Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 11.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne.

Tak for ordet. Det glæder mig, og det glæder Socialdemokratiet, at Venstreregeringen nu genfremsætter det lovforslag, som vi som bekendt fremsatte tilbage i foråret, men som bortfaldt på grund af folketingsvalget. Regeringens genfremsættelse af lovforslaget og aftalen bag viser, at der er en bred enighed om at tage ansvar for det her område. Det er meget positivt, tak for det.

For Socialdemokratiet handler forslaget her stadig grundlæggende om, at vi som samfund ikke må lade mennesker i stikken, fordi de bliver syge. Nogle mennesker står i den ulykkelige situation, at de efter at have været på sygedagpenge på grund af en livstruende alvorlig sygdom efterfulgt af en kort periode som raskmeldt pludselig bliver syge igen. Det har indtil nu betydet, at de har mistet deres ret til sygedagpenge, hvis de vel at mærke har opbrugt deres 22 ugers sygedagpengeret. Det er med andre ord en meget alvorlig situation, hvor de mennesker, der lider af en livstruende alvorlig sygdom, får reduceret deres forsørgelsesgrundlag mærkbart.

I Socialdemokratiet er vi af den opfattelse, at alvorligt syge mennesker, som gennemlever en sådan krise i deres liv, ikke også skal bekymre sig om økonomien, og Socialdemokratiet ser derfor lovforslaget som en klar forbedring af vores sygedagpengesystem. Det lever op til hensigten med den politiske aftale om at skabe økonomisk tryghed for de mennesker, der er i en vanskelig og dybt alvorlig situation. Derfor støtter vi lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Det glæder også mig, at det her lovforslag er blevet fremsat, og det glæder mig meget på vegne af de alt for få mennesker, der bliver omfattet af det. Men det glæder mig altså ikke, at der nu opstår en klar forskelsbehandling mellem alvorligt syge mennesker, altså med livstruende sygdomme, for det er jo det, der sker, i og med at en betingelse for, at man kan få forlænget sygedagpengene som beskrevet i lovforslaget, er, at man opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der tages stilling til det. Og det er der mange mennesker med livstruende sygdomme der jo ikke er i stand til.

Som Det Faglige Hus har påpeget, har vi et stort problem her. Normalt finder jeg ikke anledning til at rose Det Faglige Hus, men det gør jeg altså i den her sag, fordi de faktisk er den eneste faglige organisation, der har peget på det her problem. Ankestyrelsen peger også på det, for Ankestyrelsen siger, at det i praksis betyder, at en person, der er i et jobafklaringsforløb, enten skal være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse eller være i et ordinært arbejde med løn i jobafklaringsforløbet. Personer i fleksjob vil ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet. Hvad synes ordføreren om den forskelsbehandling?

Ordføreren.

Da den her aftale blev indgået, foretog vi jo et valg i forhold til normal procedure i forbindelse med sygedagpenge. Der er et beskæftigelseskrav, for at man kan være omfattet af den gruppe, og det gælder så også den gruppe, som vi har inddraget i den her, hvad skal man sige, udvidelse i det lovforslag, som vi har her.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg syntes ikke rigtig, ordføreren svarede på, hvad han synes om det. Altså, synes ordføreren, det er rimeligt, at man stiller et beskæftigelseskrav, som hovedparten ikke kan opfylde? Jeg anerkender, at det er et grundlag for sygedagpengeloven som sådan, men i det her tilfælde går man ud og siger, at nu har man løst problemet med forlængelse af sygedagpengene til mennesker med livstruende sygdomme, men det har man jo ingenlunde. Det var vel ærligt, at man sagde det lige ud.

Når det gælder lige nøjagtig den gruppe, hvordan skal hovedparten af den gruppe så kunne opfylde beskæftigelseskravet? Det er sådan set bare det, jeg gerne vil have et svar på. Så synes ordføreren om det, og hvordan skal den gruppe kunne leve op til beskæftigelseskravet?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rimeligt, at man – det er jo en del af lovarbejdet her i Folketinget – kan sætte spørgsmålstegn ved de ting, som vi beslutter, og derfor synes jeg også, at det, der er svaret fra Det Faglige Hus i den her sag, bør vi tage op i det udvalgsarbejde, der følger efter behandlingen i salen i dag, og så bør vi kigge på, om det er noget, der skal tages med. Umiddelbart synes jeg, at lovforslaget er godt nok, men det er klart, at hvis der er en uklarhed eller noget, vi skal tage hensyn til i den her sag, så skal vi kigge på det. Det må vi få afklaret i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Der er blevet sagt en del om det her, og det her er som sagt et lovforslag, der var blevet førstebehandlet, før valget blev udskrevet. Det var den tidligere regering, der sammen med Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance stod bag den her aftale, der gør, at en person, der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, det vil sige, at man egentlig har ret til sygedagpenge fra kommunen, men mister dem, kan få dem forlænget, hvis man har en alvorlig, livstruende sygdom.

Det betyder også, at en person, der har været mere eller mindre raskmeldt og er kommet ud i et jobafklaringsforløb og får et tilbagefald, så kan få sine sygedagpenge genoptaget i stedet for at gå på ressourceforløbsydelse. Det synes vi i Dansk Folkeparti er en rigtig god ting, og vi er rigtig godt tilfredse med, at vi kom frem til den aftale dengang.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget her, da det gavner dem, der virkelig er alvorligt syge.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Vil ordføreren påstå, at man nu har løst problemet med forlængelse af sygedagpengene for mennesker med alvorlig, livstruende sygdom, når vi er i den situation, at en stor del af den gruppe, man siger er målgruppen for det her, ikke vil være i stand til at opfylde det beskæftigelseskrav, der ligger, for at få forlænget sygedagpengene?

Ordføreren.

Jamen det kan jo altid være svært at bedømme hver enkelt situation, men der er rigtig mange sygdomstilfælde, der kan komme ind under det her, hvis man tager kræft, blodprop, hjertestop, svære hjertesvigt og ventetider i forbindelse med invasiv behandling, hjerteindgreb, hjerneblødning, amyotrofisk lateral sklerose, aids i udbrud, større organtransplantationer, svære psykoser. Der er rigtig mange ting, der kommer ind i det her billede, der gør, at man kan få de her forlængelser af sygedagpengene ubegrænset, men det betyder jo, at man selvfølgelig fra starten skulle have ret til sygedagpenge. Så er man kommet ud af dem, kan man få ret til at få dem forlænget. Det er det, der ligger i det. Det er ikke sådan, at man, hvis man ikke er blevet sygemeldt fra et arbejde og den slags, så kan få det her forlænget. Det er ikke det, det er beregnet til. Det er beregnet for dem, der har været på arbejde og er blevet sygemeldt, og så kan man få en forlængelse.

Hr. Finn Sørensen.

Det er fuldstændig rigtigt, men betingelsen for, at man kan få den forlængelse, når man har gennemgået det forløb, som ordføreren korrekt beskrev, er, at man opfylder beskæftigelseskravet, men det kan ikke lade sig gøre for en stor del af disse mennesker, hvilket bliver påpeget både af Ankestyrelsen og af Det Faglige Hus. Kan man så påstå, at nu har man løst problemet med forlængelse af sygedagpenge til mennesker med livstruende sygdomme? Mit klare svar er: Nej, det har man ikke. Vil ordføreren ikke gerne forholde sig til, om man har det, og hvis man ikke har løst problemet – hvilket jeg mener ordføreren er nødt til at indrømme – vil ordføreren så se positivt på, at vi i de videre forhandlinger om det her lovforslag prøver at få rettet op på den fejl, sådan som den socialdemokratiske ordfører gav udtryk for, på trods af at ministeren har sagt, at det gider man ikke pille ved. Men det er jo et flertal i Folketinget, der afgør, om vi skal rette op på det problem, jeg har påpeget her.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti synes vi, at det er ret og rimeligt, at vi ser på de problemer, der kan være i forbindelse med lovbehandlingen, og er der et problem, der er reelt nok, skal vi selvfølgelig også se på, om det er et problem, vi skal tage fat i og løse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som vi i dag behandler, er en genfremsættelse af L 199, som bortfaldt som følge af udskrivelsen af folketingsvalget. Loven omhandler en udvidelse af retten til sygedagpenge for personer med livstruende alvorlig sygdom. Og som nævnt af de foregående ordførere indgik en række partier et politisk forlig, som Enhedslisten ikke deltog i, tilbage i december 2013. Som opfølgning på reformen har aftalepartierne så besluttet, at der skal være en midlertidig udvidelse af muligheden for, at personer med livstruende alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge, og det er så det lovforslag, vi i dag behandler.

