Til lovforslag nr.
L 59
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. januar 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner
[af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2015 og var
til 1. behandling den 19. november 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde-
vareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
18. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm.
del – bilag 71 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 12.
november 2015 sendte miljø- og fødevareministeren de ind-
komne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler lovforslaget til
forkastelse.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Ventre og
Socialistisk Folkeparti
Enhedslistens, Alternativets, Det Radikale Ventres og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at
randzoner er et målrettet og effektivt virkemiddel, der redu-
cerer forurening med bl.a. kvælstof og sprøjtemidler til
vandløb, søer og havet. Når randzonerne fjernes, vil det
medføre øget udvaskning med kvælstof og sprøjtegifte og
dermed øget forurening af vandløb, drikkevand og de kyst-
nære farvande.
I Danmark har vi i årevis arbejdet for at genoprette vand-
miljøet, og det er glædeligt, at vandmiljøet i de seneste år
endelig begynder at vise fremgang. Vandet er blevet klarere
ved kysterne, og ålegræsset begynder at vende tilbage. Men
fremgangen er spinkel, og vi er stadig langt fra målet. Ho-
vedparten af de danske fjorde lever fortsat ikke op til mål-
sætningen om god økologisk tilstand, så det vil fortsat være
nødvendigt at reducere forureningen til vores vandområder,
indtil naturen er genoprettet.
Med lovforslaget fjernes et af de mest effektive og øko-
nomisk fornuftige virkemidler med den risiko, at 30 års
vandmiljøindsats sættes over styr. Hvis vi øger forureningen
nu, risikerer vi, at algeopblomstringen igen tager fart, at åle-
græsset igen skygges væk, at alle de organismer, plante- og
dyrearter, der er ved at genetablere sig forsvinder, og at ar-
bejdet for et rent og sundt vandmiljø dermed skubbes årtier
tilbage.
EL, ALT, RV og SF er villige til at se på en mere målret-
tet brug af randzoner, men indtil dette foreligger, bør man
fastholde den nuværende beskyttelse for ikke at sætte 30 års
arbejde med at skaffe renere vand i fare.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at ud-
fordringerne for fødevare- og landbrugserhvervet er af en
sådan størrelse, at en bred og langsigtet aftale burde være
ønskelig for alle. Lovforslaget er en del af Venstreregerin-
gens fødevare- og landbrugspakke, som er indeholdt i rege-
ringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«. Desværre evnede
Venstreregeringen ikke at sikre en bred og langsigtet aftale.
Det skal Socialdemokratiet stærkt beklage.
Under 1. behandling af lovforslaget gjorde Socialdemo-
kratiet det gældende, at støtten til lovforslaget afhang af ind-
holdet i den samlede fødevare- og landbrugspakke. Regerin-
gen fravalgte en bred aftale, hvorfor Socialdemokratiet der-
for ikke kan støtte dette lovforslag.
Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi
er i hastig vækst. Udviklingen drives af en voksende global
befolkning og velstandsstigninger, særlig i de nye vækstøko-
nomier. Det giver efter Socialdemokratiets opfattelse et sti-
AX018207