Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love. (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 18.11.2015. 1. behandling 04.12.2015. Betænkning 16.12.2015. Ændringsforslag nr. 1-16 af 17.12.2015 uden for betænkningen af skatteministeren (Karsten Lauritzen)).

Uden for betænkningen er af skatteministeren stillet ændringsforslag nr. 1-16.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte samtykke til behandling af ændringsforslagene i dette møde som givet.

Det er givet.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Ministeren.

Tak. Det her er det lovforslag, der omhandler indfasning af elbiler over en 5-årig periode i det almindelige registreringsafgiftssystem, og der har man jo lavet en politisk aftale, der er betinget af, at man kunne få en EU-notifikation, altså en form for EU-godkendelse af, at de ændringer, man laver, er lovlig statsstøtte. Det foregår normalt i en mundtlig proces og derefter eventuelt i en skriftlig proces, og under den mundtlige proces, der foregik her for nogle dage siden op til behandlingen af lovforslaget, altså andenbehandlingen, der er her i dag, fik vi i Skatteministeriet den melding fra Kommissionen, at det næppe var sådan, at man kunne godkende den del af lovforslaget, der handler om at indføre et loft.

Derfor har jeg haft en drøftelse med de partier, der står bag lovforslaget, om, hvordan man håndterer det, og vi har et fast ønske om at gennemføre loftet, men selvfølgelig at gøre det i overensstemmelse med de EU-statsstøtteregler, der gælder. Derfor lægger vi i et af ændringsforslagene op til, at det element for nuværende udgår af lovforslaget. Så vil man bruge foråret 2016 til at finde ud af, præcis hvilken model man kan bruge til loftet. Det vil sige, at det politiske ønske står fast, og det kommer forhåbentlig på et tidspunkt, men man har behov for at få en yderligere dialog med Kommissionen om, hvordan man gør det på lovlig vis inden for EU's statsstøtteregler. Sådan er det ganske udramatisk.

Man kan så tilføje, at betydningen af det element selvfølgelig er aftaget noget, som følge af at man generelt har sænket registreringsafgiften, og det vil sige, at loftet har fået en mindre effekt, end det havde før. Men det politiske ønske fra de partier, der står bag aftalen, er, at man forsøger at få det EU-notificeret, og så vil der komme et nyt lovforslag eller en tilføjelse til lovforslaget, hvori det element indgår.

Men det er altså de ændringsforslag, som vi stemmer om her, og jeg skal beklage, at de er stillet uden for betænkningen – de burde være stillet inden for betænkningen – men det skyldes simpelt hen, at tilbagemeldingen fra Kommissionen er kommet relativt sent, og at der skulle findes en politisk løsning. Så det skal jeg beklage over for Folketinget.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger til ministeren. Først er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Udramatisk synes jeg måske er så meget sagt. Har ministeren overvejet, hvad det her kan få af konsekvenser? Da jeg så ændringsforslagene og så, at de var begrundet i, at Europa-Kommissionen, eller hvem det nu er, man har drøftet det med dernede, havde fundet ud af, at det her var ulovlig statsstøtte, så tænkte jeg omgående: Hvad med hele vores registreringsafgiftssystem? Hvad med skalaknækket, som jo udløser forskellige satser af registreringsafgift, henholdsvis 105 og 150. Så er det vel også statsstøtte til fremme af billige biler.

Ministeren, værsgo.

Det er det bestemt ikke efter min opfattelse, og der er efter Skatteministeriets opfattelse heller ikke tale om ulovlig statsstøtte, men det er jo den melding, vi har fået mundtligt fra Kommissionen. Den kan man selvfølgelig vælge at være helt ligeglad med, men så ender man i en situation, hvor man vil kunne få en sag, og det skal man lige holde sig for øje. Det er ikke en sag, som vil være noget problem for den danske stat, men det vil være en sag, hvor dem, der køber en lille elbil, vil kunne stå i en situation, hvor de eller forhandleren af de her biler vil skulle give en mindrebetaling eller en merbetaling.

Så det er ikke som sådan et problem for staten. Staten kan være mere eller mindre ligeglad, men det vil være et problem for de borgere og virksomheder, som henholdsvis køber og sælger elbiler, og den usikkerhed vil vi gerne fjerne eller i hvert fald udskyde, indtil vi præcis kan finde ud af, hvordan man kan lave det her loft. Jeg har da en tro på, at det kan lade sig gøre i en eller anden form. Det vil vi så afklare med Kommissionen, men for nærværende udgår det jo altså af lovforslaget.

Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Det er vel et problem for staten, hvis hele vores registreringsafgiftssystem kommer i spil. Kan skatteministeren stå her på talerstolen og love, at det gør det ikke? Jeg synes, at der er helt klare paralleller mellem den måde, vi har indrettet vores registreringsafgiftssystem på med de forskellige satser, og så det, vi er ude for nu, hvor man jo også havde lagt et loft over en sats på de dyre elbiler, som blev fuldt ud omfattet af indfasningen. Jeg synes, det kan få meget alvorlige konsekvenser for staten, og jeg tror ikke, at det, man er i gang med her, er helt gennemtænkt.

Værsgo, ministeren.

Det er jo en fair vurdering fra hr. Henning Hyllesteds side. Jeg vælger at være uenig. Det her er et spørgsmål, der handler om et hjørne af den her aftale, ikke vores generelle registreringsafgiftssystem, som jo er et registreringsafgiftssystem, som man kan mene meget om. Personligt synes jeg, at der er alt for høje registreringsafgifter i Danmark, men jeg må også som skatteminister erkende – og det må hr. Henning Hyllested vel også – at det er en meget stor finansieringskilde for vores samfund.

Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Nu har vi i Liberal Alliance jo absolut intet imod, at registreringsafgiftssystemet bliver bragt i spil, og vi vil meget gerne af med registreringsafgiften, lempe den, alt hvad vi kan, men i forhold til den her ændring, som jo er kommet til, må man nok sige, lige i sidste øjeblik, vil jeg bare lige høre ministeren gennemgå finansieringen for os, altså, hvad vil byrderne være for almindelige bilkøbere i forhold til den ændring, som er kommet til her i sidste øjeblik?

Ministeren, værsgo.

Det er en ændring af registreringsafgiftssystemet, hvor man indfaser elbilerne, så de ikke bliver ramt af fuld afgift. De er jo afgiftsfri i dag. Og det er finansiering, man finder inden for det almindelige bilområde. Det vil sige, at det er omfordeling inden for registreringsafgiftssystemet. Der ligger nogle elementer i den aftale, der er lavet, og der fremrykker man så et af elementerne.

Det, at man ikke havde loftet, betød meget, dengang man havde en registreringsafgift på 180 pct., men nu som følge af finansloven og i øvrigt Liberal Alliances kamp for lavere registreringsafgifter er den sænket til 150. Det gør, at betydningen af loftet bliver så lille, at hvis man fjerner det, betyder det kun noget i 2016 – det er så 25 mio. kr. – og der fremrykker man en del af den finansiering, som ligger i aftalen, som handler om en mindre værdi af radiofradraget. Der mindsker man den fradragssats med 200 kr. i 2016.

Fru Merete Riisager, værsgo.

Okay, så det bliver igen sådan, at almindelige bilkøbere skal betale flere penge for at købe en bil, fordi elbilkøberne skal betale lidt mindre. Så man laver endnu engang den her omfordeling mellem elbiler og almindelige biler. Man gør det lige én gang til.

Jeg vil bare sige, at det er vi altså stærkt imod i Liberal Alliance. Vi ønsker at fjerne registreringsafgiften både for elbiler og andre biler, som udnytter moderne teknologi. Det er jo altså ikke kun elbiler, der gør det. Jeg vil bare lige gøre det helt klart, at ministeren nu endnu en gang pålægger almindelige bilkøbere en fornyet udgift.

Værsgo til ministeren.

Det, der ligger i aftalen, er jo, at når man laver en indfasning, hvor man fortsat giver en rabat til elbiler, bliver det finansieret af en omlægning af bilafgifterne. Det vil sige, at der er nogle, der vil skulle betale lidt mere, og når prisen på den – hvad skal man sige? – aftale, der er lavet, stiger en lille smule, eller hvis forudsætningerne skulle skride, er den finansieringsmekanisme jo automatisk lagt ind i det. Det er der ikke noget usædvanligt i.

Jeg hører Liberal Alliances ønsker om fuldstændig afgiftsfritagelse af elbiler. Jeg bliver bare nødt til at sige, at det koster på den anden side af 650 mio. kr., og det er ikke nogle penge, vi har i regeringen. Hvis vi havde dem, ville vi bruge dem på at sænke skatten på arbejde, og det håber vi da også er det, Liberal Alliance vil. Men jeg hører selvfølgelig ønsket.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en meget principiel diskussion, som Enhedslisten fremfører, for det er jo en bombe under det almindelige afgiftssystem. For hvis man accepterer, at det skulle være statsstøtte, fordi man har et loft på 800.000 kr., så kan man vel med rimelighed sige, at det også er statsstøtte, når man har et afgiftsknæk på mellem 105 pct. og 150 pct. på alle andre biler.

Derfor frygter vi i Dansk Folkeparti, at det her breder sig, og vi er rigtig ærgerlige over, at regeringen – som jeg i øvrigt kan forstå er uenig i, at det er statsstøtte, ligesom embedsmændene er det – accepterer det. Hvad gør man så, næste gang EU kommer og siger, at det ordinære afgiftssystem også er statsstøtte? Jeg synes jo, det her er en kamp, man er nødt til at tage, selv om det provenumæssigt er en meget lille sag. Men det er en meget principiel sag, som kan brede sig ret meget.

Værsgo.

Tak. Men det er jeg som sådan ikke uenig i. Altså, jeg er uenig i, at det her får stor betydning for registreringsafgiftssystemet i det hele taget. Det tror jeg ikke det får. Men jeg er enig i, at man selvfølgelig skal tage kampen, og det er jo også det, vi har tilkendegivet i et brev til Folketingets Skatteudvalg at vi vil. Og derfor vil vi gå i dialog med Kommissionen og fremføre en argumentation om, at det her loft selvfølgelig er fuldt ud inden for EU's statsstøtteregler. Når Kommissionen anerkender det – og det håber jeg da at de gør – eller hvis de anerkender det med en nuance eller en lille ændring, så kan det blive til lovgivning her i Folketingssalen.

Men det kan jo komme til at tage lidt tid, og der kan man selvfølgelig vælge at sætte det ind i lovforslaget nu i den formulering, det har, eller man kan vælge at tage dialogen med Kommissionen og finde en løsning og få justeret forslaget. Vi har valgt det sidste; man kunne også have valgt det første. Jeg har som skatteminister vurderet, at det mere er sådan et spørgsmål om, hvad der praktisk giver mest mening i den her situation. Og det giver mest mening at sige, at vi står fast på loftet, men at vi gerne vil diskutere den konkrete udformning af det med Kommissionen.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Jeg vil gerne spørge skatteministeren, om han er bekendt med, at man faktisk i andre EU-lande har et loft noget lignende det her, som man har fået godkendt af EU, hvilket måske kunne bruges som et argument for, at det ville være godt at tage kampen op på det her område.

Så vil jeg spørge ministeren, om han ikke er enig i, at det her altså er en bombe under resten af afgiftssystemet, for hvis det ender med, at EU siger, at vi ikke må have loftet, hvad er der så til hinder for, at man siger, at der er statsstøtte på alle andre områder? Kan ministeren ikke godt se, at der er en parallel? Jeg kan godt forstå, at ministeren er uenig i, at det er statsstøtte, men hvis det ender med, at man accepterer den præmis, som EU formentlig kommer med en dom om, er problemet så ikke, at det bliver en bombe under resten af afgiftssystemet?

Ministeren.

Jeg kunne godt ønske mig det, men jeg kan desværre ikke i detaljer redegøre for de andre EU-landes registreringsafgiftssystemer. Jeg kan dog sige, at vi fortsat er et af de lande i verden, der har den højeste registreringsafgift. Jeg tror da, der findes loftmodeller i andre EU-lande, og det er jo en del af den argumentation, man kan fremføre over for Kommissionen. Vi lægger os ikke ned, vi tager kampen, men med en dialog for øje, og derfor håber jeg da, at det forslag, der nu bliver udskudt til en videre dialog, senere i samlingen eller i næste samling kan blive vedtaget.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning ... nå, værsgo til hr. Henning Hyllested. Det er så sjældent, at ordførerne sidder ved ordførerbordet, at jeg overså det. Værsgo.

Jeg har sådan set bare gjort det, man altid har gjort – tror jeg nok. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Det er rigtigt, det er rigtigt.) Så det skal man passe på med.

Nå, men jeg vil bare sige, at jeg synes, hr. Dennis Flydtkjær jo har en helt klar pointe. 14 dage efter en folkeafstemning, hvor den danske befolkning har sagt: Ikke mere EU!, så må vi i forbindelse med et lovforslag opleve, at EU siger: Nej, det der er ulovlig statsstøtte. Og så skal man opleve, at ministeriet og ministeren og flertallet bag det – nej ikke hele flertallet, men en del af de partier, der står bag den her aftale – lægger sig fladt ned og siger: Okay, EU, vi står ret; vi gør, som I siger; vi lader være med at køre med det loft.

Man kunne jo have valgt at sige: Okay – og det var jo det, man sagde efter folkeafstemningen – nu må vi også tage danskerne alvorligt; nu må vi også lytte til dem, der siger nej. Alligevel lægger man sig fladt ned. Man kunne have gjort det omvendte og have sagt: Nu lytter vi; de vil ikke have mere EU; vi tager slagsmålet! Det har man valgt ikke at gøre. Endnu en gang lægger man sig fladt ned. Man tager simpelt hen ikke danskerne alvorligt i det her EU-spørgsmål.

Der er lige en kort bemærkning til hr. Finn Sørensen fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Se, vi synes ikke, det er spor sjovt, at EU synes, de skal blande sig i det her. Men hvis det nu var, vi ikke tilrettede lovgivningen, er ordføreren så bekendt med, hvem det er, der skal betale regningen, hvis det er, at EU ikke godkender det loft?

Ordføreren, værsgo.

Vi har hele tiden sagt, at vi synes, det er en rigtig dårlig aftale, og vi har jo gang på gang i de forhandlinger, som vi trods alt har deltaget i, langt hen ad vejen, ja, faktisk helt til målstregen, påpeget, at man sagtens kunne finansiere en fortsat afgiftsfritagelse. Det har man ikke villet hos flertallet bag aftalen, men man har kørt videre, og derfor har man jo selv bragt sig i den her situation. Det er rigtigt, at man undervejs i forhandlingerne har gjort opmærksom på, at det selvfølgelig var afhængigt af EU's godkendelse, og det er også noget, der har stået og blinket som en alarm hele vejen igennem, men det er aftalepartierne, der har bragt sig selv i den her situation. Fordi det har skullet gå hu hej, sker det jo i sidste øjeblik, så ingen i virkeligheden kan nå at reagere på det.

Så er det igen fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Jeg tager det som et udtryk for, at ordføreren ikke er bekendt med, hvem det er, der skal betale regningen, hvis det er, vi ikke får det godkendt og alligevel gennemfører det: Det er dem, der køber de små elbiler, der så skal betale regningen for det. Det er dem, der skal betale en bøde for, at den her lovgivning ikke stemmer overens med, hvad EU vil godkende. Så det vil sige, at det er alle dem, der går ud og køber en lille elbil, der skal betale, hvis ikke vi ændrer lovgivningen med det her ændringsforslag. Synes ordføreren, det er rimeligt, at man tager alle dem, der vil købe de små elbiler, som gidsler i den her situation?

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Det er ikke os, der tager nogen som gidsler, det er aftalepartierne, der tager nogen som gidsler, fordi man ikke har forberedt sig godt nok, fordi man i virkeligheden kommer med en aftale, som ikke kan godkendes i EU. Det må jeg sige for det første. For det andet vil jeg jo sige, at vi hele tiden har været imod, at man overhovedet lavede den her aftale, og vi har så foreslået, at afgiftsfritagelsen fortsatte. Så i forhold til det med de små elbiler og de store elbiler må jeg sige, at hvis man havde fulgt Enhedslisten, Alternativet og SF's forslag, så havde man ikke stået i den her situation, og så havde elbilerne i det hele taget kunnet fortsætte med afgiftsfritagelsen.

Tak for det. Der er endnu et par korte bemærkninger, hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak for ordførerens glødende indlæg, som jeg er helt enig i ... (Formanden (Pia Kjærsgaard): Jeg tror, det indimellem går lidt galt heroppe. Havde hr. Finn Sørensen trykket sig ind? Ja, så værsgo).

Tak. Det var jo ikke nogen kritik af ordførerens indlæg, tværtimod, for jeg syntes, det var rigtig godt. Men jeg kom ind i en lille identitetskrise hernede på min stol, for jeg lagde mærke til, at formanden introducerede ordføreren som hr. Finn Sørensen, og så kom jeg lidt tvivl om, om jeg nu var helt med i, hvad der foregik. Så jeg skal bare have bekræftet, at det er hr. Henning Hyllested, der står på talerstolen. (Munterhed) . (Henning Hyllested (EL): Jeg vil gerne svare).

Jeg tror, den bemærkning var på sin plads. Jeg tror, vi alle sammen trænger til juleferie, sådan må det være. Værsgo.

Kære hr. Finn Sørensen, det er jo faktisk ikke første gang, vi er blevet forvekslet. For journalister, embedsmænd osv., og jeg skal give dig, forveksler os rask væk. Jeg ved det ikke, men ligner vi hinanden?

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Det her er jo en alvorlig sag!

Nu var ordføreren selv inde på det, og han nåede at sige det, efter at jeg havde trykket mig ind, men er ordføreren ikke enig i, at hvis regeringen og de andre aftalepartier havde fulgt det finansieringsforslag, som SF, Enhedslisten og Alternativet havde bragt på banen, nemlig at løfte afgiftsknækket op til det, der bare er gennemsnitligt, så var der rigelig finansiering? I dag får man en stor, fed check i hånden for at købe en bil, der kører færre kilometer pr. liter end en gennemsnitsbil, og det er jo helt gak.

