Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi. (Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.).

Af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 12.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første i rækken af ordførere er hr. Bjarne Laustsen.

Tak, fru formand. Det her kan blive en rigtig stor sag for Danmark, og derfor er det også rigtig vigtigt, hvordan vi håndterer det. Det er noget, vi har diskuteret igennem mange år her i Danmark, altså om og i givet fald hvordan man skal dyrke genmodificerede fødevarer i den danske muld. I Socialdemokratiet er vi skeptiske, i forhold til hvornår og hvordan vi i givet fald skal gøre det, men det har tidligere været sådan, at det var EFSA, EU's fødevareagentur, der tog beslutning om og godkendte de forskellige produkter, og derefter skulle medlemslandene sådan set indrette sig på det. Ligesom Danmark har en række andre lande ønsket, at det skulle renationaliseres, og vores folk i Europa-Parlamentet har arbejdet for det synspunkt, og det er blevet til, at hvert land selv kan få lov at beslutte, hvordan vi vil gøre det. Så det store spørgsmål kommer jo først senere, om vi i givet fald vil bruge den teknologi, og om vi vil dyrke det.

Der er klart nogle problemer i det, og et af de dårligste billeder, som har været af genmodificerede produkter, er jo den her sukkerroe, der blev opfundet, hvor man kunne hælde al mulig gift på, og så stod roen stadig væk tilbage. Og det var sådan set ikke lige meningen med det, at man skulle give sig til at bruge mere sprøjtegift, men tværtimod mindre, og derfor har der været en lang række andre produkter. Og det er jo ikke sådan, at vi er helt afvisende over for gmo-produkter; Danmark importerer masser af soja og majs, men det er bare noget, der bliver dyrket i Argentina, i USA og andre steder.

Men hvis vi i givet fald skal til at gøre det, skal vi have en diskussion herhjemme, og jeg håber, vi kan få en snak, både her under dette punkt, men også i Fødevareudvalget, om, hvordan vi skal gøre det. Den tidligere fødevareminister hr. Henrik Høegh var faktisk inde på, om vi kunne lave et eller andet system, i forhold til at f.eks. en økolog får inficeret sine produkter med gmo. For hvad er så konsekvensen af det? Det er, at han ikke kan sælge det; han kan ikke få den pris, han oprindelig havde regnet med. Og vi har også en kæmpestor frøproduktion med konventionelle produkter, og hvis det bliver blandet sammen, har vi ødelagt det for os selv. Så vi skal tænke os meget godt om her.

Tyskerne har jo valgt en anden løsning, hvor de siger, at det er den omvendte bevisbyrde, således at man skal tegne en forsikring, i forhold til at naboens marker bliver inficeret med gmo. Og det fortælles, at det er blevet så dyrt, at det er der ikke nogen der vil gøre. Vi kan vælge at gøre det på en måde, hvis det er det, vi vil. Jeg havde helst set, at man, hvis man endelig skulle afprøve det, havde lavet det på en ø – havde jeg nær sagt – for så havde vi ligesom bedre styr på det.

Vi ved også, det er et stort ønske fra mange danske landmænd – der er over 200 danske landmænd, der allerede har taget gmo-kørekort, og som er parate til den her teknologi. Men der er altså en række problemsæt i det, som jeg håber at vi kan få styr på i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Når det er sådan, at vi i Socialdemokratiet har indtaget differentierede holdninger til spørgsmålet, er det, fordi vi ikke vil afvise teknologien. Vi har fra første færd haft noget imod den teknologi, hvor man bruger antibiotika til genmanipulering af produkterne. Det synes vi er rigtig dårligt. Der bliver brugt for meget antibiotika, og der er altså en risiko for, at det kan gå videre fra planterne ind i fødekæden, og det ønsker vi ikke. Der kan findes andre metoder, og så er det det.

Men der findes f.eks. også tørkeresistent majs, og vi ved, at vi har fået anderledes vejr på grund af vores klimaforandringer, og det er selvfølgelig fornuftigt, hvis man kan udvikle en plante, der i en periode på 14 dage eller 3 uger, måske en hel måned, ikke gror, og så lige pludselig, når der kommer varme og regn, tager planten fat igen. Og når vi skal kigge på, hvordan man i det hele taget kan forsyne verdens befolkning med mad, tror jeg det kan være et af alternativerne til den produktionsform, som vi kender.

Så jeg ser frem til, at når vi får lov til at få det her hjem til Danmark og i det gode danske Folketing kan beslutte, hvad vi vil med det her, så kan vi få en god snak om det. Men nu har jeg allerede ridset op, at Socialdemokratiet har nogle forskellige holdninger, stærke, markante meninger om det her, som vi vil bringe i spil, i forhold til om man i givet fald skal dyrke det herhjemme. Jeg synes, det er godt, at beslutningen er kommet hjem, og det hilser vi velkommen, og så må vi tage det derfra.

Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Og tak for talen. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der er rigtig mange problemer forbundet med gmo'er og med dyrkning af gmo'er. Biotekvirksomhederne lovede os jo, at det ville reducere pesticidforbruget – det har haft den modsatte effekt. Vi kan i forhold til foder se, at der er en masse, der peger på, at dyrene bliver syge, når de spiser gmo-foder. Og vi kan også se, at når man inkorporerer Bt-toksiner, som man har gjort det, ser det ud, som om det skader naturlige sommerfugle.

Så grundlæggende kan man bare sige, at dem, der har godkendt det her, ikke har haft styr på, hvad det her i virkeligheden handlede om. Jeg vil gerne bede ordføreren blive en lille smule mere præcis: Hvor er det, Socialdemokraterne kan se, at det her er der en fordel i?

Ordføreren.

Jeg har givet et eksempel. Man kan kigge på bare et enkelt produkt som f.eks. genmodificeret majs. Der har også været tale om en kartoffel udelukkende til industribrug, altså hvor man laver stivelse af den i en produktion, der ikke har noget som helst med fødevarer at gøre. Det kunne være et par eksempler på noget, vi kunne snakke om.

Men generelt er vi jo meget, meget skeptiske over for det, for hvis vi vil bevare en god konventionel landbrugsproduktion og dertil ved siden af også en økologisk produktion, så vil det være besværligt lige pludselig at få et tredje areal ind ved siden af eller imellem dem. Det er det, der gør den her sag meget, meget besværlig. Og hvis vi først siger ja, kan vi så rulle det tilbage, og hvad sker der? Alle de der ting skal vi have styr på.

Så jeg er mere skeptisk, end jeg er positiv over for at begynde at dyrke det i Danmark. For vi er så lille et land, og hvis man skulle lave et forsøg med det her, skulle det nok være på en ø. Og vi kunne jo høre, om Fyn ville stille sig i spidsen for et sådant projekt. Jeg tror, at hverken Læsø eller Samsø ville synes godt om det.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jamen jeg er meget glad for ordførerens skepsis over for det her. Det synes jeg er rigtig godt. Nu ved jeg ikke, præcis hvad det er for en majs, som ordføreren taler om, men det er jo især majs, man har set at der har været problemer med i forhold til naturlige, vilde sommerfugle.

Så nævner ordføreren en stivelseskartoffel, men er det ordførerens opfattelse, at vi har haft godt nok styr på risikovurderingerne? Vi sætter de her ting ud i naturen, ud i virkeligheden, og så kan vi se, hovsa, at det spreder sig over større afstande, end vi troede, og at det, hovsa, skader vilde sommerfugle.

Mener ordføreren, at der er godt nok styr på risikovurderingerne?

Ordføreren.

Nej, altså, hele den risikovurdering, som vi er nødt til at foretage, vedrører jo f.eks. konventionelle majs, som bliver dyrket rigtig meget i Danmark – også lidt skidt, fordi rigtig meget af det ryger til biogasanlæg i Tyskland. Der er det jo sådan, at hvis man giver sig til at dyrke en anden form, skal vi jo kigge på risikoen i forhold til de konventionelle majs og så eventuelt gmo-majs. Og mig bekendt ligger der ikke nogen som helst risikovurdering af det, hverken i forhold til biodiversitet eller forskellige andre ting.

Det er bare det, jeg siger: Inden Socialdemokratiet siger ja til det, skal vi have en god snak. Og der er vi på forhånd rigtig, rigtig skeptiske, fordi vi vil have gode vurderinger af det.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ordføreren siger, at man er skeptisk som udgangspunkt, og det er jo meget forståeligt og helt okay. Nu kan vi jo ikke komme helt præcist ind på det, det bliver nogle konkrete sagsbehandlinger, vi skal have fat i, men vil det være sådan, at Socialdemokraterne og ordføreren ligesom vil være, om jeg så må sige, så skeptiske, så konsekvente, at det nærmest bliver umuligt nogen sinde måske at komme til at få en godkendelse af det, hvis det faglige grundlag i øvrigt ellers er på plads? Er det sådan, at man bare prøver at snakke det væk, eller er det i realiteten en egentlig principbeslutning, at man bare ikke vil det her, og man vil bekæmpe det med næb og kløer? Er der nogle muligheder for, hvis grundlaget er i orden, at så kan man komme ind og se på det?

Ordføreren.

Ja, nu er det jo det der fif med en ordfører fra Fyn, som kan være ganske udmærket, hvis det er godt nok. Men hvad er godt nok? Det er vi jo nødt til at definere. Hvis vi vil have den her produktion, så har vi taget det hjem fra EU, og så er det jo meningen, at vi selv skal definere, hvordan det er, vi vil have det – og der er det jo fint, at der er landmænd, der allerede har taget EU-kørekortet – og så skal vi finde ud af, hvordan det skal være. Jeg tror, det kommer an på, hvad det er, vi taler om i forbindelse med det arbejde, vi prøvede at sætte i gang, hvor man spurgte, hvor stor afstanden skulle være til en kartoffelmark mellem to marker, hvor man dyrker to forskellige produktioner, med hensyn til frø, som vi jo ved kan spredes med vinden over meget lange afstande. Men vi vil gerne være med til at snakke om det. Og så må det ikke være sådan, at man bare har fundet på at dyrke nogle planter, der så skal have noget mere sprøjtegift. Det ville også være skidt for miljøet. Så der er rigtig, rigtig mange ting, som jeg også tror at ordføreren godt ved at vi skal have med i overvejelserne.

Hr. Erling Bonnesen.

Nu hygger vi os jo tit med, at alle de gode ting slås vi om, hvorvidt vi skal have til Nordjylland eller til Fyn. Hvis der nu skulle vise sig en afgrøde, der sådan er rigtig, rigtig god, så jeg er da sikker på, at så vil Bjarne Laustsen da også sørge for at argumentere for, at den kunne komme til Nordjylland. Kunne hr. Bjarne Laustsen ikke se for sig, at hvis det nu er klarlagt, og at sagen er i orden, så kunne det vel godt indgå i overvejelserne, så vi kunne nå til den situation, hvor man siger o.k.? Det vil ordføreren formentlig ikke udelukke.

Ordføreren.

Nej, det forestiller jeg mig ikke. For på Læsø – det ved vi alt om – har vi taget de brune bier og de gule bier. De brune bier er fredede, dem har vi taget os af. Jeg tror heller ikke, at Samsø vil gå ind i den her del. Det var derfor, jeg kom til at tænke på Fyn. Det ligger sådan godt midt i, og der er langt til næste ø, så hvis man derfor skulle lave det, så kan man overholde alle afstandskriterierne. Hvis man vil diskutere det her på Fyn, så kan man jo gøre det, om man synes, at det er en rigtig, rigtig god ide, men så er jeg næsten helt sikker på, at det så bliver et nej, for det kan man heller ikke blive enige om på Fyn.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, at jeg godt vil opfordre ordføreren til at kigge på, hvad der er af erfaringer fra andre lande. Nu har vi jo det særlige i Danmark, at vi har forholdsvis rent drikkevand, og vi skal tage vare på vores drikkevand fremover, og derfor er det vigtigt, at vi begrænser pesticidforureningen i Danmark. Hvis man ser på erfaringerne fra USA og Canada, kan man jo se, at der i forbindelse med dyrkningen af gmo-afgrøder er opstået noget superukrudt, som sådan set fordrer, at man så skal til at sprøjte endnu mere. Så det er altså den erfaring.

Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal til at tage en ø i Danmark som gidsel i et eller andet forsøg. Jeg synes sådan set, det kunne være godt, at vi i den udvalgsbehandling, som jeg ser meget frem til, og hvor jeg også ser frem til at få en god snak med Socialdemokratiets ordfører omkring de her aspekter, får inddraget erfaringerne fra andre lande. Jeg mener altså ikke, vi behøver at afprøve alt i Danmark, som er gået skævt i andre lande. Så jeg vil godt høre ordføreren, om han er bekendt med de problemer, der er i USA og Canada med superukrudt og herbicidresistent ukrudt.

Ordføreren.

Ja, det er ordføreren meget bekendt med. Fødevareudvalget har også foretaget visse inspektioner, også uden for landets grænser, netop med det her formål, og det er rigtig godt, for at blive klogere på, hvad det er. Og det er helt klart et synspunkt, at vores drikkevand er unikt, og der skal vi ikke gå på kompromis med noget som helst, fordi man måske kan dyrke 5 pct. mere ved at skifte om til gmo-produkter, eller hvad ved jeg. Så der ville være en alt for stor risiko, hvis ikke vi har sikkerhed for det. Men der er problemer, og uanset hvilken form for produktion vi har, påvirker det miljøet. Hvis vi skal diskutere det ud fra en saglig vinkel, må det være det, der er forskellen på det, vi dyrker i dag, og hvis vi så begynder at indføre noget gmo, og der er det klart, at vi også skal inddrage de erfaringer, der ligger fra udlandet.

Men vi synes allerede, det er godt, også fordi de 28 EU-lande er så forskellige, og det er jo også derfor, man har bedt Europa-Parlamentet om at træffe en afgørelse om det her, således at vi kan renationalisere det. Og så må vi efterfølgende gøre op med os selv, om vi i det hele taget skal bruge den genvundne ret til at bestemme over den danske jord.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg tror da, det er en god debat, vi får, og hvis vi skal tage den sagligt, som ordføreren lægger op til, så er der jo forskellige udviklingsveje. Det økologiske landbrug er én udviklingsvej, og den er faktisk rimelig velafprøvet, og vi kan godt gå ind og måle på, hvad miljøbelastningen er på det økologiske landbrug, kontra hvad man har set på et gmo-landbrug i udlandet. Det ville være en spændende sammenligning at se på, hvad det er for en risiko, man har dér, og om man skal vælge en landbrugsdrift, hvor man kan få en øget biodiversitet, en formindsket forurening og en bedre dyrevelfærd, eller om man skal vælge et eller andet meget usikkert med nogle gmo-afgrøder. Jeg vil godt høre ordføreren, om han vil uddybe, om der er behov for tørkeresistente afgrøder i Danmark, som han var inde på i sit første indlæg.

Ordføreren.

Det er den slags ting, man aldrig skal afvise. Altså, vi har set mere og mere ekstremt vejr osv., og hvis vi kommer ind i lange tørkeperioder, kan det jo godt være, at vi skal ændre på det. Det er jo også sådan, at vi, hvis vi kigger på det, vi dyrker i dag, og de husdyr, vi har i dag, så kan se, at det ikke er det samme som det, vi havde for 50 år siden. Der kommer hele tiden nye sorter til.

I forhold til det økologiske synes jeg, det er rigtig godt, at man har en blandet produktion, sådan som vi også havde det hjemme på husmandsstederne i gamle dage, for der var jo harmoni i bedriften, og det er jo ikke det, vi ser i dag. Der er jo steder i verden, f.eks. i Rusland, hvor der er 150 km til den nærmeste ko, og der er helt andre forhold i forhold til dyrkning og udnyttelse af de planter og produkter, man dyrker.

Der er ikke flere korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører. Tak. Den næste i rækken af ordførere er hr. Ib Poulsen.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentet og Rådets direktiv, for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo på deres område. Hensigten er at få mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede frø og andet planteformeringsmateriale i Danmark, og det er jo den rigtige vej, kan man sige. Beslutningen kommer hjem til Danmark, og vi er nok de bedste til at beslutte den slags. Så det hilser vi selvfølgelig velkommen.

I Dansk Folkeparti anerkender vi jo, at det her kommer til behandling allerede nu. Vi forudser et kæmpestort udvalgsarbejde i forbindelse med det her med den høringsproces, der kommer, hvor man jo, som det er blevet sagt, selvfølgelig skal ud i andre lande, hvor de dyrker det her, og kigge på, hvordan man gør, og få nogle erfaringer.

Det er jo ikke noget, der skal stemmes hjem nu og her inden den her jul, det er først engang til næste år. Det er helt sikkert, at vi i Dansk Folkeparti stadig væk er kritiske over for brugen af gmo. Sådan noget som antibiotikamarkører er vi jo imod i dag, og jeg vil sige, at det er vi faktisk, indtil solen brænder ud. Så vi ser frem til det arbejde, der må ligge i forbindelse med det arbejde, der måtte komme, men som sagt med en kritisk tilgang til det. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Og tak for talen. Jeg deler fuldt ud Dansk Folkepartis skepsis, og jeg er enig i, at der forestår et meget vigtigt udvalgsarbejde, hvor vi alle sammen, alle os folketingsmedlemmer, der i sidste ende skal tage stilling til det her lovforslag og til, hvordan det konkret skal udmøntes, skal blive klogere.

Jeg hæfter mig ved, at Dansk Folkepartis ordfører siger, hvad Dansk Folkeparti er imod ved gmo. Er der noget ved gmo, som Dansk Folkeparti er for?

Ordføreren.

Tak. Det kan vi jo ikke afvise her og nu, og det er jo derfor, vi ser frem til det her kæmpe udvalgsarbejde, den høringsperiode, der kommer, og hvad de her studieture måtte bibringe.

Altså, det er jo en udvikling, der har stået på i rigtig, rigtig mange år, og der sker også en udvikling her. Og hvis der er noget, som kan bruges fremadrettet, så er vi jo ikke mere imod det, end at vi godt kan være med til det. Men som det er blevet sagt, skal det ske på et sikkert grundlag. Jeg ved ikke, om Fyn skal stå for igen. De har før skullet være skattefri, og nu skal de så være gmo-fyldte, så jeg ved ikke lige, om det er den vej, vi skal gå. Men vi skal i hvert fald sikre os, at det, vi foretager os, gør vi, så det er så sikkert som muligt i forhold til fødevarer og naturen osv.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak for besvarelsen. Jeg forstår det således, at på nuværende tidspunkt kan Dansk Folkeparti ikke se, at der er nogen steder, hvor vi på et solidt grundlag kan bruge gmo til noget fornuftigt, og at vi nu skal kigge på det, og det kan være, at Dansk Folkeparti skifter mening, men på nuværende tidspunkt kan Dansk Folkeparti ikke pege på en bestemt afgrøde, en bestemt anvendelse, et bestemt formål, hvor gmo er fornuftigt.

Ordføreren.

Jamen i dag importerer vi jo massevis af gmo-majs og -soya, så vi har jo flyttet os i forhold til det, kan man sige. Så hvor meget mere vi kan flytte os på sigt, er jo svært at sige, og det er jo det, det her kæmpe udvalgsarbejde må belyse, altså om vi kan gå videre end der, hvor vi er i dag, eller om vi skal stoppe her.

Der foregår en voldsom udvikling ude i verden, så lad os kigge på de muligheder, det kan give, og om det kan bidrage til det danske samfund. Det er vi helt åbne over for.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg noterer mig, at ordføreren siger, at vi skal gå videre på sikker grund. I forlængelse af det vil jeg godt høre, om ordføreren er bekendt med de erfaringer, man har fra andre lande, med dyrkning af gmo-afgrøder. Jeg tænker især på Canada og USA, hvor man er kommet frem til, at der er noget voldsomt ukrudt, som kan tåle mere sprøjtegift, hvilket resulterer i, at landmændene i de to lande er nødt til at bruge flere giftstoffer for at holde ukrudtet nede i de gmo-afgrøder, som de dyrker. Er det ikke noget, som bekymrer ordføreren?

Ordføreren.

Jo. Jeg er helt bekendt med, at der er de udfordringer. Det er også

derfor, at jeg nu opfordrer til, at vi under det her udvalgsarbejde skal tage på studietur for at kigge på det, og jeg ved ikke, om USA bliver aktuelt, men altså, det er jo de udfordringer, der er der, og det er dem, vi skal være opmærksomme på. Det er klart, at vi ikke skal ud og sprøjte mere, fordi vi har gmo-afgrøder. Det er helt tydeligt, helt klart.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen ordføreren kom selv ind på de aspekter med, at Danmark importerer så meget gmo-foder og især gensplejset soja. Der har sådan set været undersøgelser, hvor nogle svineproducenter har prøvet at fodre uden at bruge gmo-soja, og hvor det er kommet frem, at der ser ud til at være nogle negative effekter ved at bruge gmo-foder. Jeg synes, at det er nogle meget foruroligende resultater, der er kommet ud af det.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om han er bekendt med de negative erfaringer, og om det er noget, vi skal inddrage i det videre udvalgsarbejde. Og så ser jeg frem til at rejse sammen med ordføreren ikke til USA, men til Spanien, hvor vi med udvalget skal ned og kigge nøjere på de erfaringer med gmo, de har der.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, der kan også være nogle udfordringer med foder, og det er vi helt bekendt med, og hvis der er nogle resultater, der viser nogle uhensigtsmæssigheder, nogle ulemper for dyrene og for dyrevelfærden, jamen så er vi jo villige til også at kigge på det. Vi er nået et skridt videre. Det er jo ikke ligesom i EU, hvor vi, når vi er gået et skridt videre, aldrig kan gå tilbage. Altså, når vi bestemmer ting herinde, har vi stadig væk mulighed for at gå tilbage, hvis vi ser, at noget af den lovgivning, vi har foretaget, ikke er hensigtsmæssig. Så hvis der er et problem her, tager vi selvfølgelig også det med i den diskussion, vi måtte få. Jeg ser frem til en livlig debat mellem vore to partier.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Erling Bonnesen.

Lovforslaget, vi behandler, er allerede blevet gennemgået af de foregående talere, så det vil jeg ikke gøre igen, men forholde mig til nogle af de hovedpunkter, der er i det. Og allerførst vil jeg da gerne slå fast, at i debatten om gmo er det meget vigtigt, at vi forholder os til de mange muligheder, som teknologien også giver os. Det er jo fint med en sund skepsis som tilgang til det på nuværende tidspunkt, og det er også fint, at vi får det undersøgt godt og grundigt. Og det er lige præcis det, som lovforslaget her giver mulighed for, når det forhåbentlig bliver vedtaget.

Med gmo er det muligt at gensplejse afgrøder, således at de kan yde mere, gro under vanskelige forhold og blive modstandsdygtige over for skadedyr, så også pesticidforbruget kan nedbringes. Det er jo noget, som vi går meget op i her i Danmark. Det kan på mange måder være med til at afhjælpe nogle af de store udfordringer på fødevareområdet, som vi står over for, også ude i den store verden og ikke mindst i udviklingslandene.

Formålet med lovforslaget er jo at gennemføre de nødvendige lovændringer for at leve op til det såkaldte Barrosodirektiv om medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo-afgrøder. Danmark vil fremover kunne forbyde dyrkning af gmo-afgrøder ved at fremlægge saglige grunde til, at en bestemt gmo-afgrøde ikke kan tillades i Danmark. På den måde sikres det, at bekymringen i forhold til fødevaresikkerhed og utilsigtet spredning af gmo'er kan imødekommes, uden at det går ud over de bærende principper i EU om fri konkurrence og varernes frie bevægelighed.

Derudover giver lovforslaget miljø- og fødevareministeren mulighed for at fastsætte særlige sameksistensregler. Formålet med dette er at modgå utilsigtet spredning af gmo'er, f.eks. også i forhold til andre lande tæt på, der har forbudt dyrkning af de pågældende gmo-afgrøder. Dette er ligeledes en del af Barrosodirektivet. Og Barrosodirektivet er et resultat af, at det ikke har været muligt i EU at samle et kvalificeret flertal for at lave en fælles lovgivning med fælles regler, som der jo sådan set hidtil har været, for, hvilke gmo-afgrøder der må dyrkes inden for EU.

Det har faktisk heller ikke været Danmarks ønske, eftersom et flertal i Folketinget har ønsket en EU-lovgivning, der giver mulighed for at indføre nationale forbud mod gmo-afgrøder, når det kunne begrundes sagligt, om jeg så må sige. En af årsagerne er, at det er et meget følsomt område med stærke interesser både lokalt og nationalt, og samtidig er det jo ikke nogen hemmelighed, at der er meget stor skepsis over for gmo-produkter, også blandt de mange forskellige miljø- og forbrugerorganisationer.

Omvendt har trægheden i beslutningsprocessen i EU ført til, at der ikke er blevet indført brugbare regler for fødevarebranchen, og dermed halter EU så at sige bagud i forhold til resten af verden, når det gælder udnyttelsen af de her muligheder, som teknologien giver. Men naturligvis skal det foregå på et sikkert grundlag; det er der ikke nogen der kan være uenig i.

Det er afgørende, at der er en fælles ramme for lovgivningen i EU på gmo-området. Gmo-afgrøder kan sprede sig i form af pollen og frø, og derfor er det jo ikke ligegyldigt, hvilke regler og sorter et naboland i givet fald har tilladt. Med nærværende lovforslag og direktiv får vi en fælles ramme inden for EU, og det er en klar fordel både for de lande, som ønsker at tillade mere gmo, og de lande, der vil begrænse det så meget som muligt.

Barrosodirektivet og den deraf følgende lovgivning er efter Venstres opfattelse en praktisk måde at finde en løsning på den politiske udfordring på, som gmo afstedkommer. Det er en løsning, som i høj grad respekterer ønskerne fra de enkelte EU-medlemmer, herunder også Danmark, som traditionelt set har indtaget en forsigtig, afventende holdning over for brugen af gmo.

På det grundlag støtter Venstre selvfølgelig forslaget.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak for en rigtig, rigtig lang tale, som ikke fortalte noget som helst – sådan hørte jeg det – om, hvordan Venstre egentlig vil bruge den genvundne frihed til, at man selv kan beslutte. Jeg synes jo, det er en kærkommen lejlighed, når man har den fornemste talerstol i hele landet, til at fortælle, hvad man mener om det her. Skal vi have gmo eller ej? Er det svaret på landbrugets krise og udfordringer? I givet fald, hvad kan det løse?

