Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 19.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er først fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokraterne kan støtte det fremsatte lovforslag, som har til formål at skabe bedre rammer for skoletilbud på de mindre øer – nærmere bestemt de 27 konkrete småøer. Det kan jo heller ikke overraske nogen, da man den 7. maj 2015 kunne læse en pressemeddelelse af den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister og den tidligere socialdemokratiske minister for by, bolig og landdistrikter, hvori stod, at den på daværende tidspunkt siddende regering ville gøre det lettere for fri grundskoler på fastlandet at oprette filialer på småøer. Det skal sikre bedre uddannelsesudbud i landets 27 småøsamfund. Det skrev man dengang.

Lovforslaget kan uden tvivl karakteriseres som et mindre lovforslag, men det gør det ikke mindre væsentligt for de mennesker, som lovforslaget vedrører. Muligheden for at oprette et skoletilbud i de tilfælde, hvor der ikke er et kommunalt tilbud på småøerne, er ikke kun vigtigt for øens børn og unge og deres forældre, det har også afgørende betydning for hele lokalsamfundet og øens udvikling, idet skoletilbud, særlig for de mindste skolebørn, har stor betydning for at fastholde og styrke bosætningen på småøerne.

Helt præcis åbner lovforslaget op for, at fri grundskoler på fastlandet eller på en større ø kan oprette et skoletilbud, også kaldet en filial, på en af de 27 småøer, uanset elevtallet og klassetrinsfordelingen i dette skoletilbud. Det er fornuftigt at give kommunerne et alternativ til at flytte alle elever til fastlandet eller en større ø ved at muliggøre filialer af fri grundskoler og dermed opretholdelsen af et skoletilbud på småøerne, samtidig med at vi naturligvis holder fast i kommunernes forpligtelse til at sikre borgerne et tilbud om vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Som socialdemokrat er jeg også tilfreds med, at man i lovforslaget er bevidst om, at der ikke skabes en øget tilskyndelse for kommunerne til at nedlægge folkeskoler på småøerne for at samle eleverne i et kommunalt tilbud på fastlandet. Bopælskommunen skal således ifølge lovforslaget betale bidrag til staten med 100 pct. i stedet for de almindelige 91 pct. af statens gennemsnitlige driftstilskud og bygningstilskud for elever i de fri grundskoler.

Jeg er også glad for at læse, at regeringen ikke har nogen planer om at ændre i det gældende krav om geografisk og bygningsmæssig enhed, der har til formål at hindre oprettelsen af filialer. Lovforslaget har alene til formål at give bedre rammer for skoletilbuddet på de 27 konkrete småøer og har dermed ikke til hensigt at ændre på de generelle styrings- og reguleringsprincipper for friskoler og private grundskoler.

At oprettelsen af et skoletilbud på en af de nævnte småøer forudsætter både en godkendelse fra ministeren og en tilslutning fra byrådet i den kommune, hvori småøen er beliggende, giver en god balance og sikrer en demokratisk forankring, når det gælder udvikling af øsamfundet, ligesom også byrådenes mulighed for i disse velafgrænsede tilfælde at yde driftstilskud til et skoletilbud på en småø giver god mening i et lokalt demokrati, hvor politikere arbejder for at omsætte lokalpolitiske ønsker til virkelighed.

Endelig er det fint at se, at man på baggrund af høringssvar og den dertilhørende dialog har indarbejdet en særlig bestemmelse i lovforslaget, så der fastsættes et elevtalskrav på eksisterende friskoler på 24 elever.

Alt i alt anerkender lovforslaget, at småøerne har særlige vilkår og udfordringer i forhold til at fastholde skoletilbud til glæde for småøernes børn og unge, og alt i alt imødekommer lovforslaget disse udfordringer på en god måde, og derfor støtter vi Socialdemokrater lovforslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget er blevet til for at sikre, at der fortsat kan være en skole på Fejø, efter at den kommunale skole lukkede. I Dansk Folkeparti vil vi gerne gøre alt for, at de 27 småøer skal være attraktive at bo på og især for børnefamilier. Børn, der vokser op på en mindre ø, oplever ikke alene en tryg opvækst langt væk fra kriminalitet og farlig trafik; de lærer også at lege på tværs af alder og køn, og de lærer at blive gode til at løse konflikter, for man kan ikke bare vende ryggen til og finde nogle andre at lege med. Den egenskab at kunne begå sig blandt folk, man føler sig meget forskellig fra, som de får, er guld værd senere i voksenlivet, når de skal samarbejde med andre.

