Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, 25. november
Sagsnr.: 2015-9961
Dok.nr.
Miljø- og fødevareministerens foreløbige besvarelse af spørgsmål 1 til L 58
(Forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede
afgrøder og lov om miljø og genteknologi), stillet den 13. november 2015 af
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november 2015 fra Økologisk
landsforening, jf. L 58 – bilag 2”
Svar:
Jeg har modtaget et bidrag fra NaturErhvervstyrelsen, som jeg skal henholde mig til:
”Økologisk Landsforenings høringssvar indeholder blandt andet en række generelle
bemærkninger til lovforslaget. Herudover indeholder høringssvaret, jf. bilag (af 28.
september 2010) vedlagt høringssvaret, en række specifikke bemærkninger, der om-
fatter i alt ni kritikpunkter. De første syv punkter relaterer sig til risikovurderingen, der
foretages i forbindelse med godkendelse af en GMO. De resterende to punkter angår
forurening af frø med GMO i Tyskland samt den danske kontrol med GMO i økologiske
råvarer og foderblandinger.
For så vidt angår de generelle bemærkninger skal NaturErhvervstyrelsen henvise til
tidligere oversendte notat af 12. oktober 2015 om høringssvar vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om
miljø og genteknologi, jf. bilag 1. For så vidt angår de specifikke bemærkninger skal
NaturErhvervstyrelsen, med hensyn til punkterne 1-7, henvise til vedlagte bidrag af
16. november 2015 fra Fødevareinstituttet, DTU, indhentet via Fødevarestyrelsen, jf.
bilag 2. Med hensyn til punkt 8 må NaturErhvervstyrelsen vende tilbage, da det endnu
ikke har været muligt at fremskaffe data. Med hensyn til punkt 9 henvises til vedlagte
notits, udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen, jf. bilag 3.”
Eva Kjer Hansen
/ Mathias Borritz Milfeldt
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk