Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til:
19. november 2015
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2015-112-0492
Sagsbehandler
Cathrine Serup Raasdal
Direkte 3319 3213
Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen)
Ved e-mail af 17. november 2015 (sendt kl. 17.56) har Udlændinge- Integra-
tions- og Boligministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger
til ovennævnte lovforslag senest den 19. november 2015, klokken 12.
Datatilsynet har ved e-mail af 18. november 2015 gjort Udlændinge- Integra-
tions- og Boligministeriet opmærksom på, at tilsynet – i lyset af den meget
korte høringsfrist sammenholdt med lovforslagets omfang – alene agter at
komme med bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.9., da ministeriet specifikt
har henvist hertil. Datatilsynet har således ikke gennemgået resten af lov-
forslaget, hvorfor manglende bemærkninger ikke skal tages som udtryk for, at
tilsynet ikke kunne have haft bemærkninger, hvis der var blevet givet en rime-
lig høringsfrist.
Efter en gennemgang af lovforslagets pkt. 2.9. skal Datatilsynet indlednings-
vist bemærke, at tilsynet har noteret sig, at alle behandlinger af personoplys-
ninger i forbindelse med optagelse af fingeraftryk til brug for adgangskontrol
og afvikling af meldepligt vil ske i overensstemmelse med persondatalovens
1
regler.
Tilsynet har desuden noteret sig, at de foretagne behandlinger af personoplys-
ninger vil ske under iagttagelse af sikkerhedsbekendtgørelsen
2
.
Herudover giver lovforslagets pkt. 2.9. Datatilsynet anledning til at komme
med følgende mere specifikke bemærkninger:
1. Optagelse af fingeraftryk
1.1.
Persondataloven gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af per-
sonoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk data-
behandling og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register.
1
2
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.