Skolerne på småøerne er jo et kapitel helt for sig. Mobning ser man ikke, for lærerne spotter det jo med det samme, hvis der er en elev, der mistrives. Og lærerne på småøerne har jo en fantastisk evne til at undervise differentieret og også bruge omgivelserne på øerne som en del af undervisningen. I Dansk Folkeparti ved vi godt, at når man lukker skolen på øen, lukker man også for tilvæksten af børnefamilier, og på sigt er man også dermed med til at affolke øen – og det vil vi ikke risikere.

Det her lovforslag er jo alene en forbedring af det eksisterende, men jeg kan godt forstå de bekymringer, som folk på øerne er kommet med op til i dag: Hvad nu hvis privatskolen på Fur i en årrække kører med lave elevtal? Hvorfor skal kommunen overhovedet godkende det? Og hvad nu hvis de stikker en kæp i hjulet for det? Hvad nu hvis det går dårligt for den skole, som øskolen er en filial af, så den derfor må lukke?

Der er mange bekymringer, og i Dansk Folkeparti forstår vi godt dem alle sammen. Men vi vil også sige, at det at sikre, at der er gode skoletilbud på småøerne, ligger os så meget på sinde i Dansk Folkeparti, at vi vil gå rigtig, rigtig langt for at få det til at lykkes. Husk på, hvorfor vi står her i dag? Det gør vi, fordi alternativet ville være, at der ikke ville kunne drives skole på Fejø, altså ud fra den hidtidige lovgivning.

Altså, én ø kommer i klemme i lovgivningen, og her står vi i Folketinget og laver lovgivningen om – siger det ikke bare lidt om, hvor stor politisk opbakning der er til skolerne på småøerne? Så til alle jer ude på øerne vil jeg sige: Tro ikke, at den opbakning, vi viser i dag, ville være mindre, hvis det var jeres skole, der lige pludselig var lukningstruet. Så vi forstår jeres bekymringer, og vi håber også på, at I ser vores vilje til at imødekomme dem.

Så med dyb respekt for, at der kan opstå situationer i fremtiden, vi ikke lige har løst på forhånd med det her lovforslag, kan vi i Dansk Folkeparti naturligvis varmt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. L 63, som vi behandler her i dag, er et lovforslag, hvormed man laver ændringer for friskoler og private grundskoler m.v., og dem stemmer Venstre jo selvfølgelig for. Det glæder mig rigtig meget, at vi i dag jo kan præsentere det her lovforslag, da lovforslaget vil være med til at skabe nogle bedre rammer for skoletilbud på vores 27 småøer, og netop muligheden for skoletilbud er et af de elementer, som kan være utrolig vigtigt for at sikre udvikling af lokalsamfundene på de mindre øer.

Decentrale uddannelsestilbud er afgørende både på småøerne, men også mange steder i landdistrikterne, og særlig for de mindre børn er det hensigtsmæssigt, at der er skoletilbud på øerne, så de slipper for at skulle tage en daglig færgetur til og fra øen. Dermed skaber dette lovforslag også en tilskyndelse for børnefamilierne til at bosætte sig på øerne, og vi ved jo, at netop børnefamilierne er et vigtigt element i forhold til at skabe et aktivt lokalsamfund.

Vi, der selv bor i landdistrikterne, ved, at det er nødvendigt at kæmpe mange kampe for fortsat at sikre både liv og lys i vinduerne uden for de store byer. Vi ved, at de love og de regler, som af og til vedtages her i Folketinget, nogle gange kan være med til også at spænde ben for disse udviklingsmuligheder.

Den eksisterende lovgivning om skoletilbud på de danske småøer har været endnu en af de mange stopklodser for udviklingen i landdistrikterne, og jeg ved, at der er mange danskere, der ligesom jeg har lyst til at bo i landdistriktsområder, men jeg ved også, at der er mange, der ikke finder, at rammerne altid er på plads i forhold til at skabe liv i landdistrikterne. Derfor glæder det mig også rigtig meget, at vi nu i dag kan være med til at fjerne endnu en stopklods og derved også gøre livet lettere på vores småøer.

