Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt
1567105_0001.png
København den 16. oktober 2015
Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om
ophævelse af lov om randzoner.
Resumé:
Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere den fremtidige
miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst.
DØR anerkender, at der potentielt kan tænkes en mere målrettet regulering end randzonerne.
Men alt andet lige, så betyder alene nærheden til vandløbene, at der er tale om arealer med en
væsentlig lavere retention og dermed en større udledning af næringsstoffer til vandløbene
end fra arealer beliggende længere væk fra vandløbene. Derfor er randzonerne pt den mest
målrettede reguleringsform i vandplanlægningen.
Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet regulering indeholder en klar
forudsætning om, at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og klar
til implementering. Men med dette lovforslag vil regeringen netop ophæve Randzoneloven,
inden et nyt reguleringsregime er udviklet og på plads.
Først i forbindelse med vandområdeplanerne for 2016-2021 er det Regeringens hensigt, at
der vil blive taget stilling til kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lovens
ophævelse.
Det Økologiske Råd finder de erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne kraftigt
overvurderede, idet hverken arealernes relative lave dyrkningsværdi eller Randzone-
kompensationen er indregnet.
Der er betydelige miljømæssige konsekvenser ved ophævelse af loven, både i relation til
kvælstof, fosfor, natur, klima og pesticider. Samtidig blev randzone-arealet allerede halveret i
forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i 2014 – vel at mærke uden at den reducerede
effekt er blevet kompenseret ved alternative tiltag.
I henhold til EU-direktiverne er staten forpligtiget til at fastsætte et indsatsprogram, som
tilsikrer en forbedring af tilstanden, samtidig med at det sikres, at der ikke sker forringelser af
tilstanden. Men Det Økologiske Råd finder det godtgjort, at der netop sker sådanne
forringelser i alle recipienter, hvorfor forringelserne skal følges af en fuld og samtidig
kompensation. Kompensationen kan kun ske ved tiltag, som har fuld effekt allerede fra
tidspunktet, hvor den negative effekt ved fjernelse af randzonerne indtræffer. Derfor er nye
tiltag i en målrettet regulering, som først vil kunne få reel effekt flere år inde i en ny
vandplanperiode, ikke udtryk for en kompensation. Denne problematik bør afprøves ved en
henvendelse til Kommissionen før lovens vedtagelse.
Forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-2020, som er i høring parallelt med
denne høring, har afsat midler til kompensation, men effekten er udokumenteret, for sen og
utilstrækkelig.
 L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1567105_0002.png
Indholdet af og baggrunden for lovforslaget
Randzoneloven blev besluttet som et led i Grøn Vækstaftalen i 2009 og indebar på daværende
tidspunkt en udtagning af 50.000 ha dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie randzoner. Arealet
blev siden halveret i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i 2014.
Allerede i forbindelse med forarbejdet til Vandmiljøplan III i 2003 og igen ved Grøn Vækst-
aftalen i 2009 var der bred konsensus om, at regulering ved generelle virkemidler ikke
længere var hensigtsmæssig, og at en kommende regulering burde være mere målrettet. Dette
blev senere forstærket via anbefalingen om målrettet regulering fra Natur og
Landbrugskommissionen.
Randzonerne er det mest målrettede virkemiddel i vandplanlægningen – det var det i 2009,
og det er det stadig i 2015. I Grøn Vækst-aftalen var der desuden et forslag om Omsættelige
kvælstofkvoter, som var tænkt som en endnu mere målrettet reguleringsform. Omsættelige
kvoter er imidlertid aldrig blevet udviklet eller implementeret.
I høringsudkastet skrives:
Randzoneloven er udtryk for den hidtidige generelle
reguleringsmodel, hvor der stilles de samme krav uafhængigt af lokale forhold. Det er
regeringens hensigt at fokusere den fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor
udfordringerne er størst.
DØR anerkender, at der potentielt kan tænkes en mere målrettet regulering end randzonerne,
så reguleringen i højere grad tager hensyn til forskellige lokale forhold på arealerne – men det
faglige grundlag herfor er endnu ikke færdigudviklet. Og alt andet lige, så betyder alene
tætheden til vandløbene, at der er tale om arealer med en væsentlig lavere retention og
dermed en større udledning af næringsstoffer til vandløbene end fra arealer beliggende
længere væk fra vandløbene. Som sådan giver det mening at opfatte randzonerne som en
form for målrettet regulering – og pt den absolut mest målrettede reguleringsform i
vandplanlægningen.
Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet regulering åbnede for en
lempelse af eksisterende generel regulering i takt med indførelsen af den målrettede
regulering. DØR bakker helt op om denne anbefaling. Men det er af yderste vigtighed, at det
sker i den rigtige rækkefølge. NLK-rapporten siger således på side 41:
Det er en klar
forudsætning for den nye model for kvælstofregulering, at EU-målsætninger for vandmiljøets
tilstand opfyldes, og at
eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet
og klar til implementering
(vores fremhævning).
Men ophævelsen af Randzoneloven sker
netop inden et nyt reguleringsregime er udviklet og på plads. Først i forbindelse med
vandområdeplanerne for 2015-2021 er det Regeringens hensigt at tage stilling til
kompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lovens ophævelse.
Regeringens hensigt med lovændringen fremgår i teksten således:
Af regeringsgrundlaget
fremgår, at natur og miljø skal gives videre til de kommende generationer i god stand, men at
det er en forudsætning herfor, at der skabes vækst, job og velfærd.
DØR finder tværtimod, at bæredygtig udvikling aldrig må underlægges økonomisk vækst, men
bør være en forudsætning for denne. Samtidig er de foreslåede miljøforringelser i strid med
en række af EU’s natur- og miljødirektiver – se senere.
-
2
-
 L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1567105_0003.png
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne er i 2014 estimeret til ca. 68 mio. kr.
om året, svarende til 2.720 kr. per ha, når der ikke tages højde for evt. kompensation og
værdien af, at randzonerne kan anvendes til opfyldelse af kravet om miljøfokusarealer (MFO)
under Grundbetalingsordningen. Der refereres endvidere til DCA Rapport nr. 52
"Virkemiddelkatalog 2014" (AU/KU), hvor erhvervets aktuelle omkostninger til de generelle
randzoner beregnes til ca. 50-100 mio. kr.
Disse tal er beregnet ud fra gennemsnitlige dækningsbidragstab for plante-/svine-
/kvægsædskifter. Her er der altså ikke taget højde for, ”at
der i randzonerne er relativt mere
miljøgræs i og udenfor omdrift end for landbrugsarealet i oplandene” (Virkemiddelkataloget
2014).
Der er heller ikke taget højde for, at randzonearealerne i mange tilfælde vil være
forpløjninger, hvor der generelt set er et væsentligt reduceret udbytte pga. kørsel og
trykskader.
Endelig er den 1-årige Randzone-Kompensation på 1.200 kr./ha for græsarealer og 2.100
kr./ha for øvrige støtteberettigede arealer (satser 2015) ikke indregnet. Denne udgift dækkes
af staten (med 75% finansieret via EU).
På baggrund af ovenstående er det Det Økologiske Råds opfattelse, at de erhvervsøkonomiske
omkostninger ved randzonerne er kraftigt overvurderede.
Miljømæssige konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser ved en ophævelse af randzonerne er betydelige. De opgøres i
Høringsudkastet således:
Det er Miljø- og fødevareministeriets vurdering, at ophævelsen af randzoneloven vil medføre en
øget
kvælstoftilførsel
til vandmiljøet på op til ca. 1.100 tons årligt, jf. rapport nr. 31, december
2013.
(DCE og DCA har i notat af 1. september 2015 vurderet effekten på 1.100 tons årligt for
usikker og baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag).
Der vil desuden være en øget tilførsel af
fosfor
til vandmiljøet på ca. 3-19 tons årligt, jf. teknisk
rapport Fastsættelse af baseline 2021, Aarhus Universitet, 2014.
Ved ophævelse af randzoneloven vil op til 25.000 ha natur ikke blive etableret som forudsat, og
den forudsete effekt af randzonerne som grønne korridorer vil blive mindsket som konsekvens af
ophævelse af loven.
Synergieffekten af loven i forhold til
klima
på baggrund af angivelserne i Virkemiddelkatalog
2014 vurderes at blive reduceret med 56.000-125.000 ton CO2-ækvivalent (inkl.
gødskningseffekt) afhængig af fordelingen mellem mineralsk og organisk jord (dvs. en øget
udledning af drivhusgasser), Virkemiddelkatalog 2014, samt medføre en mindre stigning i
brugen af
pesticider.
-
3
-
 L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1567105_0004.png
Det er således uden for enhver tvivl, at der er betydelige miljøskadelige konsekvenser ved
ophævelse af loven. Hertil kommer, at den anden halvdel af randzonerne fra Grøn Vækst-
aftalen, som blev fjernet ifm. Vækstplan for Fødevarer i 2014, aldrig er blevet kompenseret. I
virkeligheden er de miljømæssige konsekvenser derfor dobbelt så store som her angivet.
