, at tilbyde et folkeskoletilbud?

Hr. Nicolaj Amstrup, værsgo.

Jeg kan godt se intentionen i forslaget, og det kvitterer jeg også for. Vi ønsker også, at kommunerne skal udbyde nogle fornuftige folkeskoletilbud, også på øerne. Det er vi sikre på at de gør i den udstrækning, det kan lade sig gøre, og vi tror ikke, at kommunerne med den ændring i det økonomiske incitament, der allerede ligger i L 63, vil nedlægge velfungerende folkeskoletilbud på øerne.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil godt bede hr. Nicolaj Amstrup om en vurdering af, hvordan kommunerne håndterer skoleudgifter i øjeblikket. Når der nu på flere af de her øer er en skoleudgift i dag på vel lige omegnen af par millioner kroner og man fremover vil kunne klare skoledriften ved at give en 700.000-800.000 kr. i stedet for et tilskud fra staten, tror hr. Nicolaj Amstrup så, at en kommune, der virkelig er ude for at finde den sidste krone, ikke vil være fristet til at hente en millionbesparelse ved at lukke en folkeskole og dermed sige til forældrene, at de så har ansvaret for at drive skolevirksomheden videre gennem en filial af en friskole, hvis de synes, det er så vigtigt?

Tak. Hr. Amstrup.

Vi mener som udgangspunkt ikke, at kommunerne er interesserede i at lukke de her skoletilbud. Hvis det er et velfungerende skoletilbud, er vi sikre på, at kommunerne vil opretholde det. Vi tror heller ikke, at det er rene økonomiske incitamenter, der driver en kommune til at lukke et folkeskoletilbud. Vi synes, at der allerede i forslag L 63 er så mange positive tiltag, og at der er blevet lyttet så meget til partierne bredt, at vi kan støtte det forslag rent uden ændringsforslaget.

Værsgo, hr. Jakob Sølvhøj.

Vi har i vores vurdering af sagen lyttet meget til Sammenslutningen af Danske Småøer. Det ligger os faktisk på sinde, at skolen på Fur kan drives videre som friskole. Det har vi intet imod, men vi synes, det er skidt, hvis det sker på bekostning af skoletilbud på andre øer, og det er sådan set derfor, at vi har den tilgang til det, at kan man sikre de andre øer, så stemmer vi gerne for det samlede forslag.

Men det, jeg godt vil høre hr. Nicolaj Amstrup om, er: Hvad er det, der gør, at Alternativet ikke deler den bekymring, der er i Sammenslutningen af Danske Småøer? Det var dog nærliggende at lytte til lige præcis dem, som bor på de øer, der har skoletilbuddene.

Værsgo, hr. Amstrup.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Jakob Sølvhøj i, at vi naturligvis skal lytte både til Sammenslutningen af Danske Småøer og til resten af høringssvarene. Det mener vi også at vi har gjort. Derfor synes vi jo også, det er ærgerligt, hvis Enhedslisten ikke ønsker at støtte L 63, som det foreligger, da vi mener, at L 63 i sig selv skaber så mange positive muligheder for skoletilbud på de danske øer.

Det er dejligt, at der også i forslaget er inkorporeret et hensyn til Fur. Det er en af de positive ting i udvalgsarbejdet, som vi mener at man bør kvittere for, og man bør derfor stemme for L 63, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (DF, EL og SF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 36 (DF, EL og SF), imod stemte 71 (S, V, LA, ALT, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.