Jeg kan lige så godt spørge med det samme: Havde ordføreren tænkt sig, at det skulle foregå på Fyn?

Ordføreren.

Jamen det kan jeg svare meget enkelt på, for det bliver fra sag til sag. Hvis man efter at have fået det her undersøgt fuldstændig til bunds – og hvis der ligger et fuldstændig klarlagt beslutningsgrundlag – kommer frem til, at det er godt, så skal man jo sige ja, og hvis man på et sagligt grundlag kommer frem til, at det er skidt, skal man sige nej. Derfor vil det jo blive fra sag til sag.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jo, men jeg skal bare lige høre, om ordføreren er helt i overensstemmelse med sin minister, som jeg mange gange har hørt sige, at det er okay, at vi godt kan gå i gang med at producere. Men det er ikke sikkert, den besked er gået videre. Sådan oplever vi det jo nogle gange.

Det er jo lidt underligt, at et regeringsbærende parti, der har stærk tilknytning til landbruget, ikke har afklaret sin holdning til, om man vil sige ja eller nej til det her, og hvad det i givet fald er for nogle krav, man vil stille, for at de i landbruget kan give sig til at dyrke gmo-afgrøder. For det er jo et ønske fra landbruget, og hvis der er et flertal i Folketinget, skal man forholde sig til det. Det er derfor, det er vigtigt at vide, hvad Venstre mener – hvis de mener noget – i den her sag.

Ordføreren.

Jamen det er meget enkelt, og det har jeg også svaret fuldstændig præcist på, for det er det, der er hele ideen og grundlaget her, nemlig at vi kan gå ind og se på det fra sag til sag. Og hvis det er, at man kommer frem til, at det er en god sag, at den er undersøgt så at sige fra ende til anden, og at man kan gøre det, uden at der er nogen betænkeligheder ved det på den ene eller den anden måde, altså kommer frem til, at det er godt at gøre det, så skal man selvfølgelig sige ja. Og hvis man ikke kommer frem til det, skal man selvfølgelig sige nej. Det er jo det, hele øvelsen går ud på.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Jeg hører, at ordføreren siger, at vi skal godkende de her gmo'er, hvis det sker på et godt og sikkert grundlag – godt, ordentligt og sikkert. Så nævner ordføreren nogle forskellige gode perspektiver ved gmo, bl.a. at de kan blive modstandsdygtige over for skadedyr og de kan reducere pesticidforbruget. Med al respekt lyder det lidt, som om ordføreren læser op fra sådan en salgsbrochure fra Monsanto eller Syngenta eller nogle af dem, der producerer de her gmo'er, for ude i den virkelige verden kan vi jo se, at de risikovurderinger, der er lavet af EFSA, slet ikke har været gode nok. Man troede ikke, at det ville skade naturlige arter, at man inkorporerede et Bt-toksin. Det gjorde det. Man havde ikke styr på det. Man troede, at det ville reducere pesticidforbruget. Det gjorde det ikke. Det var det modsatte, der var tilfældet. Har ordføreren virkelig tillid til, at det, der kommer fra EFSA, er et godt og solidt og ordentligt grundlag?

Ordføreren.

Nu er det jo meget sjældent, at Venstre og Enhedslisten når til de samme politiske vurderinger af en sag, og fremtiden må så vise, om vi vil komme til det, men jeg kan bare sige, at jeg kan høre, at Enhedslisten har de forudindtagede holdninger og konklusioner i den her sag. Det skal jeg ikke blande mig i, det er jo så bare en konstatering.

Jeg synes, at det er fint, at vi så går ind i, at vi får undersøgt det her fra sag til sag. Det er lige præcis det, der er meningen med det, og mere konkret kan man næsten ikke tackle det, når vi skal til at tackle de her forskellige ting, der kommer. Vi skal da være åbne over for nye muligheder, men det skal foregå på et ordentligt og sagligt grundlag, som vi også har hørt tidligere ordførere udtrykke sig om.

Fru Maria Reumert Gjerding.

I princippet er EFSA jo ikke en politisk organisation. I princippet skulle det jo være en myndighed, der skulle sikre sundhed, der skulle sikre vores natur, der skulle sikre, at vi ikke godkender afgrøder, der kan have negative effekter på natur, sundhed, miljø osv. Det har de ikke levet op til. Alligevel er det stadig væk EFSA, vi sætter vores lid til, når vi skal have godkendt nye gmo'er. Hvad er det, der gør, at ordføreren, når man kan se, de har taget fejl, nu har tillid til, at EFSA fremadrettet vil indstille nogle gmo'er, som man har overblik over og har styr på, til dansk godkendelse?

Ordføreren.

Som jeg markerede i mit første svar, synes jeg, det er lidt skidt, hvis man har den tilgang til det, at man har absolut fastlåste forudindtagede holdninger til det. EFSA synes jeg ikke man skal stå sådan og kritisere her på nuværende tidspunkt, men jo se på helheden, og deri indgår selvfølgelig også EFSA, så som udgangspunkt skal man da have tillid til de institutioner, som vi selv har etableret. Skulle der så være nogle enkeltsager, skal jeg ikke blande mig i det lige herfra nu, men vi skal se på sagsbehandlingen hele vejen rundt, sådan at vi får et helt beslutningsgrundlag at tage stilling til. Sådan er det jo.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis vi nu skal holde fast i noget sagligt indhold – og det, som ordføreren lagde vægt på, var jo, at der ligesom skulle være nogle saglige grunde, i forbindelse med at man forholdt sig til at tillade gmo-afgrøder eller ej – og ser på erfaringerne fra USA og Canada, ude i virkeligheden, så er det ikke et spørgsmål om, hvilken holdning jeg har. Så er det et spørgsmål om, hvad det er for nogle erfaringer, landmænd i USA og Canada har fået, efter at de har prøvet at dyrke gmo-afgrøder og set, hvordan herbicidresistent ukrudt kan vokse op og kræve mere sprøjtegift, hvis det skal holdes nede i forhold til en afgrøde, landmændene gerne vil dyrke. Der er vi altså ude i noget, hvor man kan vurdere det ud fra noget landbrugsfagligt, og man kan vurdere det sagligt.

Vil den slags indgå i Venstres forholden sig til gmo-afgrøder i Danmark, altså at der er andre lande, som har erfaringer med gmo-afgrøder, eller vil ordføreren udelukkende lægge vægt på, at det er afgrøder, som skal dyrkes i den danske muld, f.eks. på Fyn, som det er blevet nævnt tidligere? Jeg vil godt have, at ordføreren forholder sig til, at der er negative erfaringer fra andre lande. Vil det indgå i ordførerens holdning og vurdering af sagen?

Ordføreren.

Selvfølgelig. Vi inddrager alle de erfaringer og oplysninger og fakta, og hvad der ellers kan skrabes sammen af relevant viden, for at tilvejebringe et fuldstændigt beslutningsgrundlag. Det er, uanset om det er plus eller minus. Det er lige præcis det, der er meningen med, at vi skal foretage en ordentlig og grundig sagsbehandling. Det hele skal på bordet, både plus og minus, ellers får man jo ikke et ordentligt beslutningsgrundlag. Det er logisk.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det nok mest sandsynligt, at gmo-afgrøder, der kan komme på markerne, vil være noget, der skal indgå i foder til husdyr i Danmark. Jeg vil godt spørge, om ordføreren er bekendt med de negative resultater, der har vist sig at være, ved at fodre grise i Danmark med gmo-soja?

Ordføreren.

Som også andre ordførere har markeret, hører vi jo fra tid til anden både plusser og minusser på det område her. Der skal ikke fejes noget af bordet fra starten, vi skal skrabe det hele sammen og tage det med i vores overvejelser.

Det er også sådan, at verden udvikler sig løbende og man bliver dygtigere og dygtigere. Derfor skal vi selvfølgelig heller ikke have forudfattede fastlåste holdninger på forhånd, men være åben over for at undersøge tingene. Og som jeg har svaret tidligere, skal det her behandles grundigt sag for sag, og kommer man frem til, at det samlet vil være godt, så er det fint at sige o.k., men kommer man frem til, at det ikke er godt, men dårligt, så skal man sige nej.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Maria Reumert Gjerding.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, er en gennemførelse af et EU-direktiv i dansk lov. Det er et direktiv, der giver medlemslandene mulighed for selv at bestemme, om der skal dyrkes genmodificerede afgrøder på deres territorium. Grunden til, at det er blevet sådan, at man har givet medlemslandene mulighed for selv at bestemme, er, at processen igennem mange år har været gået i hårdknude i EU, så det, der er normal praksis i EU, nemlig at EU godkender, og så skal medlemslandene gøre, som EU har sagt, uanset om de vil eller ej, simpelt hen ikke har kunnet fungere.

I Enhedslisten er vi meget stærke modstandere af gmo, og vi har længe ønsket, at Danmark skulle vedtage et generelt forbud mod al gmo-dyrkning. Vi hilser det derfor velkommen, at man nu med dette lovforslag får bedre mulighed for at indføre nationale forbud. Der er nemlig talrige argumenter for at forbyde gmo'er, f.eks. ud fra et miljøperspektiv, fordi undersøgelser peger på, at dyrkning af pesticidtolerante gm-afgrøder øger pesticidforbruget betydeligt frem for at reducere det.

Det står så i skarp kontrast til det, biotekfirmaerne har lovet. Reduceret pesticidforbrug har nemlig været et af hovedargumenterne fra gmo-producenternes side. Det stigende pesticidforbrug på gmo-marker skyldes bl.a., at ukrudtet udvikler resistens over for sprøjtemidlerne. Man får det her, som i USA er blevet døbt superukrudt, og det kræver derfor langt mere gift og ofte overgang til skrappere midler at holde ukrudtet nede. Det samme gælder sådan set for det ukrudt, der har fået indsplejset et gen, der producerer toxiner, der er giftige for insekter, f.eks. Bt-toxiner. Det, vi kan se, er, at også insekterne bliver resistente over for giften, hvorved pesticidforbruget stiger og landmanden må gå over til midler, der er langt skrappere. Derudover er der undersøgelse, der tyder på, at Bt-majs, altså majs, der har fået inkorporeret det her gen, også skader sommerfugle, f.eks. dagpåfugleøje, der lever i nærheden af marken, og som udsættes for pollen fra Bt-majsen. Der er her tale om en hidtil overset risiko ved dyrkning af gmo-majs.

Ud over at udgøre en trussel for natur og dyrearter udgør gmo også en trussel mod muligheden for at dyrke økologisk landbrug. Det skyldes, at der er stor risiko for, at gmo-afgrøder spreder sig. F.eks. er store områder i Canada så forurenede med gmo-rapspollen, at det ikke er muligt at dyrke økologiske raps. Erfaringer fra Spanien er ligeledes, at i områder, hvor størstedelen af afgrøderne er gmo-majs, er det umuligt at dyrke økologiske majs. Alt i alt er gmo noget værre skidt. Vi har overhovedet ikke styr på, hvilke risici der kan være for sundhed og miljø, og jo bedre muligheder, vi har i Danmark for at blokere for gmo'er, jo bedre.

Der udestår stadig væk et udvalgsarbejde, som flere af de foregående ordførere også har været inde på, hvor vi nærmere får belyst, hvilke argumenter Danmark præcis kan tage i anvendelse for at forbyde gmo'er. Det glæder vi os rigtig meget til at få debatteret, at få belyst. Vi skal også på studietur, hvor vi kan blive klogere på hele det her område, og jeg ser meget frem til debatten med alle de andre ordførere fra Folketingets partier.

Det, der står tilbage og forhåbentlig er klart, er, at Enhedslisten støtter det her lovforslag. Jeg skal hilse fra SF og sige, at de også støtter.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Carsten Bach.

Tak, formand. Liberal Alliance støtter ikke det fremsatte forslag. Vores nej er primært begrundet med, at forslaget er udtryk for en form for overimplementering, da udsætningsdirektivet ikke indeholder en egentlig forpligtelse til implementering.

Det er også afgørende for dansk landbrug og planteproduktion at kunne anvende en bred vifte af forædlingsteknologier for at opretholde konkurrenceevne. Det vil konkret svække dele af dansk landbrugs konkurrenceevne over for lande, hvor der er tilladelse til at dyrke genetisk modificerede afgrøder. Et nationalt forbud mod genetisk modificerede afgrøder kan føre til, at Danmark i mindre grad bliver en del af den internationale forskning og udvikling af afgrøder, som imødegår nogle af de store udfordringer, som fødevareproduktionen står over for, f.eks. i forbindelse med eventuelle konsekvenser af klimaforandringer. Det gælder også udviklingen af afgrøder med bedre kvalitet og ernæringsegenskaber eller bedre evne til at udnytte kvælstof. Liberal Alliance ser ikke genmodificerede afgrøder som noget, der nødvendigvis skal forbydes, men mere som en del af en generel udvikling mod forbedring af fødevareproduktionen i hele verden. Genmodificerede afgrøder kan i fremtiden blive helt essentielle i vores muligheder for at kunne producere tilstrækkelig med mad til verdens stadig voksende befolkning. Perspektiverne er potentielt store.

Liberal Alliance ønsker generelt ikke at øge begrænsningerne for landbruget, specielt ikke, når genmodificerede afgrøder tilmed kan være til stor gavn for verdenssamfundet i fremtiden. Liberal Alliance støtter derfor ikke lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Christian Poll.

Alternativet er som udgangspunkt positive over for de muligheder, der ligger i Barrosodirektivet. Med dette direktiv får det enkelte medlemsland i EU mulighed for at blive undtaget fra tilladelser til at dyrke genmodificerede afgrøder, og det betyder, at de bekymringer, et flertal i Folketinget har vist sig at have i forbindelse med de første tilladelser, vi så for nylig, for dyrkning af gmo-majs, kan blive imødekommet i form af dyrkningsundtagelser eller forbud. Bekymringerne er jo allerede nævnt i dag af flere af ordførerne og handler om risiko for øget brug af sprøjtegifte, mulige negative effekter på følsomme arter i naturen, på selve husdyrene og endda også på landmandens økonomiske situation.

Men jeg vil også gerne især fremhæve risikoen for, at omstillingen til økologisk produktion i Danmark bliver truet af brugen af gmo-afgrøder, fordi der kan være tale om forurening, der er uforenelig med økologisk produktion, og som spreder sig fra de marker, hvor gmo'en eventuelt bliver tilladt. Mekanismen i direktivet kan virke lidt bekymrende i den forstand, at hvis man som medlemsland søger om dyrkningsundtagelse – det kan f.eks. være et demokratisk flertal i Folketinget, der beder om dyrkningsundtagelse – kan virksomheden, der har ansøgt om tilladelsen, vælge at se igennem fingre med dette ønske. Her sættes virksomheders ønske om markedsadgang altså højere end medlemslandenes demokratiske flertals ønske.

Ønsker man at gå efter et decideret forbud, som virksomheden skal rette sig efter, så skal der fremskaffes tung dokumentation for, at netop denne gmo-afgrøde kan have en særlig negativ virkning i det pågældende land. Igen har virksomheden altså en særstilling over for medlemslandet, når den generelle tilladelse er givet i den EU-instans, der håndterer tilladelserne.

Som nævnt har der allerede i denne folketingssamling vist sig et flertal imod tilladelser til dyrkning af gmo-afgrøder i Danmark, og det er mit håb, at dette flertal tillige holder fremover. Derfor vil Alternativet i udvalgsarbejdet gerne ydeligere have undersøgt muligheden for, at vi i den danske implementering kan sikre en eller anden form for mekanisme, der afspejler den danske holdning mere generelt, altså at loven bliver sådan indrettet, at tilladelser til gmo-afgrøder automatisk er undtaget dansk territorium. På den måde skaber vi mere effektiv lovgivning, der minimerer det besværlige arbejde med at skulle følge alle de enkelte og næsten enslydende ansøgninger om tilladelse til at bruge gmo-afgrøder i EU og tage stilling i hvert enkelt tilfælde samt behandle alle disse sager i såvel Miljø- og Fødevareudvalget som i Europaudvalget.

Alternativet er således positive over for en implementering, der indbefatter en sådan løsning, men er generelt kritiske over for den foreliggende formulering af lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Der er heller ikke en ordfører fra Radikale Venstre til stede. Vi har fået en hilsen fra SF af Enhedslistens ordfører, og der er ikke nogen ordfører fra Det Konservative Folkeparti til stede. Det betyder så, at ordet gives til miljø- og fødevareministeren.

Tak til ordførerne for de overvejende positive bemærkninger og den udbredte støtte til lovforslaget. Jeg skal kvittere over for Liberal Alliance og sige, at jeg har fuld respekt for argumentationen. Det, der er vigtigt for mig at fremhæve, da flere har været inde på det, er jo den måde, vi griber gmo-sagerne an på i Danmark. Siden 1990'erne har den politiske linje på genteknologiområdet herhjemme været, at vi træffer vores beslutning om den enkelte gmo på et videnskabeligt, sagligt og veloplyst grundlag. Denne sag til sag-tilgang sikrer, at vi hver gang forholder os konkret til den enkelte gmo og til, hvordan den er modificeret, og hvad import og dyrkning betyder for miljøet, sundheden og de ting, der i øvrigt måtte være relevante. Det er den linje, der har været, og det er den linje, der er i Folketinget, og som et bredt flertal har bakket op om.

Regeringen vil fortsætte denne hidtidige sag til sag-tilgang. Det betyder, at vi på et videnskabeligt og sagligt grundlag vil tage konkret stilling i forbindelse med hver enkelt godkendelse af gmo'er efter inddragelse af de relevante udvalg i Folketinget. Det følger i virkeligheden også op på det lovforslag, der er forbundet med det forslag til vedtagelse, der blev vedtaget i Folketinget – det er det, der hedder V 83 – hvor et enigt Folketing pålagde den til enhver tid siddende regering i EU-regi at arbejde for nationale afgørelser om gmo-dyrkning. Det er jo så det, vi fortsætter med.

Jeg noterede mig, at en række ordførere var inde på, at det nu er vigtigt med et stort og omfattende udvalgsarbejde på området. Jeg kan forstå, at udvalget skal på studietur til Spanien i det nye år, og jeg vil bare sige, at vi ikke behøver at skynde os med udvalgsarbejdet i den her sag. Man kan sagtens forlænge behandlingstiden, i forhold til hvad der normalt er gældende. Vi kommer heller ikke i karambolage med de fire sager, som vi for nylig har behandlet i Folketinget, fordi jeg netop har fået en tilbagemelding om, at dyrkningsundtagelsen i de fire sager, som Folketinget har ønsket, er blevet accepteret. Så her og nu har vi ikke noget hastværk. Jeg tror, at det især var hr. Ib Poulsen, der var inde på, at der nu er behov for at få stillet en masse spørgsmål og få en grundig udvalgsbehandling, og det er der altså god tid til at foretage i forbindelse med det her lovforslag.

Der er et par stykker, der har bedt om ordet til korte bemærkninger. Først er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak for besvarelsen. Det, jeg tænker på, er jo, at jeg skulle tage meget fejl, hvis jeg ikke kender ministerens holdning til det her, nemlig overvejende positiv. Det, der undrede mig, var, at Venstres ordfører ikke ville give nogen som helst melding om det – men det må vi se på og sådan noget. Og det kommer man jo aldrig galt af sted med at sige. Men det er alligevel underligt, synes jeg, at man i et regeringsparti ikke kan komme det lidt nærmere.

Det, der også er interessant, er jo, at man siger, at nogle betingelser skal være opfyldt. Som jeg nævnte, satte Henrik Høegh, da han var fødevareminister, gang i at kigge på de værn, der skulle være, hvis man gennemfører det, altså alle de foranstaltninger, der skal til. Og jeg efterlyste at høre, hvad der skete med det; om det var noget, man i de her måneder, der går med sagsbehandling, ville genoptage. Jeg spurgte for ligesom at blive klogere på, hvordan det i givet fald så skulle kunne lade sig gøre.

Så tænker jeg da også, at man, hvis udvalget skal ud at rejse – jeg vidste slet ikke det her – også kunne kigge på områder i Danmark, hvor det kunne være interessant at dyrke det.

Ministeren.

Jeg synes, at Venstres ordfører temmelig præcist redegjorde for, hvordan vores tilgang er til de her gmo-sager, nemlig at vi kigger på dem fra sag til sag. Det er også det, vi har gjort i forbindelse med de seneste fire anmodninger om dyrkningstilladelse. Hver enkelt sag er konkret vurderet. Og som jeg netop nævnte: Ud fra et videnskabeligt, sagligt og veloplyst grundlag forholder vi os til sagerne i Folketinget. Det synes jeg er det rigtige udgangspunkt at have, og jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører, som jo netop også gjorde det klart, nemlig at det er den rigtige tilgang at behandle sagerne fra sag til sag, hvor vi så kan få vurderingerne, i forhold til hvad der kunne være af risikoting at tage med i betragtning.

Hvis der skulle tillades dyrkning i Danmark, har vi jo allerede for mange år siden vedtaget de såkaldte sameksistensregler, der nøje stiller betingelserne for, under hvilke vilkår det kan foregå. Det er jo især afstandskravene, der her er vigtige i forhold til, tror jeg, den problemstilling, som bl.a. fru Maria Reumert Gjerding var inde på i forhold til samspillet mellem det konventionelle og det økologiske, og det var hr. Bjarne Laustsen også selv. Der har vi håndteret de nødvendige krav i det, det hedder sameksistensloven – hvem der så end har fundet på den titel til loven, men det hedder den altså.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo slet ikke tilstrækkeligt. Altså, vi bliver jo aldrig nogen sinde færdige med det her arbejde. Og jeg hører jo, at ministeren er parat til at skrotte det arbejde, som hr. Henrik Høegh gik i gang med, og vil sige, at det betyder ikke noget, og at nu kigger vi bare på de der sameksistensregler, som man har kigget på for mange, mange år siden. Der er kommet ny teknologi, ny viden, som man er nødt til at inddrage i det her spørgsmål. Det, jeg tror, er, at ministeren allerede har en forudindtaget holdning om, at det skal vi bare gøre. Derfor er man parat til at sige til systemet, at det siger man ja til. Og så er det selvfølgelig op til Folketinget, om de vil acceptere det grundlag, som ministeren kommer med som en given ting. Men jeg tror bare, at hvis man virkelig skal lave noget og man vil det her, skal man lave et ordentligt grundlag at gøre det på.

Ministeren.

Mig bekendt er der enighed om, at vi har et rigtig godt gældende regelsæt via sameksistensloven. Og mig bekendt er der ikke kommet konkrete anmodninger om, at der skal ske ændringer i den lovgivning. I givet fald det måtte komme, vil jeg selvfølgelig kigge på det og se på begrundelserne herfor.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Mange tak. Nu er det jo sådan, at det fremover vil være på den måde, at hvis EFSA godkender en gmo, så har vi som medlemsstat mulighed for at tage stilling til, om vi også synes, at den skal være på vores territorie. Vi kan se, at der i EFSA's risikovurderinger tidligere har været nogle mangler – jeg har været inde på dem før. Bl.a. har man sandsynligvis undervurderet Bt-toksiners påvirkning af sommerfugle. Man har undervurderet, hvorvidt det ville føre til stigende eller faldende pesticidforbrug.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, hvad hendes holdning er: Med hvilke argumenter forestiller ministeren sig at vi efter en EFSA-vurdering skulle kunne afvise en gmo? Hvad er det, ministeren særlig vil kigge efter i forhold til at sige nej?

Ministeren.

Jeg vil fortsætte som hidtil, nemlig med også at spørge de danske fagfolk på området om deres vurdering. Jeg tror, det er fru Maria Reumert Gjerding bekendt, at de indstillinger, jeg er kommet med til Folketinget, har indeholdt både EFSA's vurdering og de danske fagfolks vurdering.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så det skal forstås på den måde, at hvis de danske forskere kommer frem til en indstilling, der er i modsætning til EFSA's anbefalinger, så kan vi forvente, at ministeren vil være parat til at afvise gmo'en?

Ministeren.

Det vil jeg vurdere, når jeg kender indstillingen og argumenterne og ved, hvad der er op og ned i de sager, ligesom jeg vil sørge for, at alle de informationer kommer til Folketinget og dermed kan indgå i den politiske vurdering, som de politiske partier skal foretage.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. I den type indstillingsnotater, vi har set i udvalgsarbejdet, og som ligger til grund for behandlingerne af gmo-majsansøgninger, er der nogle formuleringer i beskrivelsen af en gmo-majs, som er beriget med et gen mod et specifikt skadedyr. I den generelle beskrivelse er der en anbefaling af, at det her er i orden og sikkert at bruge, men lidt længere nede er der så typisk en formulering om, at man alligevel anbefaler en vis sikkerhedsafstand til arealer, hvor der kan være sommerfugle, som kan være følsomme over for det her.

Oplever ministeren det som en sikker vurdering?

Ministeren.

Altså, jeg tror jo, det er vigtigt at tage højde for, hvad det er, man har givet udtryk for – er der behov for en længere afstand i den konkrete sag, eller hvad er der tale om? Og så kan jeg ikke på stående fod gøre helt præcist rede for, om den fleksibilitet er indbygget i sameksistensloven. Men jeg kan kun gentage det, som jeg sagde til hr. Bjarne Laustsen: Mig bekendt er vurderingen, at de regler, vi har på området, er fine og vil være anvendelige i det tilfælde, der måtte være en godkendelse til dyrkning.

Men igen vil jeg sige: Det er jo ikke en aktuel problemstilling, i og med at vi netop har anmodet om en udtalelse, for så vidt angår de forelæggelser vedrørende dyrkning, der har været, og at det er blevet accepteret.

Hr. Christian Poll.

Så ministeren oplever det altså som en stærk nok anvendelse af forsigtighedsprincippet, når man alligevel giver godkendelse, selv om man anbefaler en vis sikkerhedsafstand til følsomme arter?

Ministeren.

Altså, som nævnt bliver det en gentagelse, medmindre jeg ikke forstår spørgsmålet: Vi har jo regler om, hvordan og hvorledes en eventuel dyrkning af en gmo-afgrøde kan foregå i samspil med øvrige dyrkningsflader, bl.a. den økologiske dyrkning.

Mig bekendt vurderes de regler at være tilstrækkelige og egnede i den situation, hvor der måtte blive tale om dyrkning.

Tak til miljø- og fødevareministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.