Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om indfødsretsprøven af 2015.

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 18.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Kasper Roug.

Tak, hr. formand. På Socialdemokratiets kongres i september efterlyste min formand et nationalt kompromis på udlændingeområdet. Det afviste Venstre på det tidspunkt, men heldigvis indhentede virkeligheden dem, og vi har så fået Venstre til at komme på andre tanker. For i Danmark er der brug for et bredt samarbejde på udlændingeområdet, et samarbejde, der kan skabe holdbare løsninger på de alvorlige udfordringer, vi står over for, og et samarbejde, der sikrer, at vi kan følge med og få integrationen til at virke. Derfor er jeg også glad for, at der ligger en bred aftale om vilkårene for statsborgerskab til grund for det lovforslag, vi skal behandle i dag. Det er en aftale, der sikrer ro om de krav, der knytter sig til at opnå dansk statsborgerskab. Det synes jeg vi skylder de medborgere, som knokler for at blive danske statsborgere.

I Socialdemokratiet håber vi, at når man vælger at leve sit liv i Danmark, så søger man om statsborgerskab. Vi danskere har mange farver, etniciteter og religioner. Man skal ikke leve på en speciel eller en bestemt måde for at være dansk statsborger. Forskellighed gør vores fællesskab rigere. Men man skal ville vores fællesskab, hvor vi møder hinanden med forventninger, bidrager og griber hinanden, hvis livet er svært, og hvor vi taler sammen på dansk, på dansk i skolen, på arbejdspladserne og i den demokratiske debat.

Vi synes, at det er i orden, at der er krav knyttet til et dansk statsborgerskab. Man skal kunne forsørge sig og sine, overholde landets love, kende til samfundets indretning og de demokratiske institutioner og beherske det danske sprog, så man kan deltage aktivt i de fællesskaber, man indgår i. Vi mener, at et fælles sprog og kultur spiller en vigtig rolle, for det gør fælles samtale mulig og skaber samhørighed på tværs af etniske, geografiske, religiøse og sociale skel.

Med lovforslaget her indfører vi en ny indfødsretsprøve. Indfødsretsprøven afløser den nuværende medborgerskabsprøve. Fremover skal man svare rigtigt på 32 af 40 spørgsmål i stedet for på 22 af 30 spørgsmål, og fremover vil der blive lagt større vægt på dansk kultur og historie. Det synes vi sådan set er et fint udgangspunkt. Meget mere kan man ikke sige på nuværende tidspunkt, fordi vi jo endnu ikke har set de spørgsmål, som skal ligge til grund for prøven.

Så har jeg hørt følgende kritik fremført: Kan det virkelig være rigtigt, at unge, der er født og opvokset i Danmark, unge, der har gået i dansk skole og ser Danmark som deres eget land, skal bestå en prøve for at bevise deres danskhed? Er de måske ikke lige så danske som alle os andre? Jo, de er jo lige så danske som alle os andre, men ikke i grundlovens forstand. Det vil sige, at rent juridisk er de jo ikke danske statsborgere, og hvis man vil være dansk statsborger med de rettigheder, der følger med, indebærer det, at man skal bestå en indfødsretsprøve. I mine øjne er der ikke noget problem i at skulle bestå en indfødsretsprøve, da der er mange facetter i det danske samfund, der sådan set kræver en prøve. Det er simpel ret og pligt.

Jeg er som sagt glad for, at der er skabt bred politisk enighed om vilkårene for statsborgerskab. Der ligger nu et fint udgangspunkt for en indfødsretsprøve. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Socialdemokraterne var jo faktisk, da Socialdemokraterne sad i regering, med til sammen med bl.a. Enhedslisten at afskaffe den VKO-indfødsretsprøve, som sådan set er det, der genindføres nu. Det var jo bl.a. med den argumentation, at man syntes, at de der historiske spørgsmål ikke hørte hjemme i sådan en prøve – altså f.eks., hvilket land der bombarderede København i 1807. Hvad har gjort, at Socialdemokraterne har skiftet holdning?

Ordføreren.

Vi har prioriteret spørgsmålet om sprog – at man skal kunne det danske sprog. Og det er klart, at så indgår vi i en forhandling, når vi sidder sammen med andre partier, i det tilfælde her de borgerlige. Der er ingen tvivl om, at fremadrettet vil vi selvfølgelig gerne diskutere, også i udvalgsarbejdet, hvilke krav der skal være i forhold til historie og kultur osv., men vi ser sådan set ikke noget problem i, at man skal kunne leve op til basale krav inden for historie og kultur for at være dansk statsborger.

Spørgeren.

Okay, men vil det sige, at Socialdemokraternes budskab fra Folketingets talerstol i dag er, at man kun er rigtig dansker, hvis man kan svare på, hvilket land der bombarderede København i 1807, eller hvem Tycho Brahe var? Hvad med alle de borgere i Danmark, som ikke kan svare på den slags spørgsmål, og som har levet her i Danmark i mange generationer? Er de så ikke rigtige danskere?

Jeg kunne også godt tænke mig at spørge: Tror Socialdemokraternes ordfører, at den her prøve vil gøre det sværere for mennesker, som ikke har lang uddannelse bag sig, at blive danske statsborgere? For det tror jeg.

Ordføreren.

Der er jo ikke noget problem i, at man laver en prøve, som består af nogle spørgsmål, som der skal læses op på. Det vil sige, at man skal læse op på svarene og øve sig på dem. Vi synes sådan set i Socialdemokratiet, at det er et sundhedstegn, hvis man vil udvise en interesse for det pågældende land, man nu bor og gerne skulle være statsborger i. Derfor synes vi ikke, der er noget galt i, at man selvfølgelig skal læse op på det pågældende lands, dvs. i dette tilfælde Danmarks, både historie og selvfølgelig også kultur. Det er jo et spørgsmål om at læse op; det er ikke et spørgsmål om at kunne det på rygraden – heller ikke efter mange år for den sags skyld. Det her er en prøve som så mange andre, det er en form for eksamen. Jeg kan jo heller ikke huske alt det, jeg har lært i 9. klasse og 10. klasse og gymnasiet osv. Der er meget af det, jeg også har glemt, men alligevel læste jeg op på det, fordi jeg gerne ville være med.

Tak. Næste spørger er hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, ordføreren sagde, at det handler om noget grundlovsteknisk eller juridisk. Og så sagde ordføreren også, at det handler om at læse op. Men for mig handler det her jo om, at man skal bestå nogle krav for at blive dansker. Altså, man er dansker, når man har statsborgerskab. Så er man en del af det danske samfund.

Der vil jeg egentlig gerne høre ordføreren, om ordføreren mener, det gør en mere dansk, at man ved, hvornår Island løsrev sig fra Danmark. Gør det en mere dansk end dem, der ikke ved det, hvis man ellers er selvforsørgende, bidrager til det danske samfund og går ned og stemmer til valgene osv. osv.?

Ordføreren.

Det bliver jo meget det samme svar, som jeg lige gav fru Johanne Schmidt-Nielsen, og det er, at det her selvfølgelig ikke er et spørgsmål om at kunne nogle fakta. Det er jo ikke et spørgsmål om, at man skal kunne sige, hvad der lige præcis skete i 1864. Det her er et spørgsmål om at udvise interesse for et lands sprog og kultur og i det her tilfælde historie. Og det synes vi egentlig ikke der er noget galt i.

Der er jo ikke noget galt i, at man selvfølgelig læser op på noget for at kunne forstå og være med til at kunne se, hvorfor et land som Danmark nu er, som det er.

Spørgeren.

Man kan læse op, ja. Jeg synes bare stadig ikke, at man bliver mere dansk af at kunne huske noget i en måned. Det er mere det principielle om, hvad godt det gør for Danmark, at de mennesker kan det her.

Jeg vil gerne spørger ordføreren, hvorfor Socialdemokraterne mener, at den nye prøve, altså indfødsretsprøven, som man genindfører, er bedre end den, vi lavede sammen, da vi sad i regering.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at under de forhandlinger, vi havde frem til den 5. oktober, prioriterede vi sådan set specielt sprogkrav i indfødsretsprøven. Og som jeg også sagde i min ordførertale, var det jo et spørgsmål om, at det her var en forhandling, i det her tilfælde med de borgerlige. Det betød, at vi prioriterede sprogkravet og var med til at få det igennem. Og så er der selvfølgelig andre ting, som man ikke får med. Sådan er det jo i en forhandlingssituation.