Så er ordføreren ikke enig i, at det finansieringsforslag, der havde sikret rigelig finansiering til at fortsætte afgiftsfritagelsen for elbiler, både havde dækket omkostningerne ved at gøre det og ikke havde sat os i den her situation?

Værsgo til ordføreren.

Jo, det er selvfølgelig fuldstændig rigtigt, og det er faktisk også rigtigt, at vi har været fælles om at fremføre en hel stribe af de her forslag. Der ligger rigeligt med finansiering i det afgiftssystem, vi har i dag, hvis man ellers vil, og hvis man, som fru Lisbeth Bech Poulsen siger det, vil køre med et gennemsnitligt fradrag i afgiften. Så det er fuldstændig korrekt. Som jeg allerede har været inde på, har både vi selv, SF og Alternativet jo altså haft en hel stribe forslag til, hvordan det her i virkeligheden kunne finansieres, og jeg må fastholde, at det er aftalepartierne, der har bragt sig selv i den her situation.

Der er stadig væk en kort bemærkning, og den er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis det stod til Enhedslisten, skulle alle elbiler fortsat være afgiftsfritaget, og det synes jeg er et rigtig fint Enhedslistesynspunkt. Men jeg skal bare lige have ordføreren til at bekræfte, at hvis man havde sådan en politik, så ville det være de allerrigeste elbilkøbere, som ville vinde mest ved det. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren, værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, at vi i de forslag, vi har haft til den fortsatte afgiftsfritagelse, faktisk ikke har opereret med at indarbejde et loft. Hvis vi skulle have tilsluttet os den her aftale, havde vi selvfølgelig accepteret det loft, men i den fortsatte afgiftsfritagelse ville det ikke have været der. Så det er fuldstændig korrekt. Og det er selvfølgelig, fordi vi mener, at elbilmarkedet i dag fortsat er alt, alt for svagt til at drive på med den grønne omstilling inden for transportsektoren, og derfor synes vi, det ville være ødelæggende, hvis man begyndte at pille i det marked. Så derfor er det fuldstændig korrekt, at den fortsatte afgiftsfritagelse uden noget som helst loft selvfølgelig ville betyde det, som ordføreren siger.

Tak til hr. Henning Hyllested, og jeg beklager fejltagelsen, det skal ikke ske igen heroppefra. Hr. Ole Birk Olesen må gerne trykke sig ind, hvis man ønsker ordet til den anden bemærkning. Værsgo.

Det er rigtig fint, og så skal jeg bare spørge Enhedslistens ordfører om noget. Det er altså sådan, at man godt kan have flere hensyn her i verden, og det, at noget gavner de allerrigeste mennesker, ikke nødvendigvis er et argument imod, at man skal gøre det. Er det korrekt, hr. Henning Hyllested?

Værsgo.

En fortsat afgiftsfritagelse vil først og fremmest gavne den grønne omstilling i transportsektoren, og den vil først og fremmest gavne en udvidelse af elbilmarkedet. Som jeg sagde lige før, er det fortsat alt, alt for svagt til, at vi kan se en fornuftig grøn omstilling i transportsektoren, og derfor har vi ønsket en fortsat afgiftsfritagelse, med de ulemper, der kan være ved det. For vi mener, at hvis man begynder at pille i det, så får man sat det i stå. Den pågældende aftale, som nu er på bordet, vil i høj grad sætte elbilmarkedet i stå og bremse den grønne omstilling i transportsektoren op.

Tak til hr. Henning Hyllested. Og så går vi videre til hr. Jesper Petersen som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Vi er i virkeligheden ved at gå i gang med en diskussion af hele den her aftale om elbilerne. Det kan vi for min skyld godt, men nu er det jo nogle ændringsforslag, vi egentlig skal diskutere og vedtage nu, og på mandag er det så den endelige vedtagelse af lovforslaget. Det er usædvanligt, at man kan komme med ændringsforslag fra skatteministerens side i, ja, vel nærmest tolvte time for at ændre på det her lovforslag umiddelbart før andenbehandlingen.

Det er vores opfattelse, at vi helst ville have gennemført aftalen, som den blev indgået, naturligvis. Det var derfor, vi lavede den, som vi gjorde. Og bare for at folk derude ikke skal tro, at vi var nogle totale idioter, da vi indgik den, vil jeg sige, at det selvfølgelig også var sådan, at Skatteministeriet testede det forslag, man havde, og den aftale, vi var i gang med at indgå, hos Kommissionen. Og vi fik den besked under forhandlingerne, at det ville være i orden at gøre det. Det var så den besked, der blev ændret siden hen, og det må man tage højde for, i hvert fald hvis man vil elbilerne det godt.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten kan finde hinanden i sådan en fælles overenskomst om at være kritiske over for, at vi bliver pålagt nogle ændringer af aftalen her fra EU's side. Jeg ville som sagt også helst have gennemført aftalen, som den var, og forstår ikke det argument, vi bliver mødt med, og jeg håber egentlig stadig væk, at det bliver gennemført, når dialogen med Kommissionen er færdig. Men det aparte her er jo, at hvis man gennemfører det her ændringsforslag, bliver forholdene mere lukrative for elbilerne, hvorfor det forekommer mig uforståeligt, at dem, der har været kritiske over for aftalen, egentlig ikke godt vil hjælpe med at få den på plads. Det kunne hr. Henning Hyllested jo lige så godt have stået og argumenteret for. For det er egentlig det, der vil være tilfældet.

Så hvis ikke man gennemfører de her ændringsforslag nu og på mandag vedtager den lovgivning, der er foreslået, så vil man ikke få det, som Enhedslisten siger, nemlig at der vil være fuld fritagelse med de store omkostninger, der følger med. Der vil jo være fuld afgift den 1. januar, hvis man ikke vedtager ændringsforslaget nu og vedtager lovforslaget på mandag. Jeg skal bare minde om – efter en hurtig gennemlæsning af de ændringsforslag, Enhedslisten stillede – at da vi diskuterede finansloven for kort tid siden her i Folketinget, var der i hvert fald ikke stillet ændringsforslag, der gjorde, at man kunne forlænge den fulde afgiftsfritagelse af elbilerne. Det kan man godt stille sig op og sige, men det er en god idé at have de mange milliarder kroner, det vil koste at gøre det de næste 3-5 år, for det vil det. Det er jo, fordi det er begyndt at gå så tilpas godt for elbilerne, at man er nødt til at foretage sig noget.

Det var en bemærkning om det lidt aparte i, hvordan partierne stiller sig nu, og så har jeg bare den bemærkning, at det her med at være aftalepartier bag aftalen – hvis man ikke har opdaget det – jo er gået fra at være inklusive Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og regeringen til, at det nu alene er Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der tager ansvar for at få bragt den her aftale igennem Folketinget. Og det er da på en måde opsigtsvækkende, at så relativt lille en justering, der skal til, for at man kan gennemføre det, fører til, at Venstre ikke kan holde sammen med sit væsentligste støtteparti, og at forholdene nu er blevet så dårlige mellem regeringen og dens støtteparti, at man ikke kan afklare sådan noget her i mindelighed, men at Dansk Folkeparti springer fra det. Hvis vi andre gjorde det samme, ville der være fuld afgift på elbilerne den 1. januar.

Men det er så den slags, man kan muntre sig lidt over, ligesom man må sige, at skatteministeren i dag lyder noget anderledes, når han skal være pragmatisk i forhold til beskeder fra EU, end Venstre gjorde, da vi diskuterede optjeningsprincipper og andre ting. Da var der ikke noget med at rette ind, og man skulle teste EU og føre sager og det ene og det andet. Det skal man så ikke her.

Med de bemærkninger om de små ting, man kan notere sig om, hvordan det her udvikler sig, så vil jeg bare anbefale, at dem, der faktisk vil elbilmarkedet det godt, er med til at stemme det her ændringsforslag igennem nu og føre aftalen igennem Folketinget på mandag. Alternativet er fuld afgift pr. 1. januar. Det mener jeg ikke man kan være interesseret i, hvis man gerne vil have både rimelighed i tingene, men også en fortsat udrulning af elbiler i Danmark.

Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Er sagen ikke, hr. Jesper Petersen, at den her aftale i bund og grund ligger i grus? Er sagen ikke, at ideen om det her loft på 800.000 kr. var en meget væsentlig del af aftalen – det var det i hvert fald, mens jeg sad med i forhandlingerne – lige så vel som bundfradraget for de billige biler på 10.000 kr. var en meget, meget væsentlig del af den her aftale? Nu er det pillet ud, for det har EU forlangt. Ligger aftalen i virkeligheden ikke i grus?

Man kunne have valgt at sige, at man ville tage slagsmålet med EU. Skatteministeriet er fortsat uenig med EU. Så kunne man jo have taget slagsmålet og set, hvad det førte med sig, om man fik en sag på halsen. Man kunne også have valgt at tage forbehold for det i aftalen, og så kunne man jo vente med at indfase den, til de her ting var fuldstændig afklaret. Man kunne have lavet en aftale, som tog højde for, at man blev sat over for det her.

