15. december 2015
Folketinget – Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
L61 af 18. november 2015 – forslag til Lov om ændring af registreringsafgifts-
loven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af
eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registrerings-
afgift m.v.)
L69 af 20. november 2015 – forslag til Lov om ændring af registreringsafgifts-
loven (Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.)
Vi har tidligere afgivet høringssvar til lovforslagene L61 og L69 til Skatteministeriet, hvorefter lovforsla-
gene giver anledning til visse bekymringer, herunder bekymringer i forhold til EU-retten. Da Skattemini-
steriet ikke har delt disse bekymringer skal vi hermed tillade os direkte til Skatteudvalget at fremkomme
med vores bemærkninger, da vi fortsat ser nogle væsentlige udfordringer i deres nuværende form.
BEMÆRKNINGER TIL L61
Finansieringen af indfasningen af afgiftspligten for el-biler sker ved ændring af afgiftsreglerne for udlej-
ningsbiler. Dette er en politisk disposition, som vi i sagens natur ikke har nogen mening om ud fra et
rent teknisk synspunkt.
Vi finder det imidlertid ud fra et generelt lovteknisk synspunkt betænkeligt, at Skatteministeriet over for
Folketinget i det mindste ikke har lagt op til overgangsregler for udlejningsbiler, hvorom der er indgået
bindende købsaftaler senest den 8. oktober 2015.
De berørte biludlejningsselskaber havde den 8. oktober indgået bindende aftaler baseret på hvordan
afgiftssystemet så ud og har ikke haft grundlag for eller anledning til at tro, at der skulle lovændringer
på et område, der opererer på helt almindelige markedsvilkår og hvor den eksisterende lovgivning om
skematisk nedskrivning i bund og grund giver god mening, både i forhold til almindelige økonomiske
perspektiver og fra et EU-traktat retligt synspunkt. Når sådanne aftaler i fravær af overgangsregler ikke
respekteres i lovudkastet vil spørgsmålet om lovgivning med de facto tilbagevirkende kraft med rette
opstå.