L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 59 Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Institution: NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

Enhed/initialer:

Jura/doni - Miljø & Biodiversitet/kihobo, mbri, sbhj Direkte Betalinger/jane -

Naturplanlægning og skov/mahje - Vandplaner og havmiljø/melje

Sagsnr.:

15-0121-000024

Dato:

22. oktober 2015

Til Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer

Notat om høringssvar vedr.

Forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner

Baggrund

Lovforslaget om ophævelse af lov om randzoner er den del af den i regeringsgrundlaget

”Sammen for fremtiden” bebudede fødevare- og landbrugspakke.

Et udkast til lovforslag har været sendt i offentlig høring i perioden den 18. september 2015 til

den 16. oktober 2015 hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. den vedlagte

høringsliste. Der er i forbindelse med høringen modtaget bemærkninger til udkastet fra følgen-

de interessenter:

Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet, Friluftsrådet, KU SCIENCE, Danmarks

Biavlerforening, Naturbeskyttelse.dk Landbrug & Fødevarer, Det økologiske Råd, Danmarks

Jægerforbund, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk For-

ening og Danmarks Naturfredningsforening.

Realkreditforeningen, Finansrådet og Realkreditrådet støtter ophævelsen af loven, da forenin-

gerne tidligere har været meget kritiske over for ordningen, der har betydet en forringelse af

landmændenes økonomi. Landbrug & Fødevarer ser med stor tilfredshed på ophøre af kravet

om obligatoriske randzoner, som organisationen altid har været stærke modstandere af, og

organisationens utilfredshed har været fokuseret på det mangelfulde grundlag, som organisa-

tionen finder loven hviler på, indgrebet i den private ejendomsret, den tilknyttede kompensati-

onsordning samt selve administrationen af loven. Bæredygtigt Landbrug støtter ophævelsen af

randzoneloven, som foreningen finder uden reel miljøeffekt, i strid med EU-retten og ulovlig

ekspropriation.

Friluftsrådet konstaterer med stor beklagelse, at regeringen har valgt at gøre op med de obli-

gatoriske randzoner, og udtrykker bekymring over konsekvenser for både vandmiljø, natur og

adgangsrettigheder. Danmarks Biavlerforening konstaterer med beklagelse, at udkastet til lov-

forslaget fjerne de muligheder, som randzoneloven åbnede for i forhold til at fremme flora- og

faunaforbedrende foranstaltninger i randzonerne – særligt med henblik på at fremme honning-

biernes og de vilde biers fødegrundlag i det åbne land. Naturbeskyttelses.dk opfordrer til, at

der hurtigst muligt fremlægges planer for de tiltag, der skal kompensere de naturforringelser

og den miljøbelastning, som bl.a. ophævelsen af loven resulterer i. Det Økologiske Råd be-

mærker, at det er af yderste vigtighed, at lempelse af eksisterende generel regulering sker i

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

takt med indførelsen af den målrettede regulering. Danmarks Jægerforbund imødeser med be-

kymring ophævelsen af kravet om udlægning af randzoner på grund af vigtigheden af randzo-

nernes værdi for vildtbestandene og den øvrige biodiversitet. Danmarks Sportsfiskerforbund

beklager beslutningen om ophævelse af randzoneloven, da det vil betyde forringelser for det

danske vandmiljø. Dansk Ornitologisk Forening finder det meget beklageligt, at der nu lægges

op til en fjernelse af randzonerne. Danmarks Naturfredningsforening er lodret uenige i, at lov

om randzoner skal ophæves, og opfordrer til at lov om randzoner opretholdes.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

1. Det faglige grundlag for randzoner

2. Reduktion af det danske naturareal

3. Konsekvenser for vandmiljøet

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

5. Forholdet til EU-retten

6. Forholdet til igangværende kontrol og straffesager

7. Offentlighedens adgang til landbrugslandskabet bortfalder

8. Kompenserende ordninger ved lovens ophævelse

9. Frivillige randzoner som alternativ til efterafgrøder og som miljøfokusområder

10. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

11. Målrettet regulering

I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende de ovennævnte punkter

og kommentarer hertil. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddyb-

ning henvises til de enkelte høringssvar.

Der er i forbindelse med høringen modtaget høringssvar, hvor der adresseres emner, der ikke

er omhandlet i det foreliggende forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Disse emner

indgår ikke i fuldt omfang i behandlingen af høringssvarene.

Der er i høringssvaret fra Bæredygtigt Landbrug anført en række betragtninger, der er gen-

stand for behandling i foreningen sagsanlæg mod staten. Miljø- og Fødevareministeriet afstår

derfor fra at kommentere mere indgående på de anførte anbringender vedr. de enkelte emner.

I høringssvaret har foreningen stillet en række yderligere spørgsmål, som i det væsentligste

ikke vedrører det konkrete lovforslag, men er udtryk for foreningens opfattelse af behovet for

regulering af landbrugets bidrag med hensyn til udvaskning af fosfor og kvælstof. De pågæl-

dende spørgsmål er heller ikke adresseret i høringsnotatet.

Foruden de ændringer, høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget visse redaktio-

nelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudgaven af 18. september

2015.

1. Det faglige grundlag for randzoner

Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen finder det glædeligt, at regeringen er enig

i, at randzoneloven er udtryk for en omkostningsfuld reguleringsmodel, hvis effekt er tvivlsom.