Med dette lovforslag skaber vi både bedre rammer for, at de frie grundskoler nu kan etablere nye skoletilbud på småøerne i samarbejde med de forskellige kommuner, og samtidig skaber vi også bedre rammer for opretholdelsen af allerede eksisterende skolemuligheder på småøerne, og det gør vi, ved at elevtalskravet for de eksisterende frie skoler på en småø nu fastsættes til at være mindst 24 elever mod tidligere normalt 32 elever. Samtidig skal disse skoler ikke opfylde kravene om bl.a. antal elever på bestemte klassetrin. Det skaber større fleksibilitet, og det mindsker disse skolers bekymringer for udsving i elevtallet, og det er f.eks. afgørende for en friskole på Fur.

Venstre er glad for, at vi i dag kan behandle dette lovforslag og dermed give en håndsrækning til både børnefamilierne og lokalsamfundene på øerne, og vi håber dermed også, at der kan være endnu flere, som får lyst til at bosætte sig på de små øer. Vi er glade for, at vi med lovforslaget styrker landdistrikterne og tager endnu et skridt til at skabe mere vækst og udvikling i hele Danmark.

Tak til ordføreren. Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten deler vi ønsket om at sikre muligheden for at drive grundskole på de mindre øer. Det er vigtigt for udviklingen af lokalsamfundene, at der er gode rammer for at drive skole tæt på børnefamiliernes hjem. Lang transporttid til og fra skole er ensbetydende med alt for lange dage for eleverne, og det kan være en udslagsgivende faktor, når forældrene skal vælge, om de vil bosætte sig eller forblive på en af de mindre øer.

Til gengæld er det vores vurdering, at forslaget, som det ligger nu, faktisk ikke er den rigtige løsning, når det gælder om at fastholde skoletilbud på de mindre øer. Vi deler helt den bekymring, som Sammenslutningen af Danske Småøer har givet udtryk for i deres høringssvar og i en efterfølgende henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget, nemlig bekymringen for, at det foreliggende forslag ikke vil fremme fastholdelse af skoletilbud på småøerne, men tværtimod risikerer at fremme nedlæggelse af skoletilbud. Forslaget vil ganske vist gøre det lettere at etablere private skoletilbud på øerne, men det vil omvendt kunne fungere som en tilskyndelse for kommunerne til at nedlægge eksisterende folkeskoletilbud. Det ligger i hele den foreslåede økonomiske konstruktion.

Kommunerne vil godt nok skulle betale en større andel af udgiften til private skoler på øerne end til private skoler i øvrigt, men udgiften til en privat skole vil alligevel efter al sandsynlighed være betydelig mindre end udgiften ved at bevare et lokalt folkeskoletilbud på øen. Dermed vil lovforslaget efter vores opfattelse give en økonomisk tilskyndelse til at nedlægge eksisterende folkeskoletilbud. Der kan spares penge, og kommunerne vil kunne henvise forældrene til, at de kan tage initiativ til at oprette en friskolefilial, hvis de synes, det er vigtigt at opretholde et skoletilbud på øen.

Forslaget, der skulle fastholde grundskoletilbud på de små øer, risikerer dermed at få den stik modsatte effekt, nemlig at det fremmer nedlæggelse af skoletilbud på øerne. Det fremgår ellers, og det vil jeg godt fremhæve, af de almindelige bemærkninger til forslaget, at det skal indrettes således, at kommunerne ikke som følge af lovforslaget tilskyndes til at nedlægge folkeskoletilbud på småøerne, men det er altså efter vores opfattelse lige nøjagtig det, man risikerer med forslaget, sådan som det er skruet sammen.

Vil man reelt gøre noget for at bevare skolerne på de mindre øer, er der brug for at supplere det foreliggende forslag ved at give en økonomisk tilskyndelse til at bevare folkeskoletilbud på øerne. Det kan gøres, ved at man giver et årligt tilskud til de kommuner på mindre øer, hvor der ligger en folkeskole, og det vil Enhedslisten stille forslag om i den videre lovbehandling. Så vidt vi har regnet på lovforslaget og vores ændringsforslag, vil omkostningen for staten ved et sådant forslag være uhyre beskeden, men betydningen for udviklingen på småøerne vil til gengæld kunne blive ganske stor, fordi bevarelse af en lokal skole kan have helt afgørende betydning for, om det kan lykkes at tiltrække og fastholde børnefamilier på øerne.