Den næste er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvornår blev stavnsbåndet ophævet i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan næsten regne ud, at det jo må være et spørgsmål om, at hvis man ikke ved, hvornår stavnsbåndet blev ophævet i Danmark, så er man ikke rigtig dansker. Men igen kan jeg kun sige, at det her jo er et spørgsmål om, at man skal vise en interesse for det her land, man nu kommer til, og hvor man gerne vil have statsborgerskab. Det kan da godt være, at man læser op på nogle ting, og at man lærer dem udenad, og at man så glemmer dem senere, og sådan er det jo. Som jeg også sagde tidligere, kan jeg jo heller ikke huske alt det, jeg nu lærte i historie i 6., 7. og 8. klasse eller for den sags skyld tidligere eller efterfølgende, det kan jeg ikke, men alligevel læste jeg op på det, for der var nogle krav, der nu blev stillet, for at jeg kunne komme videre i det her samfund, og der bliver jo stillet mange krav. Der bliver jo stillet krav igennem hele ens liv i det danske samfund.

Lotte Rod.

Jeg har ikke flere spørgsmål, men vil bare konstatere, at det jo er en lille smule mærkeligt, at den socialdemokratiske ordfører ikke selv kan svare på et af de spørgsmål, som man vil stille i prøven for at se, om de nu er danske nok.

Ordføreren.

Altså, jeg føler mig som dansk.

Den næste er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Det tror jeg også der er mange af dem, som vil blive udelukket fra statsborgerskab, der gør, præcis ligesom ordføreren gør.

Formålet med det her forslag, som ikke kan ses isoleret fra alle de andre stramninger med hensyn til indfødsret, som er blevet gennemført, og som vil ramme bl.a. mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at bestå den her prøve, er jo, at færre mennesker skal opnå statsborgerskab, og det vil også blive konsekvensen. Jeg har så et spørgsmål til ordføreren. Er det positivt for integrationen, at vi får en større og større gruppe af borgere, som lever i vores samfund, hvoraf mange er født her og mange ønsker at være en del af det danske samfund, men som er en slags andenrangsborgere, fordi de ikke kan få statsborgerskab på grund af de mange strammere krav, som nu bliver stillet op? Og tror ordføreren, det er noget, som vil få os til at rykke tættere sammen og vil få de her mennesker til at rykke tættere på vores samfund, eller er det det modsatte?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det her spørgsmål handler meget om symbolik. Det er rigtigt, at der, hvis der er strammere krav, og hvis der nu kommer strammere krav, som i det her tilfælde et sprogkrav, så er nogle, der vil have sværere ved det. Men nu er det jo sådan, at vi, der sidder i Indfødsretsudvalget, har en mulighed for at dispensere, hvis man ikke har mulighed for at kunne bestå, i forhold til de pågældende krav der nu er.

Pelle Dragsted.

Jeg synes ikke rigtig, jeg fik noget svar på det spørgsmål, som jeg forsøgte at stille. Konsekvensen af de ting, der sker nu, er jo, at vi, om man så må sige, i Danmark vil få et B-hold, der bliver større og større, altså mennesker, som bor her, og mange er født her, men som ikke kan være en del af samfundet på den samme måde som os andre, altså en udgrænsning af en stadig større gruppe mennesker. Hvad vil det have af konsekvenser, tror ordføreren, for vores muligheder for at få et godt liv sammen her i Danmark, at vi får den her opdeling og den her voksende gruppe af B-borgere?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at hvis der er nogle borgere, som har svært ved at klare nogle af de krav, så skal de selvfølgelig have så meget støtte og så meget hjælp som overhovedet muligt. Men det gør jo ikke noget, at man for at kunne bestå med de her krav skal lægge et stykke arbejde i det og i nogle tilfælde og for nogle menneskers vedkommende også et hårdt stykke arbejde. Men hvis man har svært ved at honorere det, skal man selvfølgelig have den hjælp, så man nu har mulighed for at bestå den pågældende indfødsretsprøve.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken af ordførere. Den næste er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg kan sådan set bare indlede med at konstatere, at vi siger ja til det pågældende forslag. Forslaget er en del af den aftale, som vi indgik med regeringen og Socialdemokratiet i oktober 2015, og det imødekommer vores vedholdende krav om at gøre indfødsretsprøven bedre, og det mener vi nu er sket. Forhistorien er selvfølgelig kendt af de fleste her i det høje Ting, men jeg vil godt opsummere.

I 2013 indgik den socialdemokratisk ledede regering sammen med Enhedslisten en aftale om indfødsret, som betød betydelige lempelser, bl.a. med hensyn til sprogkrav og indfødsretsprøve, og derfor stemte vi imod. Nu er det så blevet tid til at rette op med dette lovforslag og andre, og vi er glade for, at Socialdemokraterne efter valget har skiftet side og skiftet standpunkt og er gået med i den nye aftale. Dermed sikres det, at der er lagt en fast kurs i årene fremover.

Med det nærværende lovforslag om en ny indfødsretsprøve er der sket en betydelig forbedring i forhold til de krav om viden om dansk kultur og historie, og det er afgørende. Når folk kommer hertil som fremmede i forhold til Danmark, er det afgørende, at de får en viden om, hvordan Danmark hænger sammen, og en viden oppebæres ved, at man forstår dansk kultur og dansk historie i sådan store træk.

Mennesket er pr. definition et historisk væsen, og vores kulturelle bagage danner i høj grad rammen for den måde, vi lever på og forstår os selv og det danske samfund på. Så det er vigtigt, at folk, der gerne vil være statsborgere, bibringes en viden om Danmark og det kulturelle og historiske fundament, som landet hviler på. Her må der nogle nødvendige krav til, sådan at den, der vil være dansk statsborger, også ved noget om Danmark og om landets kultur og historie, og det er grunden til, at vi laver den her indfødsretsprøve.

Prøven er bygget op over multiple choice-modellen, og det vil sige, at man faktisk får flere muligheder at vælge mellem i forhold til at svare på hver enkelt spørgsmål. Der er 40 spørgsmål, hvoraf de 32 skal være korrekt besvaret. Og så er fem af spørgsmålene aktuelle spørgsmål – jeg går ud fra, at det angår de spørgsmål, som lige nu er oppe i tiden. Resten vil knytte sig til en lærebog.

I virkeligheden vil prøven foregå som f.eks. en 9. klasseeksamen. Man forbereder sig ved at læse, og man vil så efterfølgende gå op til eksamen i det stof, som man har forberedt sig på. Der er altså ikke tale om, at man kommer op i totalt ukendt stof, men netop i stof, som turde være bekendt, hvis man har læst. Jeg nævner det, fordi der i pressen og blandt politikere er blevet fremmanet den myte, at prøven er sådan en professortest i paratviden, hvor man nærmest skal kunne rejse sig op om natten og svare på et spørgsmål, lige meget hvad det er for et. Vi glæder os over, at der kommer en ordentlig prøve. Statsborgerskabet er belønning for en ordentlig integration, og en del af integrationen består i, at man ved noget om dansk kultur og om Danmarks historie, og DF stemmer som sagt ja.

Så vil jeg godt lige slutte af med at nævne, at fru Lotte Rod spurgte om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Men jeg vil sige, at det er nok så vigtigt, at vi ikke har stavnsbåndet i Danmark, og det er jo sådan set det, som er selve formålet med at stille spørgsmålet: at man tager stilling til det forhold, at vi ikke har stavnsbånd i Danmark. Så jeg synes sådan set, at spørgsmålet er relevant. Der er nogle bestemte problemstillinger, der hæftes op på et årstal, hvor det er den saglige, principielle problemstilling, som er afgørende. Det er ligesom med kvindernes valgret i 1915. Der er det jo så at sige ikke 1915, der er det afgørende, men det er det forhold, at kvinder har valgret.

Så jeg synes sådan set, at spørgsmålet er relevant. Der ville jo sikkert være nogle spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på i den prøve, hvis jeg lige tog den, men nu har jeg taget den nogle gange, og jeg synes sådan set, det er gået meget godt. Men jeg vil i hvert fald vædde med, at hvis jeg forbereder mig på det, så vil jeg også kunne tage den prøve til enhver tid.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. Sidst jeg stod her på talerstolen i forbindelse med noget om indfødsret, citerede jeg Shu-bi-dua. Nu vil jeg bevæge mig videre og komme til Grundtvig, som jo var salmedigter, men også var Venstremand og medlem af Folketinget. Da Grundtvig skulle forklare, hvad det vil sige at tilhøre et folk, sagde han: »Til et Folk de alle hører/Som sig regne selv dertil.« Så er der mange, der sætter punktum der og ikke kommer videre, men Grundtvig fortsatte: »Har for Modersmaalet Øre/Har for Fædrelandet Ild.«

Det er sådan set præmisser, som vi gerne vil have klarhed over, når vi giver statsborgerskab til et menneske, som ønsker det, og som regner sig selv til det danske folk. Så vil vi gerne undersøge, om den pågældende nu også har for modersmålet øre, altså kan det danske sprog, og har for fædrelandet ild. Se, det kan være lidt svært sådan at kontrollere, altså hvor meget en person brænder for Danmark, men en ting, man i hvert fald kan kontrollere, er, om personen ved noget om Danmark, interesserer sig for Danmark, interesserer sig for aktuelle samfundsmæssige spørgsmål – det er vigtigt – men også interesserer sig for dansk kulturliv og dansk historie og har en viden.

Man kan godt tage nogle af de spørgsmål, som har været i indfødsretsprøven og grine lidt af dem og sige: Kan en person ikke være dansker uden at vide, hvornår stavnsbåndet blev ophævet? Det blev så i øvrigt først fuldt ophævet i 1800. Det begyndte i 1788, men det blev først fuldt ophævet i 1800. Jo, selvfølgelig kan man det. Men fælles for de spørgsmål, vi stiller, er, at det er spørgsmål, som rigtig mange danskere kan svare på, og spørgsmål, som stort set ingen svenskere eller nordmænd eller tyskere eller australiere kan svare på. For det er spørgsmål, der relaterer sig til Danmark og til vores kultur og vores historie.

Jeg kan i øvrigt også godt svare på det spørgsmål, som den socialdemokratiske ordfører stillede, nemlig hvornår 1864-krigen fandt sted. Den fandt sted i 1864. Men jeg kan i øvrigt røbe, at de spørgsmål, som kommer i testen, nok vil blive lidt vanskeligere end det spørgsmål, som Socialdemokraterne stillede.

Ud over at vi har en fælles historie, har vi jo også et fælles sprog. Det var første del af Grundtvigs citat. Jeg medvirkede i en radioudsendelse om netop de her skærpede krav, hvor en af lytterne ringede ind og egentlig sagde det sådan meget snusfornuftigt: Det ville da være lidt pudsigt, hvis man i sommerferien lå i en swimmingpool på Tenerife og så fandt ud af, at der var en anden dansker på hotellet, og så kunne vi ikke tale sammen. Det har han jo fuldstændig ret i. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi har vores fælles sprog, for vi er forskellige på rigtig mange områder, men vi har én ting, der binder os sammen som folk, og det er vores fælles sprog.

Det, vi gør i dag, er, at vi udmønter den aftale, som blev indgået den 5. oktober – en bred politisk aftale med deltagelse af både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og så selvfølgelig regeringspartiet, Venstre. Meget af det kan klares i cirkulæreform, men det, vi gør nu, er, at vi giver ministeren bemyndigelse til at udforme en spørgsmålsliste, en ny statsborgerskabsprøve, som så kommer til at hedde en indfødsretsprøve, hvor der skal være 40 spørgsmål. Det er multiple choice, som det hedder på dansk. Altså, der er flere forskellige valgmuligheder, og så er der jo altså også lærebogsmateriale. Det er lidt, som hvis man skal til køreprøve. Så er der en teoribog, som man kan tæske igennem, så man kan svare på spørgsmålene til selve prøven. Det bliver på samme måde her. Der vil også være nogle aktuelle spørgsmål, som man skal svare på, og som man kan svare på, hvis bare man følger en lille smule med i samfundsdebatten.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at vi synes, det er nogle ganske rimelige og fornuftige krav at stille. Men jeg vil også gerne sige tak til ikke mindst Socialdemokraterne for, at det er lykkedes at indgå en bred aftale. Det her område har i mange år været sådan lidt på slingrekurs. Så har der siddet én regering, og så kom der en anden regering, og så skiftede man alting, og så kom vi til igen, og så skifter vi alting. Nu ved vi, at hvis der på et tidspunkt – og det kan jo ikke helt udelukkes – kommer en socialdemokratisk regering igen, vil det her område ikke skulle kastes ud i endnu en stor omvæltning, men vi har de regler, som vi har, og de vil forhåbentlig fortsætte i sådan nogenlunde uændret form. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Hvilket land bombarderede København i 1807? Hvad hed den kendte danske billedhugger, der levede fra 1770 til 1844? Var Tycho Brahe biskop, kunstmaler eller videnskabsmand? Sådan lød nogle af de spørgsmål, som deltagerne i indfødsretsprøven kunne komme ud for, før Enhedslisten i 2013 gik sammen med den daværende regering om at afskaffe den og indføre en mere rimelig statsborgerskabsprøve.

I Enhedslisten mener vi sådan set slet ikke, at det giver mening at afholde sådan en danskhedstest. Jeg synes sådan set, det er langt ude at forestille sig, at danskhed kan sættes på formel på den måde. Derudover er der heller ikke nogen tvivl om, at de ansøgere, som ikke er vant til at gå i skole og lære udenad, vil have markant sværere ved at bestå den her test end de ansøgere, som er vant til at gå i skole og læse bøger og lære udenad.

Når jeg så alligevel siger, at den statsborgerskabsprøve, som vi har i dag, er noget mere rimelig end den, som højrefløjen og Socialdemokraterne nu vil indføre, er det jo, fordi man vil vende tilbage til de der dybt irrelevante historiske spørgsmål. Der er rigtig mange mennesker, som har været danske hele deres liv, som ikke på stående fod kan fortælle, at det var Storbritannien, der stod for bombardementet i 1807, eller at Tycho Brahe hverken var maler eller biskop, men var astronom.

For mig at se siger den paratviden intet om, hvorvidt et menneske er dansker eller ej, og jeg synes jo i virkeligheden, at den socialdemokratiske ordfører sagde det så fint, da ordføreren ikke kunne svare på et af de spørgsmål, som tidligere har indgået i den her indfødsretsprøve. Ordføreren sagde: Men jeg føler mig dansk. Jeg tror, at langt de fleste af de unge mennesker, som er født her i Danmark, som har gået skole i Danmark, som er vokset op i Danmark og har levet hele deres liv i Danmark, føler sig danske, også selv om de heller ikke, ligesom den socialdemokratiske ordfører, kan svare på, hvornår stavnsbåndet blev indført, og hvornår det blev ophævet.

Jeg er ikke i tvivl om, at formålet med de her sværere spørgsmål, formålet med, at man nu skal kunne svare på flere spørgsmål og have flere rigtige, er at forhindre flere mennesker i at få dansk statsborgerskab. Til det må jeg bare sige: Jeg forstår simpelt hen ikke logikken. Tror man virkelig, at det vil styrke integrationen og sammenhængskraften i Danmark, at antallet af mennesker, som lever her i Danmark uden fulde rettigheder, vokser? Tror man virkelig, at det vil være godt for vores sammenhængskraft, at flere mennesker kommer til at leve i Danmark, måske hele deres liv, men uden f.eks. at have stemmeret til vores folketingsvalg? Hvem gavner det? Hvad er det godt for? Da ikke sammenhængskraften eller integrationen.

I 2013 indgik Socialdemokraterne en, synes jeg, fornuftig aftale med bl.a. Enhedslisten om at lave en mere rimelig statsborgerskabsprøve. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Socialdemokraterne nu er hoppet med på den der Dansk Folkeparti-vogn, at man skal forsøge at forhindre mennesker, der bor her i Danmark og lever her i Danmark, i at have fulde rettigheder.