Det anføres, at organisationen finder, at der både skal godtgøres, hvor der er behov for en

indsats og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå den ønskede tilstand i vandmiljøet.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der i for-

bindelse med vandplanerne for 2015-2021 vil blive taget stilling til evt. kompenserende foran-

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

staltninger for fosfor- og kvælstofeffekterne med henblik på sikring af, at Danmark lever op til

EU-direktivforpligtelserne, herunder særligt vandrammedirektivet. Organisationen anfører, at

det findes bydende nødvendigt, at der i dette arbejde ses på alle presfaktorer og ikke alene fo-

kuseres ensidigt på kvælstof, idet andre forhold er medbestemmende for at opnå god økolo-

gisk tilstand.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at forskerne har oplyst, at randzoner har

en maksimal reduktionseffekt på op til 1.100 tons kvælstof, men på et meget usikkert data-

grundlag. Derfor har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet forskningsinstitutionerne om også

at estimere den nedre grænse for effekten. Det vil indgå i det faglige grundlag for den danske

vandindsats, der for øjeblikket er under opdatering. Variationen i effekten viser, at randzoner

er et virkemiddel, hvis effekt afhænger af de konkrete lokale forhold, hvorfor et generelt krav

om randzoner ikke er ligeså effektivt som en mere målrettet regulering. Ministeriet noterer sig

organisationens bemærkninger.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at foreningen er uenige i lovforslagets udlægning af, at land-

brugets bidrag med kvælstof og fosfor udgør et problem i forhold til opnåelse af god tilstand i

vandmiljøet. Foreningen anfører, at lovforslaget synes unødigt at binde ministeren ud i fremti-

den på den grundløse tese, at kvælstof og landbrugets udledning af kvælstof har afgørende

betydning for det danske vandmiljø skal opnå god tilstand. Det anføres, at det efter forenin-

gens opfattelse er på tide at gøre op med disse misforståelser og derfor bør bemærkningerne

laves markant om i denne henseende. Foreningen henviser i øvrigt til et notat udarbejdet af

foreningen som er vedlagt høringssvaret som bilag.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske

vandindsats for øjeblikket er under opdatering, men ministeriet noterer sig organisationens

bemærkninger. Bemærkningerne har ikke har ført til ændringer i lovforslaget.

2. Reduktion af det danske naturareal

Naturbeskyttelse.dk bemærker, at det er rettidig omhu at have en ny natur- og miljøbeskyttel-

se på plads, inden man fjerne den gamle. Foreningen opfordrer til, at der hurtigst muligt frem-

lægges planer for de tiltag, der skal kompensere for de naturforringelser, som bl.a. skrotning

af randzoner resulter i. Foreningen bemærker, at den oprindelige randzonelov havde også

havde andre mål end et renere vandmiljø. Foreningen anfører, at naturtilstanden ikke er blevet

bedre siden 2011, og at behovet for beskyttelsen og udtagning af natur efter foreningens op-

fattelse ikke er blevet mindre. Det anføres, at randzonerne også skulle give mere plads til tru-

ede naturtyper og arter. Foreningen påpeger, at en af disse naturtyper er overdrevene, også

kaldet græsland. Foreningen anfører, at naturtypen er en af de mest artsrige af de lysåbne,

men også den, som efter foreningens opfattelse af trængt mest tilbage. Foreningen bemærker,

at optimistisk sat er 0,6 pct. af Danmarks areal overdrev, og det er foreningens vurdering, at

stor set det hele er i ugunstig bevaringsstatus. Foreningen minder i den forbindelse om mål-

sætningen om at standse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, som efter foreningens op-

fattelse ikke kan realiseres uden mere plads og beskyttelse af naturen. Foreningen anfører, at

randzoner efter organisationens opfattelse derfor bør få en bredere funktion, som ud over at

begrænse tabet af næringsstoffer til vandmiljøet, også bliver et generelt værktøj til beskyttelse

af § 3-natur. Det anføres, at det kunne hjælpe både vandmiljø og natur, da mange naturtyper

lider under høj tilførsel af næringsstoffer og manglende afgræsning, hvilket får dem til at gro

til almindelige og dominerende arter. Det er foreningens opfattelse, at naturpleje alene ikke er

nok, hvis kilden til forureningen ikke også stoppes, og derfor er randzoner et vigtigt værktøj.

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Foreningen opfordrer til, at der fremsættes en plan for, hvordan de truede arter og naturtyper

kompenseres, således at naturen ikke igen bliver taberen.

Friluftsrådet bemærker, at fjernelse af randzonerne vil betyde en reduktion i naturarealet i

Danmark svarende til arealet på Langeland. Organisationen anmoder om oplysning om, hvor-

dan der kompenseres for det tab af natur, der er en konsekvens af ophævelsen af randzonelo-

ven samt fremlægge visioner for regeringens fremtidige natur- og miljøindsats. Det Økologiske

Råd bemærker, at der er betydelige konsekvenser ved ophævelsen af loven i relation til natur,

og at randzonearealet allerede blev halveret i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i 2014

– vel at mærke uden at den reducerede effekt blev kompenseret ved alternative tiltag.

Danmarks Jægerforbund bemærker, at der må sikres en indsats for biodiversiteten i agerlan-

det, som modsvarer den mærkbare natureffekt, som randzonerne har haft ved at fungere som

levesteder og spredningskorridorer for den meget trængte landbrugsnatur.

Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at konsekvensen af ophævelsen af loven er, at man

ikke får de større sammenhængende naturområder og spredningskorridorer, som efter for-

eningens opfattelse var stillet i udsigt. Foreningen finder, at muligheden for at landmændene

kan bibeholde randzoner på frivilligt grundlag er helt utilstrækkeligt.

Dansk Ornitologisk Forening bemærker, at randzonerne er særdeles væsentlige levesteder og

spredningskorridorer for biodiversiteten (dyre- og plantelivet), der blev hårdt ramt, da regerin-

gen og Folketinget tillod opdyrkning af knap 122.000 hektar brakarealer i 2008. Det anføres,

at regeringen dengang lovede, at naturen ville blive kompenseret, og det skete siden delvis

ved etablering af randzonerne på foranledning af den daværende VK-regering, men først effek-

tueret af den efterfølgende regering. Foreningen fraråder på det kraftigste, at ophæve randzo-

neloven.

Danmarks Naturfredningsforening finder det uacceptabelt at ophæve loven og dermed tillade,

at de berørte landmænd for lov at pløje randzonerne op, før der er fundet og implementeret en

liste tilstrækkelige virkemidler til at kompensere for den negative naturpåvirkning. Foreningen

opfordrer derfor til at udsætte eller helt opgive ophævelsen af loven, indtil en sådan liste fore-

ligger.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det er hensigten, at de arealer, der tid-

ligere har været omfattet af randzoneloven efter lovens ophævelse vil kunne anvendes bl.a.

som alternativer til efterafgrøder, og dermed i et vist omfang opretholdes på frivilligt grundlag.

Herudover er det hensigten, at regeringen til næste år fremlægger en naturpakke.

Naturbeskyttelses.dk har følgende forslag til sikring af truede naturtyper og arter og sikring af

naturlig dynamik:

Forslag 1

er: at sikre truede naturtyper og arter:

Hvis regeringen fastholder at fjerne randzonerne, kan det naturmæssigt erstattes

ved at udtage landbrugsjord op til beskyttet natur, eksempelvis de artsrige, men

truede overdrev. En model kunne være, at landmanden kan benytte gødningskvo-

ten fra det udtagne areal på resten af marken, mod at udtage jord op til overdre-

vene og andre sårbare naturarealer. En noget for noget-model, som vil gavne bå-

de natur og landmand, da gødningskvoten kan hæves på noget af marken samti-

dig med, at belastningen af naturen reduceres, og arterne får mere plads.

Forslag 2

er: at sikre naturlig dynamik:

Forslag 1 kan suppleres med ordninger, som støtter naturpleje af det eksisterende

naturareal og det udtagne areal, hvilket vil øge mulighederne for at stoppe artstil-

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

bagegangen væsentligt. Naturlig dynamik er afgørende for en naturlig og artsrig

fauna og flora, og der bør fokuseres på ordninger og regelændringer, som tilskyn-

der til helårsgræsning.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens for-

slag. Med hensyn til foreningens forslag 2 skal det bemærkes, at der allerede findes en række

tilskudsordninger målrettet naturmæssigt værdifulde arealer, særligt Natura 2000-områder.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det under bemærkningerne til lovforslaget anførte om, at

op til 25.000 ha natur ikke vil blive etableret ved ophævelse af randzoneloven, og at den for-

udsatte effekt af randzonerne som grønne korridorer vil blive mindsket som konsekvens ikke

er korrekt, idet det af bemærkningerne ligeledes fremgår, at ca. 7.000 ha af randzonearealet

forsat vil være beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og randzonerne fortsat kan anven-

des som frivilligt virkemiddel. Det anføres, at det er organisationens klare vurdering, at de ste-

der, hvor der fremadrettet vil være et ophør med udlæg af randzoner, er steder, hvor dyrk-

ningsforholdene er gunstlige, og hvor potentialet for udlæg af særlige værdifulde naturarealer

er ringe, idet arealerne her typisk er drænet og har været dyrket før randzoneloven.

Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at afsnittet afspejler, at reduktionen af na-

turarealet i Danmark ved ophævelsen af randzoneloven er op til 25.000 ha. Bemærkningerne

har ikke ført til ændringer i lovforslaget.

Ministeriet noterer sig organisationens øvrige bemærkninger til emnet.

3. Konsekvenser for vandmiljøet

Friluftsrådet bemærker, at ophævelsen vil få negative konsekvenser for vandmiljøet. Forenin-

gen anfører, at det vil klæde regeringen at have en ny regulering på plads, før man fjerner den

eksisterende regulering. Organisationen bemærker, at organisationen ser frem til, at der præ-

senteres planer for, hvordan miljøet skal kompenseres tilfredsstillede for de miljøforringelser,

der vil ske som følge af fjernelse af randzonerne og de øvrige ændringer, ministeren lægger op

til.

Naturbeskyttelse.dk bemærker, at det er rettidig omhu at have en ny natur- og miljøbeskyttel-

se på plads, inden man fjerne den gamle. Foreningen opfordrer til, at der hurtigst muligt frem-

lægges planer for de tiltag, der skal kompensere for den miljøbelastning, som bl.a. skrotning

af randzoner resulter i. Foreningen anfører, at brugen af kunstgødning, gylle og pesticider op

til rindende eller stillestående vand efter foreningens opfattelse ikke kan undgå at give forure-

ning, da det i praksis er umuligt at dyrke jorden uden at gylle, kunstgødning og sprøjtegift en-

der uden for marken. Foreningen anfører, at 10-20 meter efter foreningens opfattelse er en

absolut minimumsbeskyttelse, hvis denne direkte forurening skal reduceret. Foreningen be-

mærker, at randzonerne var et målrettet og effektivt virkemiddel, og alternativet efter for-

eningens opfattelse er flere efterafgrøder og en generel reduktion af den mængde gylle land-

bruget må udsprede på markerne, hvilket næppe står øverst på erhvervets ønskeliste. For-

eningen foreslår, at randzonerne bibeholdes og gerne udvides som obligatoriske tiltag.

Det økologiske Råd bemærker, at randzonerne pt. er den mest målrettede reguleringsform i

vandplanlægningen. Foreningen anerkender, at der potentielt kan tænkes en mere målrettet

regulering end randzonerne, så reguleringen i højere grad tager hensyn til forskellige lokale

forhold på arealerne, men det anføres, at det faglige grundlag herfor endnu ikke er færdigud-

viklet. Det anføres endvidere, at alene tætheden til vandløbene betyder, at der er tale om are-

aler med en væsentlig lavere retention og dermed en større udledning af nærringsstoffer til

vandløbene end fra arealer beliggende længere væk fra vandløbene. Foreningen henviser til, at

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om en målrettet reguleringen indeholder en

klar forudsætning om, at eksisterende regulering ikke afvikles før ny regulering er udviklet og

klar til implementering, og foreningen finder, at det er af yderste vigtighed, at det sker i den

rigtige rækkefølge. Det anføres, at med ophævelsen af randzoneloven sker afviklingen af eksi-

sterende miljøregulering netop inden et nyt reguleringsregime er udviklet og på plads. For-

eningen finder endvidere at bæredygtig udvikling aldring må underlægges økonomisk vækst,

men bør være en forudsætning for denne. Foreningen bemærker, at det efter foreningens op-

fattelse er uden for enhver tvivl, at der er betydelige miljøskadelige konsekvenser ved ophæ-

velsen af loven. Hertil kommer efter foreningens opfattelse, at den anden halvdel af randzo-

nerne fra Grøn Vækst-aftalen, som blev fjernet i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer i

2014, aldrig er blevet kompenseret, hvorfor det anføres, at de miljømæssige konsekvenser i

virkeligheden er dobbelt så store som angivet i lovforslaget. Vedrørende lovforslagets be-

mærkninger om, at randzonelovens fosforeffekt vurderes at blive modsvaret af effekten ved

den planlagte etablering af fosforvådområde og spildevandsindsatsen som følge af vandplaner-

ne 2009-2015, bemærker foreningen, at en allerede vedtaget og implementeret parallel ind-

sats efter foreningens opfattelse ikke kan kompensere for en forøget miljøbelastning som følge

af fjernelse af randzonerne. Det anføres, at fosforvådområder og spildevandsindsatsen efter

foreningens opfattelse skulle nedbringe belastninger – ikke opvejes af senere miljøforringelser.

Det anføres, at resultatet nu er en manko i forhold til målsætningerne i første generation af

vandplaner.

Danmarks Jægerforbund bemærker, at det ikke er foreningens opgave at forholde sig til meto-

der, der modvirker udvasknings af næringsstoffer fra landbruget. Det anføres, at hvis der kan

findes alternativer til randzonerne, der stadig udfører opgaven, og som samtidig er mere tåle-

lig for landbruget, så må det efter foreningens opfattelse være løsningen. Foreningen anfører

dog, at det efter foreningens opfattelse må være en betingelse at alternative virkemidler til

næringsstoffjernelse, der opfanger mindst lige så meget næringsstof som de randzoner, der

forsvinder, bringes i spil inden ophævelse af randzoneloven.

Danmarks Sportsfiskerforbund bemærker, at ved at ophæve loven skabes der et efterslæb i

indsatsen over for udledning af næringsstoffer, som randzonerne skulle medvirke til. Det anfø-

res, at det er foreningens opfattelse, at muligheden for, at landmændene forsat vil kunne bi-

beholde randzoner på frivillig basis er helt utilstrækkeligt og en løsning, der ikke giver den for-

nødne beskyttelse af vandløbene.

Dansk Ornitologisk Forening bemærker, at randzonerne er dokumenteret effektive og betyd-

ningsfulde i forhold til tilbageholdelse af nærringsstoffer og partikler fra agerjord til vandmiljø-

et. Det anføres, at det er fuldstændig uafklaret, hvilke tiltag, der stilles i stedet, så Danmark

kan leve op til målsætningerne om reduktion af kvælstofudledningen fra agerjord til vandmil-

jøet (bl.a. EU’s vandrammedirektiv). Foreningen bemærker, at fjernelsen af randzonerne der-

for vil være et alvorligt svigt i forhold til vandmiljøet i vandløb, søer og havområder.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at randzonerne er placeret specifik og målrettet

der, hvor det giver god mening i forhold til de områder, hvor randzonerne skulle have virk-

ning: kvælstof- og fosforbelastning, pesticidafstrømning og sammenhængende natur. Det an-

føres endvidere, at man desuden opnår en uproportional stor reduktion af landbrugets CO

udledning og rekreative værdier, der er knyttet til f.eks. lystfiskeri. Det bemærkes endvidere,

at lovbemærkningerne indeholder en liste med de negative miljøkonsekvenser, som en ophæ-

velse af lov om randzoner vil medføre. Foreningen finder det uacceptabelt at ophæve loven og

dermed tillade, at de berørte landmænd for lov at pløje randzonerne op, før der er fundet og

implementeret en liste tilstrækkelige virkemidler til at kompensere for den negative miljøpå-

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

virkning. Foreningen opfordrer derfor til at udsætte eller helt opgive ophævelsen af loven, ind-

til en sådan liste foreligger.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske

vandindsats er under opdatering. Kvælstofeffekten af ophævelsen af randzoneloven forventes

at blive modsvaret af effekterne af andre initiativer i den såkaldte baseline 2021, som bl.a. ud-

gøres af allerede vedtage initiativer og af den strukturelle udvikling. Ministeriet noterer sig for-

eningernes bemærkninger. De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.

Danmarks Sportsfiskerforening bemærker, at det efter organisationens opfattelse ikke er seri-

øst, at en 2 meter bræmme nu kan opfylde, hvad en 10 meter beskyttelse ikke kan. Det anfø-

res, at vandløbene i stigende omfang er belastet med rester af sprøjtemidler, der har en lang

række negative konsekvenser for vandløbenes økosystemer.