Hr. Jesper Petersen.

Nej, sandheden er, at efter at regeringen ændrede på registreringsafgiften i forbindelse med finansloven – hvad vi jo var modstandere af at den gjorde, især den måde, den finansierede det på, ikke lavede en egentlig omlægning af afgifterne – endte det med, at den her grænse for, hvor stor en del af afgiften der er omfattet af en langsom indfasning, fik en mindre betydning.

Så hele det grundlæggende koncept, hvor elbilerne langsomt føres ind i registreringsafgiftsystemet, men vel at mærke på en måde, hvor der fortsat vil være et markant nedslag i registreringsafgiften på elbiler, fordi de er så energieffektive, som de er, kan man sagtens føre igennem, og det gør vi, men det, der handler om den her 800.000-kronersgrænse, vil altså først kunne blive gennemført, når man er færdig med dialogen med Europa-Kommissionen om det. Og det håber vi fortsat bliver muligt.

Hr. Henning Hyllested.

Men man har jo ingen garanti for, at det ender der. Med den indstilling, man i øvrigt har til EU, hvor man lægger sig fladt ned og gør honnør, har man da ingen garanti for, at EU vil sige, at det er i orden med den der 800.000-kronersgrænse. Eller også risikerer man jo, at den kommer til at ligge, efter at hele indfasningen er foretaget om 4-5 år.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes, man skal notere sig, at det er aftalt mellem de aftalepartier, der er tilbage, efter at Dansk Folkeparti er gået fra aftalen, at man fortsat vil søge at indføre dette loft eller en variant af det, når dialogen med Kommissionen er tilendebragt. Men man kan jo høre på forskellen bare fra hr. Henning Hyllesteds første indlæg til det næste, at det altså ikke er sådan, at der er noget som helst, der ligger i grus. Det kan gennemføres, og det gør vi, og det er endt med, at det alene berører et mindre provenu på 25 mio. kr., som vi så har fundet en fornuftig løsning på.

Tilbage står, at hr. Henning Hyllested, hvis han stemmer imod det her ændringsforslag, faktisk vil stemme imod, at der er nogle købere af elbiler, også nogle meget dyre elbiler, som skal have mindre rabat, faktisk fuld afgift pr. 1. januar.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu behandler vi jo ændringsforslagene i dag, og jeg vil bare for god ordens skyld gerne sige, at SF støtter op om ændringsforslagene, så diskussionen er en anden, end den måske er med Enhedslisten og i hvert fald med DF. Det her er i hvert fald et bizart og rodet forløb. Det er ikke kønt.

Når hr. Jesper Petersen siger, at de partier, der ikke sluttede op om aftalen, ikke havde sikret finansiering, så passer det jo ikke. Der var finanseringsforslag, bl.a. med hensyn til afgiftsknækket. Vi sagde, at der ikke var nogen grund til at holde fast i en antikvarisk model, hvor man faktisk sender en check af sted til de bilejere, der køber biler, der kører mindre på literen end en ny gennemsnitsbil. Det alene ville give 500 mio. kr. om året før tilbageløb, så det ville kunne finansiere det her. Så var der også en lang række forslag fra både Alternativet og Enhedslisten, så finansieringen var på plads.

Vi tager jo den store diskussion om elbilerne nu, men jeg synes bare, at det også er på sin plads at sige, at der var politiske uenigheder om, hvor langt vi skulle gå, og hvem der skulle betale, og ikke om finansieringen.

Tak. Hr. Jesper Petersen.

Jamen jeg vil give fru Lisbeth Bech Poulsen ret i, at det egentlig havde været at foretrække, at vi var i gang med at diskutere en større omlægning af bilbeskatning i Danmark, der, for så vidt angår både elbiler og alle mulige andre biler, ville skabe et beskatningssystem, et afgiftssystem, som ansporede mere til at få mere miljø- og klimavenlige biler på vejene. Det er det, vi fortsat skal søge at opnå. Det mener jeg stadig.

Men i det her tilfælde handlede det jo alene om at løse en udfordring vedrørende elbilerne, og vi syntes, at vi var nået dertil, hvor vi lige så langsomt skulle have indfaset dem i det almindelige registreringsafgiftssystem. Det giver så også en regning de næste 5 år, men jo en noget mindre regning, end hvis man havde fortsat med afgiftsfritagelsen, hvilket ville have betydet, at alle andre bilkøbere af en almindelig familiebil i Danmark fortsat skulle lægge et endda meget stort beløb for, at der var en fuldstændig fritagelse på elbiler. De er stadig væk gunstigt stillet, men selvfølgelig ikke så gunstigt, som hvis der var en fuld fritagelse.

Så vil jeg bare kvittere for, at SF støtter ændringsforslaget. Det er rigtigt forstået, at det bør man gøre, hvis man faktisk vil elbilerne det godt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Er ordføreren ikke enig i, at det er et faktum, at når det her lovforslag bliver endeligt vedtaget, bliver Danmark det første land i verden, der reelt lægger afgifter på elbiler? I Finland har man en mikroafgift, men vi bliver reelt det første land i verden, der siger: Vi har lige haft klimatopmøde, vi vil gerne have den grønne omstilling, vi ved, at transportsektoren står for en meget stor del af vores CO 2 -udslip; det, vi gør, er at lægge afgifter på elbiler som det første land i verden.

Hr. Jesper Petersen.

Det er muligvis rigtigt. Jeg tror nu ikke, at vi kommer til at være det eneste land, der har det. Men når det for os haster lidt mere end for andre lande med at finde en form for løsning på, hvordan man får elbiler ind i det almindelige registreringsafgiftssystem, så er det jo, fordi vi har så relativt høje bilafgifter, som vi har.

Mig bekendt har SF, muligvis til en isoleret 1-årig løsning, fundet nogle penge, man kunne foreslå at finansiere det med. Men hvis man så siger, at der skal være en fritagelse i de næste 3 år eller de næste 5 år, så taler vi om et markant milliardbeløb, som alle andre skatteydere skal lægge, og som man ikke kan bruge på velfærd, som man ikke kan bruge på alle mulige andre klimatiltag. Det vil man skulle, og den finansiering har vi ikke rigtig set noget til. Man må ligesom tænke sit argument til ende.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg synes, det er en smule plat, og at man hiver debatten ned, når man prøver at gøre det til, at Dansk Folkeparti har brudt en aftale og regeringen ikke har styr på sit parlamentariske grundlag. For i Dansk Folkeparti står vi fuldt ud inde for den aftale, vi har indgået, inklusive loftet, som jo var en væsentlig del af aftalen. Det, der bare er sket efterfølgende, er, at Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og regeringen har valgt at gå i en anden retning end den, vi har aftalt. Så hvis man endelig skulle se helt faktuelt på det, er det sådan set ikke Dansk Folkeparti, der er gået videre med noget, der ligger uden for aftalen, eller har brudt en aftale. Det er sådan set den taler, der står på talerstolens, eget parti, der har gjort det.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at Dansk Folkeparti sådan set bare står fast på det, vi har aftalt, og ikke har brudt nogen som helst aftale?

Hr. Jesper Petersen.

Altså, opgaven har hele vejen igennem været at tage ansvar for at få lavet en løsning omkring elbilerne. Det er det, vi har gjort ved at lave en aftale, og det er også det, vi gør ved at få den igennem Folketinget. Når man så springer fra den og siger, at man vil stemme imod den, så er konsekvensen jo, at der bliver en fuld afgiftspålæggelse den 1. januar. Det er vi ikke indstillet på. Jeg synes, at Dansk Folkeparti løber fra det ansvar.

Regeringen og Dansk Folkeparti må jo egentlig selv ligge og rode med, hvad det er, der gør, at stemningen er så dårlig, at en så relativt lille økonomisk ting, som der er tale om her, ikke kan ordnes. Jeg ved ikke, om det er diskussionen om boligydelsespakker, almene fonde og nu også udligningsskatten for pensionister, der gør, at Dansk Folkeparti har så stor trang til at sige fra over for regeringen, at man hverken vil hjælpe ministeren med at afskaffe åbne skattelister eller med at løse det her problem. Det må I selv ligge og rode med.

Men forholdet er i hvert fald, at hvis vi ikke gør det her, er der fuld afgift fra den 1. januar, og det mener jeg ikke er at tage ansvar for den situation, vi er i.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg må sige, at jeg synes, det er en mærkværdig logik, man udtrykker fra talerstolen. Nu er der et ændringsforslag på banen i dag, som gør, at lovforslaget ikke længere er i overensstemmelse med det, vi har aftalt. Det stemmer Dansk Folkeparti så imod for at holde det i overensstemmelse med det, vi har aftalt, og Socialdemokraterne stemmer for. Så skulle det være Dansk Folkeparti, der bringer det ude af trit med aftalen! Det er altså en fuldstændig omvendt logik og modsat sund fornuft.

