Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love. (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 18.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører i ordførerrækken er hr. Jesper Petersen.

Tak for det. Med lovforslaget her udmøntes den aftale om elbilernes afgiftsforhold, som blev indgået i september mellem en række partier. Hidtil har elbilerne været helt fritaget for registreringsafgift. Det har været en teknologi, der krævede længere tids udvikling, før den var moden. Samtidig bliver de teknologitunge biler, som elbilerne jo er, ramt af, at vi har et afgiftssystem i Danmark, der beskatter efter værdi, og dermed ville elbilerne være ganske dyre, hvis de var i afgiftssystemet. Derfor har de altså hidtil været fritaget, for at man kunne få skabt grobund for at få gang i et elbilsmarked i Danmark.

I en årrække er forlængelse af fritagelsen så sket som kortvarige 1-årige forlængelser af fritagelsen for registreringsafgift, og det giver ikke klarhed og forudsigelighed, hverken for bilkøberne, forhandlerne eller producenterne. En af de positive ting ved aftalen og lovforslaget her er netop, at det giver en klarhed og en langsigtet ramme for markedet for elbiler.

Et andet spørgsmål må for økonomisk ansvarlige partier handle om økonomien i det her, for i det her tilfælde, altså hvor fritagelsen ikke kostede staten ret meget i starten, så er den, i takt med at der er kommet mange nye modeller på markedet og der faktisk sælges flere og flere elbiler, blevet en omkostning for vores fællesskab, som ansvarlige partier må tage højde for. En fuld fritagelse ville næste år koste 650 mio. kr. Det er penge, der jo ikke lige er afsat noget sted.

Venstre og Dansk Folkeparti var klar til at lade afgiftsmuren ramme, hvilket ville standse markedet for elbiler helt. Det ville vi nu ikke, så for Socialdemokratiet var opgaven, at vi skulle skabe en langsigtet løsning for elbilernes afgiftsvilkår, håndtere det provenumæssige problem og samtidig sikre, at der fortsat sker en udbredelse af elbiler og ladeinfrastruktur i Danmark som led i den grønne omstilling, som vi støtter som parti. Og vi synes, det er lykkedes at lave en aftale, der tilgodeser de hensyn. Der bliver klarhed. Over 5 år indfases elbilerne i registreringsafgiftssystemet, og i det system vil elbilerne altså fortsat få et kraftigt nedslag i afgiften som følge af deres brændstofeffektivitet. Brintbiler er fortsat helt undtaget i yderligere 3 år. Der er et stykke tid endnu, før den teknologi er moden.

For os var det også vigtigt, at de mindste elbiler, som flere kommuner køber flåder af og udstyrer forskellige medarbejdere med, eller små elbiler, der kan være familiens lille bil nr. 2, holder nogenlunde samme pris som i dag. Og det er også lykkedes, for de mindste modeller holder prisen og vil altså fortsat være tilgængelige.

Selvfølgelig er det til gengæld sådan, at luksusbilerne bliver væsentlig dyrere. De har uden tvivl været med til at skabe udvikling på elbilmarkedet, og der produceres, må man sige, nogle fantastiske køretøjer. Men det er samtidig en dyr forretning for samfundet i længden. Som jeg er oplyst, vil vi i 2015 nå op på, at fritagelsen koster 1,1 mia. kr., og at de 900 mio. kr. altså er en omkostning til afgiftsrabatten til luksuselbilerne. Det er bare for at få sat tallene lidt i relief.

De virksomheder, der opstiller ladestandere og altså er med til at udrulle infrastrukturen for elbilerne, er fritaget 1 år mere for elafgift på opladning ved de her ladestandere. Det er usikkert, hvordan provenuet vil udvikle sig de kommende år. Vi vil gerne fortsætte med at sikre gode vilkår for at få udrullet den infrastruktur og er derfor optaget af, at vi, når vi skal se på den videre evaluering af loven her, også overvejer, om man skal fortsætte fritagelsen af elafgift på opladning. Det er vi umiddelbart indstillet på, hvis der vel at mærke er en fornuftig finansiering til det.

Det er så et helt andet spørgsmål, som må berøres, nemlig spørgsmålet om finansieringen af hele den her aftale, fordi der jo altså fortsat er nogle omkostninger, når man foretager en langsommere indfasning i registreringsafgiftssystemet. Der var det væsentligt for os, at prisen ikke skulle betales, ved at almindelige familiebiler blev væsentlig dyrere.

Der er aftalt, at partierne mødes igen i august og vurderer udviklingen og altså også kan revidere aftalen, hvis udviklingen afviger nævneværdigt fra det forudsatte. Og det er jo bl.a., at der vil blive solgt 23.000 elbiler de næste 5 år trods det, at afgiftsfritagelsen ophører. I samme periode forbedres batteriteknologien betragteligt.

Vi synes, vi her har taget fat på et hjørne af bilbeskatningen, men har egentlig et generelt ønske om at ændre bilbeskatningen i Danmark, så der tages mere højde for miljøbelastning, klimabelastning og ikke alene værdi. Det holder nye teknologier ude af markedet. Men i stedet for en ensidig nedsættelse af registreringsafgiften på de dyreste biler, som vi skal diskutere senere i dag, vil vi altså gerne have en større diskussion om en mere fornuftig omlægning. Med de bemærkninger og denne introduktion kan jeg sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig kan støtte lovforslaget her.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg vil bare lige høre om ordførerens forventninger til de kommende års salg af elbiler. Jeg har selvfølgelig også bemærket mig lovforslagets bemærkninger om, at man forventer billigere elbiler, hvad angår de billigste af dem, men det baserer sig jo mildest talt på nogle, lad os bare kalde det luftige forudsætninger. Er sagen ikke, at når prisen stiger, og endda ret voldsomt på nogle af biltyperne, kan det forventes, at salget daler og måske endda går helt i stå?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hvis det er sådan, at hr. Henning Hyllested får ret, er det jo heldigvis lavet sådan i aftalen, at partierne har forpligtet hinanden på så at mødes igen og tage højde for den situation – hvis hr. Henning Hyllesteds beskrivelse bliver rigtig. For det er meningen, at der fortsat skal være en udbredelse af elbiler i Danmark, hvilket bidrager til en grøn omstilling, som vi støtter. Der er også bare nødt til at være en økonomisk fornuft i det og en mening med galskaben. Og jeg har ikke set hr. Henning Hyllested have en meget stor finansiering, han hellere vil bruge på fritagelse af elbiler frem for velfærdsordninger eller andre miljøtiltag. Det er jo den afvejning, man er nødt til at foretage.

Men er man med i aftalen og med til at tage ansvar for det her, er man altså også med til at kunne justere på den, hvis det viser sig, at elbilsalget falder markant, og at vi ikke får den udvikling med et fortsat salg af elbiler, som det er forudsat. Skatteministeriets forventninger er de her yderligere 23.000 over de næste 5 år, og det må vi lægge til grund, indtil andet er vist.

Hr. Henning Hyllested.

Lige med hensyn til finansieringen går jeg ud fra, at det har undsluppet ordførerens opmærksomhed, at der siden omlægning af registreringsafgiften i 2007 har været et årlig mindreprovenu – det har det efterhånden udviklet sig til – på mellem 6 mia. kr. og 8 mia. kr. Den tidligere regering lovede jo i sit regeringsgrundlag, at vi skulle have den her omlægning med henblik på en grøn omlægning af bilregistreringsafgiften. Det blev så aldrig til noget. Men jeg kan ikke rigtig se, at der er nogen sammenhæng. Der er vel egentlig penge at finansiere den her grønne omlægning for, hvis det var det, man ville. Det kan jeg ikke se i aftalen eller i lovforslaget at der er lagt op til på nogen som helst måde.

Ordføreren.

Aftalen her drejer sig alene om elbilsmarkedet, og det er jo også det, jeg påpeger i min tale, nemlig at vi gerne ser en fortsat diskussion om en mere grundlæggende ændring af bilbeskatningen, hvor man tager langt mere højde for miljø- og klimabelastning ved de forskellige biltyper. Og vi synes, det er en helt forkert vej at gå at lave en ensidig nedsættelse af registreringsafgiften på de dyreste biler, hvilket regeringen jo gør med finansloven, og som vi skal diskutere senere. Men der er i aftalen her finansiering til indfasning det første år og en forpligtelse til at finde den fortsat, og de elementer, der er nævnt der, er faktisk også nogle, der vil være rigtig gode for miljøet, ikke mindst partikelfilterafgiften.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Nu siger ordføreren, at for så vidt angår, hvad skal man sige, almindelige mindre elbiler, vil prisen holde sig ret stabil. Men er det ikke korrekt, at en Nissan LEAF, som jeg tror ordføreren er enig med mig i ikke er en luksusbil, kommer til at stige med omkring 70.000 kr.? Det kan vel også mærkes.

Alle eksperter er enige om, at hvis vi skal ind i et lavemissionssamfund, er noget af det, vi virkelig skal tage fat på, transporten, også persontransporten. Derfor giver det jo ingen mening fuldt ud at indfase elbilerne i det almindelige afgiftssystem, når regeringen så endda samtidig gør de allerdyreste benzindrevne luksusbiler markant billigere.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at også nogle af de sådan mellemstore biler vil man opleve bliver noget dyrere, end hvis de var helt fritaget. Det siger også sig selv, at hvis en vare eller en bil hidtil har været uden den afgift, som jo er relativt høj i Danmark, må man sige – registreringsafgiften – så vil prisen blive højere, når man fjerner sådan en fuldstændig fritagelse. Jeg synes bare, man skal være opmærksom på, at den måde, den her ændring bliver lavet på, jo ikke betyder, at man ikke længere tager højde for bilernes brændstofseffektivitet. Det gør man jo, og man vil opleve en klækkelig rabat på registreringsafgiften på dem også fortsat. Men de vil blive dyrere end i dag, det er helt klart. De allermindste modeller vil have samme pris. Og det var en af de ting, der var væsentlige for os, da vi gik ind i aftalen.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Ja, men der er også biler som sådan en LEAF, som jeg tror de færreste vil kalde for en luksusbil. Og den kommer altså til at stige med 70.000 kr.

Men jeg vil gerne spørge om noget andet. Kan ordføreren forklare mig noget om den grønne ejerafgift? For det synes jeg da selv er lidt spøjst. Normalt lægger vi afgifter på noget, som vi gerne vil have at folk ændrer adfærd med. Hvordan kan det være, at der skal lægges grøn ejerafgift på elbiler fra den 1. januar 2016?

Ordføreren.

Fordi man jo må erkende, at trods det, at elbiler er væsentlig mindre klimabelastende end konventionelle biler, er strøm jo fortsat heller ikke noget, der produceres sådan fuldstændig uden omkostninger for miljøet. Så derfor vil man altså som ejer, som det også gælder for alle andre biler, blive pålagt en grøn ejerafgift. Det indgår jo i det, at de kommer ind i det almindelige afgiftssystem, at de også bliver omfattet af den grønne ejerafgift.

Så må jeg igen bare bemærke, at jeg godt forstår SF's omsorg for elbiler. Man er også bare nødt til at have omsorg for det hele, så det kan hænge sammen, og jeg har ikke set, at SF har finansiering til de mange ting, man går og siger, også om elbiler.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, at behandlingen af den her sag har medført, at der er kommet nogle spøjse ting frem, og nu er man så kommet frem til, at der har været et fradrag for biler, der har en bilradio, og det afskaffer man så. Jeg synes sådan set, at det er naturligt, at man ikke giver folk et fradrag for at have bilradio i deres nye bil. Behandlingen af den her sag har også vist, at der også er et fradrag for at have bremser, som lever op til loven, og det er jo sådan lidt spøjst, at man giver folk et fradrag i registreringsafgiften, hvis de har de bremser, som lovgivningen sådan set sikrer at de skal have. Så jeg synes, at den her sag virkelig har afdækket, at man burde have gået langt videre.

Jeg vil godt høre, om der ikke er mulighed i den videre proces for at få nogle justeringer ind. Jeg ser f.eks. muligheden for, at man kunne koble afgifterne sammen med, at elbiler skulle indgå i et mere intelligent system, hvor man lader op på de rette tidspunkter og dermed åbner op for, at man favoriserer opladning af elbiler på de rette tidspunkter i forhold til vores vedvarende energiproduktion.

Ordføreren.

Der er mange interessante ting med hensyn til bilbeskatningen i Danmark, som kalder på en yderligere diskussion, og nogle af de ting, som bliver nævnt her, er også noget af det, man kan have med i en diskussion, hvis der skal laves en omlægning senere, og der skal findes en finansiering inden for bilafgiftssystemet til at gøre det. Vi har været med på det her med bilradioen, der på et tidspunkt har været et sikkerhedsudstyr for at kunne få kontakt til bilisterne, når der skete ulykker. At kunne komme igennem med trafikmeldinger er jo væsentligt, men det er nu standardudstyr, så vi synes, at det var udmærket, at man kunne anvende det som finansieringskilde, så man fjernede dele af det her fradrag.

Noget af det, der så også kan være undervejs, er jo det at pålægge varebiler fra før 2009 den afgift for ikke at have et partikelfilter, som andre dieselbiler i dag er pålagt, men hvor man af en meget mærkelig grund ikke har pålagt det de her varebiler fra før 2009.

Så vil jeg ellers bare bemærke, at hvis man har nogle ønsker til, hvordan det her skal være, er der jo mulighed for at være med til at forhandle det, og det har Enhedslisten ikke været interesseret i.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, Enhedslisten var meget interesseret. Jeg deltog også i et enkelt forhandlingsmøde, men det var godt nok noget fedtspil, hvor man ikke var interesseret i at lave ret store omlægninger. Man burde jo have lavet nogle langt større omlægninger, og så kunne man godt have lavet en langsommere indfasning af registreringsafgifter, også på elbiler. Så vi var sådan set som udgangspunkt ikke afvisende over for, at man kunne komme frem til en aftale, men jeg frygter bare, at den her aftale vil sætte udrulningen af elbiler i stå.

Jeg vil godt opfordre til i udvalgsbehandlingen, at man kigger meget nøje på de høringssvar, der er kommet, hvor den branche, der repræsenterer elbilerne, har et fornuftigt høringssvar, som jeg godt vil opfordre til at man kigger grundigt på.

Ordføreren.

Det skal vi naturligvis på alle de høringssvar, der er indkommet, og tage højde for dem. Jeg vil også sige, at jeg personligt faktisk har været i grundig dialog med enormt mange interessenter på området, som jo virkelig har holdt sig til og givet deres besyv til kende undervejs.

Så vil jeg bemærke, at nej, jeg synes faktisk ikke, at Enhedslisten forhandlede seriøst her. Man var interesseret i en fuld afgiftsfritagelse fortsat, og det er jo et legitimt synspunkt. Det skal man så også bare kunne finansiere, og så er det lidt en gratis omgang bagefter at komme og sige, at man gerne ville have taget medansvar, når man ikke rigtig forsøgte. Venstre og Dansk Folkeparti var parate til at lade afgiftsmuren ramme fuldstændig. Det synes vi ikke man skulle, men vi vil godt tage ansvar for en god løsning, og det synes vi at vi har fundet.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Næste ordfører i rækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag handler om afgiften på elbiler og på brintbiler, som jo bygger på en aftale mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre, og formålet er, som den socialdemokratiske ordfører jo også sagde, at man vil skabe ro og mere langsigtede rammevilkår for branchen. Det må man sige at der også er brug for efter rigtig mange år, hvor man har lavet kortvarige afgiftsfritagelser, og hvor det har været svært for branchen at regne helt præcist ud, hvad der ville ske, når afgiftsfritagelsen udløb.

Det er sådan set også det, der er baggrunden for, at vi i Dansk Folkeparti er med i den her aftale, for var der ikke var lavet en aftale, ville elbilerne ramme en afgiftsmur på 180 pct. fra den ene dag til den anden, hvilket vi tror ville slå markedet ihjel, fordi det er en ret høj mur, kan man sige, hvis man lige går fra 0 til 180 pct. på én dag. Derfor syntes vi, at man konkret skulle prøve at lave en mere lempelig indfasning og også lave nogle vilkår, som var mere langsigtede, så man havde noget at forholde sig til i branchen.

Rent konkret kan man jo sige, at det er indfaset i det eksisterende system, hvor der i dag er en omregningsmodel, der gør, at almindelige benzinbiler får et fradrag på 4.000 kr. for hver kilometer, den kan køre mere end 16 km på literen. Man har så lavet en omregningsmodel for, hvor langt en elbil kan køre på 1 kW, som svarer til det, der er 16 km på literen for en benzinbil, og der får man så en tilsvarende afgiftsfritagelse på de her 4.000 kr. Det gør jo så også, at elbilerne, som jo er meget økonomiske i deres brændstofforbrug, fordi deres energikilde er el, kører rigtig langt og derved får et rigtig stort fradrag, hvilket jo som sagt er ganske positivt.

Indfasningen slår igennem frem mod 2020, og der er så bl.a. indlagt et loft på 800.000 kroner, der gør, at man ikke får en løbende rabat for den del af beløbet, som ligger over 800.000. Det er jo bl.a. for at holde provenuet nede, må man sige, fordi det trods alt er en ret dyr øvelse med afgiftsfritagelsen.

Jeg vil da også lige bemærke, at der trods alt er kommet et bundfradrag på 10.000 kr. med ind i aftalen, hvilket jo er positivt, fordi man så på den måde sørger for, at de billigste af elbilerne fortsat bliver forholdsvis billigere og derfor også vil være attraktive at rulle ud blandt borgere og kommuner, og hvem der ellers har interesse i det.

Så synes jeg også, at det er værd at fremhæve, at brintbilerne fortsætter med at have afgiftsfritagelse, fordi det er en teknologi, som stadig væk er ret ny og ikke er blevet udbredt i samme omfang som el. Derfor får de indtil videre en afgiftsfritagelse på yderligere 3 år.

Som det også er nævnt af den socialdemokratiske ordfører, er der den her midlertidige godtgørelsesordning for el til opladning af elbiler, som jo indtil videre forlænges med et år. Så må vi jo sætte os sammen engang næste år for at finde ud af, hvad der skal ske med den ordning. Man må jo sige, at oprindelig var det sådan set ikke en del af aftalen, men der har altså vist sig at opstå nogle uenigheder mellem Skatteministeriet og branchen om, hvordan man skal forstå reglerne, og hvordan man har fortolket reglerne tidligere.

Derfor har vi givet hinanden håndslag på, at de indtil videre får 1 år mere, så der er lidt tid til at finde ud af helt præcist, hvad der er op og ned i den fortolkning, man har, eller også at man politisk kan vælge at sige, at man gerne vil gøre noget andet. Det må vi jo så se på om et års tid.

Finansieringen kommer jo bl.a. fra valutaudlejningsbiler og fra, at radiofradraget nedsættes fra 1.000 kr. til 600 kr. i 2016. Men der udestår jo så en udfordring med finansieringen i årene efter, og det skyldes ganske enkelt, at det sådan set hastede ret meget med at lave en aftale om det her, fordi der ellers ville komme den her afgiftsmur fra årsskiftet. Og i og med at vi så senere har forpligtet hinanden på at finde finansieringen i de kommende år, har vi altså også lidt bedre tid til at finde en finansiering, som rammer noget mildere, end den nødvendigvis ville gøre, når vi var under pres. Og det synes jeg egentlig er en ganske fornuftig måde at gøre det på.

Men jeg kan sige, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Den forrige ordfører, Socialdemokraternes ordfører, og nu også Dansk Folkepartis ordfører er inde på hele spørgsmålet om finansiering. Er det ikke rigtigt, at der i forhandlingsforløbet fra bl.a. Enhedslistens og også en række andre partiers side blev spurgt meget ind til, om man, når man nu gerne ville fortsætte den grønne omstilling – det er ikke, fordi jeg skal beskylde Dansk Folkeparti for at ville det, men det gælder andre partier i forhandlingskredsen – kunne omlægge fradraget for brændstofeffektivitet, altså det fradrag, man får pr. kilometer, man kører over 16 km pr. liter, hvis det er benzinbiler, og over 18 km pr. liter, hvis det er dieselbiler? Hvis man regulerede på det fradrag – det er immer væk 4.000 kr. pr. kilometer pr. liter – var der rigelig finansiering til at fortsætte med en afgiftsfritagelse, hvis man havde villet det.

Ordføreren.

Ja, jeg kan godt bekræfte, at hvis man ville have en ren afgiftsfritagelse, kunne man godt have finansieret det ved at sige, at alle andre biler skulle have en højere afgift eller i det her tilfælde et mindre fradrag. Man har bare blandt aftalepartierne valgt at prioritere, at det ikke var løsningen, fordi det trods alt bliver ret dyrt i de kommende år, hvis man laver en fuld afgiftsfritagelse. Jeg går også ud fra, at det så måske trods alt skulle have været en midlertidig forlængelse, for mit indtryk er i hvert fald, at man bredt blandt partierne – jeg ved ikke lige med Enhedslisten, så det kan man selv forklare senere – godt kan se, at man på et eller andet tidspunkt også er nødt til at få det indfaset i det ordinære system på en eller anden vis.

Men det er da rigtigt, at hvis man ville det, kunne man jo godt bare have skruet på knappen og boostet afgiften på alle mulige andre, hvis det var, at man ville finansiere det sådan, at elbilerne var helt uden afgift. Men det syntes vi bare ikke var en god model.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, jo, jeg er godt klar over, at Dansk Folkeparti jo bestemt ikke er tilhængere af, at prisen for biler skal stige sådan i det hele taget, men her var der ikke tale om at booste det op til 22 km/l eller mere; der var måske snak om 18 km, 19 km, 20 km. Vi fik jo faktisk nogle beregninger, der viste, at den vej rundt kunne man godt finansiere en fortsat afgiftsfritagelse.

Ordføreren.

Jamen det er rigtigt, at man fint kunne bruge den model, men det ville efter min vurdering være ret dyrt helt at afgiftsfritage elbilerne. Altså, som Jesper Petersen fra Socialdemokraterne sagde tidligere, ville det koste 1,1 mia. kr. i umiddelbar effekt pr. år, og det er altså rigtig mange penge og også rigtig meget mere end det, der ligger i finansieringen i forbindelse med det her forslag. Der har vi bare prioriteret, at det altså ikke er penge, vi synes man skal bruge på elbiler.

Men omvendt vil jeg sige, at blandt de mange knapper, man kan skrue på, ville det jo være oplagt at tage det med i en generel omlægning af bilafgifterne, for det synes vi stadig væk ligesom Enhedslisten at man bør kigge på, altså at man bør kigge på en generel omlægning, som bliver mere teknisk baseret. Og der er det jo oplagt at man også kigger på alle de andre parametre.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Louise Schack Elholm, ordfører for Venstre. Værsgo.

Dette lovforslag er det, man kan kalde en god løsning på en svær situation. Danmark fik en ny regering for godt og vel 5 måneder siden. En af de allerførste ting, som regeringen foretog, var at lave et kasseeftersyn. Vi var jo nødt til at vide, hvor mange penge vi havde at gøre med, før vi kunne se, hvor meget politik vi kunne gennemføre, og hvor hurtigt den kunne gennemføres. Desværre stod det jo ikke så godt til med statsfinanserne, som vi havde forventet, og som den tidligere regering havde sagt.

Samtidig stod vi i en situation, hvor afgiftsfritagelsen for elbiler udløb til nytår, hvilket jo umiddelbart ville betyde en afgiftsstigning fra 0-180 pct. på samtlige elbiler. Det ville være en voldsom stigning for markedet og svær at komme overens med. Så vi stod med den opgave på relativt kort tid at skulle finde en løsning på, hvordan vi får indfaset elbilerne i den almindelige registreringsafgift. For vi ønskede at finde en langsigtet løsning, så vi fik noget stabilitet på markedet og der var noget forudsigelighed på markedet.

Derfor har vi valgt at lave en overgangsordning, som er 5-årig. Fra den 1. januar skal man betale fuld registreringsafgift på den del af elbilen, der koster over 800.000 kr. Det vil med andre ord også sige, at af det, der ligger under 800.000 kr, skal man kun betale 20 pct. af registreringsafgiften. Det bliver så sat op, så det er fuldt indfaset i 2020.

Hvis vi skulle have fortsat med en fuld afgiftsfritagelse næste år, ville det have kostet 650 mio. kr. i skatteindtægter, og de penge skulle vi jo have fundet et andet sted. Vi mener ikke, det ville have været rimeligt, at alle andre bilejere skulle finansiere så stor en afgiftslettelse for de få bilejere. Derfor er det en fin aftale, som vi nu udmønter med det her lovforslag. Den er økonomisk ansvarlig, samtidig med at den sikrer, at der bliver taget hensyn til, at elbilmarkedet endnu ikke er fuldt udviklet, og det er derfor fortsat skattemæssigt attraktivt at købe elbiler de næste år. Elbilmarkedet er heldigvis i rivende udvikling, og elbiler bliver hele tiden bedre og mere attraktive, så på den baggrund forventes det, at salget af elbiler fortsat vil stige.

Endelig vil jeg slutte af med at sige, at jeg er rigtig glad for, at der er tale om en meget bred politisk aftale, for på den måde sikrer vi en forudsigelighed på markedet og en stabilitet, som der er brug for på elbilmarkedet, og derfor vil jeg gerne takke de andre aftaleparter, som også har vist ansvarlighed i den her situation. Venstre støtter lovforslaget.

Der er p.t. ønsker fra to om korte bemærkninger, og den første er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Tak. Jeg kan godt høre, at Venstres ordfører er meget optaget af, hvor pengene skal komme fra, og at det her bliver dyrt. Og så tænkte jeg bare, om Venstres ordfører kunne opklare for salen og dem, der eventuelt ser med, hvor mange penge det er, regeringen bruger til at gøre de dyreste luksusbiler, altså konventionelle benzindrevne biler, billigere fra næste år.

Ordføreren.

Spørgsmålet handler jo sådan set ikke om det her lovforslag, så skal vi ikke tage det, når vi behandler det lovforslag, der rent faktisk omhandler det, i stedet for at tage det allerede nu?

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er et meget mærkeligt svar. Ordførerens tale handlede om, at riget fattes penge, men der er penge til de rigeste virksomhedsarvinger, og der er penge til at gøre de dyreste luksusbiler markant billigere. Jeg kan så oplyse ordføreren om, at det er nogenlunde det samme beløb, som regeringen bruger. Og derfor kan det jo undre, at man siger: Åh, vi ville så gerne redde elbilerne, men desværre er der ikke nogen penge til det, for dem skal vi bruge på de dyreste benzinbiler. Og det synes jeg bare er ærgerligt, for det her er fremtiden, og pengene har man jo så bare valgt at prioritere anderledes.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det her ikke er en del af finanslovsaftalen, og det her lovforslag er ikke en del af finanslovsaftalen, og derfor indgår det ikke i selve finanslovsaftalen. Det er jo dem, man laver finanslov med, som er med til at præge, hvad det er for en aftale, man får ud af det. Og de parter, som har indgået en finanslovsaftale, er ikke de samme parter som dem, der har indgået en aftale om elbiler.

Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Ordføreren er i sin tale inde på, at ordføreren med hensyn til finansiering ikke synes, at det er rimeligt, at alle andre bilister og bilejere skal betale det her gilde. Jeg har forstået på ordføreren, at der er en ambition om, at man vil omlægge afgiftssystemet, og den tidligere regering havde i hvert fald en provenuneutral omlægning af afgiftssystemet på tapetet. Men så forstår jeg ikke, hvordan det kan blive anderledes, end at man da så er nødt til at flytte rundt inden for systemet, og det vil da sige, at hvis man vil have en grøn omstilling, hvis man på en eller anden måde vil fremme de teknologier, som er mere rene, er man jo nødt til at tage det fra andre bilister.

Og jeg skal da lige hilse og sige, at vi da har et langt katalog af ting, man kan gøre. Jeg har allerede nævnt brændstofeffektiviteten, og der er sådan noget som selealarmer, ABS-bremser, antiudskridningssystemer, airbags osv. osv. – noget, som er standard, ja, noget af det er endda lovbefalet. Det ville jo være rimeligt at se på det, og det mener jeg altså også at vi påpegede under forhandlingerne om det her.

Ordføreren.

Nu snakker vi i dag ikke om en generel omlægning af registreringsafgiften, men jeg kan godt forstå, at Enhedslisten har nogle holdninger til, hvordan det skal være, hvis man skal omlægge den. Jeg vil sige, at vi jo ikke i vores regeringsgrundlag har afvist, at det kan lade sig gøre, og jeg ved også, at der er nogle parter, som ønsker det. Men det er jo ikke det, som vi behandler her, og vi har ikke på nuværende tidspunkt noget forslag om at ændre registreringsafgiften mere, end vi har foreslået i dag.

Hr. Henning Hyllested.

Nu handler diskussionen jo om finansieringen af den ændring af registreringsafgiftsloven, som foreligger nu, nemlig elbilernes indfasning i det system, så det er lidt frækt at stille sig op og sige, at det her ikke handler om det – jo, det gør det da også. Det handler jo altså om finansieringen af det pågældende, og det er det, jeg prøver at påpege, altså at vi i Enhedslisten, SF og Alternativet da i løbet af forhandlingerne igennem utallige spørgsmål prøvede at påpege, at der måske var andre finansieringsmuligheder end dem, man har fundet frem til. Og i øvrigt ville den finansiering, vi havde peget på, et stykke af vejen have fremmet grøn omstilling.

Ordføreren.

Jamen jeg er fuldstændig med på, at Enhedslisten ønskede en anden vej, end vi gjorde, men vi ønsker ikke, at det skal være så markant dyrere for almindelige bilejere, som det ville have været, hvis man havde valgt at gøre de ting.

Vi synes, det er væsentligt, at man har råd til at købe en bil, at folk, der ikke har så mange penge, har råd til at købe en bil. Det har en betydning for mobiliteten. Så hvis man hæver afgifterne voldsomt meget, vil det jo have en betydning for mobiliteten, og derfor var vi ikke villige til at sige, at de almindelige bilejere skulle betale så mange penge for, at nogle kunne få en meget billigere bil.

Så er der et ønske om en kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi kan være nok så uenige om, hvorvidt det er et godt lovforslag eller ej, men jeg tænker, at når udfasningen nu er færdig, tænker ordføreren så, at man, uden at støtte og sætte en retning fra vores side, fra Folketingets side, så kan forvente, at borgerne simpelt hen driver det her igennem, og at virksomheder kommer til at drive det her igennem uden at få hjælp til at gøre det økonomisk attraktivt at købe elbiler og på den måde ændre på hele den bilisme, vi kender? Altså, jeg tænker, det er en meget, meget kort periode, man får til at ændre en hel kultur. Så tænker ordføreren, at det kan ske helt uden indgriben og økonomisk hjælp her fra Folketinget?

Ordføreren.

Nu skal ordføreren jo huske på, at vi faktisk har haft en periode, hvor det har været helt afgiftsfritaget. Så der har jo været en periode allerede nu, hvor det har haft mulighed for at sætte sig fast. Og hver gang, man har udsat det, har man sagt, at der lige skulle et år mere til, så ville det være trådt rigtig meget i kraft. Jeg tror på, at elbilmarkedet godt kan bære det her oppe, og det er da også min hensigt, at det skal kunne arbejde på lige vilkår med de andre bilmærker på sigt.

Hr. René Gade.

Er der nogen planer for, hvad der skal komme efter? Det er jo langt ude i fremtiden, så det forventer jeg ikke nødvendigvis, men det er interessant at høre, hvis der allerede er nogen, der skal understøtte det. Og så tænker jeg bare på en enkelt sag. Der har jo været virksomheder, der med støtte har forsøgt at opbygge forskellige brancher på det her marked i Danmark, som har måttet dreje nøglen om og ligesom sige, at der ikke var mulighed for det. Der mangler noget opbakning, der mangler simpelt hen civilt engagement. Jeg tænker bare: Er det virkelig muligt, at man slet ikke skal støtte så stor en omvæltning, at erhvervet alene skal sikre det?

Ordføreren.

Nu synes jeg faktisk, at erhvervet er blevet støttet rigtig meget i de senere år, og det gør det jo sådan set også i en årrække fremover. De har stadig væk den skattemæssige fordel de næste 5 år, så det er jo ikke, fordi de ikke bliver støttet. Det mener jeg jo sagtens at man kan løfte sig på baggrund af og arbejde videre derfra. Det tror jeg også sagtens på at de kan.

Vi har ikke på nuværende tidspunkt nogen planer om, hvad der skal ske om 5 år. Men jeg vil sige, at vi jo følger det her løbende. Ligesom den socialdemokratiske ordfører, hr. Jesper Petersen, sagde, så mødes vi jo for at følge udviklingen på det her område, for vi er optaget af, at vi ikke får banket elbilerne helt under jorde, for vi havde jo ikke lavet en overgangsordning, hvis vi ikke var interesseret i, at de skulle fortsætte. Vi har lavet en overgangsordning, fordi vi mener, at det kan oppebære, at der stadig væk bliver solgt flere elbiler, og at elbilmarkedet kan fortsætte.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er rigtigt, som det er sagt: Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale, som er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Og det er også rigtigt, at Enhedslisten deltog i forhandlingerne om en udfasning af afgiftsfritagelsen for elbiler lige til det sidste. Vi havde et håb om, at vi selvfølgelig kunne påvirke resultatet, så det blev så lempeligt som muligt. Vigtigt var det for os, at udfasningen af fritagelsen for registreringsafgift ikke satte markedet for elbiler i stå. Samtidig var det vigtigt, at der blev en afklaring på spørgsmålet, da branchen i al for lang tid har levet med usikkerheden om, hvad der skulle ske, når afgiftsfritagelsen ophørte ved årsskiftet 2015.

Vi forlod som bekendt forhandlingerne til sidst, da den aftale, som lå på bordet, ikke levede op til vores vigtigste krav, nemlig at salget af elbiler mere eller mindre ikke måtte gå i stå, især salget af de mindste og billigste elbiler. Og selv om der i overgangsordninger, indrømmet, også er forsøgt taget højde for dette med bundfradraget på 10.000 kr. i 2016 og 2017, så er det ikke godt nok. Vi gjorde jo det, at vi i forhandlingerne faktisk påpegede en række finansieringsforslag. Det gjorde vi, og det gjorde andre partier. Men det ville dem, som i sidste ende lavede aftalen, jo altså ikke købe.

I Enhedslisten tror vi altså, at denne indfasning af registreringsafgift for elbiler vil få alvorlige og negative konsekvenser for salget af elbiler i Danmark. Det er selvfølgelig udgangspunktet for, at vi forlod forhandlingerne og også ender med at stemme imod det her lovforslag. Vi havde selvfølgelig allerhelst set, at afgiftsfritagelsen var fortsat nogle år endnu. Salget af elbiler i Danmark er, omend stigende, fortsat meget lavt. Der er derfor fortsat brug for fødselshjælp til at løbe udviklingen i gang for alvor. Det har vi jo haft stor succes med på andre områder. Tag f.eks. vindmølleeventyret, som det jo udråbes til at være i dag.

Nu er den grønne omstilling jo ikke regeringens stærke side. Tværtimod har vi fået den grønne realisme nu, og den dækker over en række forringelser og tilbagerulninger på miljøområdet inden for en lang række områder. Se bare til sænkningen af registreringsafgiften, som højrefløjens finanslov indeholder. Den fører selvfølgelig til flere biler og mere bilkørsel og til udledning af mere CO 2 . Samme virkning har sænkningen af priserne henholdsvis forhøjelse af befordringsfradraget for passage af Storebælt for pendlere.

Det er naturligvis den helt forkerte vej at gå, og man kan jo undre sig over timingen, altså COP21 i Paris. Denne ringe aftale om elbiler her og den grønne realisme i det hele taget bliver så udmøntningen af den, må vi nok sige floskelfyldte og pinlige skåltale, som statsministeren holdt for regeringslederne i Paris.

Man kan få på fornemmelsen, at regeringen har indledt et korstog mod elbiler. I hvert fald har transportministeren, i sidste øjeblik inden bekendtgørelsen om den nye vejlov blev sendt ud, skyndt sig at ændre i kommunernes muligheder for at give gratis parkering til elbiler. Første udspil fratog helt kommunerne muligheden, men efter høring af bekendtgørelsen blev der indføjet en mulighed for at indføre en rabatordning, som af Københavns Kommune er blevet stemplet som utilstrækkelig og ubrugelig. Ikke mindst Københavns Kommune, som vel også har det største behov på det her område, var klar til at benytte de nye muligheder i den nye vejlov. Men ak, regeringen vil bare ikke den grønne omstilling. Regeringen ved jo også, at netop transporten er det store smertensbarn, når vi snakker det danske CO 2- bidrag. En stadig større del af den CO 2 , som Danmark udleder, kommer fra transporten. Og regeringen ved også, at Danmark inden længe vil blive pålagt en ganske massiv reduktion i CO 2 uden for kvoteområdet, og det vil først og fremmest sige transportområdet og landbruget.

Vi er simpelt hen nødt til at lave om på den måde, vi transporterer os på. Det handler om bedre og billigere kollektiv trafik, men det handler jo også om at fremme de fossilfrie teknologier, eller skal vi sige næsten fossilfrie teknologier i bilerne. Hvis vi skal nå frem til et fossilfrit samfund, i hvert fald når det handler om brændstoffer og brændsel, i 2050, hvilket jeg har forstået fortsat er ambitionen hos regeringen, skal der gøres noget på det her område. Og det her forslag går i den stik modsatte retning.

Så Enhedslisten er, som det fremgår, imod dette lovforslag. Men vi glæder os selvfølgelig over, at den i øvrigt utilstrækkelige finansiering bl.a. findes ved nedsættelse af fradraget for bilradio. Det er jo et forslag, som Enhedslisten har kæmpet for i mange år – sammen med mange andre gode forslag til nedbringelse af fradragene i registreringsafgiften for bilerne. Bilradioer er et levn fra dengang, Lars E. Christiansen rapporterede om kødannelser i Klovtoftekrydset fredag efter fredag. Og nu ser det så ud til, at vi langt om længe kommer af med det. Det er dog trods alt lidt glædeligt i det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager. Værsgo.

Tak. L 61 handler om elbiler og en udfasning af afgiftsfritagelsen for elbiler. I Liberal Alliance så vi jo helst, at registreringsafgiften for biler blev fuldstændig afskaffet. Da vi i finanslovsforhandlingerne for 2016 knækkede kurven for registreringsafgiften og fik den ned fra 180 pct. til 150 pct., var det første gang i historien, at registreringsafgiften blev mindsket. Det var utrolig glædeligt for de mange danskere, der har brug for en bil hver dag, når de skal på arbejde, hente børn eller til sport. Vi har således intet imod lavere afgifter – ikke for biler, ikke for elbiler og ikke for andre biler i det hele taget. Vi mener blot, at afgiftssænkelser bør gælde generelt.

Det er sådan, at jo mere af Liberal Alliances politik der bliver gennemført, des billigere bliver elbilerne, nøjagtig som alle andre biler. Vi ønsker, at danskerne, ligesom det er tilfældet i vores nabolande, skal kunne købe biler, der er nyere og bruger moderne teknologi. Det vil være muligt med en generel fjernelse af registreringsafgiften, men den model, der her lå på bordet, hvor de almindelige bilejere skulle betale for, at elbilerne fik lov til at beholde lidt af deres afgiftsfritagelse i en periode, kunne vi naturligvis ikke gå med til. Det er – set derfra, hvor vi sidder – en dårlig aftale, der både gjorde det meget dyrere at købe en elbil og dyrere at købe en almindelig bil, og derfor er Liberal Alliance ikke med i aftalen.

Med aftalen fjerner man bl.a. fradraget for bilradio, og man kan jo godt diskutere, som det også er blevet sagt her fra talerstolen, om det er en moderne måde at indrette skattesystemet på. I stedet for sådan et specifikt fradrag kunne man bare gøre afgiften en lille smule lavere. Men ved blot at fjerne fradraget pålægger man almindelige bilejere at betale for elbilerne, og det kan vi naturligvis ikke være med til i et land, hvor bilafgifterne stadig er så høje, som de er.

På bundlinjen står, at hvis man ønsker nyere biler med bedre teknologisk udstyr, bør man arbejde for en generel sænkelse af registreringsafgiften, og det er præcis, hvad vi gør i Liberal Alliance.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for Alternativet, hr. René Gade. Værsgo.

Tak. For at tale mig ind i den måde, det her lovforslag er blevet lavet på, hvor man skal huske på konkurrenceevnen og også at give borgerne og alle de erhverv, der nu knokler mod hinanden, lige vilkår, så synes jeg, det er væsentligt at sige, at der jo ikke er nogen idé i at have statsstøttede grønne initiativer uden en deadline. Men når vi taler om en så radikal omstilling, som vi taler om, når vi går fra benzin og diesel til eldrevne biler bl.a., så synes jeg, man skal tænke på, hvordan man normalvis plejer at tale vækstcentre i regeringen. Altså, når vi taler om, at der skal være synergi, og at der skal skabes incitamenter for at gøre noget, så skal der oftest være en eller anden kritisk masse, som det kan ske igennem. Og det er simpelt hen så umuligt for os i Alternativet at se, hvordan man kan sige nej til at støtte en bæredygtig grøn omstilling ved bl.a. at tilføre det her marked massiv støtte i en årrække.

Det er muligt, at det ikke er bæredygtigt alene på den økonomiske bundlinje her til at starte med, men det er der godt nok sjældent noget der er, når vi taler om investeringer i innovation og i fremtiden. Så jeg synes på alle måder, det er ærgerligt, som det også blev nævnt fra Enhedslistens side før, at i en tid, hvor vi for første gang – i hvert fald i min politiske karrieres historie – får sådan en papirhat på COP21 for, at vi faktisk placerer os rigtig, rigtig skidt på det her område, hvor vi tidligere har fået gode anmærkninger, så kommer der sådan et forslag her, hvor der er stor og bred enighed om, at det er det rigtige for Danmark. Og der tænker jeg bare: Hvad er det, vi vil investere i? Hvor er det, vi ser vores blue oceans i konkurrencen ude i den store verden? Hvor er det, vi kan placere vores kugler i kassen? Jeg tænker, at den bæredygtige omstilling er et af stederne, og derfor synes jeg, vi skal tænke længere end at sige, at det skal være lige konkurrence, også i forhold til bilejerne, der kører på den gamle måde – inklusive mig selv. Jeg er heller ikke klar til elbiler endnu; jeg er det oppe i hovedet, men jeg synes simpelt hen, det er for bøvlet. Jeg ville ønske, at jeg var klar og gik ud og var first mover, men der er alle mulige andre forpligtelser og grunde til, at man ikke går ud og gør det som privatperson. Vi bliver nødt til at motivere til, at man træffer de rigtige beslutninger. Og det er mere end en 5-årig periode, hvor man så forventer at erhvervslivet og de private kommer til at sikre os en grøn og bæredygtig omstilling. Det vil jeg simpelt hen ikke lægge på erhvervslivets skuldre at skulle gøre. Så Alternativet siger nej.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det hr. Martin Lidegaard som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Radikale Venstre havde svare overvejelser ved at indgå i den aftale, som ligger bag det her lovforslag, og som gør, at vi også kommer til at stemme for. Vi havde helt klart gerne som flere af de partier, der allerede har været på talerstolen, set, at man havde fortsat afgiftsfritagelsen for alle elbiler i 1 år, måske endda 2, simpelt hen indtil elbilerne havde fundet fodfæste på markedet. Men vi følte altså også, at der var brug for, at der i hvert fald var ét rigtigt grønt parti, som blev tilbage i aftalekredsen, og der var tre grunde, tre indrømmelser, der gjorde, at vi endte med at gå med.

Den første var, at vi faktisk fik en række konkrete forbedringer af den nuværende ordning, ikke mindst et bundfradrag for de mindste biler, som gør, at der næste år faktisk er rigtig mange elbiler, som går fri af, at man nu begynder at indfase afgifterne. Det var vigtigt.

Den anden er, at vi også har fået understreget, at det her altså ikke er et forlig, det er en stemmeaftale. Og det betyder, at hvis vi kan skaffe os et flertal herinde for at gøre det endnu bedre for elbilerne, står det os frit for at gøre det, og det håber vi selvfølgelig vil kunne ske på et tidspunkt. Vi kan ikke garantere det, men det er alligevel et vigtigt frihedsbrev at have.

Men måske vigtigst af alt – det var det, vi lagde afgørende vægt på, og det var den tredje grund – har vi fået skrevet ind i aftalen, at hvis forudsætningerne ikke holder, herunder vigtigst af alt, at der ikke bliver solgt de elbiler, som vi forventer på baggrund af det her, så vil aftalepartierne tage hele aftalen op til revision og tage en diskussion om, hvad vi så gør. Det giver jo altså også mulighed for allerede i august, hvor vi har aftalt at lave en status første gang, at gå ind og se på, om det her virker efter hensigten.

Så er der selvfølgelig også det, at når man så efterhånden arbejder sig frem – det er en detaljerig lovgivning, vil jeg sige, vi har med at gøre her – opdager man jo forskellige ting, som kan gøres bedre, og der er det altså alt andet lige bedre at sidde inden for døren end uden for døren. Derfor er vi gået med som det ansvarlige parti, vi nu engang er, for at sikre, at der er en gennemsigtighed og der er en vagthund, som konstant holder øje med, at det her rent faktisk er en aftale, der kan bruges for elbilerne.

Et eksempel på det er den afgiftsfritagelse, som vi nu har fået foreløbig for 1 år for de ladestandere, der er i det offentlige rum. Der var det Socialdemokraterne og os, der fik det løftet op igen, og jeg håber, vi kan overtale de andre aftalepartier til, at det skal fortsætte, når vi mødes i august måned. Vi synes, det er helt afgørende, at de investorer, der har investeret i offentlige ladestandere, også kan regne med, at de kan trække deres elforbrug fra, ligesom alle mulige andre virksomheder kan trække deres energiforbrug fra, når det er en vigtig del af produktionen, om jeg så må sige.