Landbrug & Fødevarer bemærker vedrørende lovforslagets bemærkninger om, at de obligatori-

ske randzoner var forudsat at skulle reducere pesticidbelastningen i vandmiljøet, at udover det

forhold, at en større del af randzonerne fortsat vil være beskyttet efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3 og/eller fortsætte som frivillige randzoner, finder organisationen at den reducerende

effekt i forhold til pesticider er begrænset, da der under godkendelsesordningen af pesticider

allerede gælder et krav om afstand til vandløb og søer på 2, 5, 10, 25 og 50 meter til vandløb,

afhængigt at det konkrete middel og dets toksikologi m.v. Ophævelse af randzonekravet burde

derfor efter organisations opfattelse ikke gøre nogen forskel i vandmiljøet, da beskyttelsen af

vandområdet allerede følger af krav til anvendelsen. KU SCIENCE bemærker, at afsnit 5 kan

udbygges med en henvisning til, at de mest kritiske pesticider allerede er udstyret med et af-

tandskrav, der er større end randzonebredden (for alphacypermetrin på 20-30 m), og fjernelse

af randzonerne vil derfor ikke betyde noget for anvendelsen af disse.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, lovforslagets afsnit 5 om miljømæssige

konsekvenser er udbygget med en beskrivelse af godkendelsesordningen for pesticider.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at randzoneloven er uden miljøeffekt. Foreningen anfører, at

det er en vildfarelse, at kvælstof fra landbruget er et af de væsentligste problemer for det dan-

ske vandmiljø. Det anføres, at der tages generelt afstand fra dette dogme, og henviser i den

forbindelse til det af foreningen vedlagte notat. Foreningen anfører endvidere, at randzonelo-

ven heller ikke har nogen positiv effekt på fosfor. Det anføres, at i forhold til fosfor, at det er

helt entydigt, at den væsentligste kilde til fosfor kommer fra spildevand, herunder fra overløb

med urenset spildevand. Det anføres endvidere, at fosfor på veldrænede jorder er hårdt bun-

det og kommer med et begrænset bidrag til vandmiljøet. Efter foreningens opfattelse er det et

konkret problem, at staten giver støtte til, at gode danske marker skal omdannes til vådområ-

der eller når danske marker pga. manglende vandløbsvedligeholdelse forsumper, da det anfø-

res, at der i disse tilfælde sker en voldsom fosformobilisering, og fosfor fra disse marker ender

i vandmiljøet.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det faglige grundlag for den danske

vandindsats for øjeblikket er under opdatering, men ministeriet noterer sig organisationens

bemærkninger. Bemærkningerne har ikke har ført til ændringer i lovforslaget.

Bæredygtigt Landbrug bemærker vedr. lovforslagets bemærkninger om konsekvenser i forhold

til randzonelovens klimaeffekter, at ophævelsen af randzoneloven er positiv i forhold til klima-

effekten, da danske landmænd ved at dyrke flere arealer kan binde mere kulstof i jorden. Det

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

anføres, at dette måske ikke lige passer ind i den måde Danmark har valgt at opgøre positive

og negative effekter på, men det anføres, at dette kan være lejlighed til at ændre på den måde

opgøres på.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriets klimaopgørelser er udarbej-

det af Aarhus Universitet ud fra de internationale standarder foreskrevet af FN, IPCC

(Intergovernmental Panel on Climate Change). Danmark følger således de standarder som re-

sten af EU og verden arbejder efter. Klimaeffekten for randzoner i forhold til almindelig dyrket

jord er af Aarhus Universitet/DCA opgjort til en reduceret drivhusgasudledning på ca. 2-4 ton

-ækv. pr. ha. Denne positive klimaeffekt vil gå tabt, når randzonernes overgår til alminde-

lig dyrkning. De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Danmarks Biavlerforening anfører, at med ophævelsen af randzoneloven fjernes muligheden

for, at gøre det danske agerland mere blomsterrigt, hvilket ville have gavnet bierne og andre

insekter, som yder en vigtig økosystemydelse, nemlig bestøvning af naturens vilde planter.

Herudover anføres det, at honningbierne yder en meget vigtig bestøvning af mange af land-

brugets og frugtavlens afgrøder – en bestøvning, som årligt bidrager med 1-3 mia. kr. til land-

brugets og frugtavlens indtjening i form af øgende udbytter og afgrøder af højere kvalitet. For-

eningen stiler sig tvivlende overfor, hvor mange hektarer af de frivillige udlagte randzoner som

alternativ til efterafgrøder, der vil blive tilsået med blomstrende, bivenlige planter. Det anføres

endvidere, fødegrundlaget i agerlandet i perioder er meget beskedent, samtidig med, at der

mangler redesteder for de vilde bier. Foreningen bemærker, at i og med at fødegrundlaget for

de bestøvende insekter forringes yderligere, er der øget risiko for, at det vil føre til reduceret

bestøvning og dermed lavere udbytter og kvalitetsforringelser for de høstede afgrøder. Det an-

føres, at dette vil betyde en reduktion i dele af råvaregrundlaget (oftest i højværdiråvarer),

hvilket næppe vil bidrage positivt til vækst og beskæftigelse.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det er muligt for landmændene inden

for reglerne for den direkte arealstøtte at etablere vildt- og bivenlige tiltag. Herudover er det

hensigten, at reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning tilpasses i 2016, således at der

frivilligt kan udlægges 3 pct. naturstriber i en mark, uden at dette skal fradrages i jordbrugs-

virksomhedens gødningskvote. Ændringen foretages bl.a. for at favorisere honningbien, og

vurderes at være mere målrettet biernes fødegrundlag end randzonerne, som ofte er domine-

ret af konkurrencestærke græsser.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at det er foreningens opfattelse, at randzonearealets stør-

relse bygger på gisninger og gætværk på grund af fejl og fejludpegninger i kortgrundlaget Det

anføres, at det forekommer svært at vurdere de økonomiske konsekvenser, når myndigheder-

ne dårligt nok kender det samlede randzoneareal. Foreningen vurderer, at de økonomiske om-

kostninger er langt større end 68 mio. kr. eller 50-100 mio. kr.