Det vil være afgørende for Enhedslistens stillingtagen til det samlede forslag, at der indarbejdes en bestemmelse om et særligt tilskud til folkeskoledrift. Det vil bringe forslaget i bedre overensstemmelse med lovforslagets erklærede hensigt, og jeg håber derfor, at vi i de kommende forhandlinger kan forhandle os frem til en sådan løsning.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg er egentlig godt bekendt med, at Enhedslisten normalt, når vi diskuterer de her ting, som jeg hører det, ofte er imod de frie skoler, og at man kun mener, at der skal være ét skolevalg, nemlig folkeskolen. Kunne hr. Jakob Sølvhøj måske komme lidt ind på, hvorfor Enhedslisten ikke mener, at det her kunne være en god løsning? For der er jo netop taget højde for i lovforslaget her, at man sikrer, at kommunen har en større udgift, hvis det vel at mærke er på den måde, at de vælger at lukke en folkeskole og så etablerer en afdeling i stedet for. Så på den måde har man i det her lovforslag jo netop sikret det, som ordføreren måske ellers er nervøs for.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Der ligger ikke i vores ændringsforslag en modstand mod forslaget som sådan. Altså, vi synes, det kan være fornuftigt, at der blødes op i forhold til mulighederne for at drive friskole på øerne. Men som jeg i hvert fald har forsøgt at give udtryk for i min ordførertale, ligger der med den økonomiske konstruktion, der er her, det, at en kommune, der i dag driver folkeskole på en ø – og her kan der være en udgift på mellem 50.000 og 90.000 kr. eller noget i den størrelsesorden pr. plads – hvis den nedlægger en given folkeskole og den så kun skal betale et par og fyrre tusind kroner til en friskole, der erstatter folkeskoletilbuddet, får et økonomisk incitament til at nedlægge folkeskoletilbuddet. Og vi kan sige, at det kunne kommunerne da aldrig finde på. Men vi ved jo, at kommunerne leder efter hver femøre, de kan spare. Så derfor er vores forslag et supplement til det eksisterende forslag. Man opnår både bedre muligheder for friskolerne, men man forhindrer med tilskuddet til folkeskolen, at det bruges til at nedlægge folkeskoler, så man dermed reelt opnår det modsatte af det resultat, man ønsker, nemlig at der nedlægges små skoler på de små øer, i stedet for at fremme skoledriften på de små øer.

Fru Anni Matthiesen, værsgo.

Tak. Så det, jeg hører ordføreren sige, er, at det af Enhedslistens ændringsforslag vil fremgå, hvor mange ekstra penge kommunen skal tilføre en eventuel afdeling af en fri skole på en af vores småøer. Er det rigtigt forstået?

Værsgo til ordføreren.

Det skal forstås sådan, at vi mener, at man, ligesom der jo i øvrigt gives tilskud til de små øer, skal give et særligt tilskud til de øer, som driver folkeskole på øen, altså at staten giver et yderligere tilskud til kommunerne. På den måde vil der sådan set være et økonomisk incitament for kommunen til at bevare folkeskoletilbuddet, mens vi med forslaget, som det ligger nu, vil give et incitament til at nedlægge skoletilbuddet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

L 63 er en lille ændring, som skal løse op for lovgivningen, der har begrænset mulighederne for at drive skole på de 27 småøer i Danmark. Det er således et lovforslag, som rydder op i nogle restriktioner, der er blevet vedtaget i en fjern fortid. Det er altid værd at huske på, når vi sidder her i Folketinget og vedtager restriktioner, at det jo altså er noget, man skal leve med i mange år fremover.

Noget af den lovgivning, som der bl.a. er i forhold til at drive filialer, skoler, er jo et levn fra Tvindloven. Man havde en skoleform, som der var en hel masse problemer med. Der var sikkert også nogle gode ting, men der var så store problemer, at man blev nødt til at lave en ret restriktiv lovgivning. Det står vi så i dag og løser op for et hjørne af. Jeg kunne godt tænke mig, at vi tog grundlæggende fat i at løse op for den lovgivning, for det er rigtig fornuftigt, at gode skoler, altså skoler, som faktisk lever op til skolelovgivningen, og som er søgt af forældrene, og som leverer en rigtig god kvalitet, også kan få lov til at drive en filial.

Generelt har vi en angst i Danmark for det her med kommercialisering, også i forhold til filialer. Man er bange for, at der opstår store koncerner, at der sidder nogle rige mennesker og bliver endnu rigere af børns skolegang. Det skal man slet ikke være bange for. Der er slet ikke nogen, der bliver rige af at drive grundskole Danmark.

Lovforslag L 63 her i dag giver helt fint mening, men der er altså brug for langt mere frihed, både for folkeskolerne og for de frie grundskoler i øvrigt.