Så vil jeg sige, at i den ånd har jeg altså her over de sidste 2 uger i høringsfasen fået en række henvendelser fra forskellige parter – borgere, ejere af elbiler – som er bekymrede over dele af det her lovforslag. Derfor er vi nok ikke færdige med at stille spørgsmål til ministeren og finde ud af, hvad der er op og ned. Jeg vil gerne nævne tre af dem i dag, som jeg håber ministeren måske allerede kan kommentere i dag eller i hvert fald kan kommentere under udvalgsbehandlingen.

Dels har Dansk Elbil Alliance jo givet udtryk for en bekymring for, om det, vi har aftalt, faktisk kan godkendes i EU. Og det er selvfølgelig vigtigt, for hvis ikke det kan det inden jul, kan aftalen jo ikke træde i kraft pr. 1. januar. Det har jeg forstået at Skatteministeriet har en klar formodning om kan lade sig gøre, og det håber jeg at ministeren kan bekræfte i dag.

Så har jeg fået brev fra en borger – det er der sikkert flere af os, der har – som har betalt adskillige tusinde kroner i gebyr for at bestille en Tesla, men ikke har lavet en bindende kontrakt på det, men altså har indbetalt pengene. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker der har gjort det, men for mig er det måske et lige så bindende tilsagn som en underskrift, hvis man kan påvise, at man faktisk har overført de penge, inden denne aftale blev indgået, i forventning om at få en bil. Det håber jeg også vi kan blive enige om. Det kan ikke være et meget stort antal Teslaer, vi snakker om her.

Endelig har jeg så fået brev fra den organisation, som arbejder for brændselscellebiler, og de gør opmærksom på, at vi har en lille uklarhed omkring brændselscellebiler, der også har plugin og batteri til elopladning, og som får en meget høj pris. Der vil jeg måske foreslå, at vi tager dem ind under det loft på 500 brændselscellebiler, som vi har besluttet helt at afgiftsfritage. Det kan vi jo diskutere under udvalgsbehandlingen. Det er blot for at rejse nogle af de spørgsmål, som bliver relevante at diskutere. Og de er med et hundrede procents garanti ikke de sidste, og derfor ser jeg også frem til, at vi kan have den fortsatte dialog. Jeg vil iøvrigt gerne kvittere for, at de, kan man sige, anker og spørgsmål, vi har haft indtil nu, er blevet modtaget seriøst af skatteministeren. Det håber jeg også de vil blive fremover. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Nu kender jeg både ordføreren og ordførerens parti godt, og derfor var jeg overrasket over, at De Radikale gik med i den her aftale – ikke over, at Socialdemokratiet gik med, men at De Radikale gik med. For det er rigtigt nok, at der er en lidt langsommere indfasning, end hvis det havde været 180 pct. pr. 1. januar, men det får jo stadig væk store konsekvenser. Altså, en mellemklassebil bliver omkring 77.000 kr. dyrere.

Lige nu er der et klimatopmøde i gang i Paris, hvor man diskuterer og siger: Vi bliver nødt til at tage alle løsninger i brug for at få nedbragt vores CO 2 -udslip. Der er alle eksperter bare enige om, at når det kommer til persontransporten, er elbilerne fremtiden. Og der bliver ikke solgt ret mange elbiler i dag.

Mener ordføreren, at det her var det bedste, der kunne nås, i stedet for vi var nogle partier, måske endda med De Konservative, som jo i hvert fald nogle gange har en grøn profil, der gik ind og pressede regeringen og sagde, at det simpelt hen ikke var ambitiøst nok?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne være med til at presse på sammen med SF, for som jeg sagde i min ordførertale, er det her ikke en aftale, der binder Radikale Venstre til noget som helst. Vi var stærkt bekymret for, at der slet ikke kom nogen aftale, for hvis ikke der var kommet det, så havde vi, bang, fået 180 pct. registreringsafgift på alle elbiler pr. 1. januar. Derfor var det helt afgørende for os, at der skete noget, som forhindrede det, samtidig med at vi fik en garanti for, at vi kunne fortsætte presset for at skabe gunstige vilkår for elbiler. Så det samarbejder jeg meget gerne med SF om. Den her aftale står ikke i vejen for, at vi kan forsøge at danne det flertal i Folketinget, og det var en af de vigtige grunde til, at vi kunne gå med.

Men jeg synes, at vi allerede nu har bevist, at det er en god ting, at der er et grønt parti med i den aftale, for vi har faktisk allerede justeret den, efter vi lavede den, i en bedre retning.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Når ordføreren nu siger, at der skal kigges på aftalen og relativt snart igen, vil ordføreren så ikke også kigge på den grønne ejerafgift? For en ting er det økonomiske i det, men det er da et mærkeligt signal, i takt med at vi får renere og renere el, at sige, at man skal betale en grøn ejerafgift som elbilejer på linje med ejere af benzindrevne biler.

Jeg vil gerne stille et tillægsspørgsmål. Nu er ordføreren jo ikke ansvarlig for den afgiftsfritagelse eller -nedsættelse, der er blevet givet på de allerdyreste benzinbiler, men er det ikke et underligt signal fra regeringens side at sige, at der ikke er råd til elbilerne, men at der er råd til at gøre benzinbilerne billigere?

Ordføreren.

Det sidste er jeg hundrede procent enig i, og vi kommer også til at stemme imod lettelsen i registreringsafgiften på de dyre biler. Det synes vi er penge ud ad vinduet. Så det bliver vi ikke uenige om. Det her er jo, for at sige det rent ud, en svær afvejning af, om vi kunne gavne elbilerne bedst ved at være med end ved at stå udenfor. Det er helt fair, at SF er kommet til en anden konklusion, men vi kom til den konklusion, at vi kunne gøre bedst gavn ved at være med blandt aftalepartierne og så forsøge at hive dem i den rigtige retning, samtidig med at vi gerne fortsat vil skabe et offentligt pres for at hjælpe elbilerne.

Hr. Henning Hyllested.

Ordføreren vil gerne gøre det bedre for elbilerne – som det rigtige grønne parti, ordføreren udnævner Det Radikale Venstre til at være. Det er okay. Men er der grund til at antage, at prisforhøjelser i 70.000-80.000-kronersklassen – for slet ikke at snakke om Teslaer, som jo stiger hundredtusindvis af kroner – giver flere solgte biler, eller er problemet for elbilmarkedet i virkeligheden, at der ikke er kritisk masse nok, at vi stadig væk mangler flere biler på gaden for at sikre den teknologiske udvikling, hvor prisfaldet, det der teknologiprisfald, som jeg kan forstå man opererer med, jo bliver lodret modsagt af branchen, af elbilalliancen, af elbilbranchen i det hele taget, som, vil jeg vove at påstå, i virkeligheden taget ud af den blå luft?

Med andre ord: Fremmer den her lovgivning i virkeligheden den grønne omstilling inden for transportbranchen, eller er den bare sådan et nødværge?

Ordføreren.

Det er da klart et nødværge. Alternativet til den ville jo have været 180 pct. registreringsafgift på elbilerne pr. 1. januar, og det ville have været en katastrofe for elbilerne. Så det her er det mindste onde, som vi kunne forhandle igennem. Det ville have set endnu værre ud, hvis ikke Det Radikale Venstre havde været med. Vi fik i allersidste øjeblik, efter at Enhedslisten havde forladt forhandlingerne, trods alt indarbejdet og forhandlet nogle forbedringer. Men jeg havde da helst set en hel afgiftsfritagelse, det skal jeg ikke lægge skjul på.

Det er måske bare sådan lidt en forskel i metoden, som Enhedslisten og Radikale Venstre arbejder efter politisk, at vi altså gerne går ind og prøver at trække tingene i den rigtige retning frem for at stå og vaske hænder uden for.

Hr. Henning Hyllested.

En gang imellem skulle man måske i virkeligheden vælge den metode, som Enhedslisten vælger. En gang imellem skulle man måske sige: Okay, så lad da dem, der ønsker at rulle miljøtiltag tilbage og i det hele taget gennemføre sorte finanslove og i øvrigt forringe energiaftaler, og hvad der ellers er, stå med ansvaret. For efter min mening fremmer den her aftale og den her lovgivning ikke den grønne omstilling i transportsektoren, som vi alligevel bliver sat over for. Vi har set en virkelig sort regering komme til magten, det tror jeg ikke jeg er uenig med ordføreren om.

Ordføreren.

Det er en helt fair afvejning. Jeg synes, det er rigtig meget værd at kunne være med til at tage den her aftale op til revision, hvis ikke vi får de elbiler, som det er forudsat at vi skal have. Der har jeg et vigtigt håndtag, og det er vigtigt, at der er nogle, der er klar til at bruge det håndtag.

Med det er også helt fair, at vi er meget forskellige partier. Der er meget, Enhedslisten siger nej til. De sagde også nej i går. Det lykkedes Enhedslisten at få et nej. Det er jeg rigtig ked af. Jeg tror mere på håbet og den positive tilgang til tingene. Men det gør også en forskel her, og jeg er overbevist om, at det, at vi er med i den her aftale, gør den bedre, også selv om jeg gerne havde set, at den så helt anderledes ud.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Så er det ordføreren for SF, fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Man skulle ikke rigtig tro det med de sidste ugers mediedækning i Danmark, men der er jo faktisk et klimatopmøde i Paris i de her dage og uger, hvor hele verden, selv USA, Kina, en masse lande, en masse virksomheder, en masse borgmestre i store byer rundtomkring i verden ser meget, meget alvorligt på de udfordringer, vi står over for, og præsenterer løsninger, teknologiske løsninger, opfordrer til at investere i teknologi osv., fordi vi ikke har noget valg i forhold til at håndtere de udfordringer, vi står over for. Det har man ikke kunnet mærke meget til herhjemme.

Vi har endda en regering, der bliver skammet ud af 950 ngo'er i Paris og får den tvivlsomme ære at blive udpeget som et land, der med syvmileskridt går tilbage i forhold til den grønne omstilling. Der må man sige, at alle løsninger skal i spil for at få reduceret vores CO 2 .

Det er jo ikke bare noget, jeg siger, eller som Enhedslisten siger, eller som Alternativet siger. Niels Buus Kristensen, der er institutdirektør ved DTU Transport, er også medlem af regeringens eget klimaråd, selv om de ikke lytter til dem, og han er også medlem af den tidligere regerings Klimakommission og Trængselskommission, siger i det nyeste nummer af DTU's blad, at ud fra, hvad vi ved nu, er elbiler den eneste langsigtede løsning, der kan modvirke en reduktion af CO 2 på vejtransporten. Og så er det mest ambitiøse, man kan sige, at i stedet for at slå elbilmarkedet ihjel hurtigt lader vi det forbløde over et par år, fordi vi ikke har pengene i kassen, for dem skal vi nemlig bruge på at gøre de allerdyreste luksusbiler, benzinbiler billigere – næsten krone til krone! Det er da, hvad man kan kalde en provenuneutral omlægning af afgiftssystemet.

Fra næste år bliver der lagt minimum 20 pct. på elbilerne, og de bliver fuldt udfaset frem til 2020. De forskellige aktører i branchen deler på ingen måde regeringen og de andre partiers optimisme i forhold til de fremtidige salgstal for elbiler. Dansk Elbil Alliance og CLEVER er heller ikke enige i regeringens tal og mener, at det er totalt urealistisk. Derfor ser jeg også frem til, at De Radikales ordfører hurtigst muligt får hevet i den berømte bremse, for de her tal kommer ikke til at holde stik. Det vil jeg vædde på.

Når alle, der arbejder inden for det her område, inden for branchen, siger, at de tal simpelt hen er skrivebordsarbejde, at det ikke er noget, de på nogen måde kan nikke genkendende til, så synes jeg, man skal lytte til branchen.

Så er der også det bizarre, at der pålægges en grøn ejerafgift 1. januar. Normalt siger vi, at afgiftssystemet skal bruges til at påvirke på den ene eller anden måde, og det kan man så være politisk enig eller uenig i, men det er en måde at påvirke på. Men her vil man pålægge elbilejere, samtidig med at vi får renere og renere el, at skulle betale en grøn ejerafgift.

Elbilen er nøglen til den grønne omstilling. Vores transportsystem er en stor CO 2 -udleder. Jeg ved også, at fra venstre til højre her i salen er der folk, der er glade for elbilen. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal tage hånd om, at vores afgiftssystem er udfordret, men det her er simpelt hen en bizar måde at løse det på, for nærmest krone for krone bruger man de penge, man kunne have brugt på elbilerne, på at gøre det billigere for de allerdyreste luksusbenzinbiler. Så pengene kan åbenbart sagtens findes.

Så sagde Socialdemokraternes ordfører, at vi ikke rigtig havde nogen finansieringsforslag. Jo, vi har rigeligt med finansieringsforslag. Vores, Alternativets og Enhedslistens finansiering overgik faktisk, hvad det ville komme til at koste at friholde elbilerne. Det eneste, vi bad om, var, at det afgiftsknæk kom op på, hvor langt en gennemsnitlig bil kører på en liter benzin. I dag er det jo biler, der kører kortere end gennemsnittet, som får en økonomisk gevinst ud af det. Alene ved at lade det knæk stige til gennemsnittet vil vi have rigeligt. Det har vi fået svar på, for vi har spurgt flere gange i Skatteministeriet.

Så det her handler om politisk vilje, det handler om blindhed over for de kolossale udfordringer, vi står over for, det handler om, at man lever i en eller anden lille boble herhjemme i Danmark, hvor Paris er langt, langt væk og alle andre må klare udfordringerne.

Jeg vil gerne appellere til De Radikales ordfører, som jeg ved har et grønt hjerte, om, at man hurtigst muligt trækker i den håndbremse, som man har fået skrevet ind i aftalen. Jeg synes, det her er dybt uambitiøst.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning. Værsgo.

Vi i Liberal Alliance ville som bekendt gerne have fortsat en afgiftsfritagelse af elbiler. Vi ønskede bare ikke at finansiere den ved at hæve afgifterne for andre biler. Altså, vi ønskede ikke en skatteforhøjelse på andre biler for at finansiere det, og derfor gik vi ud af forhandlingerne.

Når jeg tager ordet nu her, er det, fordi jeg gerne vil sige, at jeg synes, det her er totalt hykleri af venstrefløjen her i dag. Årsagen til, at det er så vanskeligt at friholde elbiler for registreringsafgift i Danmark, er, at der er en høj afgift på alle andre biler, og den ønsker man jo at fastholde. Det er jo det, at det bliver en så kolossal god forretning at købe en elbiler, fordi registreringsafgiften på de andre biler er så høj, der gør, at statskassen går glip af så mange penge ved en afgiftsfritagelse for elbiler i Danmark. Det er det, der er årsagen til det. Så hvis man gerne vil afgiftsfritage elbiler, bliver man nødt til også at have registreringsafgiften ned på de andre biler, for ellers går der for meget skattespekulation i den i Danmark. Vi har ikke noget imod det, for vi vil jo afskaffe registreringsafgiften på alle biler. Så vi har ikke noget imod, at alle i takt med den teknologiske udvikling skifter til elbiler, og så forsvinder registreringsafgiften helt i Danmark. Men det er fra venstrefløjens side hykleri her i dag.

Ordføreren.

Det er det ikke. Det, ordføreren siger, er noget hykleri. Fossile brændsler bliver i 2015 på globalt plan subsidieret med 5 billioner dollars. Det svarer til 14 milliarder dollars hver dag. Det er 35 gange mere end det, vedvarende energi bliver støttet med – 35 gange mere. Så hver eneste dag går vi som samfund, skatteborgere, politikere ud og understøtter fossile brændsler 35 gange mere, end vi støtter vedvarende energi. Det vil nogenlunde svare til, at en liter benzin skulle koste 40 kr. i Danmark. Så det er det, som ordføreren siger, der er noget hykleri. Alting er vendt på hovedet, hvis vi ser på, hvad det koster os som samfund.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu afkræves afgifter jo nationalt og ikke på globalt plan, og ifølge de økonomiske vismænd, Det Miljøøkonomiske Råd i Danmark, er almindelige brændselsbiler totalt overbeskattet i Danmark. Alene afgifterne på benzin og diesel kunne dække alle negative eksternaliteter, der er ved biler, inklusive dem, der er på miljøet. Så det passer jo ikke, at de er subsidierede i Danmark. De er overbeskattet i Danmark. Derfor holder det også stadig væk, når jeg siger, at årsagen til, at det danske samfund ikke kan holde til at fritage elbiler for registreringsafgift, er, at der er så stor en afgift på alle andre biler, at der er så meget at vinde for bilejerne og så meget at tabe for statskassen, ved at folk skifter til elbiler.

Ordføreren.

Jamen den diskussion synes jeg at hr. Ole Birk Olesen skal tage med IMF, for det er IMF's tal.

Der er kun to korte bemærkninger pr. ordfører. Så er det hr. Jesper Petersen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg ved ikke, om det sådan er værd at bruge tid på, men hvis man går forslagene igennem, som ugerne går, vil jeg sige: Nej, så har SF ikke finansiering til alle sine forslag. Det gør den politiske debat lidt mere indviklet og nogle gange meningsløs, men nej, det har man ikke.

Her er der så et eksempel på, at man altså syntes, det var okay, at almindelige folk med relativt små indkomster skulle have væsentlig sværere ved at købe en almindelig bil. Og den afvejning er vi ikke med på. Der kan komme andre tidspunkter, hvor man kan få et bedre bilbeskatningssystem, men vi syntes ikke, at SF's forslag her var fornuftigt.

Mit spørgsmål går på, hvornår SF synes at afgiftsfritagelsen burde ophøre, for den dag må jo komme på et tidspunkt. Så hvor mange år mere synes SF at vi skal have en fuldstændig fritagelse for afgifter på elbiler?

Ordføreren.

Altså, jeg hæfter mig ved, at alle forskere inden for det her område siger, at vi bliver nødt til at holde hånden under elbilmarkedet for at få det bedre i gang. Og så kan ordføreren lege Christiansborgfnidderfnadder med finansieringsforslag, men faktum er – for ordføreren var der jo selv – at SF havde et finansieringsforslag, der gav mere i kassen end det, det ville koste, alene ved at sikre det rimelige i, at man ikke blev økonomisk præmieret for at have en bil, der kørte kortere på literen end en gennemsnitsbil. Det er rimeligt.

Men for at svare på spørgsmålet vil jeg sige: Man kunne kigge mod Norge og lade sig inspirere derfra. Der satte de 50.000 biler som et antal, hvor de ville kigge på det igen, og de har faktisk valgt at forlænge det. Det er ikke sikkert, at den model ville passe til Danmark, men der er et godt stykke vej endnu, før man skulle fjerne afgiftsfritagelsen.

Igen må jeg bare pointere: Vi subsidierer fossile brændsler meget mere end vedvarende energi i Danmark og i hele verden. Så det er Jesper Petersens børn og børnebørn, der kommer til at betale for oprydningen efter brug af fossile brændsler, fordi vi ikke får omdannet vores transportsystem til vedvarende energi.

Hr. Jesper Petersen.

Jo, men mit spørgsmål er jo sådan et forsøg på at få en form for nøgternhed i diskussionen, for jeg får egentlig sådan lidt ondt i hovedet af, at vi er nødt til at have så ophidset en retorik omkring det. For hvis det er sådan, at man kan sige meget bestemt, at der skal være fritagelse for afgift på elbiler i mange år frem – jeg synes jo egentlig, det er sympatisk, men vi er også bare nødt til at tage ansvar for helheden i det – så må man jo have en idé om, hvor meget der skal til, hvor mange år det vil vare, og hvordan man så i øvrigt skal betale for det.

Det prøver jeg så bare på at få boret ud: Hvor mange år mere synes SF der skal være fuld afgiftsfritagelse? Jeg mener ikke noget med Norge. Hvad mener SF? Hvor lang tid skal der være afgiftsfritagelse?

Ordføreren.

Men det har jeg jo lige svaret på. Altså, det kommer jo an på, hvor hurtigt der kommer en vis kritisk mængde på banen, ud på de danske veje. Det kommer til at tage meget, meget længere tid med den aftale, som Socialdemokraterne har været med til at lave. Og regeringen har sagt, at for næsten præcis det samme beløb vil man hellere gøre luksusbenzinbiler billigere, fordi man ikke vil bruge stort set det samme beløb på at fritage elbiler.

Så siger vi bare fra SF's side: Det her er afgørende i forhold til at nedbringe vores CO 2 -udledning – afgørende! Derfor er det småpenge i det store regnskab, og derfor ville elbilerne ikke skulle ind i det almindelige afgiftssystem, før der er mange flere af dem på vejene.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Normalt støtter jeg og Det Konservative Folkeparti forslagene fra regeringen, specielt fra skatteministeren, for det er ganske udmærkede forslag, som skatteministeren normalt kommer med. Men forslaget her trækker i den forkerte retning på to afgørende områder: For det første risikerer man at smadre hele elbilmarkedet med den konstruktion, man nu har lagt for dagen; for det andet har man på det tidspunkt gjort helt almindelige biler dyrere for forbrugerne.

Det blev der så heldigvis rettet op på i forbindelse med finanslovsaftalen – det skal vi drøfte lige om lidt – hvor registreringsafgiften blev sat ned fra 180 til 150 pct., så almindelige familiebiler blev billigere. Men aftalen her betyder tværtimod, at almindelige biler bliver dyrere , fordi man bl.a. fjerner radiofradraget.

Men den allervæsentligste og vigtigste grund til, at Det Konservative Folkeparti er imod forslaget her, er, at man risikerer at smadre hele elbilmarkedet. Lokomotivet for elbilmarkedet har været og er frem til årsskiftet Teslaen. Man kan sige, at den her lov er en slags lex Tesla.

Altså, man har i forhold til den overgangsordning, som der er blevet etableret for elbilerne, valgt, at vi altså nu bliver frontløbere for at indføre en afgift på elbiler i Danmark, og at vi snart er det eneste land i Europa, med et enkelt land som undtagelse, der indfører afgift på elbiler. Der er jeg for øvrigt enig med nogle af de ordførere, som har været oppe at sige, at de ikke er helt sikre på, at regnestykkerne holder ud fra de forudsætninger, der er – i hvert fald ikke når man snakker med aktørerne selv på markedet. Jeg tror, at de fleste sådan normalt mainstreampartier er enige om, at det er til fordel for det danske samfund, at vi har nogle elbiler – af hensyn til vort miljø og af hensyn til den grønne omstilling.

Det lokomotiv, der er for elbilmarkedet i Danmark, og som der ikke rigtig er nogen partier, der tør tale om – for den er jo for de rige og alle mulige andre, tænker man – er altså Teslaen. Det er Teslaen, som har gjort det legitimt at køre elbil; det er Teslaen, der har gjort det attraktivt at køre elbil; det er Teslaen, der har gjort, at det for almindelige mennesker er noget attraktivt at køre elbil, fordi man har en Tesla som forbillede.

Der har man så valgt her i forligskredsen – sandsynligvis af misundelsesårsager og på grund af janteloven – virkelig at banke til den, så Teslaen fra den 1. januar 2016 nærmest bliver fysisk og økonomisk uopnåelig for de fleste danskere. Og der tror jeg at konsekvensen så vil være, at den gulerod og den barre, der er, vil betyde, at elbilmarkedet risikerer at gå i stå, fordi man ikke har den gulerod og den barre, man prøver på at løbe efter og forcere.