Det Økologiske Råd bemærker, at foreningen finder de erhvervsøkonomiske omkostninger ved

randzonerne kraftigt overvurderede, idet hverken arealernes relative lave dyrkningsværdi eller

randzonekompensationen er indregnet. Der henvises til lovforslagets bemærkninger om, at de

erhvervsøkonomiske omkostninger ved randzonerne i 2014 er estimeret til ca. 68 mio. kr. om

året, svarende til 2.720 kr. per ha, når der ikke tages højde for evt. kompensation og værdien

af, at randzonerne kan anvendes til opfyldelse af kravet om miljøfokusarealer (MFO) under

Grundbetalingsordningen, og henvisningen til DCA Rapport nr. 52 "Virkemiddelkatalog 2014"

(AU/KU), hvor erhvervets aktuelle omkostninger til de generelle randzoner beregnes til ca. 50-

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

100 mio. kr. Det anføres, at disse tal er beregnet ud fra gennemsnitlige dækningsbidragstab

for plante-/svine-/kvægsædskifter, og at der her ikke er taget højde for, ”at der i randzonerne

er relativt mere miljøgræs i og udenfor omdrift end for landbrugsarealet i oplandene” (Virke-

middelkataloget 2014). Det anføres endvidere, at der heller ikke er taget højde for, at randzo-

nearealerne i mange tilfælde vil være forpløjninger, hvor der generelt set er et væsentligt re-

duceret udbytte pga. kørsel og trykskader. Endelig anføres det, at den 1-årige randzonekom-

pensation på 1.200 kr./ha for græsarealer og 2.100 kr./ha for øvrige støtteberettigede arealer

(satser 2015) ikke indregnet.

Danmarks Sportsfiskerforening efterlyser en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. For-

eningen anfører, at den estimerede N-effekt på 1.100 ton svarer til N-effekten af den samlede

vådområdeindsats i vandplan 1 frem til 2015, som kosterede det offentlige mere end 1 mia.

kroner. Foreningen anfører, at foreningen har svært ved at se fornuften i at erhvervet får en

samlet økonomisk gevinst på 68 mio. kr., mens det offentlige står med en udfordring, der kan

koste mere end 1 mia. kr.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at foreningen ønsker at henlede opmærksomhe-

den på de meget store økonomiske værdier, der ligger i at satse på randonerne som et virke-

middel i at skabe bedre forhold for f.eks. lystfiskeriet. Det anføres, at randzonerne er med til

at skave både bedre biologiske og adgangsmæssige forhold i og til vandløb og søer. Det anfø-

res endvidere, at mere en 600.000 danskere bidrager i alt knap 3 mia. kr. til samfundsøkono-

miske gennem deres interesse i lystfiskeri, og at 80 pct. af disse ønsker at brugere mere tid på

deres hobby. Foreningen bemærker, at de erhvervsøkonomiske gevinster på 68 mio. kr. ved at

ophæve randzoneloven blegner ved siden af det potentiale, der ligger i at satse meget mere på

de rekreative værdier, som er knyttet til disse arealer.

Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig foreningernes synspunkter, men bemærkninger med-

fører ikke ændringer i lovforslaget. Ministeriet bemærker yderligere, at de erhvervsøkonomiske

beregninger er baseret på beregninger fra februar 2014 foretaget af Københavns Universitet,

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Randzonekompensationen er ikke medtaget i be-

regningerne, da denne fra og med 2015 er erstattet af muligheden for at anvende randzonerne

som miljøfokusområder i forbindelse med den direkte støtte til landbrugere efter grundbeta-

lingsordningen. Denne mulighed kan ikke umiddelbart værdisættes, ligesom værdien afhænger

af bedriftstype.

5. Forholdet til EU-retten

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at de danske vandplaner efter foreningens opfattelse er

massivt fejlimplementeret. Foreningen anfører i den forbindelse, at der efter foreningens op-

fattelse udpeges for mange vandløb, at der ikke i tilstrækkelig grad er foretaget målinger i

vandmiljøet for kemiske stoffer og at vurderingen af den økologiske tilstand mildest talt er

fejlbehæftet. Det anføres, at det nok er muligt at et vandløb kun kan gå mod det bedre, men

når ingen reelt kender tilstanden, så bliver tilstand såvel som målsætning det rene gætværk.

Foreningen beder om en uddybet fortolkning af EU-domstolens præjudicielle afgørelse C-

461/13. Det anføres endvidere, at foreningen finder det positivt, at det det anføres, at det er

påvirkningen af recipienten, der er afgørende for forebyggelse af forringelse som følge af lo-

vens ophævelse, men at der sker en ugrundet klapjagt på kvælstof, som efter foreningens op-

fattelse ikke er videnskabeligt dokumenteret. Foreningen finder det stærkt problematisk, at

bemærkningerne efter foreningens opfattelse åbner for, at ministeren forpligtes til at tage en

række initiativer i fremtiden.

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det Økologiske Råd bemærker, at staten er forpligtet til at fastsætte et indsatsprogram, som

tilsikrer en forbedring af tilstanden, samtidige med at de sikres, at der ikke sker forringelser af

tilstanden. Foreningen anfører, at den finder det godtgjort, at der netop sker sådanne forrin-

gelser i alle recipienter, hvorfor forringelserne skal følges af en fuldstændig og samtidig kom-

pensation. Det anføres, at kompensationen efter foreningens opfattelse kun kan ske ved tiltag,

som har fuld effekt allerede på tidspunktet, hvor den negative effekt ved fjernelse af randzo-

nerne indtræffer. Det anføres endvidere, at det er foreningens opfattelse, at nye tiltag i en

målrettet regulering, som før vil kunne få reel effekt flere år inden i en ny vandplanperiode, ik-

ke er udtryk for kompensation. Foreningen opfordrer til, at denne problematik afprøves ved en

henvendelse til EU-Kommissionen før lovens vedtagelse. Foreningen bemærker endvidere, at

habitatdirektivet kræver, at myndighederne løbende arbejder henimod, at de beskyttede arter

og naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus, og som led heri træffer passende foranstaltnin-

ger for at undgå forringelser. Foreningen anfører, at det er foreningens opfattelse, at ophævel-

sen af randzoneloven er i strid med habitatdirektivet, idet udledning af næringsstoffer medvir-

ker til at forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.

Danmarks Sportsfiskerforbud bemærker, at foreningen ikke finder beskrivelsen af overholdel-

sen af direktivforpligtelserne særligt overbevisende, og det er foreningens forventning, at EU-

Kommissionen vil være lige så nysgerrige som foreningen selv efter af se hvilke tiltag, der skal

erstatte de nu historiske beskyttelseszoner.

Naturbeskyttelse.dk bemærker, randzonerne var en del af Danmarks opfyldelse af vandram-

medirektivet, og foreningen opfordrer til, at det oplyses hvordan den fremtidige miljøindsats

udformes, og hvordan implementeringen vil se ud, hvis Danmark ikke skal risikere en sag for

EU-domstolen.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningernes

synspunkter, men at bemærkningerne ikke har ført til ændringer i lovforslaget. Kvælstofeffek-

ten af ophævelsen af randzoneloven forventes at blive modsvaret af effekterne af andre initia-

tiver i den såkaldte baseline 2021, som bl.a. udgøres af allerede vedtage initiativer og af den

strukturelle udvikling.. Det Økologiske Råd henviser til kvalitetselementer for alle vandområ-

der. Miljøvurderingen i lovforslaget er foretaget for de kvalitetselementer, der vurderes rele-

vante. Bæredygtigt Landbrug ønsker en uddybet fortolkning af dommen C-461/13. Her henvi-

ses til lovforslagets bemærkninger.

6. Forholdet til igangværende kontrol og straffesager

Bæredygtigt Landbrug anfører, det i bemærkningerne til lovforslaget bør tydeliggøres, at loven

utvetydigt angiver, at alle de kontroller, der har angået randzoner, straks annulleres og dette

straks meddeles landmændene. Det anføres endvidere, at det samtidig tydeligt bør fremgå, at

alle tiltaler og straffesager imod danske landmænd straks skal frafaldes. Herudover anføres, at

det bør angives, at hvis der er tilfælde, hvor danske landmænd har betalt en bøde i forbindelse

med den efter foreningens opfattelse ulovlige og snart ophævede randzonelov, så skal denne

bøde tilbagebetale til de respektive landmænd. Slutteligt anfører foreningen, at danske land-

mænd bør få erstatning for den tid og de ressourcer, de har brugt til bl.a. advokater, rådgivere

m.v.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet er forpligtet til at administre-

re den gældende lovgivning indtil det tidspunkt, Folketinget har vedtaget, at loven skal ophæ-

ves. Hertil kommer at randzoner efter de gældende regler om direkte betalinger til landbrugere

kan anvendes som miljøfokusområder.

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Tiltalekompetencen vedr. overtrædelse af randzonelovens regler tilkommer efter retsplejelo-

vens § 96 anklagemyndigheden, og det vil derfor være op til anklagemyndigheden, om der

skal ske frafald af allerede rejste tiltaler. Efter lovens ophævelse vil spørgsmålet om straf for

overtrædelse af randzoneloven blive reguleret efter straffelovens § 3, der har følgende ordlyd:

§ 3.

Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,

afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter

den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme

efter den ældre lov.

Stk. 2.

Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idøm-

te, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foran-

staltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.

De i høringssvaret anførte betragtninger vedr. lovens gyldighed er genstand for behandling i

foreningens sagsanlæg mod staten. Miljø- og Fødevareministeriet afstår derfor fra at kommen-

tere mere indgående på de anførte betragtninger vedr. dette punkt.

De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.

7. Offentlighedens adgang til landbrugslandskabet bortfalder

Friluftsrådet bemærker, at organisationen som en rekreativ organisation beklager at en af de

få forbedringer af befolkningens adgang til landbrugsarealet bortfalder. Foreningen giver ud-

tryk for en forventning om, at der fremlægges klare planer for, hvordan reduktionen af befolk-

ningens adgang til det åbne land ved en ophævelse af lov om randzoner vil blive kompenseret

af andre tiltag, der sikrer befolkningen adgang til landbrugslandskabet.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at offentligheden adgang til udyrkede

arealer jf. naturbeskyttelseslovens § 24 ikke ændres af randzonelovens ophævelse. Der vil

fortsat være adgang til visse af de arealer, der tidligere var omfattet af randzoneloven, hvis

arealerne henligger som udyrkede i den forstand, at arealerne fremstår med alsidig plante-

vækst, hvilket beror på en konkret vurdering , og der i øvrigt er lovlig adgang til arealerne.

I forhold til spørgsmålet om kompenserende naturtiltag henvises der til afsnit 2 ovenfor vedrø-

rende naturpakken.

8. Kompenserende ordninger ved lovens ophævelse

Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der prioriteres, udevides og åbnes for tiltag, som til-

godeser de bestøvende insekters fødegrundlag igennem hele sæsonen. Foreningen anbefaler

endvidere, at der iværksættes initiativer, der giver incitament til at vælge ordninger, der øger

biernes fødegrundlag. Foreningen henviser til NaturErhvervstyrelsens liste over bivenlige plan-

ter, som kan tjene som inspiration i fremtidige ordninger.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at det er muligt for landmændene inden

for reglerne for den direkte arealstøtte at etablere vildt- og bivenlige tiltag. Herudover er det

hensigten, at reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning tilpasses i 2016, således at der

kan udlægges 3 pct. naturstriber i en mark, uden at dette skal fradrages i jordbrugsvirksom-

hedens gødningskvote. Ændringen foretages bl.a. for at favorisere honningbien, og vurderes at

være mere målrettet biernes fødegrundlag end randzonerne, som ofte er domineret af konkur-

rencestærke græsser.

Det Økologiske Råd bemærker, at der i forslag til ændring af Landdistriktsprogrammet 2014-

2020, som er i høring parallelt med nærværende lovforslag, er afsat midler til kompenserede

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

foranstaltninger. Det anføres således, at der er afsat 20 mio. kr. i 2016 til minivådområder

samt 10 mio. kr. til Miljøteknologi som kompensation for randzoner i 2017. Foreningen anfø-

rer, at det er foreningens opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for effekten af dis-

se tiltag, men at en sådan indsats umiddelbart vurderes til dels at være utilstrækkelig, dels at

den fornødne effekt opnås længe efter at skaderne ved en påregnet fjernelse af randzonerne i

foråret 2016 er indtruffet.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig foreningens

synspunkter. De anførte bemærkninger medfører ingen ændringer i lovforslaget.