Jeg vil faktisk godt lige knytte en kommentar til det der med, at prøven også kommer til at gælde for unge mennesker, som er født i Danmark. Jeg har talt med nogle af de unge, som tidligere har været udsat for VKO's indfødsretsprøve, og de var alle sammen dybt forundrede over, at de pludselig skulle til at testes for, om de nu også var rigtige danskere. Hvad er det for et signal at sende til unge mennesker, som er født her i landet, at dunke dem oven i hovedet og sige: Det kan godt være, at du tror, at du er dansk, men nu fortæller vi dig, at du altså ikke er lige så dansk som os andre? Igen må jeg spørge: Hvem tror man at det gavner?

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget. Og som sagt: Jeg synes, den socialdemokratiske ordfører sagde det så præcist, da ordføreren ikke kunne svare på, hvornår stavnsbåndet blev ophævet, og ordføreren sagde: Jamen jeg føler mig dansk. Der er rigtig mange mennesker, som med de nye regler vil blive forhindret i at få statsborgerskab, som føler sig præcis lige så danske som den socialdemokratiske ordfører.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge, hvor mange måneder frivillig værnepligt varer. Så vil jeg gerne spørge, hvad man underviser efterskoleelever i. Og så vil jeg gerne spørge, hvad et eux-forløb er; hvilket år Danmark fik sin første kvindelige minister; og hvor stor en andel af bruttonationalproduktet der går til de sociale opgaver.

Ordføreren.

Hvorfor vil ordføreren gerne spørge mig om det?

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det tror jeg at Enhedslistens ordfører er så begavet at hun godt selv kan regne ud. Det er, fordi det er de spørgsmål, som indgik i den statsborgerskabsprøve, som den forrige regering havde, og som man havde med støtte fra Enhedslisten.

Ordføreren.

Hvis Venstres ordfører hørte efter under min tale, ville han have hørt, at Enhedslistens holdning er, at vi slet ikke skal have sådan en test. For jeg synes, det er dybt tåbeligt at forestille sig, at man på den her måde kan sætte danskhed på formel. Jeg er bestemt heller ikke begejstret for statsborgerskabsprøven, men statsborgerskabsprøven var trods alt bedre end den indfødsretsprøve, som vi nu vender tilbage til, fordi der var færre spørgsmål om Struensee og Kalmarunionen.

Jeg må sige, at jeg simpelt hen savner svar fra højrefløjen, fra Socialdemokraterne på, hvorfor det er, at man skal teste mennesker på den her måde. Hvordan tror Venstres ordfører at et ungt menneske, der er født i Danmark, opfatter sådan en test?

Tak. Så er det hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Der er i statsborgerskabsprøven bl.a. et spørgsmål om, hvornår man i Danmark brød med den katolske kirke. Altså, jeg ved det godt, det var ved reformationen i 1536. Det er den statsborgerskabsprøve, som Enhedslisten står bag. Jeg må sige helt ærligt, at når Enhedslisten gik ud og flagede med, at de bakkede op om den her aftale, at det var deres aftale, så synes jeg altså, det er besynderligt, at man har en statsborgerskabsprøve fyldt med årstal, som fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke vil kendes ved. Tag da ansvar for den forhandling og den aftale, man indgik dengang i 2013, i stedet for at løbe fra den nu.

Jeg synes simpelt hen, det er en besynderlig form, også fordi ordføreren lige har kritiseret os for den indfødsretsprøve, som jo ingen kender endnu, men som der er nogle årstal i. Og så har man selv bakket op om en aftale, hvori der indgår en prøve, hvor der er et spørgsmål om reformationsåret. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jeg kan meget få årstal, jeg er ekstremt dårlig til at huske den slags, men lige præcis 1536 kan jeg, fordi Vissenbjerg Taxa har 64 47 15 36, og det lærte vi, da jeg gik til præst hos pastor Bang i Vissenbjerg.

Jeg synes sådan set ikke, det er så svært at forstå, hr. Christian Langballe. Enhedslistens holdning er, at det er tosset at sætte danskhed på formel på den her måde. Og jeg synes især, det er tosset, at unge mennesker, som er født i Danmark, skal bankes i hovedet med sådan en du er ikke rigtig dansk-test.

Der er da ikke nogen tvivl om, at den statsborgerskabsprøve, som vi fik indført sammen med Socialdemokraterne, trods alt var et skridt i den rigtige retning, fordi man skulle have færre rigtige svar, og fordi vi fik pillet noget af det der om Struensee og Kalmarunionen ud. Men Dansk Folkepartis ordfører har fuldstændig ret i, at stod det til Enhedslisten, skulle vi ikke have sådan en test. Og det er da, fordi jeg synes, det er irrelevant for, om man er dansk, at man er god til paratviden, også om reformationen – selv om det tilfældigvis er et årstal, som jeg har fået banket ind i hovedet af pastor Bang fra Vissenbjerg.

Hr. Christian Langballe.

Nu er det altid godt at kunne reformationsåret, det vil jeg sige – 1536. Jeg har også fået det banket ind i hovedet.

Men jeg synes, der er noget mærkeligt i, at lige så snart det handler om, hvorvidt Enhedslisten tager ansvar for de aftaler, de står bag, så er der altid et eller andet aber dabei. Der er altid et eller andet med, at det vil man alligevel ikke være ved, og det synes jeg da er en mærkelig holdning. Jeg mener bestemt, at Enhedslisten var ude at tage æren for aftalen og rose aftalen, og nu vil man lige pludselig ikke kendes ved den aftale, man selv har indgået.

Ordføreren.

Ahr, hr. Christian Langballe har jo efterhånden været på Christiansborg et stykke tid, og hr. Christian Langballe ved godt, at det i langt de fleste forhandlinger handler om at trække det i den retning, man synes er fornuftig. Jeg har f.eks. været med til at indføre et loft over klassekvotienten på gymnasierne på 28. Det loft var jeg glad for. Jeg ville hellere have haft et på 24. Hvad er Enhedslistens politik? Enhedslistens politik er, at det ville være bedst med et loft på 24.

Det er sådan lidt det samme med den her statsborgerskabsprøve. Jeg synes, det ville være så fornuftigt at afskaffe den her danskertest, men jeg synes, det er bedre at have en test, hvor man skal have færre rigtige svar, og hvor der er færre historiske spørgsmål, end at have den VKO-test, som nu genindføres.

Hr. Naser Khader til en kort bemærkning.

Tak. Jeg troede, Enhedslisten var så optaget af processen, altså at man ikke bare skal op til prøven, men at man skal forberede sig på at komme op til prøven. Og der lærer man rigtig meget. Man lærer ting, man egentlig ikke vidste i forvejen. Så jeg forstår ikke, hvorfor Enhedslisten har noget imod selve processen og det, at man derefter kan nogle tal og nogle begivenheder, der er vigtige for at forstå, hvad det er for et land, man bor i og skal have statsborgerskab i.

Men det, jeg vil spørge om, er: Hvad mener Enhedslisten der skal til for at få statsborgerskab? Hvad er det for nogle krav, Enhedslisten ville stille, hvis Enhedslisten havde 90 mandater?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige til hr. Naser Khader, at jeg er ked af det, men det med processen forstod jeg ikke. Jeg tror, det var en form for joke. Det kan være, hr. Naser Khader kan uddybe det. Jeg forstod ikke det med processen. Udenadslære har aldrig været et pædagogisk greb, Enhedslisten har bakket meget op om.

Hvad skal der til for at få dansk statsborgerskab? Ja, stod det til mig, var det faktisk sådan, at hvis du er født i Danmark, får du automatisk dansk statsborgerskab. Hvis du ikke er født i Danmark, hvad skal der så til? Jeg synes, det er fornuftigt at stille nogle danskkrav, altså nogle krav til danskkundskaber.

Jeg synes, det er vanvittig vigtigt, at man ikke stiller krav, som mennesker ikke har en jordisk chance for at leve op til, og jeg synes desværre, at mulighederne for dispensation er for ringe. Dermed kommer vi i en situation, hvor der er nogle, som vanvittig gerne vil Danmark, og som gør, hvad de kan, men som ikke kommer til at kunne leve op til de krav, der stilles. Det tror jeg er dumt, både for den enkelte, men også for det danske samfund, fordi jeg synes, det er et mål i sig selv at begrænse antallet af mennesker, som lever i Danmark uden fulde rettigheder, f.eks. retten til at stemme ved valg.