Derfor ville vores indgang til de forhandlinger have været – det har vi også meddelt ministeren – at Teslaen ikke skulle rammes så hårdt; ikke af hensyn til Teslaen, som ingen i mit parti hverken har interesser i eller er ejer af, men af hensyn til hele elbilmarkedet. Så derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte det her forslag.

Tak til hr. Brian Mikkelsen, og så er det skatteministeren. Værsgo.

Jamen først og fremmest vil jeg sige tak for tilslutningen til lovforslaget fra et flertal af partier. Det udmønter jo en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som blev indgået den 9. oktober i år, om fremtidens afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brintbiler. Partierne bag aftalen, hvilket også er kommet frem i dag, står jo sammen om at sikre en i hvert fald efter vores opfattelse lempelig og afbalanceret indfasning af el- og brændselscellebiler i registreringsafgiften.

Med lovforslaget skulle der også gerne skabes ro om rammevilkårene for brændselscellebiler og elbiler i Danmark, hvor man må sige, at der har været noget usikkerhed. Det har der været som følge af, at den tidligere regering meldte ud, at der skulle være en fortsat afgiftsfritagelse ud over 2015, men jo ikke anviste finansiering til det. Derfor var det en bunden opgave for mig som skatteminister at prøve at finde en løsning. Og der vil jeg da godt kvittere over for de partier, der har stået sammen om at prøve at finde en løsning og i øvrigt også finansiere den løsning. Jeg tror, at årsagen til, at den tidligere regering ikke løste det, er, at det koster nogle penge, hvis man skal fortsætte en fuldstændig afgiftsfritagelse. Det koster rigtig mange penge. Og selv om man ville finde de rigtig mange penge i det almindelige registreringsafgiftssystem – dvs. ramme andre bilejere – er det lidt svært, og det er også lidt svært at finde et så stort millionbeløb på finansloven i en tid, hvor vi også ønsker at prioritere andre ting. Derfor tror jeg, det var en uløst opgave, som vi overtog fra den tidligere regering. Vi har så i samarbejde med de to tidligere regeringspartier, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne, fundet en løsning, som jeg til fulde kan stå på mål for, og som jeg også synes de pågældende partier kan stå på mål for.

Jeg vil også i forhold til lovforslaget selvfølgelig gøre opmærksom på – det har vi ikke drøftet så meget i dag, men hr. Martin Lidegaard var inde på det – at en forudsætning for, at indfasningsordningerne kan træde i kraft, er, at der foreligger en statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen. Der er Skatteministeriet i en tæt og aktiv dialog med Kommissionen om det og håber på en afklaring inden udgangen af året. Og hvis der ikke er en afklaring, rammes elbilerne jo af den fulde registreringsafgift. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få et forhåbentlig klart svar fra Europa-Kommissionen. Men det er lovforslaget her og ikrafttrædelse af de i lovforslaget nævnte nye afgiftsbetingelser altså betinget af. Og hvis der ikke sker noget, jamen så rammer man som sagt den fulde registreringsafgift.

Jeg skal også takke for de indkomne og ganske fyldestgørende høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget, til trods for at lovforslaget har været sendt i høring med en forkortet frist. Jeg skal beklage, at man ikke har kunnet overholde høringsfristen på 4 uger, men det skyldes jo bl.a. hensynet til, at vi skal have det vedtaget inden jul, så det forhåbentlig kan træde i kraft med en EU-godkendelse først i januar næste år, for hvis det ikke sker, bliver elbilerne med den konstruktion, der ligger nu, hvor afgiftsfritagelsen for elbiler løber ud den 31. december i år, jo ramt af den fulde registreringsafgift, og så kan de, der er bekymret for, om elbilmarkedet går i stå, i hvert fald se det ske. Formålet med det her lovforslag er at sørge for, at det forhåbentlig ikke sker.

Jeg står i øvrigt selvfølgelig til rådighed for at svare på spørgsmål. Hr. Martin Lidegaard havde et par stykker, som jeg ikke her har svaret på, om en konkret situation med, om der er tale om en bindende købsaftale eller ej, og jeg foreslår, at spørgsmålet bliver stillet skriftligt, og så kigger vi selvfølgelig konstruktivt på det.

Jeg vil i øvrigt kvittere for det forløb, vi har haft, hvor mange partier har været inde i forhandlingsforløbet. Nogle endte med at være tilbage. Det synes jeg sådan set var ganske konstruktivt. Der var en vilje til at prøve at løse den her opgave. Og også med de partier, som står bag aftalen, vil vi jo løbende, som også debatten her i dag har illustreret, tage fat på de udfordringer, der måtte være. Det er ikke ønsket at slå elbilmarkedet ihjel. Det er ønsket at lave en indfasning. Derfor er der også lagt nogle forudsætninger ned i aftalen, og hvis der er væsentlige forandringer med hensyn til de forudsætninger, mødes vi igen. Det hele handler jo bare om – det synes jeg måske debatten her i dag har manglet lidt – at det her er et spørgsmål om prioritering. Det er et spørgsmål om, hvordan man vil prioritere statens finanser. Jeg kunne da ønske mig en fuldstændig afgiftsfritagelse for alle biler. Jeg kunne da også godt ønske mig en afgiftsfritagelse for elbiler. Men uanset om jeg ønsker mig det ene eller det andet, skal jeg jo forholde mig til det faktum, at der kommer ret mange indtægter ind som følge af registreringsafgiften. Det er et meget, meget stort milliardbeløb. Og hvis man vil fjerne registreringsafgiften, skal man finde de penge et sted i statens budget. Hvis man vil afgiftsfritage elbilerne i 2016 og 2017 og 2018 og 2019, skal man finde et milliardbeløb på statens finanser, og jeg tror, at det, al den stund at der ikke er nogen, der sådan har stillet konkrete forslag om, hvordan man så gør det, er udtryk for, at det ikke er så let, som det umiddelbart lyder. Og derfor synes jeg sådan set, at den aftale, vi her har lavet, afspejler en fornuftig indfasning af elbilerne i den almindelige registreringsafgift, og jeg tror ikke på, at det vil slå elbilmarked ihjel, men det vil selvfølgelig bremse det op i forhold til en situation, hvor man har en fuldstændig afgiftsfritagelse.

Jeg tror ikke, at jeg vil sige andet end det, og så vil jeg svare på de spørgsmål, der måtte være.

Der er en række spørgsmål til skatteministeren. Den første korte bemærkning er fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Det er til den her diskussion, der handler om afgiftsfritagelsen, når man lader sin bil op ved de ladestandere, som virksomheder har gjort til en forretning i form af at udrulle infrastrukturen på området. Vi har nu besluttet, at der i 1 år mere ikke er elafgift i den forbindelse. Jeg kender jo nogenlunde ministerens synspunkt om det, men jeg synes bare, at der er behov for, at det også bliver en del af behandlingen her, nemlig at høre ministerens holdning til en eventuel forlængelse af det. Ved at forlænge det sørger man altså stadig væk for, at godt nok kommer der nogle afgifter på bilerne, men selve det at kunne komme ind og få dem ladet op tværs over landet har nogle gunstige vilkår, så der bliver en fortsat udbredning af infrastrukturen. Så jeg vil gerne høre nogle overvejelser om det fra ministeren.

Ministeren.

Jamen vi har besluttet, at vi skal mødes i august måned og snakke om den videre finansiering af aftalen i overslagsårene, fordi den jo koster nogle penge. Sådan er det. Hvor mange penge, der skal findes, afhænger af, om de forudsætninger, der ligger i aftalen, holder. En af de ting, som jeg ser positivt på, er et ønske, der har været rejst både af Det Radikale Venstre, men også af Socialdemokratiet, i forhold til om man kan forlænge den her lukrative ordning for el til de her elbiler fra offentlige ladestandere.

Det har jo lydt, at der er en række infrastrukturprojekter, hvor man her har lagt til grund, at man havde den her afgiftsfritagelse i en årrække, og den fjernes jo med aftalen. Vi har så på et ønske fra de to pågældende partier, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, i fællesskab i aftalekredsen sagt, at vi godt vil tillade det i 2016. Og jeg vil da også se positivt på, at vi kan se på det i de efterfølgende år, når vi nu skal finansiere aftalen her videre i august måned. Men det kommer jo an på, om vi kan nå til enighed, og det håber jeg da vi kan. Der kan være andre partier, der også har andre ønsker.

Hr. Jesper Petersen ønsker ikke yderligere korte bemærkninger, og så er det hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil lige høre til regeringens planer for den grønne omlægning af transportsektoren, herunder naturligvis – for det er skatteministerens ressort – omlægningen af registreringsafgiften. Ministeren siger jo, at det her koster rigtig mange penge, og at det har været meget om at gøre for regeringen og også nogle af de partier, man har lavet aftalen med, at de penge ikke skal betales af andre bilister.

Men det er vel egentlig det, det hele går ud på, når det kommer til stykket. Hvis man vil en grøn omlægning inden for transportsektoren eller en grøn omlægning inden for personbiltransporten, bliver man vel egentlig nødt til at tage fra de teknologier, der sviner, og som udleder CO 2 , og fremme den teknologi, som er renere. Og så er man jo også nødt til at fremme en teknologi som elbiler. Der forstår jeg ikke helt hvad regeringens planer egentlig er. Vil man den grønne omlægning? Det skal jeg ikke mistænke regeringen for, bestemt ikke, med det generalieblad, man allerede har udviklet. Men stadig væk vil jeg spørge, hvordan det forholder sig i forhold til den her sektor. Er det en grøn omstilling, man går efter, eller er det bare et spørgsmål om, at der er nogle bilister, der ikke må rammes?

Så er det ministeren! Værsgo.

Der er jo de to hensyn over for hinanden, og det er det, der ligger i grøn realisme, hvor vi kigger på, at vi gerne vil have en grøn, miljørigtig omstilling, at vi gerne vil have, at biler forurener mindre, end det er tilfældet i dag. Men der skal være realisme i den. Det er jo de to hensyn, der er. Jeg tror sådan set, man kunne vælge at tage helikopterperspektivet, og hvis man f.eks. skal reducere udledningen af CO 2 , findes der jo langt mere effektive måder at gøre det på end at understøtte elbilbranchen, som Enhedslisten ønsker. Jeg tror faktisk, at det vil vise sig at være en ret dyr måde at gøre det på.

Der er mange andre måder, hvorpå man kan komme længere, og hvorved man billigere kan reducere udledningen af CO 2 end ved at udskifte vores vognpark med udelukkende elbiler. Hvis man kigger på, hvor elbiler er produceret henne, og hvad det koster at producere dem, så får man jo et lidt andet CO 2 -regnskab, end hvis man kun kigger på, hvad de udleder. Vi har generelt et ønske om at få en mere miljørigtig bilpark, og det kan man jo få ved at understøtte en teknologi som elbiler, men det kan man også ved at lave et afgiftssystem, som understøtter biler, der kører langt på literen.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg er glad for, at ministeren nævner det. Er benzinbiler, der i dag kører 16 km/l, eller hvis det er en dieselbil 18 km/l, god brændstoføkonomi set med ministerens øjne? Jeg tror, at det er over 93 pct. af alle biler, der i dag sælges, som får fradrag for god benzinøkonomi. Det har jo ikke noget med god benzinøkonomi at gøre. Hvis man vil fremme en god benzinøkonomi, har man jo netop et afgiftssystem, som betyder, at det er de biler med den bedste teknologi og de mest brændstofeffektive biler, der sælges, og at man selvfølgelig udfaser dem, der er i bunden – og så tager man selvfølgelig elbilerne, som er de allerreneste, de mest brændstofeffektive og dem med mindst CO 2 -udledning og fremmer dem voldsomt.

