Til lovforslag nr.
L 60
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 17. december 2015
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsretsprøven af 2015
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var
til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudval-
get.
Dispensation fra bestemmelserne i Folketingets
forretningsorden § 8 a, stk. 2
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
§ 8 a, stk. 2, om, at sagen først må behandles i Tinget 2 dage
efter, at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren sendte den 21. oktober 2015 dette udkast til udvalget,
jf. IFU alm. del – bilag 11. Den 26. november 2015 sendte
udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Lovforslaget er en del af den aftale, som Dansk Folkepar-
ti indgik med regeringen og Socialdemokratiet den 5. okto-
ber 2015, og det imødekommer partiets vedholdende krav
om at gøre indfødsretsprøven bedre. Det er efter DF’s opfat-
telse nu sket. I 2013 indgik den socialdemokratisk ledede re-
gering sammen med Enhedslisten en aftale om Indfødsret,
som betød betydelige lempelser blandt andet med hensyn til
sprogkrav og indfødsretsprøve, og derfor stemte DF imod.
DF bifalder, at socialdemokraterne efter valget har skiftet
standpunkt og er gået med i den nye aftale. Dermed sikres
det, at der er lagt en fast kurs i årene frem.
Med det nærværende forslag om en ny indfødsretsprøve
er der ifølge DF sket en betydelig opstramning i forhold til
de krav om viden om dansk kultur og historie. Det er afgø-
rende. Mennesket er per definition et historisk væsen, hvor
den kulturelle bagage i høj grad danner rammen for den må-
de, som mennesker lever på og forstår sig selv og det danske
samfund på. Det er helt afgørende, at fremmede, der kom-
mer her til landet med en anden historisk og kultur baggrund
og ønsker at blive danske, bibringes en viden om Danmark
og det kulturelle og historiske fundament, som landet hviler
på. Det hører med til det at blive dansk, og det hører med til
det at blive dansk statsborger. Det er grunden til, at der er en
indfødsretsprøve. Prøven vil være bygget op over »multiple
choice« modellen med flere svarmuligheder. Der vil være
40 spørgsmål, hvoraf 32 skal være korrekt besvarede for at
bestå. 5 af spørgsmålene vil være aktuelle, mens resten vil
knytte sig til en lærebog. I virkeligheden vil prøven foregå
som f.eks. en 9. klasses eksamen. Man forbereder sig ved at
læse og terpe i en lærebog, og man vil efterfølgende gå op
til eksamen i stof, som man har forberedt sig på. Der er altså
ikke tale om, at man kommer op i totalt ukendt stof, men
netop stof, som burde være bekendt, hvis man har læst på
lektien. DF nævner det, fordi en del politikere har fremma-
net den falske myte, at prøven skulle være sådan en profes-
sortest i paratviden. Det er ikke tilfældet. I DF glæder man
sig over, at der nu kommer en ordentlig prøve. Statsborger-
skabet er belønningen for ordentlig integration og en del af
integrationen består i, at man ved noget om dansk kultur og
Danmarkshistorien. DF stemmer ja til forslaget.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget.
DokumentId
Journalnummer