Vi ønsker i Liberal Alliance, at dem, der er gode til noget, skal have mulighed for at gøre mere af det, de er gode til, fordi det, vi er allermest optaget af, er, at der er flere børn, der får mulighed for at gå i en god skole, og det er det, der er pejlemærket. Det må være det, der er formålet med den politik, vi bedriver, og derfor håber vi, at regeringen ser det her som en lille prøve, et afsæt i forhold til at lave noget mere grundlæggende, en frisættelse, som gør, at gode skoler også kan drive filialer og gøre mere af det, de er gode til. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Nicolai Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget skal, som vi allerede har hørt, gøre rammerne for at lave de frie skoletilbud for Danmarks 27 småøer endnu bedre. Og det gør man ved at give de frie skoler i samme kommune mulighed for at oprette en filial på op til to småøer. Alternativet er meget, meget enige i forslagets intention om at forbedre rammerne for at skabe frie skoletilbud på småøerne. Hvis vi skal støtte op om en positiv udvikling og livet på småøerne i det hele taget, er skoletilbud en vigtig brik.

I processen op til fremsættelsen af dette lovforslag har ministeren været meget lydhør over for kritikpunkterne i høringssvarene og for, at Alternativet var bekymret over den manglende hensyntagen, der var i det oprindelige forslag, til den eneste eksisterende frie skole på en af de små øer, Fur Friskole. Det vil vi meget gerne kvittere for. Vi glæder os over de vigtige ændringer, der er sket i lovforslaget.

Det drejer sig om, at Fur Friskole har fået lempet antalskravet, så det er på 24 elever, og vi ser det som noget vigtigt, at det er blevet skrevet ind i loven som en permanent dispensation, så borgerne og skolen på Fur kan se fremad med større tryghed.

Det er også blevet muligt for filialerne at optage børn, som ikke er bosiddende på øerne, og det giver større fleksibilitet og et større potentielt elevgrundlag.

Ansøgningsfristen for oprettelse af filialer er blevet rykket, så man ved en eventuel nedlæggelse af en folkeskole på en af øerne mindsker risikoen for et år uden skoletilbud.

Det er dog også meget vigtigt for os, at forslaget under ingen omstændigheder skal ses som en opfordring til at nedlægge eksisterende offentlige skoletilbud, og den bekymring har også været meget tydelig i høringssvarene.

Ifølge forslaget skal kommunerne betale 100 pct. af taksten pr. elev, og det har været kritiseret, at det ikke afspejler det reelle omkostningsniveau for drift af skoletilbud på småøer. Derfor kunne det være en økonomisk besparelse for kommunen i forhold til opretholdelse af et kommunalt tilbud. Det synes vi man fortsat skal være opmærksom på.

Som udgangspunkt har vi altså i Alternativet tillid til, at kommunerne ønsker det bedst mulige serviceniveau for deres borgere og ikke ud fra et mindre økonomisk hensyn som dette vil nedlægge velfungerende skoletilbud på øerne. Men vi vil naturligvis holde godt øje med, om det skulle ske, hvilket jo ville være i modstrid med lovens intention.

Vi vil altså derfor gerne både følge udviklingen på det område tæt og støtte op om lovforslaget, som vi mener indeholder mange gode punkter og har været igennem en god og konstruktiv proces op til den endelige fremsættelse. Og tak for det.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det fru Marianne Jelved, Radikale Venstre, Værsgo.

Tak. Nu er lovforslaget bliver rigtig fint gennemgået af de foregående ordførere, så det vil jeg springe over i denne omgang, og jeg vil indlede med at sige tak til ministeren for meget stor lydhørhed over for de mennesker, der rundtomkring på småøerne har ønsket at afværge en situation, hvor man kan sige, at skoletilbuddene forsvinder fra øerne. Det sker af mange forskellige grunde. Det er selvfølgelig kommunerne i første omgang, der er ansvarlige for det, og som lukker de små skoler, der er på øerne.

Jeg tror, at alle kan sætte sig ind i, hvor vanskeligt det er for øsamfund at fastholde beboelsen på øerne, når der er den type beslutninger, der resulterer i, at skolen lukker. Jeg tror, at alle kan sætte sig ind i, at det er meget, at de yngste skoleelever skal fragtes fra øen til skolen på fastlandet og tilbage igen sidst på dagen. Det er omstændeligt og ikke rigtig gode vilkår for de yngste skoleelever, de yngste børn, der skal i skole.

