Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 58 Bilag 1
Offentligt
1567307_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Institution: NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen
Enhed/initialer:
Jura/DONI; Miljø & Biodiversitet/LBO/NAAN/KMKRPE; Pesticider og Gentek-
nologi/SOEMJ
Dato:
12. oktober 2015
Til Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
Notat om høringssvar vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder
og lov om miljø og genteknologi
Lovforslaget om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder (herefter
"sameksistensloven") og lov om miljø og genteknologi (herefter "genteknologiloven") er en op-
følgning på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om æn-
dring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse el-
ler forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område (herefter
Barroso-direktivet).
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring i perioden den 2. september 2015 til den 30.
september 2015 hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, jf. den vedlagte hø-
ringsliste. Der er i forbindelse med høringen modtaget substantielle bemærkninger fra følgende
interessenter: Frie bønder - Levende Land, DI Fødevarer, Biodynamisk Forbrugersammenslut-
ning, Landbrug & Fødevarer, NOAH, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Natur-
fredningsforening.
Overordnet har de nævnte interessenter følgende bemærkninger til lovforslaget:
Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at lovændringerne er udtryk for overimplemente-
ring, og at anvendelse af forbudsbemyndigelserne indebærer en risiko for overtrædelse af
samhandelsreglerne. DAKOFO anbefaler, at der ikke gennemføres de foreslåede ændringer i
hhv. sameksistensloven og genteknologiloven. DI Fødevarer anbefaler, at Danmark ikke benyt-
ter sig af de undtagelsesmuligheder, som lovforslaget åbner for. NOAH ser positivt på lovæn-
dringerne, og påpeger at det er vigtigt at være bevidst om at anvende den mulighed, lovæn-
dringen giver, da en ikke-handling vil være en accept af dyrkningen af GM-afgrøder på dansk
jord. Organisationen anbefaler at anvende muligheden for forbud i stedet for dyrkningsundta-
gelse ved at spørge ansøgervirksomhederne. Fri Bønder – Levende Land anbefaler et fuld-
stændigt forbud mod dyrkning af GMO’er i Danmark. Biodynamisk forbrugersammenslutning
anbefaler, at der i Danmark alene dyrkes biodynamisk/økologisk. Danmarks Biavlerforening
understreger vigtigheden af, at der tages særligt hensyn til bier og for risikoen for GMO ind-
hold i honning samt at der til enhver tid eksisterer den størst mulige selvbestemmelse for
medlemsstaterne for at begrænse eller forbyde dyrkning af GM-afgrøder. Danmarks Naturfred-
ningsforening er tilfreds med, at Danmark kan komme til at udnytte de muligheder, der ligger i
Barroso-direktivet, og at det giver ministeren mulighed for at imødekomme det flertal i
Folketinget, der ønsker at kunne træffe nationale beslutninger på området.
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0002.png
Mere konkret berører høringssvarene følgende punkter:
1. Overimplementering
2. Fuldstændigt forbud mod dyrkning af GMO
3. Forsigtighedsprincippet som begrundelse for forbud
4. Konkurrenceevne
5. Samhandel, herunder fri bevægelighed for varer samt forhold til WTO
6. Lovforslagets påvirkning af fremtidig forskning og udvikling af afgrøder
7. Videnskabelige vurderinger som grundlag for lovgivning
8. V 83 om nationale afgørelser
9. Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
10. EU-proceduren i forhold til ansøgninger om godkendelse
I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende de ovennævnte punkter
og kommentarer hertil. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddyb-
ning henvises til de enkelte høringssvar.
Der er i forbindelse med høringen modtaget høringssvar, hvor der adresseres emner, der ikke
er omhandlet i det foreliggende forslag til ændring af sameksistensloven og genteknologiloven.
Disse emner indgår ikke i behandlingen af høringssvarene.
1. Overimplementering
Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget er udtryk for overimplementering, da der ikke
er en forpligtelse til at implementere udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 3 og 4. Landbrug
& Fødevarer anfører, at det alene er tilladt at dyrke en genmodificeret afgrøde i Danmark, hvis
der i medfør af sameksistensloven er fastsat afgrødespecifikke dyrkningsvejledninger for den
pågældende art, hvilket betyder, at for de arter, hvor det er vanskeligt eller ikke muligt at
fastsætte sameksistensregler, vil der være tale om et fagligt baseret de facto forbud. DI-
Fødevarer anbefaler, at Danmark ikke benytter sig af de undtagelser, som lovforslaget åbner
for.
Indledningsvist skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at undgåelse af GMO-forekomst i
andre produkter (sameksistens) blot er et af flere af de tungtvejende grunde opregnet i ud-
sætningsdirektivet artikel 26 b, stk. 3, der kan gøres gældende til støtte for et nationalt forbud
for dyrkning af GM-afgrøder
Herudover skal det bemærkes, at den omstændighed, at der ikke er fastsat afgrødespecifikke
dyrkningsvejledninger, ikke i sig selv kan antages at indebære et de facto forbud mod dyrk-
ning. Miljø- og Fødevareministeriet skal i den forbindelse henvise, til, at det fremgår af be-
mærkningerne til sameksistensloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 6114, at hen-
sigten med ministerens muligheder for at fastsætte krav om dyrkningsafstande og dyrknings-
intervaller m.v. er at begrænse spredning af genetisk modificeret materiale fra afgrøder, og at
disse krav vil blive fastsat i takt med, at nye afgrøder godkendes til markedsføring i EU. Til
støtte for ministeriets vurdering henvises endvidere til, at der til ministerens forbudsbemyndi-
gelse i § 4 i den gældende sameksistenslov. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg B, s. 2017, fremgår, at bemyndigelsen tænkes anvendt således,
at ministeren kan undtage visse arter af afgrøder, hvor der ikke har kunnet anvises virkemidler
til at sikre sameksistens. Virkningen af undtagelsen af afgrøderne er således, at de pågælden-
de arter ikke kan dyrkes, før der ved bekendtgørelse kan fastsættes virkemidler.
2
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0003.png
Endelig skal det bemærkes, at der for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i lovforlagets
§ 1, nr. 3 og § 2, nr. 7, alene er tale om bemyndigelser til at nedlægge forbud.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
2. Fuldstændigt forbud mod dyrkning af GMO
Frie Bønder – Levende Land anbefaler, at lovforslaget ændres, således at Danmark helt forby-
der dyrkning af GMO-afgrøder. Organisationen anfører tre grunde til støtte for sin anbefaling.
For det første er der ikke videnskabelig konsensus om GMO-afgrøders sikkerhed. For det andet
er et forbud det eneste sikre værn mod utilsigtet iblanding af GMO-materiale i såvel konventi-
onelt som økologisk dyrkede afgrøder og dermed den eneste sikre beskyttelse af landmænd,
der ikke vil dyrke GMO-afgrøder. For det tredje er den fortsatte dyrkning af GMO-afgrøder til
skade for Danmarks omdømme som producent og eksportør af sunde fødevarer.
NOAH anbefaler at anvende muligheden for et forbud i stedet for dyrkningsundtagelse og an-
befaler samtidigt at forbyde de otte GM-afgrøder, der er i pipeline i EU ved sort (majs) og
egenskab (herbicidtolerance) for ikke at skulle tage stilling fra gang til gang, og dermed sikre
landmænd den kontinuitet de har brug for at kunne drive deres erhverv.
Miljø- og Fødevareministeriet kan hertil bemærke, at det efter ministeriets vurdering ikke er
muligt at indføre et generelt forbud mod dyrkning af GM-afgrøder i Danmark. Det skyldes, at
et generelt forbud hverken vil være foreneligt med udsætningsdirektivet eller Traktaten for den
Europæiske Unions Funktionsmåde
(
TEUF), idet fastsættelse af nationale forbud forudsætter
iagttagelse af det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip, og at der i den enkelte sag
foretages en konkret afvejning mellem på den ene side frihandels- og konkurrencebetragtnin-
ger, og på den anden side eventuelle modstående dokumenterbare samfundsmæssige hen-
syn
1
.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
3. Forsigtighedsprincippet som begrundelse for forbud
NOAH foreslår, at det skal være muligt at forbyde dyrkning af GM-afgrøder ved at anråbe for-
sigtighedsprincippet. NOAH påpeger, at bemærkningerne til lovforslaget pt. eksplicit udelukker
denne mulighed. NOAH anfører i den forbindelse, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsauto-
ritets (EFSA) risikovurderinger har været under kritik, og at forsigtighedsprincippet derfor også
bør kunne bruges med henvisning til forhold, som EFSA har vurderet.
Miljø- og Fødevareministeriet skal i den forbindelse for det første bemærke, at motiverne til
art. 26 b, stk. 3, efter ministeriets vurdering, udelukker anvendelse af forsigtighedsprincippet i
TEUF artikel 191, stk. 2, som selvstændig begrundelse for forbud mod eller begrænsning af
dyrkning, der går videre end EU-reglerne tillader. Der henvises samtidig til, at forsigtigheds-
princippet dels er lagt til grund for reglerne i udsætningsdirektivet og GMO-forordningen, jf.
disse retsakters henvisning til TEUF artikel 114, dels at indgår i forbindelse med EFSA-
risikovurderingen.
1
jf.
artikel 34 og 36 i Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), udsætningsdirektivets artikel 26 b,
stk. 3, sammenholdt med motiverne hertil, og EU-Domstolens praksis vedr. reglerne om fri bevægelighed.
3
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0004.png
Herudover skal det bemærkes, at enhver, herunder medlemsstaterne, organisationer m.fl., har
mulighed for, forud for afstemning i EU om tilladelse vedr. GMO-dyrkning, at fremsætte be-
mærkninger til EFSA’s risikovurderinger, herunder evt. spørgsmål i forhold til validiteten heraf.
Bemærkningen har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
4. Konkurrenceevne
DAKOFO bemærker, at det er meget afgørende for konkurrenceevnen i dansk planteprodukti-
on, at der gives mulighed for at anvende en bred vifte af forædlingsteknologier i Danmark.
Landbrug & Fødevarer samt DI-Fødevarer gør også opmærksom herpå.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det er korrekt, at der kan blive tale om
en negativ effekt på landbrugets konkurrenceevne for dele af det danske landbrug, når der
sammenlignes med landmænd i medlemsstater, hvor det eventuelt tillades at dyrke genetisk
modificerede afgrøder. Mange EU medlemsstater og regioner har dog hidtil været og er fortsat
imod dyrkning af genetisk modificerede afgrøder. I alt 17 medlemsstater har pr. d. 7. oktober
2015 anmodet om dyrkningsundtagelse for hele eller del af deres territorium for så vidt angår
GM-majs, som er omfattet af Barroso-direktivets overgangsordning.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
5. Samhandel, herunder fri bevægelighed for varer samt forhold til WTO
Landbrug & Fødevarer bemærker, at lovforslaget indebærer stor risiko for overtrædelse af in-
ternationale regler, herunder samhandelsregler eller regler for det indre marked, hvis der træf-
fes beslutning om et nationalt forbud på baggrund af lovforslaget. Det anføres, at dette f.eks.
gælder den uklarhed, der ligger i, at nationale forbud kan begrundes med miljøpolitiske mål
samtidig med, at det er en klar forudsætning, at et forbud ikke kan begrundes i forhold, der
indgår i EFSA’s risikovurdering.
DAKOFO anfører, at de foreslåede lovændringer vil skabe uklare forhold for henholdsvis dyrk-
ning og handel med afgrøder og følgeprodukter, som vil kunne skabe betydelige handelsbarrie-
rer, hvilket kan have store negative konsekvenser. Det anføres, at det både på kort og lang
sigt er helt uholdbart såfremt en meget internationalt arbejdende dansk landbrugs- og fødeva-
resektor ikke omkring produktionsteknologi og rammer for varehandelen kan arbejde på de
vilkår, der bredt gælder på de internationale markeder. Det anføres, at dansk isolation på det-
te område på længere sigt direkte vil svække den konkurrencemæssige stilling for virksomhe-
der, der har deres basis og udgangspunkt i Danmark.
DI Fødevarer finder det afgørende at undlade at nationalisere godkendelse af fødevarer, her-
under GMO’er til dyrkning. Enhver nationalisering af godkendelsen vil svække EU’s konkurren-
ceevne og mindske fødevareklyngens bidrag til vækst og beskæftigelse. Hertil kommer, efter
organisationens vurdering, at det er tvivlsomt, om forslaget er i overensstemmelse med prin-
cipperne i WTO-reglerne.
Miljø- og Fødevareministeriet kan i den forbindelse oplyse, at anvendelsen af de foreslåede
bemyndigelser til at fastsætte forbud forudsætter iagttagelse af det almindelige EU-retlige pro-
portionalitetsprincip, og at der i den enkelte sag foretages en konkret afvejning mellem på den
ene side frihandels- og konkurrencebetragtninger, og på den anden side eventuelle modståen-
4
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0005.png
de dokumenterbare samfundsmæssige hensyn. Det er således ministeriets vurdering, at for-
slaget er i overensstemmelse med både EU-retten og WTO-retten.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
6. Lovforslagets påvirkning af fremtidig forskning og udvikling af afgrøder
Landbrug & Fødevarer bemærker, at risikoen for nationale forbud mod genetisk modificerede
afgrøder efter organisationens opfattelse vil føre til, at Danmark hægtes af i forhold til forsk-
ning og udvikling af afgrøder, som imødegår de store udfordringer fødevareproduktionen står
overfor. Det gælder f.eks. i forhold til at imødegå de udfordringer, der kommer med klimafor-
andringer i forhold til øgede problemer med plantesygdomme og skadedyr, som kræver øget
brug af pesticider eller udbyttetab og dermed økonomisk tab for fødeerhvervet og det øvrige
samfund. Det gælder også i forhold til udvikling af afgrøder med forbedrede kvalitets- og er-
næringsegenskaber eller bedre evne til at udnytte gødning m.v.
Indledningsvist kan det oplyses, at et hovedformål med Barroso-direktivet er at løsne op for
stilstanden i EU, hvor der de sidste mange år ikke har kunnet opnås kvalificeret flertal for eller
imod ansøgninger om dyrkning i EU af genetisk modificerede afgrøder. Dette har resulteret i,
at der stort set ikke dyrkes genetisk modificerede afgrøder i EU, i modsætning til i store dele af
verden i øvrigt. Flere europæiske virksomheder og forskere har beklaget sig herover, og har, i
lighed med Landbrug & Fødevarer, pointeret, at dette har haft negativ indvirkning på udvikling
og forskning indenfor området.
Herudover skal det bemærkes, at påvirkning af fremtidig forskning og udvikling af GM-afgrøder
i Danmark beror dels på, i hvilket omfang Danmark anmoder om dyrkningsundtagelse/ anven-
der forbudsbemyndigelserne, dels på hvorledes andre EU-medlemsstater vælger at udmønte
Barroso-direktivets muligheder.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
7. Videnskabelige vurderinger som grundlag for lovgivning
DI Fødevarer mener, at Barroso-direktivet repræsenterer et opgør med videnskabelige vurde-
ringer som grundlag for lovgivning i EU, og finder det afgørende at fastholde et videnskabeligt
baseret godkendelsessystem og undlade at nationalisere godkendelse af fødevarer, herunder
GMO’er til dyrkning. DAKOFO finder, at den danske planteproduktion og i øvrigt også handels-
regler for im- og eksport skal have udgangspunkt i EFSA´s godkendelser.
Miljø- og Fødevareministeriet kan hertil oplyse, at det fortsat vil være EFSA, der vurderer, om
dyrkning af en given GMO udgør en risiko for menneskers og dyrs sundhed eller for miljø, og
en EFSA risikovurdering skal foreligge, før medlemslandene stemmer om tilladelse til dyrkning
i EU. Yderligere gælder, at nationale forbud mod dyrkning af en GMO skal være begrundede og
baseret på tungtvejende grunde i overensstemmelse med EU-retten og ikke må være i strid
med EFSA’s risikovurdering af den pågældende GMO.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
8. V 83 om nationale afgørelser
5
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0006.png
Landbrug & Fødevarer bemærker, at pålægget til regeringen med folketingsvedtagelsen V83
fra 2010 om at arbejde for nationale afgørelser vedrørende dyrkning af genetisk modificerede
afgrøder, efter organisationens opfattelse fuldt ud er dækket ind af de gældende sameksi-
stensregler, da det er en national afgørelse, hvilke regler, der skal gælde for dyrkning af gene-
tisk modificerede afgrøder, der ikke kan dyrkes i og med, der ikke har kunnet fastsættes vir-
kemidler, som sikrer sameksistens.
Miljø- og Fødevareministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger ovenfor under punkt
1.
9. Bemærkninger til lovforslagets enkelte punkter
6. 1. § 1, ændringspunkt 1.(sameksistenslovens anvendelsesområde)
Landbrug & Fødevarer anfører, at tilføjelsen er overflødig, da der principielt gælder et forbud,
hvis der ikke er fastsat afgrødespecifikke virkemidler, hvorved det lovliggøres at dyrke den på-
gældende afgrøde i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger ovenfor under punkt
1.
6. 2. § 1, ændringspunkt 3 (sameksistenslovens § 4).
Landbrug & Fødevarer anfører, at Danmark allerede lever op til hensigten med Barroso-
direktivet med den eksisterende formulering i § 4 i den gældende sameksistenslov, hvorfor
den ikke bør erstattes af den i lovforslaget foreslåede ændring. DAKOFO bemærker, at der
med de eksisterende sameksistensregler, som er fastsat på videnskabelig baggrund, er et
grundlag for håndtering af dyrkning af såvel GM- som Non-GM-afgrøder. Dette betyder efter
organisationens opfattelse, at der ikke er behov for at ibrugtage principperne i Barroso-
direktivet i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger ovenfor under punkt
1.
9. 3. § 1, ændringspunkt 3 og § 2, ændringspunkt 7 (sameksistenslovens § 4 og genteknologi-
lovens § 17 a).
NOAH bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det ligger helt fast, hvad der kan anføres
af grunde til støtte for et nationalt forbud, da det vil udelukke fremtidige bekymringer, men at
der samtidig er brug for præcisering. Organisationen anbefaler, at det indskrives i den danske
lovgivning, at der f.eks. kan være tale om miljø- og sundhedshensyn, da disse grunde helt sik-
kert kan begrunde et forbud. Organisationen anbefaler endvidere, at der også bør kunne an-
vendes grunde, der er overvejet i EFSA’s fælles risikovurdering, da disse vurderinger har været
under kritik og grundet den videnskabelige usikkerhed omkring GMO. Herudover anføres det,
at de tungtvejende grunde ikke samtidig bør udelukke forsigtighedsprincippet.
Danmarks Biavlerforening opfordrer til, at begrebet ”tungtvejende grunde” omfatter hensynet
til de vilde bier og honningbier. Organisationen anfører, at er der bare den mindste usikkerhed
eller risiko for biernes ve og vel, bør hensynet til bierne betegnes som tungtvejende grunde og
derfor gå forud for dyrkning af GM-afgrøder. Det anføres, at på grund af samfundets af-
hængighed af biernes bestøvningsarbejde er der grund til at være på vagt overfor mulige trus-
ler mod honningbier og andre insekter. Det anføres endvidere, at dansk honning i dag er
6
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0007.png
”GMO-fri”, men med GM-afgrøder i nærheden har biavleren ikke det frie valg til at sige, at han
ikke ønsker GMO i sin honning, og det kan blive dyrt, hvis honningen ikke kan afsættes.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at opregningen af mulige begrundelser for
nationale forbud i udsætningsdirektivet alene er en eksemplifikation, og dermed ikke en ud-
tømmende opregning af alle grunde, der kan anføres som støtte for et eventuelt forbud.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af betragtning 13-15 i Barroso-direktivets
præambel og udsætningsdirektivet artikel 26 b, stk. 3, at de nationale forbud eller begræns-
ning af dyrkning skal baseres på grunde, der adskiller sig fra og supplerer den miljø- og sund-
hedsvurdering, som foretaget centralt i EU af EU's Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Af di-
rektivets præambel fremgår, at det niveau for beskyttelse af menneskers eller dyrs sundhed
og af miljøet, der er fastsat i Unionen, muliggør en ensartet videnskabelig vurdering i hele Uni-
onen, og at Barroso-direktivet ikke bør ændre på denne situation. For så vidt angår hensynet
til bier, er det et af de aspekter, som indgår i den centrale risikovurdering. Det er derfor mini-
steriets vurdering, at der skal være tale om helt særlige problemer for bier i Danmark, hvis
dette skulle begrunde et nationalt forbud.
Med hensyn til indhold af pollen fra godkendte genetisk modificerede majsplanter i honning
kan det oplyses, at indholdet af pollen i honning normalt ligger under de 0,9 %, som er EU’s
tærskelværdi for GMO-mærkning. Honning med indhold af pollen fra fødevaregodkendte
GMO’er skal derfor ikke mærkes.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
9. 4. § 1, ændringspunkt 5 (sameksistenslovens § 6, stk. 2).
Landbrug & Fødevarer anfører, at det er ude af proportioner i forhold til dyrkning af genetisk
modificerede afgrøder og sikring af sameksistens at fastslå, at grænsedragningen mellem
Danmark og Sverige er den faste forbindelse over Øresund. Det anføres, at den faglige udred-
ning, som ligger til grund for sameksistensloven fastslår, at for langt de fleste arter vil en
dyrkningsafstand på nogle få meter op til et par hundrede meter være fuldt ud tilstrækkelig til
at modvirke indkrydsning.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at afgrænsningen af det danske landterrito-
rium i forhold til Sverige gælder generelt og er fastsat ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets af-
snit 3.4.2.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at der i lovforslagets § 1, ændringspunkt 5, er tale om en
bemyndigelse til at fastsætte regler om dyrkningsafstande m.v. i grænseområder. Hvorvidt det
vil være nødvendigt at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte krav om dyrkningsafstande for
specifikke arter i f.eks. Helsingør-området, vil være en konkret faglig vurdering af de pågæl-
dende arters spredningsevne m.v.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
NOAH bemærker, at det hverken i grænselandet eller inden for landets grænser skal være mu-
ligt for landmænd at fravige afstandskravene ved en skriftlig aftale.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at der allerede i dag via den gældende
sameksistenslov er mulighed for, at en dyrker af genetisk modificerede afgrøder kan indgå en
skriftlig aftale, en såkaldt naboaftale, med en eller flere af sine naboer om, at der kan dyrkes
7
 L 58 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1567307_0008.png
en GM-afgrøde inden for en kortere afstand end dyrkningsafstanden fastsætter. Indgåelsen af
en naboaftale forudsætter, at naboen til dyrkeren af en GM-afgrøde, ikke har noget imod hvis
der sker en vis krydsbestøvning i vedkommendes konventionelle eller økologiske tilsvarende
afgrøde. Med aftalen fraskriver naboen sig samtidig muligheden for at kunne få udbetalt kom-
pensation, hvis der skulle ske iblanding af GM-materiale i vedkommendes afgrøde. Aftalen vil
alene omfatte de marker, de to naboer hver især har rådighed over. Det kan endvidere oply-
ses, at NaturErhvervstyrelsen vil være opmærksomhed herpå i forbindelse med GMO-
kontrollen.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
9. 5. § 2, ændringspunkt 6 (genteknologilovens § 17, stk. 5)
NOAH anbefaler, at det præciseres, at muligheden for at udvide det geografiske anvendelses-
område for en tilladelse kun omfatter tilfælde, hvor Danmark tidligere har bedt om dyrknings-
undtagelse, således at bestemmelsen ikke gør det muligt at godkende nye GM-afgrøder uden
normal procedure.
Miljø- og Fødevareministeriet kan oplyse, at bestemmelsen alene finder anvendelse i de tilfæl-
de, hvor der er indgivet ansøgning om EU-godkendelser efter udsætningsdirektivets bestem-
melser i Danmark, og hvor Danmark eller andre EU-medlemsstater, der tidligere har bedt om
undtagelse fra godkendelsens anvendelsesområde ønsker at blive reintegreret i denne.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
10. EU-proceduren i forhold til ansøgninger om godkendelse
NOAH bemærker, at Barroso-direktivet giver ministeren for området mandat til at afgøre, om
der skal dyrkes GM-afgrøder i Danmark. Organisationen anbefaler, at det sikres, at ministeren
skal spørge relevante udvalg og Folketinget ved ansøgning om dyrkning af GM-afgrøder for at
sikre demokratisk beslutningstagen.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning fraråder, at ministeren bemyndiges ved EU-procedure
for komitésager.
Miljø- og Fødevareministeriet kan hertil oplyse, at den danske nationale EU-procedure for ko-
mitésager indbefatter høring af relevante interessenter og udvalg samt forelæggelse for Folke-
tinget.
Bemærkninger har ikke ført til ændringer i lovforslaget.
8