Vi holder sådan set bare fast i en væsentlig del af den aftale, vi lavede, nemlig at der skal være et loft over det, så de dyreste elbiler får et skalaknæk, som vi har for alle andre afgifter på biler. Det synes vi da er en god aftale, og den holder vi fast i. Det burde Socialdemokraterne sådan set også gøre i stedet for at lægge sig fladt ned for EU.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg forstår det fuldt ud, hvis hr. Dennis Flydtkjær er dybt forbløffet over, hvordan regeringen argumenterer i sager, der har at gøre med henstillinger fra EU. Det er jo det, der er tilfældet. Man har før skruet sig vældigt op og har villet føre sager om forskellige ting, men man gør det så ikke i den her konkrete situation. Det er den pragmatiske løsning, vi må finde. Aftalen består jo nu i, at vi stadig søger at gennemføre en variant af loftet eller præcis det her loft, når sagen er afklaret med Europa-Kommissionen. Men hvis man gjorde, som Dansk Folkeparti gør nu, ville der altså være fuld afgift på dem den 1. januar, og det mener vi er forkert.

Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke påtænkt at tage ordet, men det, jeg vil sige, er, at vi altså grundlæggende er imod den her aftale. Jeg er helt enig med SF, jeg syntes, vi havde fundet andre finansieringsforslag. Der var også en debat om, hvor lang tid den her indfasning skulle tage, og det var jo regeringens udspil, at finansieringen skulle findes inden for elbilerne. Men vi bakker selvfølgelig op om det her ændringsforslag, alt andet synes jeg ville være uhensigtsmæssigt, i og med at det trods alt nu også bliver billigere for de elbiler, der er i den dyre ende af skalaen. Det bakker vi naturligvis op om.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes, det er godt, at Alternativet bakker op om ændringsforslaget. Det er også det, der så gør det muligt at gennemføre det på mandag og lave den her aftale.

Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren har tidligere været forfærdelig meget imod det her med at reducere registreringsafgiften for dyrere biler. Hvordan vil ordføreren have det med, hvis der nu skal betales mindre i afgift på meget dyre elbiler, hvorimod det ser ud til, at der kan pålægges en yderligere udgift til almindelige bilkøbere, altså folk, der har brug for en mere beskeden bil? Hvordan har ordføreren det med det?

Hr. Jesper Petersen.

Jeg vil starte med at sige, at hvis det var sådan, at Liberal Alliance syntes, at det var små biler, man ville tilgodese, så havde man jo indrettet sit forslag til finansloven anderledes. Der målrettede man det på en måde, hvor det giver så stor en rabat som muligt til de største biler. Man kunne sagtens have lavet det fuldstændig anderledes, sørget for, at det var mere målrettet den første del af en bils pris. Så jeg køber ikke, at fru Merete Riisager på nogen måde skulle være særlig optaget af, hvordan forholdene er for folk, der gerne vil købe en lille bil. Det handler om, at de dyreste biler bliver billigere, og det var derfor, champagnepropperne røg af flaskerne i Liberal Alliances gruppeværelse. Tillykke med den gevinst i finanslovsforhandlingerne.

Her vil jeg bare sige, at uanset hvilken form for elbil der er tale om, uanset hvilket segment den ligger i, hvor mange penge den koster, så vil den jo være en del af den her aftale og den indfasning af registreringsafgift på elbiler, der bliver over de kommende år. Man kommer til at betale en mere rimelig pris og bidrage med den afgift, og der er så nogle ganske få modeller, som lige vil blive knap så meget dyrere, som de ville være blevet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får aftalen igennem Folketinget og sørger for, at der er ordnede forhold på det her marked. Så det lever jeg fint med.

Fru Merete Riisager.

Nu spurgte jeg jo ikke til Liberal Alliances politik. Den kender jeg rigtig godt. Og årsagen til, at vi ikke er med i aftalen om elbilerne, er faktisk, at man udhuler fradraget for bilradioer, så den helt almindelige bilkøber skal betale mere for sin bil. Nu spurgte jeg helt specifikt: Hvis man nu fjerner det her loft, så man i en periode skal betale mindre i afgift af de dyre biler, hvordan har ordføreren det så med, at den udgift skal betales af almindelige bilkøbere, altså også af folk, der køber mindre biler?

Hr. Jesper Petersen.

Det er korrekt set af fru Merete Riisager, at hele måden at finansiere den her aftale på er inden for bilbeskatningen. Det, der en gang blev betragtet som et nødvendigt fradrag for at have radio i sin bil, hvad der vel nu må betragtes som standardudstyr, bliver så mindre. Der er fortsat et fradrag, men fradraget bliver lidt mindre, og der har været nogle særlig gunstige vilkår for valutaudlejningsbiler, som så bliver droppet. Vi synes, at det er en okay finansiering af den her aftale, som gør, at elbilerne altså fortsat kan rulle ud på markedet.

Jeg er glad for, at fru Merete Riisager er bekendt med Liberal Alliances politik. Jeg synes bare, hun var ved at fremføre en anden bekymring og en anden politik end den, der egentlig er Liberal Alliances. Og det var derfor, at jeg følte behov for at præcisere, hvad det var, vi debatterede.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg synes, den form for logik, ordføreren kommer med, er ret besynderlig, når ordføreren nu gentagne gange har sagt, at Dansk Folkeparti er gået fra en aftale. Jeg vil gerne have ordføreren til konkret at forklare, hvad det er for et punkt i den aftale, der ligger, og som vi indgik, altså hvad det konkret er for et punkt, vi er gået fra. Det vil jeg gerne have ordføreren til at konkretisere. Det må da være sådan rimelig nemt for ordføreren at gøre.

Jeg synes i hvert fald, det er en besynderlig form for logik, at det skulle være Dansk Folkeparti, der er gået fra en aftale, når det er andre partier, der bevæger sig væk fra det aftalepapir, som vi har indgået. Så siger man til dem, der ikke vil være med til at bevæge sig væk fra aftalen: Nå, men så er det jer, der er gået fra aftalen. Der synes jeg ordføreren skylder os alle sammen en rimelig god forklaring.

Hr. Jesper Petersen.

Svaret er egentlig enkelt, for det er jo ikke ét punkt, det er hele aftalen, Dansk Folkeparti er løbet fra. Man har ikke tænkt sig at stemme for den, som jeg forstår det. Det er da fuldstændig rigtigt. Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme imod det ændringsforslag nu, og som jeg forstår det – det kan man jo korrekse, hvis ikke det er rigtigt – har man også tænkt sig derefter at stemme imod hele lovforslaget på mandag, så det ikke bliver gennemført. Det er da at løbe fra en aftale.

Vi havde en aftale om, hvordan man skulle føre elbilerne ind i det almindelige registreringsafgiftssystem, og den vil blive gennemført. Så er der et element i det, der ikke umiddelbart kan indføres, men som vi har en aftale med hinanden om skal indføres senere, og så må man jo håbe, at Dansk Folkeparti til den tid er indstillet på at gøre det.

Realiteten er bare, at hvis alle gjorde, som Dansk Folkeparti gør nu, ville det hele falde fra hinanden; vi ville ikke kunne gennemføre den aftale, der gør, at der ikke er fuld afgift på elbilerne den 1. januar, og det er jo i modstrid med hele ideen, der var bag at lave den her aftale.

Men det er egentlig så udmærket, at vi får afdækket her, at hvis det stod til Dansk Folkeparti og Venstre og vi ikke var gået ind i at lave en aftale, havde der været fuld afgift den 1. januar.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det, ordføreren prøver at komme med her, er for at sige det ligeud det rene volapyk – det er jo en gang sniksnak.

Altså, der indgås en aftale, hvor vi er en af aftaleparterne. Der bliver lavet et papir, og det papir står vi ved ord for ord, punkt for punkt. Ordføreren har ikke været i stand til at komme med et eneste eksempel på, at der er noget, vi er gået fra. Alligevel står ordføreren hernede og påstår, at det er Dansk Folkeparti, der er gået fra en aftale. Det er jo det rene volapyk! Der er simpelt hen ingen logik i det, ordføreren siger, og det synes jeg ordføreren skal prøve at forklare.

Giv dog et eksempel på, hvad det er i den politiske aftale, vi er gået fra!

Hr. Jesper Petersen.

Som jeg lige sagde, er man gået fra det hele, eftersom man ikke stemmer for det. Der er et lille element af det, der handler om den her grænse for, hvor man indfaser, og hvor der er fuld afgift med det samme, og det drejer sig alene om 25 mio. kr. af aftalen. Og det, der er tilbage, som stadig væk står, og som var det tilbud, Dansk Folkeparti fik, var jo, at vi kunne blive enige om, at vi selvfølgelig skulle søge at gennemføre aftalen, som den er indgået. Det vil vi fortsat gøre, men problemet er bare, at vi lige nu står i en situation, hvor det hele, hvis ikke vi foretog os noget og alle sammen gjorde som Dansk Folkeparti, ville falde på gulvet.

Dermed mener jeg faktisk, at man har sat det hele på spil og løber fra hele aftalen.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal forholde mig til denne julekomedie, der udspiller sig oppe på talerstolen. Men lad os lige prøve at skrue tiden lidt tilbage. Er vi enige om, at Dansk Folkeparti indgik en aftale med en lang række partier? Er vi enige om, at en tilfældig embedsmand i den belgiske byjungle i Bruxelles ringer til ministeriet og siger: Den går ikke? Og er vi så ikke også enige om, at partierne bortset fra bl.a. Dansk Folkeparti siger, at vi så bliver nødt til at lave det om, og dermed springer fra den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med bl.a. hr. Jesper Petersens parti? Er det ikke en fair beskrivelse af hele forløbet?

Hr. Jesper Petersen.

Altså, der er det forhold, at vi, mens vi lavede aftalen, fik besked om, at det var fuldstændig i overensstemmelse med reglerne, og at vi godt kunne gennemføre det, som det lå, og siden har fået en anden besked. Det er der så ikke en endelig afklaring på, det er korrekt. Det kan sagtens være, at vi kan gennemføre det, som vi har aftalt det eller som en variant af det. Det er jo så den dialog, der pågår nu mellem Skatteministeriet og Kommissionen. Jeg er lige så forbløffet som hr. Alex Ahrendtsen og andre over, at Kommissionen kan nå til den konklusion. Sagen er bare, at hele aftalen falder på gulvet, hvis ikke man gør noget nu.

Der er undervejs i forhandlingerne taget store hensyn til Dansk Folkepartis ønsker. Det må man sige der er. Nu er der så en sag, hvor hele den aftale, hvorunder der også er taget store hensyn til Dansk Folkeparti, ikke kan gennemføres, hvis ikke vi om et øjeblik stemmer for det her ændringsforslag. Derfor mener jeg, at Dansk Folkeparti fuldstændig trækker tæppet væk under den aftale, man har lavet. Hvorfor man ikke kan løse sådan noget her om en så relativt lille del af den her aftale med regeringen i mindelighed, kan de politiske kommentatorer jo så bruge juleferien på at finde ud af. Jeg tror, at svaret rimer på boligydelse.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Hele aftalen falder på gulvet, fordi bl.a. Socialdemokraterne springer fra en aftale på grund af en opringning fra EU. Er det ikke korrekt, at ministeriets egne embedsmænd vurderer, at det ikke er statsstøtte? Hvorfor i alverden vælger Socialdemokraterne så at lytte til en tilfældig embedsmand, der er kommet med en mundtlig tilkendegivelse, når ministeriets embedsmænd vurderer det modsatte? Det giver da ingen mening. Det er jo blottet for logik, hvad der udspiller sig oppe på den talerstol.

Hr. Jesper Petersen.

Logikken er, at hvis ikke vi gør det her, hvis ikke vi ændrer lovforslaget nu og kører det igennem på mandag, så vil der være fuld afgift på elbilerne den 1. januar, og det er imod hele ideen med at lave den her aftale. Den handler netop om at lave en løbende indfasning og finde en måde inden for det almindelige registreringsafgiftssystem at give elbiler en markant rabat på. Det er det, der vil ske, når man gennemfører aftalen. Nu udestår der så en dialog med Kommissionen, som vi bare ikke kan nå at have inden den 1. januar, om, hvordan man kan lave et loft som det, der er foreslået.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er ikke flere spørgere. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu handler det her sådan set principielt kun om ændringsforslagene, men jeg kan høre, at debatten spreder sig lidt mere ud. Så jeg vil egentlig lige starte med at sige, at baggrunden for hele det her lovforslag jo er, at hvis man ikke gjorde noget, ville elbilerne rigtigt nok blive ramt af fuld afgift pr. 1. januar. Dansk Folkeparti går så ind i et konstruktivt forløb med resten af partierne i Folketinget, hvor vi bl.a. forhandler os frem til en model, hvor der skal være et loft, så 800.000 ikke får del i den her lempeligere indfasning. Vi får på det tidspunkt at vide af embedsværket i Skatteministeriet, at det har man haft en drøftelse med EU om. Vi får at vide, at det kan man godt gøre, altså at det ikke er statsstøtte.

Her midt i lovbehandlingen kommer man så frem til, at det nu er statsstøtte. Det får vi at vide ved en mundtlig orientering – ikke engang en skriftlig, ikke en fast afgørelse, som man kan forholde sig til. Og det gør jo så, at vi står i den her meget principielle situation lige nu, for i Dansk Folkeparti godkender vi altså ikke den præmis om, at det her loft skulle være ulovlig statsstøtte. Det kan jeg forstå at de andre aftalepartier heller ikke mener. Det mener skatteministeren ikke, og det mener skatteministerens embedsmænd heller ikke det er. Men alligevel vælger man så at ændre det her lovforslag, så det ikke længere er i overensstemmelse med den aftale, vi har indgået i Skatteministeriet.

Grunden til, at vi er så principielt imod det her, er netop, at det er meget principielt. Det handler ikke om et stort provenu, men vi frygter jo meget, at det her kan sprede sig til resten af afgiftssystemet for vores biler. For hvis man accepterer, at et skalaknæk i forbindelse med loftet skulle være statsstøtte, ja, så er der jo ikke noget til hinder for, at man kan se på det på samme måde, for så vidt angår de almindelige biler, hvor man i dag betaler en afgift på 105 pct. op til et vist beløb og derefter på 150 pct. Skal man bruge logikken fra EU, ja, så må det jo også være ulovlig statsstøtte til fordel for de billigere biler.

Det er vi ganske enkelt uenige i, og det er Skatteministeriets embedsfolk også. Og derfor ser vi altså ikke nogen grund til, at man vælger at rette ind på den her måde.

Vi står fuldt ud inde for den aftale, vi har lavet, og ser på det på den måde, at hvis man vedtager de her ændringsforslag om at fjerne loftet, så er det jo altså ikke længere den aftale, vi udmønter. Altså, vi synes jo ikke, det giver nogen mening, når Socialdemokraterne prøver på at påstå, at det er Dansk Folkeparti, der er løbet fra en aftale. Vi står blot stilfærdigt fast på den aftale, vi har lavet, og som er inklusive loftet. Som det allerede er indgået som en del af debatten, var loftet jo en væsentlig del af præmissen for den aftale, og når det loft så er væk, er der sådan set ikke rigtig længere noget grundlag for aftalen.

Som afslutning vil jeg sige, at jeg vil anbefale Folketingets partier, at de stemmer nej til at fjerne loftet, så vi holder fast i det. Jeg vil specielt sige det til de andre borgerlige partier; specielt De Konservative og Liberal Alliance vil jeg anbefale at stemme nej til ændringsforslag nr. 10, som jo handler om finansieringen, altså om, at alle andre bilister mister et fradrag, som gør, at alle andre biler bliver dyrere, sådan at de dyreste elbiler kan blive billigere. Jeg tænker, at det kunne være en stikpille til specielt De Konservative og Liberal Alliance, som måske også skulle vælge at stemme nej til de her ændringsforslag.

Der er foreløbig en kort bemærkning fra Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Jeg er rigtig ærgerlig over at høre, at DF ikke vil stemme for. Jeg vidste det godt. Men det lyder jo, som om vi i forhandlingerne ikke har nævnt, at det her skulle godkendes i EU, altså at modellen ...

Kan man ikke høre det?

Der er vist noget galt med højtaleranlægget generelt, tror jeg, men det prøver vi at få styr på. Vær lige venlig at gentage spørgsmålet. Værsgo.

Det gør jeg. Jeg er godt klar over, at DF desværre havde tænkt sig ikke at stemme for det her, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Men grunden til, at jeg tager ordet nu, er, at det lyder, som om vi ikke i forhandlingerne har tilkendegivet, at den her ordning skulle godkendes af EU. Jeg mener, det lå ganske klart i forløbet i forhandlingerne, at vi var nødt til at have en godkendelse for at kunne få den her model gennemført. Jeg vil bare høre, om ordføreren kan bekræfte det.

Det vil helt sikkert hjælpe, hvis der er mere ro i salen, specielt hvis der er lidt problemer med højtaleranlægget. Værsgo.

Det kan jeg meget klart bekræfte. Det står i aftaleteksten, at det var en del af forudsætningen for det, men forudsætningen var jo også, at vi fik at vide af embedsværket, at man havde sendt en føler ud til Europa-Kommissionen, og at man havde fået vide, at det her ikke ville være statsstøtte, og at vurderingen fra vores førende embedsfolk i Skatteministeriet var, at det her ikke var statsstøtte. Så det var helt klart, at vi alle sammen forventede, at det ville være ganske naturligt, at man kunne gøre det, også set i sammenhæng med resten af afgiftssystemet, hvor det ikke betragtes som statsstøtte, at man har det her skalaknæk.

Det, vi frygter, er jo, at det her bliver principielt, og at det kan sprede sig til resten af afgiftssystemet. Jeg håber sådan set, at Venstre er enig i, at der er den risiko. Oven i det kan jeg fortælle, at man er blevet informeret om, at der også i andre lande er et loft, som så ikke er blevet underkendt endnu. Men accepterer man den her præmis i Danmark, kan det sådan set sprede sig til resten af EU, så det kan også have ret store konsekvenser rundtom i de andre lande.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg kan bekræfte, at vi også fik det indtryk, at EU ville godkende den her model. Det var det, de selv havde tilkendegivet indtil den her uge. Så vi er også rigtig kede af, at EU nu tilsyneladende ikke vil godkende modellen, men problemet er jo, at hvis ikke vi havde lavet den her løsning, ville vi stå i en situation, hvor man på alle elbiler reelt ville komme til at betale en afgift på 150 pct. fra nytår. Kan ordføreren bekræfte det?

Værsgo til ordføreren.

Jo, og så skulle man måske forstå, at præmissen var, at det skulle være Dansk Folkepartis ansvar. Det mener jeg sådan set ikke det er. Det er EU, der har et ansvar, fordi man ikke godkender det her. Jeg synes jo bare, at man kunne vedtage det alligevel, og hvis der så kom en sag fra EU, som måske kunne ende i en domstolsafgørelse – det kunne tage lang tid – så kunne man fortsætte med den lempelige afgift indtil da.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg har et lidt mere sådan principielt spørgsmål til det politiske arbejde og til, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til det. Når man laver en stor aftale om noget vigtigt og der så er en lille del, som man får kolde fødder over, som ændrer sig eller sådan noget, kan Dansk Folkeparti så forestille sig, at man kan udskyde en lille del af en aftale og finde en løsning efter nytår?

Værsgo, ordføreren.

Det var ikke en lille del af aftalen. Det her loft var faktisk en ret væsentlig del, så det var jo ikke bare en lille flig af aftalen. Vi står fuldt ud inde for den aftale og ville sådan set gerne tage et ansvar for at finde en lempelig indfasning, for så vidt angår elbilerne.

Nu har EU så bare valgt at underkende det, og man har fra flertallet i Folketingets side valgt at lægge sig fladt ned. Det er i princippet ikke de andre partier i aftalen, jeg skyder på. Det er sådan set EU, jeg skyder på, fordi de har valgt at sige, at det her er ulovlig statsstøtte, og den præmis køber jeg bare ikke.

Men man må også sige, at når forudsætningen for en aftale skrider, som den gør nu, og når vi samtidig er under et tidspres, fordi vi trods alt først fik ændringsforslagene over sent i går aftes, så har der bare ikke været tid til, at man har kunnet sætte sig ned og forhandle påny. Men havde der været god tid, så tror jeg også, at man i et måske mere konstruktivt forløb kunne have kigget på aftalen en gang til. Det kan man jo gøre på mange andre områder, når man finder ud af, at der er udfordringer.

Hr. Jens Joel.

Til det der med, om det er en meget væsentlig del af aftalen: Jeg tror nu nok, at de pensionister, som i forbindelse med finansloven var ude at hænge på kanten, syntes, at det var en ret væsentlig del af aftalen. Der kunne man åbenbart godt ændre det, også selv om der ikke var meget tid. Derfor spørger jeg bare: Hvordan synes Dansk Folkeparti at det her harmonerer med den måde, som man ellers arbejder på? For hvis der kommer et lille hjørne, kan man godt udskyde det, men i den her situation vil man ikke være med til at lave en aftale.

Ordføreren, værsgo.

Den store forskel er netop tidspresset. Man siger fra ministeriets side, at det er vigtigt at få det her vedtaget på mandag, så der har ikke været tid til at åbne aftalen, udskyde det eller kigge på det igen. Det er det, der er udfordringen. Man ville ikke stå fast på den aftale, vi havde, hvilket vi i Dansk Folkeparti gerne så at man gjorde, og der var ikke tid til at kigge på, om vi kunne finde en anden model. Det er jo det, der er hele udfordringen i det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Så er det hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre, som ordfører. Værsgo.

Mange tak. Radikale Venstre havde jo som bekendt gerne set en fortsættelse af den fulde afgiftsfritagelse for elbiler. Vi havde sågar sat 500 mio. kr. af til det i vores finanslovsforslag, og vi har betinget os i den aftale, vi har lavet med regeringen, at vi står helt frit, hvis der skulle vise sig et flertal for en sådan afgiftsfritagelse.

Vel er det også svært at forstå teknikken og juraen i det, der kommer fra Europa-Kommissionen. Vel er det også et mysterium, hvad Dansk Folkeparti har gang i, for hvis man faktisk gjorde det, som Dansk Folkeparti foreslår, nemlig bare gennemfører lovforslaget, som det er, og hvis vi bliver underkendt om 6 måneder eller 12 måneder, er den konkrete konsekvens af Dansk Folkepartis korstog mod EU, at alle elbilejere, også dem, der har de små elbiler, og som har købt dem i god tro, så skal betale deres afgift. Den usikkerhed synes jeg altså ikke at vi kan være bekendt at sætte helt almindelige danske elbilejere i. Jeg synes heller ikke, at vi kan være bekendt at sætte hele det erhvervsliv, som arbejder med det her emne, i den usikkerhed. Jo, hvis det var noget, der handlede om milliarder af kroner, men det er det jo ikke. Det handler om sølle 25 mio. kr. næste år en gang for alle.

Det andet, der er sket, ud over det, der er kommet fra EU, er jo, at registreringsafgiften er blevet nedsat fra 180 pct. til 150 pct., hvilket også er en helt anden forudsætning for aftalen, end da vi indgik den. Så der er jo sket flere ting. Det er jo ren EU-politik, må man forstå, når Dansk Folkeparti gør, som de gør. Så vel er der mange bemærkninger.

Men når alt det er sagt, bliver jeg nødt til at sige, at jeg nok er den, der er mindst utilfreds her i dag. Jeg er sådan set glad for det her. Det her ender jo med, at det bliver lidt billigere at købe elbiler i fremtiden. Det er et lille skridt fremad. Derfor er vi sådan set endnu mere glade for den her aftale. Vi havde helst set en fuld afgiftsfritagelse, men det er blevet lidt bedre set med elbilbranchens øje.

Derfor er det helt store mysterium i dag Enhedslisten. Undskyld, at jeg siger det. Nu har jeg altid haft lidt svært ved et hundrede procent at forstå Enhedslistens rationale, men jeg troede, at det var, at man altid kunne stemme for noget, der gjorde tingene en lille smule bedre, og at man altid ville stemme imod noget, der gjorde tingene en lille smule værre. Her er et forslag – og det tror jeg at Enhedslisten må medgive mig – der gør den her aftale en lille smule bedre set gennem elbilejernes briller og dermed også set med Enhedslistens øjne, hvis jeg har forstået hele Enhedslistens retorik, for det gør det bedre for elbilsejerne og for klimaet og miljøet. Det er ikke meget, det medgiver jeg, men det er dog et skridt i den rigtige retning. Jeg troede egentlig, at hele Enhedslistens politiske filosofi var, at når noget var et skridt i den rigtige retning, stemte man for det. Så kan man jo stemme imod aftalen til sin tid, men jeg forstår simpelt hen ikke, at man stemmer imod den her forbedring, som vi skal stemme om lige om lidt. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig tre til korte bemærkninger, først hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er med på, at Det Radikale Venstre er et meget EU-positivt parti, men mener hr. Martin Lidegaard virkelig, at EU skal blande sig i, hvordan vi indretter vores danske bilafgiftssystem? For det er jo det, de er inde at pille ved her, selv om det ikke er et område, hvor vi har afgivet suverænitet.

Synes hr. Martin Lidegaard ikke, det er gået for vidt med den måde, man bruger statsstøttereglerne på – på stort set alt? Og frygter hr. Martin Lidegaard ikke, at det her kan være en bombe under resten af afgiftssystemet, hvis man anerkender den præmis og EU kommer frem til, at det her er ulovlig statsstøtte? For hvad så med skalaknækket på resten af afgiftssystemet? Så kan man vel med rette sige, at det også er statsstøtte.

Så er det her ikke det tidspunkt, hvor man burde sætte foden ned og sige, at nu går den altså ikke længere, at nu er vi nødt til at tage kampen med EU og sige, at man altså ikke kan bruge de her statsstøtteregler på alle områder?

Værsgo, hr. Martin Lidegaard.

Det er rigtigt, at vi er utrolig glade for, at der er en Europa-Kommission, der holder hånden under det indre marked og sørger for, at man ikke bare kan give statsstøtte til de virksomheder, man vil, for så ved vi jo godt, hvem der ville vinde i konkurrencen. Det ville de store lande, som kan give meget mere statsstøtte, end vi kan. Derfor er der ikke noget unaturligt i, at Kommissionen holder øje med, om der bliver givet statsstøtte. Så kan man i den konkrete sag være forundret over, at Kommissionen går ind i den. Det er beklageligt, at det hele skal gå så hurtigt. Jeg glæder mig også til at få en nærmere begrundelse, men selve princippet er da sundt.

Nej, jeg er ikke bekymret for, at det her får en afsmittende effekt i forhold til registreringsafgifterne, for her er der jo tale om et lovforslag, hvor vi fritager, kan man sige, nogle biler for en afgift, og derfor er vi inde i statsstøtteområdet. Det er vi ikke med de almindelige registreringsafgifter.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så Det Radikale Venstre er enig i kritikken, nemlig at det her ikke er statsstøtte. Men hvorfor så ikke stå fast på det? Altså, hvis embedsmændene ikke synes, det er statsstøtte, hvis skatteministeren ikke synes, det er statsstøtte, og hvis partierne bag aftalen sådan set er enige om, at det her er helt tosset, hvorfor så ikke bare holde fast i den oprindelige aftale og tage kampen med EU?

Vi er trods alt flere partier i Folketinget – det kan jeg høre – hvor der er en bekymring for, at det her kan brede sig. For hvis man godkender præmissen om, at det skulle være statsstøtte til de billige biler med et loft, jamen så kan man med rette sige, at det også er det i resten af registreringsafgiftssystemet. Hvorfor var det i øvrigt ikke det, da man helt fritog elbiler for afgift? Det må da virkelig have været statsstøtte til elbilerne.

Tak. Hr. Martin Lidegaard.

Altså, jeg er ikke jurist, og som jeg sagde, vil jeg ikke udelukke, at det at befri en bestemt type elbiler for afgift kan komme ind under begrebet statsstøtte i EU-retlig forstand. Men grunden til, at jeg synes, det er en forkert måde, som hr. Dennis Flydtkjær foreslår at gøre det på, nemlig at vi tager chancen, og så ser vi, om der kommer en EU-dom, er jo, at alle de mennesker, som så køber elbiler i mellemtiden, får det lige i hovedet igen. Det er dem, der lige pludselig skal betale afgift, hvis det bliver kendt ulovligt.

Hvorfor så ikke gøre det, som vi foreslår, nemlig at sige: Nu gennemfører vi lovgivningen, så vi er på den sikre side, og så danskerne ved, hvad de har at holde sig til, og så tager vi diskussionen med Europa-Kommissionen i mellemtiden? Så er vi i hvert fald sikre på, at de danske forbrugere ikke kommer i klemme, og vi er sikre på, at der er klare regler på området.

Tak for det. Fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at man er glad hos De Radikale, og ordføreren siger, at der er tale om sølle 25 mio. kr. her. Men de 25 mio. kr. vil så formentlig blive pålagt almindelige bilkøbere, så det er måske lidt friskt sagt, at der er tale om sølle 25 mio. kr., hvis det bliver en yderligere udgift for folk, der skal ud at købe en Peugeot 306, eller hvad det nu kan være. Så hvad mener ordføreren om det, altså at der kan komme en ny udgift til helt almindelige bilkøbere?

Værsgo til hr. Martin Lidegaard.

Jeg er ikke i stand til sådan lige på stående fod at regne ud, hvor meget det her kommer til at betyde i gennemsnit pr. købt bil i Danmark, men jeg tør nok sige, at det er promiller, simpelt hen fordi det, vi får i indtægt på registreringsafgifterne, jo er et højt tocifret milliardbeløb. Og det er i den sammenhæng, jeg synes man godt kan tillade sig at sige, at 25 mio. kr. ikke er mange penge.

Fru Merete Riisager.

Nu ved jeg godt, det er længe siden, at man hos De Radikale havde en skattepolitik, som handlede om principper, altså som også handlede om, at borgerne i det hele taget skulle betale noget mindre i skat; at der også kunne være nogle skatter, som var alt for høje og urimelige, og at hvis man bragte dem ned, ville det have en enorm effekt for borgerne og mindre for statskassen og alle de her ting. Så gør det ikke ondt nogen som helst steder på De Radikale, hvis man sætter en afgift op for helt almindelige borgere?

Hr. Martin Lidegaard.

Fra radikal side er vi jo mest optaget af – og vi tør godt prioritere her, det er det, politik handler om – at få sat skatten ned på arbejde. Det er det, der vil gøre en forskel for danske virksomheder og danske borgere. At man så fra Liberal Alliances side vil klatte pengene væk på tilfældige lettelser af registreringsafgiften i stedet for at fokusere arbejdet på at lette indkomstskatten, har jeg ikke forstået, heller ikke i forbindelse med den finanslov, der lige er vedtaget. I det her tilfælde handler det om, at miljøvenlige biler bør pålægges mindre afgift end biler, der forurener. Det er også derfor, EU overhovedet kan godkende det her. De synes, det er et sundt princip, at forureneren betaler.

Tak. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det var lidt, fordi hr. Martin Lidegaard jo ikke helt kunne forstå Enhedslistens indstilling i forbindelse med de her ændringsforslag. Nu synes vi jo helt grundlæggende, at det her lovforslag i det hele taget er et rigtig møgforslag, og så er det selvfølgelig rigtigt, at vi jo bare kan ende med at stemme nej ved tredjebehandlingen. Vi forstår jo slet ikke, at Det Radikale Venstre er gået om bord i det her, fordi det alt andet lige virker negativt ind på et elbilmarked, som jo i høj grad efter vores mening fortsat har brug for fødselshjælp. Det her er lapperier på en rigtig møglov for at sige det rent ud.

Vi har rent faktisk også den principielle holdning, at vi jo ikke synes, at man skulle have lagt sig ned for EU. Hvis vi havde været med i en aftale, var vi gået med på loftet på de 800.000 kr., og vi ville have stået i nøjagtig samme situation. Skulle vi så, om jeg så må sige, have fundet os i, at en embedsmand i EU-systemet har fundet ud af, at det her kan være statsstøtte, ville vi da også have protesteret voldsomt imod det. Vi mener faktisk ikke, at det her er noget, EU skal blande sig i, og vi synes jo, at man skulle have taget slagsmålet. Og da det i forvejen er en rigtig møgsag, vil vi ikke gå om bord i det her.

Værsgo, hr. Martin Lidegaard.

Det er heller ikke det, vi forlanger af hr. Henning Hyllested. Det, jeg bare spørger om, er, om Enhedslisten vil stemme for en forbedring, eller om de vil stemme imod en forbedring; om de vil være med til at give 25 mio. kr. ekstra til elbilejere og elbilskøbere, eller om de stemmer imod det. Der er ingen forpligtelser i det her. Det er der i øvrigt heller ikke i aftalen. Og jeg vil gerne give et tilsagn i dag til Enhedslisten: Hvis de kan se de 90 mandater i den her Folketingssal, der er med på at lave en bedre aftale, så er Radikale Venstre klar. Vi har kæmpet, vi har kigget efter det, vi har spurgt, og vi har vurderet, at det, at der er et grønt parti med i den her aftale, betyder, at vi kan få løbende forbedringer, og det har vi allerede bevist i flere omgange.

Hr. Henning Hyllested.

Så skulle de have kendt vores besøgelsestid – det skulle Det Radikale Venstre jo i høj grad – da vi havde forhandlingerne. Der lå jo rigtig mange forslag både fra os selv, fra SF og fra Alternativet til at finansiere en fortsat afgiftsfritagelse, som var det, vi gik efter, altså en fortsat afgiftsfritagelse, som vi er helt sikre på at vi formentlig kunne have skabt flertal for. Så der lå jo forslag til en fortsat afgiftsfritagelse. Det vil vi sådan set ikke gøre op med ved at begynde at lappe på et lovforslag, som i virkeligheden ødelægger elbilmarkedet, formentlig sætter det helt i stå, i hvert fald delvis i stå. Det vil vi ikke involveres i.

Tak. Hr. Martin Lidegaard.

Mig bekendt udgør SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre ikke noget, der er i nærheden af et flertal i det her Folketing, og der er desværre også et stykke vej til, at vi måtte gøre det på det her område. Jeg har ikke hørt nogen andre partier ønske at give mere favorable vilkår til elbiler. Tværtimod har vi hørt mange partier ønske at give mindre favorable vilkår til elbiler. Så den der illusion om, at vi kunne have gjort noget andet, vil jeg gerne have mig frabedt.

Så bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg åbenbart har misforstået det. Jeg troede bare, at Enhedslistens princip var, at når man kunne gøre noget, der gik i den rigtige retning, også selv om det var et lille skridt i den rigtige retning, så stemte man for det, og når det gik i den forkerte retning, selv om det var et lille skridt, så stemte man imod det. Men det princip har man åbenbart tænkt sig at bryde med i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere, tak for det. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3 uden for betænkningen af skatteministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af skatteministeren.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 66 (S, V, ALT, RV, SF og 1 (KF) (ved en fejl)), imod stemte 31 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 11 (LA og KF).

Forslaget er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 uden for betænkningen af skatteministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af skatteministeren.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 65 (S, V, ALT, RV og SF), imod stemte 33 (DF, EL og 2 (LA) (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 10 (LA og KF).

Forslaget er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 7 uden for betænkningen af skatteministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 9 af skatteministeren.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 65 (S, V, ALT, RV og SF), imod stemte 31 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 12 (LA og KF).

Forslaget vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 af skatteministeren.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 65 (S, V, AL, RV og SF), imod stemte 30 (DF, 4 (LA) (ved en fejl) og KF), hverken for eller imod stemte 12 (EL og LA).

Forslaget er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 8 og 11-16 uden for betænkningen af skatteministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Så foreslår jeg, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.