Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570746_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen (RV) har den 18. november 2015 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 40 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
Hvad vil proceduren være for personer, som frihedsberøves, og som ikke ønsker at søge
asyl i Danmark? Hvad sker med dem, når de ikke længere skal være i de danske myndig-
heders varetægt?
Svar:
En udlænding, der indrejser uden den fornødne tilladelse hertil, og som ikke ønsker at
søge om asyl, opholder sig ulovligt her i landet og skal udvises, jf. udlændingelovens § 25
b, stk. 1.
Udrejser udlændingen ikke frivilligt, sørger Rigspolitiet for, at den pågældende udrejser
eller udsendes, jf. § 30, stk. 2.
Det vil være udgangspunktet, at den pågældende skal frihedsberøves efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 1, 1. pkt.
Hvis der ikke længere er grundlag for frihedsberøvelse, vil frihedsberøvelsen skulle afbry-
des. Den pågældende vil herefter som udgangspunkt skulle pålægges opholdspligt i et
udrejsecenter og meldepligt efter de foreslåede bestemmelser herom i § 34, stk. 3, og §
42 a, stk. 9, 2. pkt.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1