Indfødsretsudvalget
L60 Bilag 1
Offentligt
Høringsnotat om forslag til lov om Indfødsretsprøven af 2015
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. oktober til den 3. november 2015 været
sendt i høring hos 89 myndigheder og organisationer m.v.
Der er pr. 3. november 2015 fra de hørte myndigheder, organisationer m.v. modtaget 28
høringssvar, hvoraf 14 indeholder bemærkninger til udkast til lovforslag.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har afgivet høringssvar:
Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer,
Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Den Katolske Kirke i Danmark, SOS mod
Racisme og Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Retspolitisk
Forening, Danes Worldwide, AOF, Sydslesvigudvalget, Dansk Flygtningehjælp, KL, Sydsle-
svigsk Forening, LO, Vestre Landsret, Dansk Socialrådgiverforening, Advokatrådet, De
Danske Sprogcentre, Ankestyrelsen, Østre Landsret, Uddannelsesforbundet, Rigsadvoka-
ten, 3F, Adoption & Samfund, Danmarks Vejlederforening, Rigsombudsmanden i Grøn-
land, DA, Datatilsynet.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. Der er i nogle af
høringssvarene kommentarer, der vedrører emner, som ikke indgår i lovforslaget. Kom-
mentarerne er som hovedregel ikke medtaget i høringsnotatet. Høringssvarene kan ses i
deres helhed på høringsportalen.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkast
De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Bemærkninger, der knytter sig til Indfødsretsaftalen af 5. oktober 2015
3.1. Generelle bemærkninger til stramninger som følge af Indfødsretsaftalen
Sydslesvigsk Forening (SSF), Sydslesvigudvalget, Retspolitisk Forening, Institut for Menne-
skerettigheder, Danske Handicaporganisationer (DH), Danes Worldwide, AOF, Rådet for
Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme og Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Uddannelsesforbundet og Dansk Flygtningehjælp har i deres hørings-
svar fremsat en række synspunkter vedrørende cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober
2015 om naturalisation. Det drejer sig om den generelle skærpelse af betingelserne for at
erhverve dansk indfødsret, cirkulæreskrivelsens retningslinjer om lægelig dokumentation,
undtagelse og dispensation fra kravet om en bestået Indfødsretsprøve af 2015 samt over-
gangordningen for verserende ansøgningssager.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at regerings-
partiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti den 5. oktober 2015 indgik en aftale om indfødsret. Ved aftalen er de gene-
relle retningslinjer for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udarbejdelse af
lovforslag om indfødsrets meddelelse fastlagt, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. okto-
ber 2015 om naturalisation, som trådte i kraft den 15. oktober 2015.
Det følger af aftalens § 24, stk. 3, at det bl.a. er en betingelse for optagelse på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfunds-
Side
1/4
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Sagsbehandler
Jonas Barder
Charlotte Hamburger
Tel.
Mail
Sagsnr.