Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 58 Bilag 2
Offentligt
Økologisk Landsforening
Ledelsessekretariatet
SK/28. september 2010
Ufuldstændigt godkendelsesgrundlag for GMO afgrøder og ukontrolleret spredning
Økologisk Landsforening redegør i nedenstående for ni forhold, som, foreningen mener,
giver anledning til at konkludere, at det under de nuværende forhold ikke er muligt at
godkende GMO afgrøder til markedsføring, idet der ikke foreligger et grundlæggende
forsvarligt godkendelsesgrundlag.
1. Kontrol med forskning og censur på publicering af forskningsresultater
En klage fra 24 amerikanske majs-insektforskere til det amerikanske Environmental
Protection Agency (EPA), som er ansvarlig for godkendelse af GM planter i USA, viser, at
GMO-frøfirmaerne udøver kontrol med hvilke undersøgelser, de tillader forskere at
gennemføre, og at firmaerne endvidere udøver censur over hvilke af forskernes resultater,
der må publiceres. Forskerne skriver direkte, at EPA dermed ikke kan regne med, at den
publicerede forskning er dækkende for de problemstillinger, som en risikovurdering bør
omfatte.
Klagen til EPA har medført, at GMO-frøfirmaerne er blevet stærkt kritiseret. Men ud af de
11 GMO-frøfirmaer, der er aktive på det amerikanske marked, har kun Monsanto på visse
måder forbedret de amerikanske forskeres muligheder for at lave fri forskning. De ti andre
firmaer har ikke ændret politik og Monsanto har heller ikke ændret på deres politik
overfor forskning i EU.
Frøfirmaerne styrer forskningen ved kun at tillade forskere at anvende deres frø, efter at
frø-firmaet har godkendt projektet.. Frøfirmaerne forlanger herudover, at forskerne
underskriver en kontrakt, som kun giver forskerne tilladelse til at publicere de
forsøgsresultater, som frø-firmaet har godkendt. Herved kan frøfirmaet censurere
forskningsresultaterne. Danske forskere har oplevet tilsvarende betingelser for deres
forskning.
Frøfirmaet har dermed fuldstændig kontrol med hvilke forskningsinstitutioner og forskere,
der udfører forsøg, hvilke forsøg der gennemføres, og hvilke data fra forsøgene, der
publiceres.
 L 58 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 13/11-15 fra Økologisk Landsforening
1567624_0002.png
Da størstedelen af den forskning, som danner grundlag for at risikovurdere GMO afgrøder,
foregår i USA, er kontrol og censur i USA også et stort problem for landene i EU.
Censuren på forskningen betyder endvidere, at der heller ikke kommer nye resultater fra
forskning i anvendelsen af afgrøden, efter den er godkendt første gang. Disse
forskningsresultater som evt. kunne afdække problemer, som ikke var fremkommet i den
forskning, som frøfirmaerne selv betalte for i forbindelse med godkendelse af sorten
kunne være meget væsentlige i forbindelse med en fornyelse af en eksisterende
godkendelse af en GMO afgrøde.
Se mere på nedenstående links:
www.nature.com/nbt/journal/v27/n10/full/nbt1009-880.html
http://e360.yale.edu/content/feature.msp?id=2273
2. Korte forsøgsperioder på max 90 dage er ikke tilfredsstillende
EFSA har i et omfattende review af den videnskabelige litteratur klart dokumenteret, at
kortvarige dyreforsøg har væsentlige begrænsninger, selv når der i f.eks. lægemiddeltest
anvendes høje doser. Når der laves forsøg med GMO foder strækker disse forsøg sig over
max 90 dage. Derudover indgår GMO foderet kun med den andel, som det vil indgå med i
en normal foderplan. Det er et utilstrækkeligt til at afdække, om GMO afgrøderne kan
have utilsigtede virkninger som for eksempel, at de er allergifremkaldende, eller at de
påvirker dyr eller menneskers fertilitet ved længere tids anvendelse.
Hvis forsøgene skal kunne afdække eventuelle bivirkninger på sundhed, er det efter
Økologisk Landsforenings mening nødvendigt at kræve, at forsøgene kører over længere
perioder.
Se mere på nedenstående link.
http://www.efsa.europa.eu/EFSA/DocumentSet/gmo_report_feedingtrials.pdf
3. EFSA bortforklarer signifikante forskelle
EFSA tager ikke resultaterne af de gennemførte dyreforsøg alvorligt.
Der anvendes i dag kun få dyr i de dyreforsøg, der gennemføres i forbindelse med
 L 58 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 13/11-15 fra Økologisk Landsforening
forskning i GMO afgrøder. Forskellene mellem små forsøgsgrupper skal være forholdsvis
markante, hvis de skal være signifikant forskellige. Økologisk Landsforening finder det
derfor meget kritisabelt, når det viser sig, at EFSA næsten konsekvent bortforklarer alle
signifikante forskelle med mere eller mindre plausible begrundelser.
4. EFSA varetager EU's forsigtighedsprincip på en uforsigtig måde
Det er ikke muligt at styre, hvor nye gener skal indlejres. Det nye gen sætter sig normalt
ind på et sted, hvor det ødelægger et af plantens eksisterende gener. Ved en
efterfølgende sikkerhedsrutine kortlægges de ødelagte genstumper, og det undersøges,
hvilke proteiner disse genstumper potentielt vil producere. De nye proteiner er
utilsigtede og biologisk ukendte, hvilket medfører, at det er nødvendigt at lave egentlige
fodringsforsøg for at få viden om disse stoffers individuelle biologiske virkning.
Det er standard at undersøge, om de nye proteiner ligner kendte allergifremkaldende
stoffer, men det bliver ikke undersøgt, om de nye stoffer kan være nye
allergifremkaldende stoffer, eller om de f.eks. kan have hormonlignende effekt og påvirke
fertiliteten hos dyr eller mennesker.
Det er ikke tilstrækkeligt kun at se på, om de nye proteiner ligner kendte
allergifremkaldende stoffer. Biologiske stoffers mulige skadevirkning på celler og væv kan
være langt mere omfattende, de kan f.eks. have hormonlignende virkning. For at der kan
være tale om en egentlig risikovurdering på sundhed, er det nødvendigt at etablere
længerevarende dyreforsøg, og at afdække mere end lighed til kendte allergifremkaldende
stoffer.
5. EFSA overholder ikke forudsætningerne for at opnå godkendelse efter
”substantial equivalence” proceduren
Den eksisterende EFSA procedure for godkendelse af GMO afgrøder anvender med
henvisning til begrebet ” substantial equivalence” stærkt reducerede krav til
risikovurdering. Substantial equivalence kan anvendes, når det vurderes, at de
traditionelle og gensplejsede sorter i al væsentlighed er ens.
En forudsætning for at kunne antage, at en genetisk modificeret plante i al væsentlighed
er ens med en ikke splejset sort er, at der ikke er indsplejset gener, som kan være
sygdomsfremkaldende herunder allergifremkaldende.
Økologisk Landsforening forventer derfor, at når godkendelsen køres efter ”substantial
equivalence”, så skal der foreligge dokumentation for, at de gener, der splejses ind, ikke
kan være sygdomsfremkaldende.
 L 58 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 13/11-15 fra Økologisk Landsforening
1567624_0004.png
Økologisk Landsforening kan imidlertid konstatere at afgrøder, hvor der er sat gener ind
for produktion af Bt toksinet også godkendes efter ”substantial equivalence” proceduren,
selvom det er videnskabeligt dokumenteret, at Bacillus Thuringiensis er
allergifremkaldende.
En dansk hollandsk undersøgelse publiceret i 2004 viser, at 23-29% af de medarbejdere,
der blev udsat for bakterien under deres arbejde i drivhuse, udviste allergiske reaktioner
overfor Bacillus Thuringiensis.
Økologisk Landsforening har på den baggrund ikke tillid til, at EFSAs udtalelser er baseret
på et dækkende grundlag. Og der er ingen grund til at tro, at EFSA har forholdt sig til, om
der er basis for at anvende proceduren for ”substantial equivalence” i forbindelse med
andre afgrøder, hvor der for eksempel er anvendt gener fra vira og bakterier f.eks. Coli.
Se mere på nedenstående link:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15376210
6. EFSA tager ikke hensyn til de særlige forhold i fordøjelsen af protein hos kvæg
og høns
Det gentages i stort set alle EFSA ”videnskabelige udtalelser” om GMO afgrøder, at de nye
proteiner som i f.eks. Bt-afgrøder, at Bt toksin hurtigt inaktiveres ved kontakt med mave-
væskerne, og at deres mulige allergifremkaldende virkning derfor ikke er undersøgt ved
fodringsforsøg.
Hos både kvæg og høns har foderet imidlertid en lang opholdstid i dyret, før foderet når
frem til mavesækken, hvor den lave PH og de aktive enzymer kan denaturerer og
nedbryde proteinerne. En lang opholdstid i dyret, hvor de nye proteiner, som f.eks.
toksiner ikke er nedbrudt, muliggør betydelig interaktion mellem de aktive toksiner og
dyrets slimhinder og immunforsvar.
Da f.eks. soja, bomuldsfrøkager og majs anvendes til foder til f.eks. høns og kvæg, bør der
gennemføres videnskabelige undersøgelser af Bt toksins virkning på disse dyr, før disse
afgrøder evt. godkendes til markedsføring.
7. Afklaring af patenterede geners mulige skadevirkning
Der bliver løbende publiceret ny viden, som dokumenterer nye problemstillinger ved GM-
afgrøder. Inden for de seneste år, er der f.eks. blevet publiceret flere videnskabelige
artikler, der viser, at de patenterede gener kan findes i kød og i mælk fra de dyr, der spiser
 L 58 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 13/11-15 fra Økologisk Landsforening
1567624_0005.png
GMO-foder. EFSA har på et meget spinkelt teoretisk og delvist forældet grundlag afvist, at
det forekommer. Animalske produkter fra dyr, der fodres med GMO foder skal derfor
heller ikke GMO mærkes.
Den nye viden bør imidlertid give anledning til, at der laves nye risikovurderinger i forhold
til indtagelse af animalske produkter fra dyr, der er fodret med GMO foder. Ligeledes må
det være nødvendigt at sikre, at animalske produkter fra dyr, der er fodret med GMO
afgrøder bliver mærket, inden afgrøderne kan markedsføres.
Se mere på nedenstående links:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16506822
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16245168
www.efsa.europa.eu/en/scdocs/scdoc/744.htm
http://www.thaiscience.info/Article%20for%20ThaiScience/Article/2/Ts-
2%20availability%20of%20genetically%20modified%20soybean%20meal%20in%2
0rainbow%20trout%20oncorhynchus%20mykiss%20diets.pdf
8. Forurening af frø med GMO – både godkendte og ikke godkendte sorter
De forholdsregler, der burde tages for at sikre GMO fri såsæd til de GMO frie
produktioner, ser ikke ud til at være effektive. Der foreligger erfaringer, der viser, at der er
hyppige forureninger. Det nuværende stikprøveprogram er ikke er tilstrækkeligt til at
undgå, at der sendes GMO frø ud i handlen, og at såsæd både forurenes med godkendte
og ikke godkendte GMO afgrøder. Stikprøvekontroller i Tyskland i 2009 og 2010
gennemført på ca. 5% af alle partier med majs såsæd, har vist, at 5-6% af de undersøgte
partier majs såsæd var forurenet med gensplejset majs. GMO forureningen stammede
fra i alt otte forskellige typer GM-majs, og forureningen blev påvist i ca. 20 forskellige
majssorter. Det skal nævnes, at der kun er én sort, der er godkendt til markedsføring i EU,
dvs. syv af de otte GMO majssorter, der optrådte i såsæden er ikke tilladt til dyrkning i EU.
EU har generelt en 0 tolerance for GMO-forurening af såsæd. Derfor blev næsten alle de
opdagede forurenede såsædspartier kasseret, men to partier var allerede solgt, inden
resultaterne blev analyseret. På baggrund af ovenstående fund må det konkluderes, at det
er sandsynligt, at der er frigivet mere end 300 partier majs-såsæd til produktion i
Tyskland, selv om de har været forurenet med GMO.
Den forurenede majs var importeret fra seks lande: Argentina, Canada, Chile, Frankrig,
Rumænien og Ungarn. Fra det tidspunkt en sort er udviklet af et frøfirma til, at der er
opformeret tilstrækkelig såsæd til, at den kan afsættes kommercielt har sorten været
dyrket i flere lande på hver sin side af jordkloden. Forureningen kan derfor opstå mange
 L 58 - 2015-16 - Bilag 2: Henvendelse af 13/11-15 fra Økologisk Landsforening
1567624_0006.png
steder både under fremavlen og under transport og lager og den opformeringskæde, der
anvendes, gør det sværere at styre en adskillelse mellem GMO og ikke GMO såsæd.
Se mere på nedenstående links:
www.bioland.de/fileadmin/bioland/file/bioland/Startseite/Verzeichnis_Maissaatg
utverunreinigung_final_9_6_2010.pdf
www.sortinfo.dk/Oversigt.asp
9. Økologiske råvarer og foderblandinger forurenes med GMO
Andelen af økologiske råvarer til foder og foderblandinger der er forurenet med GMO
stiger. Stigningen indtræder efter, at GMO forekomsterne i en årrække har været faldende
da foderstofvirksomhederne indførte procedurer, der skulle sikre en bedre adskillelse
under transporten og på fabrikkerne. Indsatsen bestod blandt andet i øget anvendelse af
analyser, inden råvarerne kommer ind på fabrikkerne, øget rengøring, skylleprogrammer
og etablering af foderstoffabrikker, der kun håndterer økologisk foder. I 2008 er GMO
forekomsten imidlertid steget. I 2008 fandt Plantedirektoratet, der står for
myndighedernes GMO overvågning, GMO i 17,3 % af råvareprøverne og i 6,1 % af
foderblandingerne. Stigningen følger en øget GMO dyrkning i de lande hvorfra, der
importeres foder.
Se mere på nedenstående links:
Plantedirektoratets GMO kontrol
GMO forurening stiger