Hr. Naser Khader.

Det, jeg mener med processen, er, at før man går op til en prøve, sidder man og forbereder sig. Altså, man prøver på at forberede sig. Det er jo processen, jeg tænker på, og der lærer man rigtig meget. Det er det, jeg mener med det.

Men det, jeg vil spørge om, er: Ordføreren fokuserer på, at hvis man er født i Danmark, har man ret til at få statsborgerskab. Hvad med dem, der ikke er født i Danmark? Hvad skal der til, for at de kan få statsborgerskab? Og hvis man er født i Danmark, er det så okay at få statsborgerskab, hvis man er kriminel, skylder det offentlige penge eller man er terrorist?

Ordføreren.

Ja, hvis man er født i Danmark, så mener jeg helt klart, at man skal tildeles statsborgerskab, og jeg synes jo, at man burde tildeles statsborgerskab fra fødslen. Det er de færreste spædbørn, der er terrorister eller skylder det offentlige penge.

Hvis man ikke er født i Danmark, synes jeg som sagt, det er fornuftigt at stille et danskkrav, men jeg synes, det er vældig vigtigt, at det danskkrav faktisk er et krav, som de mennesker, man stiller kravet til, har en realistisk chance for at leve op til. Jeg mener bestemt ikke, dispensationsmulighederne er gode nok i dag. Og som sagt er det for mig virkelig afgørende for sammenhængskraften, at vi ikke har en stor gruppe borgere i Danmark, som ikke har fulde rettigheder. Dem får vi flere af med den her lovgivning, og det tror jeg er et stort problem for sammenhængskraften i Danmark.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Leif Mikkelsen. Værsgo.

Tak for det. Vi får i hvert fald afdækket, at den seneste indfødsretsprøve ikke var god, og den forrige regering var heller ikke god. Så man kan simpelt hen sige, at der hviler et tungt åg på ministeren, for det, vi behandler her, er sådan set bare en tilladelse til ministeren om at udfærdige en prøve. Så nu hviler der jo et tungt åg på ministerens skuldre om at udfærdige en prøve, som nogle måske kunne blive begejstret for.

Man kunne også godt få indtryk af, at det her er hele regelsættet for at få dansk statsborgerskab. Det er faktisk kun det lille hjørne af indfødsretsprøven, vi taler om. Jeg tror, det var Venstres ordfører, der udtalte med tilfredshed, at den kreds, der vedtager det her forslag er af en karakter, der gør, at man kan forvente, at der ikke nødvendigvis skal ske ændringer igen den dag – det varer sikkert længe – hvis der nu skulle ske det, at der kommer et regeringsskifte og der så bliver lyst til at lave det om igen. Det er sådan set det mest dårlige at sige om hele det forløb og det indhold, der har været, nemlig, at der ikke er kontinuitet, og at man ikke kan regne med, at det virker på sigt.

Så vi støtter det her forslag som et hjørne af hele aftalen om indfødsret og dansk statsborgerskab, hvor vi jo senere kommer til at behandle den øvrige del af forslaget. Så vi har ingen problemer med, at man skal gennemføre en sådan prøve, og som det er nævnt, er virkeligheden jo den, at det sådan set er noget, man skal øve sig på, sørge for at få kendskab til, og når man så har det, vil man også ved normal indlæring, nemlig en indlæring, så man også kan tilegne sig det danske sprog, også kunne klare den type af spørgsmål, som jeg tror på vil blive resultatet af det her. Så vi støtter forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det ordføreren for Alternativet, fru Josephine Fock.

Tak for ordet. Jeg synes faktisk, at det er lidt deprimerende at skulle stå her i dag. Hensigten med det her forslag, vi skal behandle, er primært at erstatte den gældende statsborgerskabsprøve med indfødsretsprøven af 2015, og forslaget er et ud af flere tiltag, som skal gøre det sværere for udlændinge at opnå dansk statsborgerskab.

Alle os, der er i den her sal, er simpelt hen så privilegerede at have den her sal som arbejdsplads, og vi bør om nogen kunne forstå, hvor vigtigt og meningsfuldt det er at kunne øve indflydelse i det samfund, man lever i, hvor vigtigt det er at kunne gøre fuldt brug af sine demokratiske borgerrettigheder, og hvor vigtigt det er at føle sig som en ligeværdig medborger i det land, man betragter som sit.

Når en udlænding søger om at blive dansk statsborger, burde vi som samfund glæde os over, at vedkommende ønsker at blive en permanent del af os på lige fod med landets øvrige borgere og tage aktivt del og ansvar for Danmark. Og ja, de føler sig som danske på det tidspunkt, hvor de søger om statsborgerskab, og det der med konsekvent at stramme reglerne også nu for unge mennesker, som er født i Danmark, er for mig helt ubegribeligt.

Alternativet er ikke enig i, at der er behov for at besværliggøre udlændinges vej til dansk statsborgerskab yderligere. Tværtimod mener vi, at tildeling af politiske rettigheder har en vigtig rolle at spille i forhold til at sikre en god integration i et demokratisk samfund som det danske. Vi må ikke glemme, at beslutningen om at skifte nationalitet er stor og følelsesladet, og det samme er skuffelsen, når ønsket ikke opfyldes.

I Alternativet frygter vi, at ved at skærpe kravene yderligere afskærer vi en stadig større gruppe mennesker uden specifikke faglige evner muligheden for at føle sig som en demokratisk ligeværdig del af Danmark. Jeg vil henlede opmærksomheden på høringssvaret fra Rådet for Etniske Minoriteter, det er godt nok en PISA-undersøgelse fra 2010, som siger, at for etniske danske drenge var 24 pct. af dem funktionelle analfabeter, og der var man så helt oppe på 51 pct. blandt tosprogede drenge. Det vil sige, at selv hvis man tog i den her test som dansk, født dansk, føler sig en dansk dreng, vil 24 pct. af dem ikke have mulighed for at tage den.

Det afsavn, som vi nu giver de her folk, bliver meget konkret og fysisk, når resten af befolkningen går til stemmeurnerne og tegner Danmarks fremtid, mens den her gruppe er afskåret fra at lade deres respektive stemmer blive hørt. En sådan situation er ikke fremmende for den enkeltes tilknytning til samfundet eller for integrationen som helhed.

I forhold til det specifikke indhold af dette lovforslag om at erstatte statsborgerskabsprøven med en ny indfødsretsprøve er vi altså kritisk indstillet. Den brede bemyndigelse, som ministeren tiltænkes i forslaget, er vi meget forbeholdne over for. Vi så meget gerne, at de nærmere regler om udpegning, afholdelse og indhold af prøven kom til at fremgå direkte af lovteksten, og vi håber, at der vil blive taget hånd om det i den videre udvalgsbehandling.

Vi finder det også uhensigtsmæssigt, at reglerne på området ændres stykvis og i et tempo, som skaber generel usikkerhed for de mennesker, der blot efter bedste evne søger at imødekomme de krav, der stilles til dem. At de seneste ændringer tilmed beror på et ønske om sværere betingelser for og yderligere afprøvning af udlændinge, som ansøger om dansk indfødsret, er dybt beklageligt.

Vi mener modsat, at motivationen til at tilegne sig det danske sprog og viden om det danske samfund ikke skal ligge i frygten for at fejle, men det skal ligge i tilliden til det fællesskab, som vi ønsker at alle bliver en fuldstændig del af, og som vi tydeligt tilkendegiver at man er velkommen til og at man ønsker.

Derfor kan vi ikke stemme for det her fremsatte lovforslag.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak for det. Hvad handlede septemberforliget i 1899 om? Hvornår var det nu, at Københavns bombardement fandt sted? Hvor mange landsretter har vi i Danmark?

Kravene til paratviden om dansk historie og kultur er høje, hvis udlændinge ønsker dansk statsborgerskab og går op til indfødsretsprøve, faktisk så høje, at en meget stor del af danskerne ikke kunne opnå statsborgerskab, hvis de selv skulle igennem prøven. 20 pct. af danskerne ville dumpe. Især unge danskere ville få problemer. 34 pct. af de 18-29-årige kan ikke svare på 32 af de 40 spørgsmål, og også kvinderne har større problemer med paratviden end gennemsnittet. 28 pct. af de danske kvinder ville blive nægtet statsborgerskab.

Sådan var det sidste gang, Venstre lavede sin prøve, og det, jeg lige sagde, var fra en artikel i Ugebrevet A4 i januar 2010.

Nu skal vi til det igen. Den 5. oktober indgik de blå partier og Socialdemokraterne en aftale om bl.a. en ny indfødsretsprøve, og udlændingeministeren sagde i den forbindelse: Aftalen sørger for, at de, der får statsborgerskab, er de rigtige. Det må så betyde, at man i Venstres, i Dansk Folkepartis og altså også i Socialdemokraternes øjne åbenbart ikke er en rigtig dansker, hvis man ikke er helt skarp på Københavns bombardement eller septemberforliget – også selv om den socialdemokratiske ordfører ikke selv kan svare på spørgsmålene. Det er helt sikkert ikke dårligt at kunne i Trivial Pursuit eller i Bezzerwizzer, men her taler vi om noget, som er meget vigtigere, nemlig om muligheden for at blive dansk statsborger.

Radikale Venstre stemmer imod.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg tolker det, som fru Lotte Rod siger, som at der er endnu et parti bag den forrige regering, der heller ikke står på mål for det, man nåede frem til dengang, nemlig en statsborgerskabsprøve. For de spørgsmål, man stillede dengang, kunne f.eks. være: Hvad er eux, og hvor mange måneder skal man aftjene frivillig værnepligt, hvis man melder sig til det? Og så vil jeg gerne følge op med at spørge: Hvis nu Det Radikale Venstre bestemte – for det kan jeg forstå at man så åbenbart ikke gjorde under den forrige regering, selv om man var en del af den – hvad skulle der så til for at opnå dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg synes, at spørgsmålet om eux er mere relevant, fordi eux'en jo er en af vores nye ungdomsuddannelser, som det vil være rigtig godt at alle unge mennesker kender til. Og derfor er svaret til Venstres ordfører jo også, at vi fra Radikale Venstres side var imod, dengang man indførte indfødsretsprøven første gang, men til gengæld var vi for statsborgerskabsprøven, fordi vi syntes, det var et skridt i den rigtige retning.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg hørte så ikke, at jeg fik svar på så mange af mine spørgsmål. Men lad nu det med paratviden ligge.

Lad mig så gentage mit spørgsmål til Radikale Venstre: Hvis Radikale Venstre kunne bestemme, måske sammen med Enhedslisten – jeg fornemmer, at der er en vis samhørighed på dette punkt – hvad skulle der så til for at få dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Så ville vi gerne arbejde videre, fordi vi ikke mener, at det at quizze folk i deres historiske viden er den bedste måde. Vi synes, at andre ting er væsentligere, f.eks. det at kunne dansk og være selvforsørgende.

Så er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu fik jeg det måske før til at lyde, som om jeg ikke mener, at viden om årstal er vigtigt, men jeg mener, at årstal gerne er noget, man hæfter bestemte problemstillinger op på, og derfor er de gode at kunne. At kvinderne fik valgret i 1915, synes jeg er glimrende at kunne for så at fastslå, at kvinder og mænd har lige valgret i Danmark. Det mener jeg sådan set er vigtigt. Men jeg kan så forstå, at ordføreren er enig med Enhedslisten i, at den her statsborgerskabsprøve ikke var god – altså, der er også årstal i. Altså, at grunden ikke er, at der er årstal i, synes jeg er fint, men man løber fra en aftale, og De Radikale sad tilmed i regering der – man løber sådan set bare fra den aftale, man har lavet. Og jeg synes godt nok, det er pauvert, at man, når man selv sidder i regering, siger, at det ville man ikke alligevel. Altså, det er jo en måde, hvorpå man bare kan løbe fra alt det, man egentlig burde tage ansvar for.

Ordføreren.

Det er da noget værre sludder. Radikale Venstre står meget gerne på mål for den lov, vi lavede i sin tid, hvor vi erstattede indfødsretsprøven, som vi syntes var forkert, med statsborgerskabsprøven, som vi syntes var bedre. Altså, hvis vi kan blive enige, så lad os da fremsætte forslaget igen. Hvis Dansk Folkeparti vil være med til det, vil Radikale Venstre meget gerne fortsætte med at have en statsborgerskabsprøve i stedet for en ny indfødsretsprøve.

Hr. Christian Langballe.

Jeg mener, at den her indfødsretsprøve er bedre, og derfor har vi også været glade for, at den kom, men ud fra de forudsætninger og præmisser om, at historie og kultur ikke er særlig vigtigt, og at det er sådan noget ligegyldigt bras, der skete engang i fortiden, kan jeg ikke forstå, hvorfor det at vide, hvad eux er, så ikke skulle være en test for danskhed. Det er så bare en anden test for danskhed. Jeg kan ikke forstå det. Det er et spørgsmål, som bliver stillet, og er det ikke en test for danskhed?

Ordføreren.

Hvis hr. Christian Langballe mener, at historie er ligegyldigt, må det stå for hans egen regning. Det er i hvert fald ikke Radikale Venstres holdning. Vi synes, historie er vigtigt. Det, der bare er spørgsmålet her, er, om vi synes, det giver mening at genindføre en indfødsretsprøve, hvor man, dengang man lavede den sidst, kunne se, at det var 20 pct. af danskerne, der ikke kunne svare på den. Altså, den socialdemokratiske ordfører kan ikke svare på spørgsmålene – er man så en dårligere dansker? Til det siger vi: Nej.

Så er det hr. Naser Khader, De Konservative. Værsgo.

Jeg synes ikke, at ordføreren svarede på spørgsmålet: Hvad skal der til for at få statsborgerskab ifølge Det Radikale Venstre, hvis I havde 90 mandater? Hvad er det for nogle krav, I ville stille for at tildele dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Vi synes, at dansk og selvforsørgelse er vigtigere end en historiequiz. Så hvis vi kan finde 90 mandater herinde og lave prøven om, vil vi meget gerne være med til det. Men som sagt og som jeg også svarede hr. Christian Langballe, så synes vi i hvert fald, at statsborgerskabsprøven var væsentlig bedre end den indfødsretsprøve, som Venstre har lavet én gang, som danskerne ikke selv kunne svare på, og som man så vil gennemføre nu.

Hr. Naser Khader.

Hvad med antidemokrater, terroristsigtede? Skal de have statsborgerskab? Det er jo ikke alle, det her er undtagelser, men skal de have statsborgerskab?

Det andet spørgsmål, jeg vil stille, er: Ordføreren har gentagne gange brugt udtrykket »rigtige danskere«. Kan ordføreren definere, hvad en forkert dansker er?

Ordføreren.

Det var i virkeligheden ikke mine ord, der var jo i virkeligheden et citat fra udlændingeministeren. Altså, det var udlændingeministeren, der dengang den 5. oktober, da man kom med forslaget til ny indfødsretsprøve, sagde, og jeg citerer: Aftalen sørger for, at dem, der får statsborgerskab, er de rigtige. Det må jo så betyde, at man i Venstre og i de andre partier, der bakker op om det her, som jo altså også tæller De Konservative og Socialdemokraterne, mener, at man så ikke er en rigtig dansker, hvis ikke man kan svare på de her spørgsmål.

Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Så er det ordføreren for SF, hr. Jacob Mark.

Tak for det. SF bakker ikke op om det her forslag, og det kommer nok ikke som en sensation.

Kravene i dag er, at du skal kunne det danske sprog, at du skal have boet i Danmark i en længere årrække, at du skal være selvforsørgende, at du ikke må have gæld til det offentlige, og at du ikke må have begået kriminalitet. Det er kravene til at blive dansk statsborger. Det er gode krav, der for SF giver mening, fordi de på mange måder fortæller noget om din tilknytning til Danmark. Det betyder noget for integrationen, om man kan dansk. Vi satte gerne en større indsats i gang for at hjælpe folk med at lære det, for det betyder noget. Det siger noget om din tilknytning til Danmark – tror vi – hvor lang tid man har boet her. Og man skal ikke begå kriminalitet, hvis man vil have et statsborgerskab, for så er man ikke velkommen.

Inden 2013 skulle ansøgere også kunne bestå en indfødsretsprøve for at blive dansk statsborger. Jeg kan huske, det var, dengang jeg sad i folkeskolen, der legede vi lidt med de der tests, de blev altid offentliggjort på Berlingske og på nogle nyhedssider, og så sad vi og prøvede dem af, og jeg tror, 95 pct. af os aldrig klarede den. Vi blev altså aldrig danskere. Jeg kan huske, at allerede dengang sad vi og spurgte os selv om, hvorfor man bliver en bedre dansker af at vide, hvem der har lavet Olsen-banden, hvorfor man bliver en bedre dansker af at vide, hvilken by H.C. Andersen er født i. Vi sad og jokede med hinanden, og jeg tænkte, at det kommer jeg nok aldrig til at skulle snakke om med nogen. Nu står jeg i Folketingssalen og siger det samme. Bliver man en bedre dansker af at kunne svare på de spørgsmål? Det tror jeg virkelig ikke på.

Du kan sagtens være verdens bedste medborger uden at vide, hvem Asger Jorn var. Du kan sagtens gøre en kæmpe forskel for det danske samfund, for dine medborgere, for det frivillige foreningsliv, for dine børn, for din skole, for dine naboers børn uden at vide, hvor H.C. Andersen blev født. For os er det ikke noget med, om man kan det og det spørgsmål, der er det afgørende, for os er det det helt principielle i, om man bliver en bedre dansker af at kunne de her spørgsmål. Svaret er nej. Er det er godt krav, får vi bedre medborgere af at have den her test? Nej, det tror vi ikke. Så vi bakker sådan set ikke op om den.

Hvis ordførerne fra de borgerlige partier skulle driste sig til at spørge mig om statsborgerskabsprøven, så vil jeg også sige, at det var et skridt i den rigtige retning. For jeg synes faktisk, at de spørgsmål, der var i statsborgerskabsprøven, der handlede om det moderne aktive politiske liv, gav mere mening. Jeg synes, det giver mere mening at vide noget om den nye eux-reform, end det gør at vide noget om, hvem Asger Jorn var. Det er ærligt talt, så ja, det var et skridt i den rigtige retning, men havde jeg 90 mandater, var det ikke det her, vi brugte vores tid på. Havde jeg 90 mandater, havde vi heller ikke brugt vores tirsdag aften på at debattere det her lovforslag, for så ville jeg hellere bruge tiden på at diskutere, hvordan vi sikrer god integration, hvordan de mange danskere, som rigtig gerne vil ud at bidrage, som rigtig gerne vil gøre en forskel, kommer endnu mere ind i det danske samfund.

Så vi stemmer imod det her forslag og håber, vi kan få lov til at tale mere om integration fremadrettet.

Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Naser Khader. Værsgo.

Der skal altså noget særligt til for at gå fra at være medborger til at blive statsborger. Jeg mener godt, vi kan kræve meget mere af folk, der gerne vil være statsborgere end af dem, der vil være medborgere. Vi kræver, at folk er lovlydige, at de ikke har været i konflikt med loven, at de ikke skylder det offentlige penge. Vi kræver, at de er selvforsørgende, og vi kræver også, at de er loyale over for vores grundlæggende demokrati- og frihedstraditioner. Folk, der går ind for kalifatet og lignende mærkelige tanker, burde ikke have statsborgerskab. Nu ikke mindst er vi glade for, at man vil genindføre statsborgerskabsprøven og gøre den til en indfødsretsprøve.

Jeg mener, at det er enormt vigtigt, at man ved noget om det land, man nu skal have statsborgerskab i, og det er også vigtigt med processen. Når man sidder og forbereder sig til at komme op til prøven, lærer man altså en masse ting om det samfund, man skal være statsborger i.

Jeg har godt nok set på de sociale medier, at nogle praler med, at de er dumpet til statsborgerskabsprøven. Ens historieløshed er ikke noget at prale af, og det, at der er nogle danskere, der ikke kan de her ting, skal ikke medføre, at vi så accepterer, at nye statsborgere ikke skal kunne det.

Det med at skulle gå op til indfødsretsprøve har jeg sammenlignet med at tage teoriprøven i forbindelse med at tage kørekort. Man lærer en masse ting, som man ikke i detaljer bagefter kan huske, men man kan huske det, der er mest nødvendigt, og det er i hvert fald noget, man har lært, det er noget, man har været igennem, og som man har bestået. Det er ikke ensbetydende med, at man, hvis man går op til prøven igen 5 år efter, at man kan de her detaljer.

Så vi synes, det er meget, meget fornuftigt at få indført indfødsretsprøven, og vi støtter det hundrede procent.

Så er der en kort bemærkning til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at spørge hr. Naser Khader, hvilken konge Struensee var livlæge for. Og jeg vil gerne spørge, hvad Kalmar-unionen var, og jeg vil gerne spørge, hvilken billedhugger der levede i København 1770 til 1844. Og når hr. Naser Khader har svaret på de tre spørgsmål, vil jeg gerne spørge, om hr. Naser Khader virkelig mener, at den slags paratviden er nødvendig for at være rigtig dansk.

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke til eksamen her. Jeg er ikke til statsborgerskabsprøve. Ordføreren blev også stillet nogle spørgsmål, som ordføreren nægtede at svare på. Jeg er ikke oppe til statsborgerskabsprøve eller indfødsretsprøve. De ting vil jeg ikke svare på.

Det, der er vigtigt, er, at folk kan det, når de skal op til indfødsretsprøven, og at de har været igennem en proces, hvor de har lært mange af de ting og også andre ting, der handler om, hvad det er for et samfund, vi bor i.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

En af forskellene på hr. Naser Khader og mig er bl.a. – der er jo en række forskelle – at hr. Naser Khader synes, det er rigtig klogt at indføre sådan en test, og jeg synes, det er tåbeligt. Jeg synes ikke, det siger noget som helst om, hvorvidt man er dansk, at man kan svare på, hvilken konge Struensee var livlæge for, hvad Kalmarunionen var, og hvilken billedhugger der levede i København fra 1770 til 1844.

Jeg vil egentlig godt høre, om ordføreren slet ikke kan svare. Og når jeg synes, det er relevant, så er det jo, fordi hr. Naser Khader mener, at man skal kunne svare på den slags for at blive betragtet som rigtig dansker. Og jeg går ikke ud fra, at det er sådan noget, man bare skal glemme bagefter. Så er det jo ligemeget. Det må være, fordi det er vigtigt at vide det – eller hvad?

Ordføreren.

Jamen det, man skal kunne, er ikke bare årstal. Det er også sammenhænge, det er Danmarks historie, personligheder og begivenheder. Det er jo det, man sidder og forbereder sig på, når man går op til indfødsretsprøven. Jeg kan godt svare på de spørgsmål, men jeg er ikke til eksamen i indfødsretsprøve her. Jeg står på Folketingets talerstol og skal sige noget om lovforslaget.

Fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil i virkeligheden gerne spørge ordføreren om det, som Socialdemokratiets ordfører bragte op, netop følelsen af at være dansk, altså om det ikke er det, der er vigtigt, og om det ikke er det, vi skal fokusere på i forhold til statsborgerskab. Og så vil jeg stille et spørgsmål til ordføreren om, om det at tage den her indfødsretsprøve øger følelsen af at være dansk, og om det øger integrationen.

Ordføreren.

Joh, det at være dansk er en følelse, men det kan vi altså ikke eksaminere folk i. Det at være en del af det danske fællesskab er også en følelse. Men når man skal have statsborgerskab og dansk pas, er der nogle formelle krav, man skal opfylde – bl.a. fremover indfødsretsprøven. Det er ikke bare det at kunne huske nogle tal, men det er også at sætte sig ind i Danmarks historie, de største begivenheder i Danmark, hvordan det her samfund har udviklet sig, og hvilke begivenheder der har været afgørende. Jeg går ud fra, at man sidder og forbereder sig et stykke tid for at kunne svare på de spørgsmål, før man skal op til prøven, og den proces er enorm vigtig, synes jeg, for at lære det nye land at kende.

