Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 62
Offentligt
1570321_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 18. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 10 ad L 62 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
Det foreslås at etablere lovhjemmel til ved indrejsen at frihedsberøve asylansøgere, hvis
identitet ikke er fastlagt. Kan ministeren forklare, hvilken grad af tvivl, der skal være til
stede om asylansøgerens identitet for, at vedkommende kan frihedsberøves ved indrej-
sen? Herunder ønskes oplyst, om det er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for frihedsberøvel-
se efter den foreslåede bestemmelse, at ansøgeren ikke medbringer identitetsdokumen-
ter, eller om der skal være tale om en begrundet mistanke om, at ansøgeren har opgivet
en falsk identitet, før ansøgeren kan frihedsberøves?
Svar:
Regeringen finder det afgørende, at politiet og udlændingemyndighederne får de nødven-
dige hjemler til at håndtere en situation, hvor Danmark oplever en væsentlig forøgelse af
antallet af flygtninge og migranter. Det handler om at være beredt. Regeringen vil sikre, at
den indledende registrering og sagsbehandling, herunder i forhold til asylansøgere, kan
gennemføres i god ro og orden.
Som det fremgår af lovforslaget, foreslår regeringen derfor at give politiet mulighed for at
frihedsberøve asylansøgere i forbindelse med indrejsen med henblik på at fastlægge an-
søgernes identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for ansøgningen, jf. den
foreslåede § 36, stk. 1, 6. pkt.
Politiet kan efter bestemmelsen kun frihedsberøve asylansøgere, hvis det er nødvendigt –
og kun så længe det er nødvendigt – for den indledende registrering og sagsbehandling.
Frihedsberøvelsen vil være underlagt domstolsprøvelse, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 6
og nr. 11 til lovforslaget.
Frihedsberøvelsen er således ikke alene begrundet i behovet for fastlæggelse af identitet.
Uanset om en asylansøger er i besiddelse af et identitetsdokument, som udleveres til
politiet, vil der således stadig kunne være behov for at få den pågældende registreret og
fastlægge grundlaget for asylansøgningen.
Hvor længe det er nødvendigt at frihedsberøve en asylansøger, vil variere fra sag til sag, og
det afhænger bl.a. af, hvilke sagsskridt det er nødvendigt at foretage. Det vil herunder
19. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 572
Side
1/2
L 62 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at etablere lovhjemmel til ved indrejsen at frihedsberøve asylansøgere, hvis identitet ikke er fastlagt, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
kunne have betydning for nødvendigheden af frihedsberøvelsen og dennes længde, om
den pågældende medvirker til sagens oplysning.
Det vil bero på en konkret vurdering, der foretages af politiet, om betingelserne for at
frihedsberøve en asylansøger er opfyldt.
Det bemærkes i den forbindelse, at politiet er ved at etablere modtagecentre med henblik
på at gennemføre den indledende registrering og sagsbehandling i god ro og orden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.2.1.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2