Så derfor er vi i Radikale Venstre rigtig tilfredse med forslaget. Der kan være masser af ting at sig, og det er der også blevet gjort af andre ordførere, om, om det er den rigtige måde, det er skruet sammen på, men vi har jo allesammen mulighed for at følge, hvordan det går, og vi kan tage det op løbende og udveksle erfaringer for at se, om der er ting, der kan gøres anderledes. Jeg har en fornemmelse af, at det her lige så meget bliver en reminder til kommunerne om, at man ikke altid lige skal fare til at lukke de små skoler hurtigst muligt, men man skal i stedet overveje at fastholde det almene folkeskoletilbud på de små øer på en eller enden måde. Ellers ved vi jo, at det er de frie skoler, der er i stand til at løfte den her opgave, og jeg tror i hvert fald på, at det kan lade sig gøre, samtidig med at de frie skoler fastholder det særpræg, der er karakteristisk for dem.

Derfor: Held og lykke med forslaget og en kvittering til ministeren for et rigtig fint lovforberedende arbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil vi gerne rose ministeren for en god proces. Vi synes, det har været meget inddragende, der er blevet lyttet, og jeg synes faktisk, det har været en sag, der har kørt, ligesom det skal, så det vil jeg gerne give ros for.

For SF er skolevæsenet også en hjertesag. Man har ligesom kunnet fornemme, at det er det for mange partier. Skoler binder små samfund sammen. Skoler skaber venskaber og giver eleverne dannelse, og skoler i nærheden af hjemmet skaber tryghed. Vi har sådan set også været lidt optaget af den her problematik med, at der er et konkret eksempel på, at man sandsynligvis mest af sparehensyn nu lukker små skoler ude i øsamfundene. Så vi synes også, at det her er vigtigt.

I SF vil vi gerne bidrage til, at der bliver opretholdt tilbud på de forskellige småøer. Vi forstår godt, at det er vigtigt både på småøer, men sådan set også i små lokalsamfund i kommuner, hvor der lige nu også bliver lukket rigtig mange skoler. Vi ser dog helst, at det er et folkeskoletilbud, der ligger derude som udgangspunkt. Det gør vi ikke ud fra ideologiske hensyn i en debat, som man kan have på alle mulige andre tidspunkter om friskoler og folkeskoler. Men vi ser det, fordi vi er bange for, at med den her øvelse bliver friskolerne tvunget til at oprette afdelinger derude. Vi deler sådan set den bekymring, som Frie Skolers Lærerforening har, nemlig at man vil lukke folkeskoler, fordi det er der en spareøvelse i, og så vil man tilskynde til, at der åbner en friskole. Vi er sådan set ikke modstandere af friskoler, men vi er modstandere af, at friskoler opstår som tvang. De skal opstå som pædagogisk alternativ, og det vil der ikke være tale om her, og jeg læser også, at Frie Skolers Lærerforening selv er bekymret for det.

Vi er også bekymrede for, at det her lovforslag faktisk kan tilskynde til, at man lukker kommunale folkeskoler ude på småøerne. Hvis man har et meget, meget stramt skolebudget, vil man kunne sidde og kigge på bundlinjen og se, at hvis man lukker skolen og lader den overgå til en friskole, så kan det godt være, vi skal betale 100 pct. i tilskud, men det er 100 pct. af en gennemsnitspris, der er lavere. Så der vil faktisk være et incitament til at lukke dem. Vi håber det ikke, men sådan som skolevæsenet rundtomkring er presset – det diskuterer vi hele tiden – er det noget, vi frygter.

Så vi har tænkt lidt frem og tilbage, for vi synes sådan set, at intentionerne er gode, men vi støtter Enhedslistens ændringsforslag, for vi synes faktisk, det er en bedre model. Det vil simpelt hen være en bedre model, hvis regeringen, ligesom den lige nu giver andre vækstinitiativer for at holde liv ude i ydersamfundene, gør det her ved at give et lille tilskud til, at folkeskolerne ude på småøerne kan holde sig åbne. Det vil være en bedre model end den her, der potentielt bliver en spareøvelse.

