Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 58
Offentligt
Ændringsforslag til L 58 om forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk
modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi
Ændringsforslag
Af {}
Til § 1
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 2 indsættes efter overskriften før § 3:
Ȥ
2 a.
I forbindelse med ansøgning om tilladelse af en genetisk modificeret afgrøde til dyrkning,
forelægger miljø- og fødevareministeren et af Folketinget nedsat udvalg en indstilling om der skal
anmodes om udelukkelse fra det geografiske anvendelsesområde i ansøgningen. Kan udvalget ikke
tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for genetisk modificerede afgrøder omfattet af § 9, stk. 2 og 5, i
lov om miljø og genteknologi.««
[Forelæggelse af indstilling om dyrkningsundtagelse]
2)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§ 4
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ministeren forelægger et af Folketinget nedsat udvalg en indstilling om der skal fastsættes
regler efter stk. 1. Kan udvalget ikke tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget
ministeren om begrundelsen herfor.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Forelæggelse af indstilling om begrænsning af eller forbud mod dyrkning]
3)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§ 4, stk. 2,
der bliver
stk. 3,
ændres »Stk. 1« til: »Stk. 1-
2« og »§ 9« ændres til: »§9, stk. 2 og 5,«.
[Konsekvensændring]
Til § 2
4)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 9 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af en genetisk modificeret organisme til
dyrkning, der er omfattet af § 9, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, forelægger miljø- og fødevareministeren et
af Folketinget nedsat udvalg en indstilling om der skal anmodes om udelukkelse fra det geografiske
anvendelsesområde i ansøgningen. Kan udvalget ikke tilslutte sig ministerens indstilling,
underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.«
[Forelæggelse af indstilling om dyrkningsundtagelse]
5)
I den under
nr. 7
foreslåede affattelse af
§ 17 a
indsættes som
stk. 2:
L 58 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at alle GMO-sager omfattet af forslaget skal forelægges for Miljø- og Fødevareudvalget før godkendelse, til miljø- og fødevareministeren
»Stk.
2.
Ministeren forelægger et af Folketinget nedsat udvalg en indstilling om der skal fastsættes
regler efter stk. 1. Kan udvalget ikke tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget
ministeren om begrundelsen herfor.«
[Forelæggelse af indstilling om begrænsning af eller forbud mod dyrkning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter artikel 26b, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer (herefter udsætningsdirektivet), kan en medlemsstat under
tilladelsesproceduren for en given GMO eller ved fornyelsen af tilladelsen kræve, at det geografiske
anvendelsesområde i tilladelsen tilpasses med det resultat, at dyrkning skal være udelukket på hele
eller dele af den pågældende medlemsstats område.
Kravet skal meddeles EU-Kommissionen (herefter Kommissionen) senest 45 dage fra datoen for
modtagelsen af Den Europæiske Fødevareautoritets udtalelse, jf. artikel 6, stk. 6 eller artikel 18, stk.
6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (herefter GMO-forordningen).
Den foreslåede bestemmelse til § 2 a i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder
(herefter sameksistensloven) indebærer, at miljø- og fødevareministeren inden for 45-dagesfristen
skal forelægge Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg sin indstilling til, om der i forbindelse med
en konkret ansøgning om tilladelse af en GM-afgrøde til dyrkning efter GMO-forordningen skal
anmodes om udelukkelse fra det geografiske anvendelsesområde i ansøgningen. Kan udvalget ikke
tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor.
For så vidt angår ansøgninger under udsætningsdirektivet, der er omfattet af § 9, stk. 2 og 5, i lov
om miljø og genteknologi (herefter genteknologiloven), henvises der til den lignende bestemmelse i
ændringsforslagets nr. 4 til § 9 a, stk. 2, i genteknologiloven.
Til nr. 2
Efter artikel 26b, stk. 4, skal en medlemsstat, der agter at fastsætte begrænsninger af eller forbud
mod dyrkning af genetisk modificerede afgrøder, jf. den foreslåede affattelse af sameksistenslovens
§ 4, der angår tilladelse under GMO-forordningen, meddele Kommissionen et udkast til disse
foranstaltninger og de påberåbte grunde.
Den foreslåede bestemmelse til sameksistenslovens § 4, stk. 2, indebærer, at miljø- og
fødevareministeren skal forelægge Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg sin indstilling til, om der
L 58 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at alle GMO-sager omfattet af forslaget skal forelægges for Miljø- og Fødevareudvalget før godkendelse, til miljø- og fødevareministeren
skal fastsættes begrænsninger eller forbud mod dyrkning af godkendte genetisk modificerede
afgrøder efter GMO-forordningen, herunder det faglige grundlag herfor. Kan udvalget ikke tilslutte
sig ministerens indstilling, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor.
For så vidt angår begrænsning af eller forbud mod dyrkning af genetisk modificerede organismer,
der er omfattet af § 9, stk. 2 og 5, i genteknologiloven, henvises der til den lignende bestemmelse i
ændringsforslagets nr. 5 til genteknologilovens § 17 a, stk. 2.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede tilføjelse af et nyt stykke 2 til den
foreslåede bestemmelse i § 4 i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf.
ændringsforslagets nr. 2.
Til nr. 4
Efter udsætningsdirektivets artikel 26b, stk. 1, kan en medlemsstat under tilladelsesproceduren for
en given GMO eller ved fornyelsen af tilladelsen kræve, at det geografiske anvendelsesområde i
tilladelsen tilpasses med det resultat, at dyrkning skal være udelukket på hele eller dele af den
pågældende medlemsstats område. Kravet skal meddeles Kommissionen senest 45 dage fra datoen
for videresendelse af den vurderingsrapport, der skal udarbejdes efter udsætningsdirektivets artikel
14, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse til genteknologilovens § 9 a, stk. 2, indebærer, at miljø- og
fødevareministeren inden for 45-dagesfristen skal forelægge Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
sin indstilling til, om der i forbindelse med en konkret ansøgning om tilladelse til udsætning med
henblik på markedsføring af en GMO til dyrkning, der er omfattet af genteknologilovens § 9, stk. 2,
nr. 2, og stk. 5, skal anmodes om udelukkelse fra det geografiske anvendelsesområde i ansøgningen.
Kan udvalget ikke tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget ministeren om
begrundelsen herfor.
Til nr. 5
Efter artikel 26b, stk. 4, skal en medlemsstat, der agter at fastsætte begrænsninger af eller forbud
mod dyrkning af genetisk modificerede organismer, jf. den foreslåede affattelse af
genteknologilovens § 17 a, der angår tilladelse under udsætningsdirektivet, jf. genteknologilovens §
9, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, meddele Kommissionen et udkast til disse foranstaltninger og de påberåbte
grunde.
Den foreslåede bestemmelse til genteknologilovens 17 a, stk. 2, indebærer, at miljø- og
fødevareministeren skal forelægge Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg sin indstilling til, om der
L 58 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at alle GMO-sager omfattet af forslaget skal forelægges for Miljø- og Fødevareudvalget før godkendelse, til miljø- og fødevareministeren
skal fastsættes begrænsninger eller forbud mod dyrkning af godkendte genetisk modificerede
organismer under udsætningsdirektivet, herunder det faglige grundlag herfor. Kan udvalget ikke
tilslutte sig ministerens indstilling, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor.