Tak.
Det er jo et lovforslag, som vi førstebehandlede helt tilbage den 19.
november, og som vi så andenbehandlede i tirsdags, uden at vi havde en debat.
Lovforslaget drejer sig om gmo-dyrkning i Danmark.
Miljø- og Fødevareudvalget har skyndt sig langsomt, kan man godt sige, med at behandle lovforslaget.
Det har givet plads til en spændende studietur til Spanien, hvor det blev undersøgt nærmere, hvilke konsekvenser det kan have for landbruget og for miljøet, at der dyrkes gmo-majs i Spanien.
Fem ændringsforslag fra Enhedslisten til lovforslaget har den hensigt at sikre, at det ikke bliver miljø- og fødevareministeren, som får vidtgående bemyndigelser i loven til at godkende kommende gmo-dyrkning i Danmark.
Alle partier har nu tilsluttet sig ændringsforslagene, og jeg vil gerne sige tak for støtten, og jeg vil gerne sige tak til ministeriet for at have ydet teknisk bistand til ændringsforslagene.
Ændringsforslagene sikrer, at alle gmo-sager omfattet af lovforslaget forelægges for Miljø- og Fødevareudvalget, før afgrøderne kan godkendes til dyrkning eller afvises til dyrkning i Danmark.
Det er måske en lidt utraditionel løsning, men jeg synes, at det er en god, demokratisk løsning, som giver mulighed for en offentlig debat, en grundigere debat og inddragelse af organisationer, både dem, som er imod gmo-dyrkning, og dem, som er for gmo-dyrkning.
Det er meget rimeligt, at magten ikke overlades til ministeren, for vi ved ikke, hvilke gensplejsede afgrøder der bliver udviklet, om det er en majstype, som er giftig for et insekt, som ikke findes i Danmark, eller om det er afgrøder, der kan tåle visse sprøjtegifte, eller det er planter, som kan tåle frost, fordi et gen fra en dybhavsfisk er blevet splejset ind.
Der kan være mange grunde til at være betænkelig over for nye gensplejsede afgrøder.
Enhedslisten havde helst set lovforslaget ændret, så Danmark kunne fastholdes som en gmo-fri zone i Europa.
Dermed kunne det sikres, at der ikke sker gmo-forurening af den økologiske produktion og den del af det konventionelle landbrug, som ikke ønsker at dyrke gmo-afgrøder, samt forhindre risikoen for skader på naturen og risikoen for højere anvendelse af sprøjtegifte, når gmo-afgrøder er modstandsdygtige over for bestemte sprøjtegifte.
Men Barroso-direktivet fra EU indeholder desværre ikke hjemmel til, at nationalstater kan indføre et generelt nationalt forbud mod dyrkning af gmo-planter, og et midlertidigt forbud kan ikke have en permanent karakter.
Derfor er løsningen nationalt at sikre, at alle nye gmo-ansøgninger får en konkret politisk behandling og ikke blot overlades til ministeriet at sagsbehandle.
Det fremgår af svarene på sagen, at der fremover forventes 2-4 ansøgninger om gmo-dyrkning i EU om året.
Det er noget, som udvalget helt sikkert sagtens kan håndtere.
Det fremgår også af svarene, at nogle lande har truffet nationale politiske beslutninger om at undgå gmo-dyrkning på deres territorier.
Det, der er gældende i Frankrig, Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn og Østrig, kunne godt tyde lidt på, at EU er i en form for opløsning.
Enhedslisten vil gerne arbejde videre for, at et egentligt gmo-forbud også kan blive vedtaget i Danmark.
Jeg synes, at det er tankevækkende, at der er en del konventionelle landmænd i Spanien, som fravælger gmo-majs.
Ja, det er jo bl.a., fordi den ikke giver et højere udbytte og heller ikke giver en højere pris.
Økologerne i Spanien har det problem, at de nationale økologiregler tillader 0 pct.
gmo-forurening, og derfor bliver majs fravalgt til dyrkning i en del områder, hvor der dyrkes gmo-majs.
Generne spredes med tiden.
Det kan være ved bestøvning.
Det kan være, fordi majsfrø transporteres og opbevares, og der er ikke foretaget dyberegående undersøgelser af effekten på flora, fauna og jordens frugtbarhed i forbindelse med dyrkning af gensplejsede afgrøder.
Det mangler fuldstændigt, og der mangler sådan set også en godkendelse af fortsat at kunne dyrke gmo-majs i Spanien.
Vi har brug for nogle aktive forbrugere.
Jeg synes, det er interessant, at Arla nu vil finde flere konventionelle mælkelandmænd, som skal fodre uden gensplejset foder, fordi man frygter, at forbrugerne også i Danmark vil kræve gmo-fri produktion.
Jeg er sikker på, at hvis forbrugerne vidste mere om omfanget af importen af gensplejset soja til kvæg, grise, kyllinger og høns, ville der komme en reaktion, som kunne fremme økologien og endnu mere sætte det traditionelle landbrug i defensiven.
Vi har brug for aktive forbrugere, som både kræver gmo-fri dyrkning og stop for import af gensplejset foder.
Fremtiden for dansk landbrug er omstillingen til økologisk landbrug i pagt med naturen og ikke et kemikalielandbrug med anvendelse af gensplejsede afgrøder.
Den udvikling kan nemmere realiseres, når dette lovforslag med ændringsforslagene er blevet vedtaget.