Så det vil vi bakke op om i den videre behandlingsproces, og så vil vi afvente stillingtagen til behandlingen for at se, hvordan det forslag ligesom bliver modtaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. De danske øer er en vigtig del af vores kultur og vores historie, og vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at bevare de bedst mulige betingelser for at sikre, at de stadig har rammerne for bosætning. Jeg synes faktisk, det har en værdi i sig selv, hvis man kan sikre liv og udvikling i hele landet, herunder også på småøerne. Jeg kommer selv fra Ærø, og der har vi faktisk i øjeblikket flere tilflyttere, end vi har fraflyttere. Faktisk har vi befolkningsfremgang. Men sådan tror jeg ikke det havde været, hvis børnene f.eks. skulle gå i skole på fastlandet. For når skolerne lukker, så risikerer man altså også, at de små samfund stille og roligt lukker. Skolen er hjørnestenen i mange små samfund, og generationerne forsvinder stille og roligt ud af områderne, hvis skolerne lukker.

Udviklingen har betydet, at flere og flere borgere har mulighed for at arbejde hjemmefra, og det kan være småøernes chance for at skabe en fremtid, hvor afvikling bliver vendt til udvikling. Det synes jeg vi skal bakke op om alt, hvad vi kan, for at de netop får denne mulighed for at gribe chancen. Det er klart, at hvis man som børnefamilie overvejer at bosætte sig på en eller anden småø, så har det stor betydning, hvordan muligheden for at gå i skole på øen er.

Jeg synes, vi skal prøve at skabe de bedste forudsætninger for vores skolesøgende børn, også på de små øer, og derfor bakker vi op om intentionerne her i lovforslaget, for det er en klar forbedring i forhold til det, vi har i dag, og de muligheder, der er i dag. Ved f.eks. som foreslået at hæve det bidrag, som bopælskommunen skal betale, fra 91 pct. til 100 pct., gøres det mere attraktivt at bevare friskoler, oprette friskoler og mere fordelagtigt for kommunen at bevare folkeskoletilbuddet end ellers. Man kan godt sige, at ved at hæve bidragssatsen op til 100 pct. kompenserer man lidt for de merudgifter, der helt sikkert vil være ved bevarelse af skoletilbuddet på en småø i forhold til fastlandet.

Alt i alt mener jeg, at intentionerne med forslaget er gode, og vi kan med forslaget sikre, at vi kan bevare flere skoler på småøerne, end vi ellers kunne. Det er i forvejen svært at tiltrække børnefamilier til småøerne for at bosætte sig, så jeg synes, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, herfra.

Vi bakker forslaget op. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Værsgo.

Tak for de mange positive bemærkninger til lovforslaget, også tak for de samråd, vi har haft i udvalgene, op til fremsættelsen af lovforslaget. Vi har jo også foretaget en række justeringer i lovforslaget for at imødekomme den bekymring, der har været, og som der også med rette er på en række øer, fordi de står i et dilemma, nemlig om det her kan være med til at skubbe på en udvikling, eller om det netop kan være med til at stoppe en udvikling, som vi kan se har været i gang over en lang årrække, hvor der nogle steder er sket, og vi kan tage Fejø som eksempel, en direkte lukning af et kommunalt folkeskoletilbud. Det er klart, at der er nogle overvejelser, som vi selvfølgelig også politisk skal have med.

Når vi fra regeringens side fremsætter det her lovforslag, er det, fordi vi ønsker at være med til at understøtte vækst og udvikling i hele landet. Landdistrikterne er generelt ramt af, at mange arbejdspladser forsvinder, og af, at mange flytter fra landdistrikterne og også fra de mindre øer til de større byer. Derfor er det vigtigt, at vi generelt styrker rammerne for udviklingen af og bosætningen i vores landdistrikter og på vores 27 småøer landet over. En del af det at være med til at understøtte væksten og udviklingen er også at sikre, at der er gode rammer for at etablere skoletilbud eller for at fastholde skoletilbud på de 27 småøer i Danmark.

Derfor vil vi også med lovforslaget sikre gode rammer for fremadrettet at etablere filialer til frie skoler på småøer, hvor der ikke længere er et kommunalt tilbud. Men vi vil også sikre, at de eksisterende frie skoler får nogle bedre rammer at arbejde under end dem, vi tidligere har set. Det er derfor, at vi har imødekommet det ønske, der har været, bl.a. fra Fur, om at kigge på, at en ø måske er mere påvirket af et svingende børnetal på grund af fraflytning og tilflytning, og at vi der imødekommer ønsket om, at vi går fra det eksisterende krav på 32 elever til på de 27 småøer fremadrettet at have et krav på 24 elever på de frie skoler. Vi kan på den måde opretholde et skoletilbud på de mindre øer, også selv om det måske nogle år kniber med børnetallet.

Der er jo ingen tvivl om, at hele den her sag i høj grad tog sit afsæt, da skolen på Fejø blev lukket, og i den bekymring over, at man fremover ikke kunne have et skoletilbud. Det var et arbejde, der blev sat i gang allerede under den tidligere regering, og som vi nu, forhåbentlig, med salens og Folketingets opbakning kan føre til ende, så der også er en mulighed for helt konkret på Fejø fremadrettet at kunne oprette et skoletilbud ved at oprette en filial til en friskole på fastlandet. Det har været et ønske fra Fejøforeningen, og det er et ønske, som vi i regeringen gerne vil være med til at imødekomme, vel vidende at vi jo så kan se på de henvendelser, der er kommet fra de øvrige småøer, at der kan være en bekymring for, om det her forslag kan være med til at skubbe på en udvikling, som vi allerede ser landet over.

Der tror jeg det er vigtigt, at man holder fast i, at der i dag i princippet økonomisk set er et hundrede procent incitament til – hvis vi ser snævert på økonomien – at nedlægge et kommunalt folkeskoletilbud på en småø. I dag er der nemlig ikke noget alternativ. I dag er der ikke nogen mulighed for, at man kan gå ind og oprette en filial af en fri skole på øerne. Og det vil sige, at man jo i dag egentlig kan høste, hvis det er sådan, man tænker, altså snævert økonomisk, den fulde besparelse. Med det her lovforslag sikrer vi, at man fremover også har et bedre økonomisk håndtag, ved at de fra kommunernes side ikke på den måde snævert kassetænker økonomisk i forhold til den fremadrettede skoletilbudsdækning på småøerne, ved at kræve, at de har den fulde forpligtelse til at betale 100 pct. af den statslige udgift til en fri skole efterfølgende, hvor de i dag jo kan nøjes med mindre.

Jeg har også lyttet til bekymringerne, men jeg tror sådan set, at vi, hvis vi ikke gør noget, i endnu højere grad er med til at skubbe bag på en udvikling, som bestemt ikke i de senere år har været til gavn og glæde for hverken de små øer eller de små lokale samfund på småøerne. Derfor tror jeg sådan set, at lovforslaget på mange måder både må siges netop at tage hensyn til de steder, hvor der er en eksisterende fri skole, som vi giver friere rammer, men stadig væk holder et stærkt øje på, at udviklingen selvfølgelig også er faglig stærk, sådan at eleverne på en fri skole på Fur ikke får et dårligere skoletilbud, end de får andre steder. Derfor følger der selvfølgelig også en opgave for os samlet politisk med at sørge for, at vi for børnenes skyld, når vi nu sætter kravet til antallet af elever ned, samtidig fastholder kravene til den høje faglighed.

Derudover åbnes der jo med lovforslaget mulighed for, at kommunen kan yde driftstilskud til et skoletilbud på en småø, så den enkelte kommune selv kan vælge, om den vil yde et yderligere kommunalt driftstilskud til et skoletilbud på småøerne som en afdeling af en fri grundskole. Det er jo også et initiativ, vi tager med lovforslaget, for at være med til at understøtte, at man også kommunalt i endnu højere grad kan være med til at investere i gode skoletilbud på de 27 småøer, vi har liggende landet over.

Der har også i forbindelse med både høringssvarene og de samråd og den dialog, vi har haft i udvalgene, været et opmærksomhedspunkt, med hensyn til hvornår sådan en skole skulle kunne godkendes, for hvis man skulle vente til august året efter, kunne der være øer, der stod uden et skoletilbud i en længere periode. Det har vi forsøgt at imødekomme med lovforslaget ved at ændre på de generelle regler, ved at man kan anmelde en filial på en småø langt senere, end man kan under de gældende regler for frie skoler.

Det er jo alt sammen noget, vi har gjort for at imødekomme den bekymring, der er derude. Vi kan aldrig give en hundrede procents garanti på, at alle skoler på småøerne fortsat vil eksistere. Men jeg synes, at vi med det her lovforslag tager en lang række initiativer, som kan være med til understøtte både de eksisterende skoler på småøerne, men også at man kan oprette filialer på nogle af de småøer, der i de seneste år har mistet deres skoletilbud. Og jeg håber også, at det vil finde opbakning hos Folketingets partier i en sådan form, at vi ikke kommer til at stå i den situation, at de gode intentioner ender med at spænde ben for det helt konkrete behov, de har både på Fejø og på Fur, for, at der bliver fundet en konkret løsning på de skoleproblemer, der er på de to øer.

Tak for salens velvillige behandling.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.