Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
(Sendt elektronisk
Vingsted, den 15. oktober 2015
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner j. nr. 15-0121-
000024:
Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring og skal i den
anledning udtale følgende.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil indledningsvis beklage beslutningen om at ophæve randzonelo-
ven, da det vil betyde forringelser for det danske vandmiljø. Det er helt uforståeligt, at denne sik-
ring af vandløbene mod sprøjtegifte, fosforudvaskning og mindre kvælstof i det marine miljø nu
forsvinder.
Ved at ophæve loven, skabes der et efterslæb i indsatsen over for udledning af næringsstoffer, som
randzonerne skulle medvirke til.
Vi får ikke de større sammenhængende naturområder og spredningskorridorer, som var stillet i ud-
sigt. I bemærkningerne til randzoneloven i 2011 stod ”Det
er en del af Grøn Vækst aftalen, at der
skal etableres op til ca. 75.000 ha nye og mere sammenhængende naturarealer, og etableringen
af de dyrkningsfrie randzoner er med et forventet areal på ca. 50.000 ha et meget væsentligt ele-
ment heri”
At landmændene fortsat vil kunne beholde randzoner på frivillig basis til opfyldelse af andre miljø-
krav, finder vi helt utilstrækkeligt og en løsning, der ikke giver den nødvendige beskyttelse af vand-
løbene.
Der er udarbejdet
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af lovforslag om ophævelse af
Randzoneloven
hvori der står:
ved ophævelse af Randzoneloven vil 25.000 ha randzoner kunne
indgå i landbrugsmæssig drift. Der vurderes en samlet erhvervsøkonomisk gevinst af dette ca. 68
mio. kr.
Danmarks Sportsfiskerforbund efterlyser en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. Vi ved at
de nemme og omkostningssvage indsatser mod kvælstofudledningen, er taget i anvendelse.
I bemærkninger til lovforslaget står:
For at sikre at der ikke sker en forringelse, vil ophævelsen af
randzoneloven skulle modsvares af miljøkompenserende foranstaltninger nødvendiggjort af lo-
vens ophævelse, herunder effekterne af andre initiationer i den såkaldte baseline 2021. Baseline
2021 omfatter effekter af bl.a. vådområdeindsatser i henhold til det gældende landdistriktspro-
gram, den tekniske justering af kvælstofnormsystemet, etablering af energiafgrøder, miljøgod-
kendelser af husdyrbrug, udvikling af slet i stedet for afgræsning, udvikling i udbytter m.v. Desu-
den indgår kvælstofsideeffekterne af spildevandsindsatsen i vandplanerne.