Grunden til, at jeg tager ordet her ved tredjebehandlingen, er jo, at vi i Dansk Folkeparti, inden vi havde andenbehandlingen, kom med vores indstilling til det samlede lovforslag, som vi indstillede til vedtagelse.
Det gjorde vi jo, fordi det udmøntede en aftale, som Dansk Folkeparti var en del af, og hvor en af forudsætningerne var, at der var indlagt et loft, som betød, at man for værdien over 800.000 kr.
ikke fik en lempeligere indfasning
Siden vi afgav betænkning inden andenbehandlingen, er der jo så sket det, at man i Skatteministeriet har haft en telefonsamtale med en embedsmand i Europa-Kommissionen, som er kommet frem til, at man i EU ikke kan godkende det her loft, fordi det skulle være ulovlig statsstøtte til fordel for de små elbiler – stik imod den vurdering, som vi havde fået af vores egne embedsmænd i Skatteministeriet.
Det gør jo så, at vores indstilling til det samlede lovforslag har ændret sig, fordi man ved andenbehandlingen, som vi havde i fredags, har ændret grundlæggende på lovforslaget, ved at man har taget det loft, som jeg lige har omtalt, ud af forslaget.
Så derfor er vores indstilling til lovforslaget ændret fra et ja til et nej.
Det skyldes jo bl.a., at det her er en meget principiel sag.
Vi mener grundlæggende ikke, at det er statsstøtte, at man vælger at sætte det her loft ind.
Skulle man mene det, kan man vel med rette sige, at det så også skulle være statsstøtte, når vi snakker om registreringsafgiften, hvor der jo, efter at vi vedtog et senere lovforslag, er et skalaknæk, så man betaler 105 pct.
i afgift af bilens værdi indtil 83.000 kr.
– mener jeg det er – og 150 pct.
af værdien derover.
Vi ser det jo som en bombe under vores afgiftssystem på bilområdet, hvis man accepterer det her, og det synes vi ganske enkelt ikke man skal.
Det er også en principiel sag, fordi vi jo mener at EU blander sig i alt for mange ting i forvejen, og vi har altså lige haft en folkeafstemning i Danmark, hvor danskerne klart sagde, at de ikke ønskede mere EU.
Nu vælger et spinkelt flertal i Folketinget så at gå den anden vej og sige, at vi skal lægge os fladt ned på ryggen i den her sag, apropos sagen om børnechecken.
Det synes vi altså er rigtig ærgerligt.
Vi synes altså, at der er behov for, at man på et tidspunkt, og det kunne meget vel være nu, tager et opgør med EU's blanden sig i alt, også på områder, hvor vi ikke har givet suveræniteten videre til EU, og det har vi altså ikke på skatteområdet.
Her bruger EU så undskyldningen, at det skulle være statsstøtte, men den bruger de sådan set i rigtig mange henseender, og det er man så nødt til nogle gange at sige nej til – og lade være med at stå at bukke og skrabe for EU.
Afslutningsvis skal jeg sige, at vi sådan set ville have stemt ja, fordi lovforslaget udmøntede den aftale, vi var en del af.
Den forudsætning har flyttet sig under andenbehandlingen, så det ikke længere er den aftale, som vi ellers fuldt ud stod inde for, og derfor kan vi ikke længere støtte lovforslaget.