Fru Josephine Fock.

Jamen der bekræftede ordføreren mig jo egentlig i, at følelsen af at være dansk kan man faktisk ikke eksamineres i. Og det er vel følelsen af at være dansk, vi skal have frem. Og hvordan med de børn, der bliver født i Danmark – tror ordføreren ikke, at de føler sig som danske, når de er født i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kender mange, der er født i Danmark med en anden etnisk baggrund, og som ikke kunne drømme om at sige, at de er danskere. Fordi man er født i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at man går ud og siger, at man er dansker. Jeg kender nogle, der er født og opvokset her, som siger, at de er noget helt andet end danskere. Derfor synes jeg, det er meget rimeligt at stille krav, når man vil gå fra at være medborger – og alle er som udgangspunkt medborgere – til at blive statsborger. Der skal noget særligt til.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Det er regeringens ønske, at de krav, som stilles til udlændinge, der vil være danske statsborgere, bliver skærpet. Det er noget helt specielt at være dansk statsborger. Statsborgerskab betyder bl.a., at man får den fulde politiske rettighed her i Danmark; derfor er det også rimeligt at kræve af nye statsborgere i Danmark, at de skal have kendskab til det politiske system, et system, som de kan blive en aktiv del af. Og det er rimeligt, at vi kræver, at de, der ønsker at blive danske statsborgere, kender til dansk kultur, kender til den historie, der har været med til at forme vort land og også de demokratiske traditioner.

Regeringen er tilfreds med, at vi den 5. oktober i år kunne indgå en bred politisk aftale om indfødsret med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – en aftale, der kan skabe stabilitet omkring de krav, som vi stiller her i samfundet til de borgere, der ønsker indfødsret. Med lovforslaget, som vi har behandlet her i dag, genindfører vi indfødsretsprøven, og dermed genindføres kravet om, at udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere, kender til Danmarks historie og kulturelle baggrund.

Lad mig så lige sluttelig anføre, at jeg synes, at den radikale ordfører, fru Lotte Rod, gik langt over stregen, da hun tidligere her i dag quizzede den socialdemokratiske ordfører, Kasper Roug, her på talerstolen. Det hører efter min bedste mening ingen steder hjemme at quizze andre folketingsmedlemmer – og da slet ikke et medlem, der er oppe på talerstolen for første gang. Jeg synes ikke, det er særlig kollegialt – så er det sagt – og jeg mener det helt bogstaveligt og alvorligt.

Den lovbehandling, der foregår her i Folketingssalen, er netop en lovbehandling. Det er en principiel og politisk diskussion af de lovforslag, der er til debat – det er ikke en quiz. Derfor kan jeg også allerede nu annoncere, at ligegyldigt hvad der bliver spurgt om med hensyn til ting, der kunne være med i en statsborgerskabsprøve eller en quiz, så kommer jeg ikke til at svare på det. Jeg kommer til at svare på helt principielle, politiske spørgsmål.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu må den socialdemokratiske ordfører jo selv svare på, hvordan han oplevede den situation, hvor fru Lotte Rod spurgte. Jeg opfattede den nu som en – hvad skal vi sige? – lidt humoristisk illustration af, hvad det egentlig er for en tankegang, der ligger i den indfødsretsprøve, som man gerne vil have indført. Men fuld respekt for det. Jeg skal nok lade være med at stille ministeren konkrete spørgsmål.

Altså, det er ikke i orden, synes ministeren, at man, kammeratligt og lidt humoristisk, quizzer en kollega i Folketingssalen, men det er helt i orden, at man quizzer mennesker, der gerne vil være danske statsborgere om noget fuldstændig ligegyldigt paratviden, der jo intet siger om deres ønske om og vilje til at bidrage til det danske samfund.

Ministeren.

Nu var det der rettelig nok kun en kommentar, men jeg vil meget gerne svare på det alligevel. Når jeg synes, at statsborgerskabsprøven er helt på sin plads, så er det naturligvis, fordi den kræver en basisviden om dansk kultur og dansk politik. Det er jo sådan, at der er et lærebogsmateriale, der ligger til grund for prøven, og at det jo er en ganske glimrende grund til og mulighed for, vil jeg sige, at få læst op på viden om det samfund, som man meget aktivt ønsker at være en del af, for det er et aktivt tilvalg at blive dansk statsborger. Det skal være et aktivt tilvalg, og det skal efter min mening også være noget, man skal stræbe efter at gøre sig fortjent til.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg synes, det er glimrende, at alle – både udlændinge, som ikke har dansk statsborgerskab endnu, og danske statsborgere – prøver at læse op på vores kulturarv og vores historie, og i det indgår der så også paratviden, om man så må sige, om konkrete ting. Men hvorfor skal det lægges til grund for en vurdering af, om disse mennesker er tilstrækkelig danske til, at de kan få lov til at blive danske statsborgere? Burde man ikke anlægge det synspunkt, at selve det, at de søger om at blive danske statsborgere efter at have været her i landet i lang tid, netop er udtryk for en vilje hos disse mennesker til at bidrage til danske samfund?

Ministeren.

Jeg er ikke overraskende helt uenig med hr. Finn Sørensen. Jeg mener, at det at blive dansk statsborger er aktivt at tilvælge Danmark som det land, man dermed tilhører, og at det også betyder, at man skal have kendskab til og kunne svare på spørgsmål omkring demokrati, kultur og det samfund, som man nu ønsker at komme til at blive en del af.

Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Men hvad er ministerens holdning til, at 20 pct. af os danskere ikke selv kan svare på spørgsmålene?

Ministeren.

Jeg vil gerne så meget tvivl om den måling, som fru Lotte Rod henviser til, i og med at jeg ikke tror, at alle dem, der har svaret på de spørgsmål, der var til statsborgerskabsprøven, har læst det lærebogsmateriale, der lå til grund for dem.

Fru Lotte Rod.

Hvad så med det citat, som ministeren gav, dengang man indgik aftalen, nemlig at det er for at sørge for, at det er de rigtige, der bliver danskere? Mener ministeren, at man er mindre rigtig dansker, hvis man ikke kan svare på de spørgsmål?

Ministeren.

Jeg vil meget frabede mig, at fru Lotte Rod omskriver mine citater. Det, jeg sagde på daværende tidspunkt, var, og det var så det, fru Lotte Rod læste op i anden omgang, at det er de rigtige, der jo bliver danskere, i og med at man på den måde gør sig fortjent til det, at det er noget, man stræber efter. Det var ikke at være rigtig dansker, sådan som fru Lotte Rod forsøgte at udlægge det tidligere.

Hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Jeg er sådan lidt optaget af de mennesker, der måske kunne bidrage rigtig meget til det danske samfund, men som bare, uanset hvor meget de læser op på det her materiale, ikke kan det – man kendte måske selv den type i folkeskolen. Det lykkes ikke for dem, men de arbejder, og de har aldrig begået noget kriminalitet, de er gode medborgere, de er aktive i det frivillige foreningsliv. Anerkender ministeren ikke, at man kan være rigtig, rigtig god for det danske samfund og også dansker på alle måder, selv om man ikke kan svare på de her spørgsmål?

Ministeren.

Det, at man ikke bliver dansk statsborger, er jo ikke det samme som, at man ikke kan forblive i Danmark og dermed også være en aktiv del af det danske samfund. Man er jo hjertelig velkommen til at være en aktiv og positiv medspiller i Danmark, selv om man ikke får et dansk statsborgerskab. Men jeg mener, det er helt på sin plads, at man stiller nogle principielle, også høje, krav til at blive dansk statsborger.

Hr. Jacob Mark.

Ja, det bliver nok lidt en gentagelse. Men jeg synes også, det er okay, at man stiller krav. Der kan godt være høje krav til, hvad det kræver at blive dansk statsborger: Man kan godt være frivillig i foreningslivet, man kan godt lade være med at lave kriminalitet, man kan arbejde. Kræver det virkelig, at man skal kunne alle de her spørgsmål, før man i ministerens øjne er en god dansk statsborger? For mange betyder det rigtig meget at få statsborgerskab.

Ministeren.

Jeg kan jo sige: Ja, for ellers havde jeg ikke fremsat lovforslaget.

Tak til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.