Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. april 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 58 – Forslag til lov om ændring af lov
om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø- og genteknologi
(Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.) stillet den 20. april 2016 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 58
”Ministeren bedes oplyse, hvilke muligheder Barosso-direktivet giver for nationale beslutninger om
midlertidigt forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder, samt hvorvidt der er nogle EU-lande, der på
nuværende tidspunkt har vedtaget et generelt forbud mod dyrkning af GMO-afgrøder ud fra de
direktiver der er grundlaget for lovforslaget”.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for NaturErhvervstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det fremgår af Barroso-direktivets artikel 1, nr. 2, at en medlemsstat, der agter at forbyde eller
begrænse dyrkningen af en GMO, skal fremsende udkastet til forbuddet eller begrænsningen samt de
påberåbte grunde til Kommissionen. I en periode på 75 dage fra fremsendelsen af udkastet må
medlemsstaten ikke vedtage og gennemføre forbuddet. I den samme periode skal den pågældende
medlemsstat endvidere sikre, at den pågældende GMO ikke bliver dyrket. Dette foreslås med
lovforslaget implementeret ved, at der kan nedlægges et midlertidigt forbud mod dyrkning.
Med hensyn til spørgsmålet om et generelt forbud imod GMO-dyrkning, så fremgår det af Barroso-
direktivets artikel 1, nr. 2, at en medlemsstat kan begrænse eller forbyde dyrkningen ”af
en GMO eller
af en gruppe af GMO’er defineret ved afgrøde eller egenskab, til hvilke der tidligere er givet tilladelse
i overensstemmelse med del C i dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003”.
Barroso-
direktivet indeholder således ikke hjemmel til, at et forbud mod dyrkning af GMO’er kan være
generelt. Som det fremgår af bemærkningerne til L58, så er det Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at et generelt forbud vil være uforeneligt med udsætningsdirektivet som ændret ved
Barroso-direktivet og Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det skyldes, at
fastsættelse af nationale forbud forudsætter iagttagelse af det almindelige EU-retlige
proportionalitetsprincip, hvilket igen fordrer en konkret afvejning mellem på den ene side frihandels-
og konkurrencehensyn og på den anden side eventuelle modstående dokumenterbare
samfundsmæssige hensyn.
Styrelsen er imidlertid vidende om, at nogle EU-lande har truffet nationale politiske beslutninger om
at undgå GMO-dyrkning på deres territorier. Dette er tilfældet i Frankrig, Grækenland, Letland,
Litauen, Ungarn og Østrig, jf. besvarelse MOF spørgsmål 121 alm. Del, samling 2015-16”.
Esben Lunde Larsen
/
Line Andersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk