Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 12 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren redegøre for, på hvilken måde en udlændings mulighed for kære til en høje-
re retsinstans af trufne afgørelser om frihedsberøvelse i den situation, hvor den automati-
ske adgang til domstolsprøvelse efter 72 timer suspenderes, påvirkes af lovforslaget?
Svar:
Efter udlændingelovens § 37, stk. 3, træffer retten afgørelse om frihedsberøvelsens lovlig-
hed og fortsatte opretholdelse ved kendelse. Kendelsen kan kæres efter reglerne i retsple-
jelovens kapitel 37.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre den gældende adgang til at kære kendel-
ser om frihedsberøvelse. En udlændings mulighed for at kære en kendelse om en friheds-
berøvelses lovlighed og fortsatte opretholdelse til landsretten påvirkes således ikke af den
foreslåede suspensionsordning, jf. den foreslåede § 37 k.
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1