9. Frivillige randzoner som alternativ til efterafgrøder og som miljøfokusområder

Landbrug & Fødevarer bemærker, at organisationen finder det positivt, at landbrugere frivilligt

kan anlægge randzoner, hvor dette viser sig hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt med

henblik på at opfylde de grønne krav i reglerne om direkte betalinger og snarest muligt som al-

ternativ til efterafgrøder. Det anføres, at det i den forbindelse er nødvendigt, at det er gen-

nemskueligt og meningsfyldt hvilke betingelser, som gælder i forhold til at få godskrevet ud-

læg af randzoner under de to forskellige regelsæt. Organisationen opfordrer til, at randzoner,

der udlægges efter gødskningslovens regler også kan indgå som miljøfokusarealer (såkaldte

MFO-randzoner), som er del af de grønne krav i reglerne om direkte betalinger til landbrugere.

På den måde skabes den nødvendige logik og sammenhæng mellem miljøreglerne, som land-

manden skal leve op til.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at bemærkningerne ikke retter sig mod det

foreliggende lovforslag, men derimod til kravene om direkte til støtte til landbrugere efter

grundbetalingsordningen og efterafgrødereglerne i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af

gødning og om plantedække.

NaturErhvervstyrelsen, der administrerer de to regelsæt, har oplyst, at reglerne allerede i dag i

videst muligt omfang er ensrettet med henblik på at skabe den nødvendige gennemskuelighed

for landbrugerne. Det skal dog bemærkes, at reglerne om miljøfokusområder er forordningsre-

guleret, og forordning 1307/2013, som ændret ved 639/2014, bilag II, indebærer, at det alene

er randzonearealer, der støder op til bedriftens omdriftsareal, der kan medregnes som MFO-

randzone med en vægtningsfaktor på 1,5. Vægtningsfaktoren betyder, at 1 hektar randzone

svarer til 1,5 hektar miljøfokusområde.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at foreningen finder det fint at der er flere valgmuligheder

for at opfylde MFO-kravet. Foreningen anfører dog, at det store problem er, at danske land-

mænd er afskåret fra at bruge de muligheder, der fremgår af landbrugsforordningerne som

f.eks. enkeltstående træder, træer på række og meget mere. Det anføres endvidere, at Dan-

mark overimplementerer MFO-kravet, og at danske landmænd presses ud i dårlige løsninger

såsom brak, randzoner og MFO-afgrøder. Foreningen bemærker, at ingen af delene har nogen

særlig entydig gavnlig generel miljøeffekt, men bebyrder landbruget. Foreningen opfordrer til

at Danmark straks bør indføre, at danske landmænd kan bruge alle forordningen muligheder

for at opfylde MFO-kravene, og at landmændene selv må fastlægge bredden på randzonen i

MFO-sammenhæng.

Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at bemærkningerne ikke retter sig mod det

foreliggende lovforslag, men derimod til reglerne om direkte til støtte til landbrugere efter

grundbetalingsordningen. Foreningens bemærkninger adresseres derfor ikke yderligere.

L 59 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

10. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at der stilles krav om, at randzonerne kun kan være et

alternativ til efterafgrøder, såfremt de etableres med mindst 3 meter bred bræmme ind mod

omdriftsarealet tilsået med bivenlige planter. Foreningen bemærker endvidere, at flere bivenli-

ge planter udmærker sig ved at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra jorden. Det anfø-

res, at honningurt eksempelvis er i stand til at optage en del kvælstof og overskydende forfor

fra jorden. Foreningen understreger dog, at det er af afgørende vigtighed, at de bivenlige

fangplanter får lov at blomstre. Det anføres, at der derved fås en reduktion i udvaskningen af

næringsstoffer, samtidig med at planterne udgør en attraktiv fødekilde for bl.a. honningbier og

vilde bier.

Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der er behov for at landbruget kan få lov at gøde efter li-

gevægtsprincippet. Det anføres, at gødskning efter ligevægtsprincippet udgør efter foreningens

opfattelse den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade miljø-

et. Det bemærkes, at reguleringen naturligvis skal baseres på målinger. Foreningens anfører,

at foreningens model efter foreningens estimat kan levere en vækst på 34 procent, 34 milliar-

der på betalingsbalancen og dertil 35.000 nye jobs.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at de fremsatte bemærkninger ikke retter

sig mod det foreliggende lovforslag, men angår reguleringen efter lov om jordbrugets anven-

delse af gødning og om plantedække. Foreningernes bemærkninger adresseres derfor ikke

yderligere.

11. Målrettet regulering

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der med sigte på evt. brug af frivillige randzoner som

virkemiddel i en kommende målrettet regulering inddrages viden om, hvor det ud fra et miljø-

og naturmæssigt perspektiv er hensigtsmæssigt at udlægge frivillige randzoner, således at det

ikke alene begrænses af en zone op til 20 meter, som alternativet braklagte arealer langs

vandløb og søer i § 8 i bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag ud-

stedt i medfør af bl.a. gødskningslovens §§ 18-19. Det anføres endvidere, at det er vigtigt at

inddrage de lokale hydrologiske forhold sm bl.a. er påpeget af Aarhus Universitet.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig organisationens

bemærkninger. Forslaget vil indgå i de videre overvejelser om udformningen af den fremtidige

mere målrettede regulering.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at danske landmænd bør få mulighed for at måle sin udledning

og støtte ret på målinger.

Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at de fremsatte bemærkninger ikke retter

sig mod det foreliggende lovforslag, og de fremsatte bemærkninger adresseres derfor ikke

yderligere.