Så er det ministeren. Værsgo.

Tak. Jeg tror ikke, at Enhedslisten og regeringen er helt enige. Vi har jo i regeringen det synspunkt, at der er egne i det her land, hvor man ikke kan køre i elbil, for der er ikke en ladestand rundt om hjørnet, som der er her i hovedstaden. Det skal være muligt at fragte sig rundt, også i de nord- og vestjyske dele af vores land. Der må man bare sige, at det eneste alternativ er en billig personbil, og en billig personbil er ofte en brugt bil. Og hvis vi tvinger de folk til at køre rundt i en dyr elbil, som de i øvrigt ikke kan lade op, gør man måske noget godt for miljøet, men man gør noget skidt for danskernes mobilitet. Det er vigtigt at vægte hensynene over for hinanden, og der tror jeg at vi vægter lidt anderledes i regeringen med vores grønne realisme, end Enhedslisten gør. Det er jo en politisk forskel.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Hvis man ser bort fra Tesla og andre luksusbiler, kan de fleste elbiler køre omkring 150 km på en opladning, og det svarer jo til mere end 80 pct. af almindelige menneskers daglige kørselsbehov. Så kan man sige, at den infrastruktur, som vi har fået udbygget, jo i høj grad er udbygget med hjælp fra branchen selv, fordi de har troet på, at Danmarks er et land, der vil elbilerne. Så man kan i hvert fald ikke forestille sig, at de vil investere yderligere mange milliarder i det her, hvis det går den anden vej.

Det, jeg egentlig vil spørge ministeren om, er: Synes ministeren, det er rimeligt, at afgiftsknækket i dag ligger på under gennemsnittet af, hvad en ny bil kan køre pr. liter?

Ministeren.

Ja, det synes jeg er rimeligt. Jeg synes, at den aftale, vi har indgået, er rimelig. At lave en indfasning over en 5-årig periode for elbilerne i det almindelige registreringsafgiftssystem synes jeg er ganske rimeligt. Mit partis synspunkt har jo været, at vi faktisk skulle gøre det lidt hurtigere. Så har der så været nogle partier, der er gået med i aftalen, der har trukket i den anden retning.

Jeg synes, det er fair, at vi er landet der, hvor de små elbiler ikke bliver ret hårdt ramt, hvor nogle af de store elbiler bliver lidt hårdere ramt, ligesom at store biler også bliver hårdere ramt i vores registreringsafgiftssystem, ved at vi har et knæk i vores registreringsafgift. Jeg synes, det er fair, at den parallelitet også afspejler sig i registreringsafgiften på vores elbiler. Jeg synes, det er en fair aftale. Jeg synes, det er et fair sted, vi har lavet knækket, men man kunne jo godt have lavet det andre steder.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Der er adskillige af ministerens egne kollegaer, der har været ude at sige, at det egentlig var torskedumt at lave et fast afgiftsknæk, i takt med at bilerne kører længere på literen. Det burde man jo have lavet dynamisk eller fundet en anden model for. Men ministerens udgangspunkt er, at det ikke er urimeligt, at man giver folk penge i hånden for at have en bil, der kører kortere pr. liter end en gennemsnitsbil. Der var i hvert fald et finansieringsforslag fra bl.a. SF's side, som mere end kunne have dækket det, vi snakkede om. Så jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at vi ikke havde finansieringsforslag. Man har så bare været politisk uenig i det. Men regeringen kunne jo godt finde det samme beløb til at gøre luksusbenzinbiler billigere, og det beløb kunne man ellers have brugt på elbilerne.

Ministeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det forslag har været oppe fra SF's side. Det anerkender jeg til fulde. Vi havde det ønske til de her forhandlinger, når det nu skulle finansieres inden for det almindelige registreringsafgiftssystem, at fordelingen skulle være så fair som mulig og regningen skulle være så lille som mulig. Vi synes som sagt, at den aftale, der ligger, er ganske fornuftig. Den kan vi stå på mål for. Det er derfor, jeg i dag har det her lovforslag med ned i Folketingssalen. Og så anerkender jeg til fulde, at der har været andre finansieringsforslag, bl.a. fra SF's side, men det er ikke nogen, vi har kunnet se os i denne gang fra regeringens side.

Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Først og fremmest tak for redegørelsen. Jeg vil gerne gribe det med prioritering, for jeg er i høj grad enig i, at det er en politisk prioritering. Derfor vil jeg spørge ministeren, om det er meningsfuldt at sige, når vi giver bedre vilkår ved køb af luksusbiler sat over for at give gode vilkår for at køre grønt, at man så kan lave en opstilling, der siger, at det at køre grønt er en investering i fremtiden og måske faktisk en investering i nogle synergier, der er i Danmark.

Det kan være, det kræver noget støtte i en periode, men det er altså en investering i noget. Og når vi giver gode forhold til dem, der vælger at købe en luksusbil, men måske ikke nødvendigvis går og mangler noget, er det måske mere et frynsegode.

Jeg synes, der er en dualitet i, at det ene er en investering i noget, der er en del af noget mere, og det andet er en investering i øget livskvalitet for nogle, måske, men ikke en investering. Giver det mening?

Ministeren.

Jeg kan godt følge præmissen og forudsætningen for spørgsmålet, men jeg ønsker ikke som minister at gå ind og definere, hvorfor folk køber en stor bil. Det kan der være forskellige årsager til. Der er nogle, der er helt vilde med biler og køber en bil, de i virkeligheden ikke har råd til. Der er nogle, der ser en særlig værdi i det. Jeg ejer privat en Volkswagen Polo, og det gør jeg, fordi jeg gerne vil køre billigt rundt privat i en bil, der kører langt på literen. Det er sådan set ikke af miljøhensyn. Det vigtige for mig har været, at jeg har fået en bil med lav registreringsafgift. Det er ikke sikkert, at alle har det sådan, så derfor køber jeg ikke helt præmissen.

Men jeg er jo enig i, at når partierne bag finansloven vælger at sige, at de bruger 0,5 mia. kr. på at sænke registreringsafgiften generelt i stedet for at afgiftsfritage elbilerne i 2016, så er det udtryk for prioritering. Man vil hellere generelt sænke registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. end for cirka det samme beløb lave afgiftsfritagelse for elbilerne i 2016. Altså, det er udtryk for prioritering – man kan ikke få det hele.

Hr. René Gade.

Jeg er med på, at det kan komme til at virke fjollet, hvis ministeren skal stå og definere, præcis hvad der er årsag til, at man køber den ene eller anden bil. Men når udfasningen er færdig, har man en situation, hvor man vælger at lade det fortsætte med at være mere lukrativt end i dag at købe en, man kunne kalde det en luksusbil, eller i hvert fald en større bil. Jeg tænker bare: Hvad er det godt for? Er det godt for vores vækst i Danmark? Det har jeg svært ved at se, men det kan være, der er nogle elementer, jeg ikke har set. Det er jo ikke, fordi vi har en voldsomt stor produktion af biler her. Er der noget i indsatsen for den grønne økonomi, der faktisk kunne drive noget, hvis man fik flere til at køre i elbiler?

Ministeren.

Jeg har det grundlæggende som Venstremand og som liberal sådan, at folk skal købe den bil, de har lyst til. Personligt har jeg det dårligt med, at vi betaler så meget i registreringsafgift, men jeg må også bare sige, at min opgave som skatteminister jo også er at vogte statens indtægter. Der kommer jo altså ca. 14 mia. kr. ind i registreringsafgift. En del af de penge kommer jo ind som afgift på nogle af de store biler, hvis procentvise afgift er høj. Det får vi nok ikke lavet om foreløbig, men nu er vi kommet et skridt i den rigtige retning med den finanslovsaftale, der er lavet, og den indrømmelse, der er givet til Liberal Alliance, og det synes jeg sådan set er meget fint.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren kalder det her en fair aftale. Jeg synes, det vil være mere retvisende at kalde det en uambitiøs aftale, hvor man bruger 160 mio. kr. på at indfase registreringsafgifter på elbiler. Vi har så opnået det kæmpe resultat i forbindelse med de ændringer her, at man ikke længere opnår et fradrag for at have bilradio i en ny bil. Det er jo fantastiske fremskridt, der her er opnået.

Jeg vil godt spørge ministeren, om man ikke kunne have gået et par skridt længere. Det er blevet nævnt, at fradrag i registreringsafgiften, hvis en benzinbil kører bare 16 km/l og og en dieselbil bare 18 km/l, er for uambitiøst. Og så har vi stadig væk et fradrag i registreringsafgiften, hvis man har de lovpligtige bremser. Jeg synes, det virker lidt utidssvarende, at man har fradrag i registreringsafgiften, hvis man overholder lovens krav og har de bremser, som loven sådan set kræver. Kunne ministeren ikke forestille sig, at man var gået lidt videre og havde saneret noget mere i de her registreringsafgiftsregler, som virker så forældede i moderne tid?

Ministeren.

Jeg er sådan set enig i, at nogle af de fradrag, man har i vores registreringsafgiftssystem, ikke er tilpasset den tid, vi befinder os i. Grunden til, at man havde fradrag for bilradio, var, at man kunne høre, når der var uheld på motorvejen, og nu sidder folk jo med deres iPhones og mobiltelefoner og alt muligt andet og får advarsler om uheld på motorvejen. Så kan man godt sige, at så er der ikke grundlag for radiofradraget længere, og det samme gør sig gældende med nogle af de ting, som bliver nævnt.

Det her har jo fra regeringens side ikke været båret af ønsket om at lave en større omlægning af registreringsafgiftssystemet. Det har været båret af ønsket om at få indfaset elbilerne i det almindelige registreringsafgiftssystem, få samlet den regning op og klaret den udfordring, som den tidligere regering ikke nåede at få klaret, inden den forlod regeringskontorerne. Man havde sagt, at man gerne ville lave en indfasning i det almindelige registreringsafgiftssystem. Det er den måde, jeg som skatteminister er gået til opgaven på. Hvis det skulle have været en større reform, så var nogle af de ting, som bliver nævnt, muligvis kommet i spil, men det har ikke været opgaven og er ikke opgaven på nuværende tidspunkt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil gerne opfordre til, at man har en lidt mere moderne tilgang, når man skal snakke indfasning af afgifter for elbiler. Jeg så meget gerne, at man fik gjort det på en måde, så man fik ladet elbiler op på de rigtige tidspunkter. Jeg synes sådan set, at det er rimeligt, at man præmierer elbilsejere, hvis de lader op på de tidspunkter, hvor vi har overskudsstrøm fra vores vindmølleproduktion. Så fik man bilerne til at lade op på de tidspunkter, hvor Danmark ellers sælger strøm til Norge til 7 øre pr. kWh. Jeg vil godt opfordre meget til at se på det med moderne øjne og se elbilerne som en del af et moderne energisystem, hvor vi skal til at bruge mere el i transportsektoren.

Så er det ministeren.

Den opfordring tager vi gerne til os i regeringen. Jeg tror ikke, vi bliver enige med Enhedslisten. Vi vil jo gerne i regeringen fremme privatbilismen, og jeg tror, at Enhedslisten har det synspunkt, at de gerne vil fremme den kollektive transport. Det er mit indtryk af Enhedslistens politik. Hvis man skal gøre noget for at fremme privatbilismen, så skal det absolut være elbiler.

Vi har det i regeringen sådan, at vi ikke har noget imod elbiler, men vi vil gerne fremme privatbilismen i al almindelighed. Men de forslag tager vi til efterretning, og så er jeg sikker på, at vi får mulighed for at drøfte dem på et senere tidspunkt i løbet af kommende folketingsårs samlinger.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.