Tak, fru formand.
Det her kan blive en rigtig stor sag for Danmark, og derfor er det også rigtig vigtigt, hvordan vi håndterer det.
Det er noget, vi har diskuteret igennem mange år her i Danmark, altså om og i givet fald hvordan man skal dyrke genmodificerede fødevarer i den danske muld.
I Socialdemokratiet er vi skeptiske, i forhold til hvornår og hvordan vi i givet fald skal gøre det, men det har tidligere været sådan, at det var EFSA, EU's fødevareagentur, der tog beslutning om og godkendte de forskellige produkter, og derefter skulle medlemslandene sådan set indrette sig på det.
Ligesom Danmark har en række andre lande ønsket, at det skulle renationaliseres, og vores folk i Europa-Parlamentet har arbejdet for det synspunkt, og det er blevet til, at hvert land selv kan få lov at beslutte, hvordan vi vil gøre det.
Så det store spørgsmål kommer jo først senere, om vi i givet fald vil bruge den teknologi, og om vi vil dyrke det.
Der er klart nogle problemer i det, og et af de dårligste billeder, som har været af genmodificerede produkter, er jo den her sukkerroe, der blev opfundet, hvor man kunne hælde al mulig gift på, og så stod roen stadig væk tilbage.
Og det var sådan set ikke lige meningen med det, at man skulle give sig til at bruge mere sprøjtegift, men tværtimod mindre, og derfor har der været en lang række andre produkter.
Og det er jo ikke sådan, at vi er helt afvisende over for gmo-produkter; Danmark importerer masser af soja og majs, men det er bare noget, der bliver dyrket i Argentina, i USA og andre steder.
Men hvis vi i givet fald skal til at gøre det, skal vi have en diskussion herhjemme, og jeg håber, vi kan få en snak, både her under dette punkt, men også i Fødevareudvalget, om, hvordan vi skal gøre det.
Den tidligere fødevareminister hr.
Henrik Høegh var faktisk inde på, om vi kunne lave et eller andet system, i forhold til at f.eks.
en økolog får inficeret sine produkter med gmo.
For hvad er så konsekvensen af det?
Det er, at han ikke kan sælge det; han kan ikke få den pris, han oprindelig havde regnet med.
Og vi har også en kæmpestor frøproduktion med konventionelle produkter, og hvis det bliver blandet sammen, har vi ødelagt det for os selv.
Så vi skal tænke os meget godt om her.
Tyskerne har jo valgt en anden løsning, hvor de siger, at det er den omvendte bevisbyrde, således at man skal tegne en forsikring, i forhold til at naboens marker bliver inficeret med gmo.
Og det fortælles, at det er blevet så dyrt, at det er der ikke nogen der vil gøre.
Vi kan vælge at gøre det på en måde, hvis det er det, vi vil.
Jeg havde helst set, at man, hvis man endelig skulle afprøve det, havde lavet det på en ø – havde jeg nær sagt – for så havde vi ligesom bedre styr på det.
Vi ved også, det er et stort ønske fra mange danske landmænd – der er over 200 danske landmænd, der allerede har taget gmo-kørekort, og som er parate til den her teknologi.
Men der er altså en række problemsæt i det, som jeg håber at vi kan få styr på i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Når det er sådan, at vi i Socialdemokratiet har indtaget differentierede holdninger til spørgsmålet, er det, fordi vi ikke vil afvise teknologien.
Vi har fra første færd haft noget imod den teknologi, hvor man bruger antibiotika til genmanipulering af produkterne.
Det synes vi er rigtig dårligt.
Der bliver brugt for meget antibiotika, og der er altså en risiko for, at det kan gå videre fra planterne ind i fødekæden, og det ønsker vi ikke.
Der kan findes andre metoder, og så er det det.
Men der findes f.eks.
også tørkeresistent majs, og vi ved, at vi har fået anderledes vejr på grund af vores klimaforandringer, og det er selvfølgelig fornuftigt, hvis man kan udvikle en plante, der i en periode på 14 dage eller 3 uger, måske en hel måned, ikke gror, og så lige pludselig, når der kommer varme og regn, tager planten fat igen.
Og når vi skal kigge på, hvordan man i det hele taget kan forsyne verdens befolkning med mad, tror jeg det kan være et af alternativerne til den produktionsform, som vi kender.
Så jeg ser frem til, at når vi får lov til at få det her hjem til Danmark og i det gode danske Folketing kan beslutte, hvad vi vil med det her, så kan vi få en god snak om det.
Men nu har jeg allerede ridset op, at Socialdemokratiet har nogle forskellige holdninger, stærke, markante meninger om det her, som vi vil bringe i spil, i forhold til om man i givet fald skal dyrke det herhjemme.
Jeg synes, det er godt, at beslutningen er kommet hjem, og det hilser vi velkommen, og så må vi tage det derfra.