Høringsmaterialet anfører:
Denne fosforeffekt vurderes at ville blive modsvaret af effekten ved
den planlagte etablering af fosforvådområder og spildevandsindsatsen som følge af
vandplanerne 2009-2015.
Men en allerede vedtaget og implementeret parallel indsats kan ikke
kompensere for en forøget miljøbelastning som følge af fjernelse af randzonerne.
Fosforvådområder og spildevandsindsats skulle
nedbringe
belastningen – ikke opvejes af
senere miljøforringelser. Resultatet er nu en manko ift målsætningerne i første generation af
vandplaner.
Forholdet til EU-retten
I henhold til
Vandrammedirektivet
skal
medlemsstaterne ”… iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle
overfladevandområder”.
Og: ”I
vandområder, hvor der ikke er målopfyldelse, skal der således i
hver af vandrammedirektivets planperioder fastsættes et indsatsprogram, som tilsikrer en vis
forbedring af tilstanden, herunder skal eventuelle forudsete forringelser inden for
tilstandsklassen, som følge af øget menneskelig påvirkning, neutraliseres”.
Det er således helt klart og præciseret, at ”For
at sikre at der ikke sker en forringelse, vil
ophævelsen af randzoneloven skulle modsvares af miljøkompenserende foranstaltninger
nødvendiggjort af lovens ophævelse”.
Det Økologiske Råd er uforstående over for Miljø- og Fødevareministeriets vurdering i
relation til en merudledning af kvælstof og fosfor som følge af ophævelsen af randzoneloven,
hvor de siger:
”at forpligtelsen til at forebygge forringelse ikke umiddelbart kan antages at være
til hinder for at øge udledningen af kvælstof og fosfor under forudsætning af, at ingen af de
marine kvalitetselementer herved ændrer tilstandsklasse”.
Som baggrund for denne vurdering henviser de til følgende: ”Ifølge
EU-Domstolens
præjudicielle afgørelse C-461/13, særligt punkt 70, foreligger der en forringelse af tilstanden af
et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne i vandrammedirektivets bilag V
falder et niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en
klasse ned”.
Ministeriet henviser således kun til de marine kvalitetselementer, men Vandrammedirektivet
omfatter alle vandområder, inkl. vandløb, søer og indre fjorde. Det Økologiske Råd finder det
godtgjort, at der vil ske sådanne forringelser i recipienterne. Sådanne forringelser kan ikke
ske uden fuld og samtidig kompensation.
Habitatdirektivet kræver tilsvarende, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de
beskyttede arter og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer
passende foranstaltninger for at undgå forringelser. Ophævelsen af loven er således også i
strid med Habitatdirektivet, idet udledningen af næringsstoffer medvirker til at hindre
opnåelse af gunstig bevaringsstatus. I Høringsudkastet anføres det da også: ”I
en række Natura
-
4
-
 L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1567105_0005.png
2000-områder er der således på linje med, hvad der gælder efter vandrammedirektivet, behov
for at reducere udledningen af næringsstoffer for at medvirke til at nå gunstig bevaringsstatus,
mens der i andre områder for at undgå forringelser er behov for at sikre, at belastningen ikke
forøges. 80 % af det danske landareal ligger i oplandet til marine Natura 2000-områder.
Randzonerne ville derudover have understøttet forbedring af levesteder for vilde dyr og planter,
herunder arter, som er generelt beskyttet efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
bl.a. bilag IV-arter og agerlandsfugle”.
Forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-2020, som er i høring parallelt med
denne høring, har afsat 20 mio. kr. i 2016 til minivådområder samt 10 mio. kr. til
Miljøteknologi som kompensation for randzoner – disse imidlertid først fra 2017. Der er pt
ikke fremlagt dokumentation for effekten af disse tiltag. En sådan indsats vurderes
umiddelbart til dels at være utilstrækkelig, dels at opnå den fornødne effekt længe efter at
skaderne ved en påregnet fjernelse af randzonerne i foråret 2016 er indtruffet.
På vegne af Det Økologiske Råd
Leif Bach Jørgensen
Landbrugsfaglig medarbejder
[email protected]
33 18 19 35
Christian Ege Jørgensen
Sekretariatsleder
[email protected]
33 18 19 33
-
5
-