Det er vigtigt for Venstre, at personer med livstruende alvorlig sygdom kan koncentrere sig om at blive raske og ikke, som det er i dag, risikerer at miste deres sygedagpenge. Med dette lovforslag giver vi et incitament til, at personer med en livstruende alvorlig sygdom hurtigt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Det centrale er jo her, at personer, som har været sygemeldt, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de forudgående 9 måneder. Vi skaber dermed med lovforslaget større fleksibilitet for personer med livstruende alvorlig sygdom. Den nye forlængelsesregel i sygedagpengesystemet giver nemlig personer med livstruende alvorlig sygdom bedre muligheder for at blive raske og hurtigt vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og det er dette klare fokus, vi skal have i vores sygedagpengesystem, ud over at sikre, at hvis man har en alvorlig livstruende sygdom, får man en ordentlig behandling og er også sikret en ordentlig forsørgelse og dermed sikret sygedagpenge. Så på den baggrund vil Venstre støtte det her lovforslag. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Ordføreren forventer måske, at jeg vil spørge ham om det samme som de to foregående. Det vil jeg ikke, for jeg er sikker på, at ordføreren er fuldstændig enig med beskæftigelsesministeren i, at det er ligegyldigt med den forskelsbehandling. Og hvis jeg har taget fejl, vil jeg meget gerne sættes i rette og høre fra ordføreren, at han gerne vil være med til at ændre på det problem, at der er et beskæftigelseskrav, der skal opfyldes.

Det, jeg vil spørge om, er sådan et meget enkelt ønske, nemlig om ordføreren vil være så venlig at definere begrebet livstruende sygdom.

Ordføreren.

Til det første vil jeg sige, at jeg synes, vi skal holde fast i, at beskæftigelseskravet sådan set er forudsætningen for at kunne modtage sygedagpenge efterfølgende. Her laver vi så et ekstra tiltag for at hjælpe mennesker med livstruende, alvorlige sygdomme. Nu er jeg hverken læge eller lægekonsulent, så jeg skal ikke stå her fra Folketingets talerstol og definere, præcis hvad en livstruende alvorlig sygdom er. Men det vil jeg se frem til at praktiserende læger og andre læger, der er vant til at håndtere alvorlige livstruende sygdomme, definerer det. Tak.

Hr. Finn Sørensen.

Der fik jeg så desværre ret i, at ordføreren ikke vil forholde sig til det problem, som Det Faglige Hus og Ankestyrelsen har påpeget, i forhold til den forskelsbehandling, der sker, i og med man opretholder et beskæftigelseskrav – en forskelsbehandling mellem mennesker, som jo har det tilfælles, at de har en livstruende sygdom, og at de kommer fra sygedagpengesystemet.

Det er ærgerligt, at ordføreren ikke vil gå ind i en definition af livstruende sygdom. Jeg vil gerne høre ordføreren, om han har læst høringssvaret fra overlæge Paul Gram-Hansen, der påpeger, at der er meget stor uenighed blandt læger om, hvad man skal forstå ved livstruende sygdom, og så høre ordføreren, om ikke han synes, det er et retsikkerhedsmæssigt problem, at vi vedtager en lov, som der kan være så stor uenighed om i lægelige kredse.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det her lovforslag lægger op til forskelsbehandling. Det lægger op til, at hvis man skal modtage sygedagpenge, så er der et beskæftigelseskrav, der skal opfyldes. Det er sådan set ikke nyt, det er helt grundlæggende for det sygedagpengesystem, vi har i dag.

I forhold til definitionen af livstruende alvorlig sygdom er jeg helt sikker på, at det – mener jeg – vil lægeverdenen finde en enighed om. Der er jo ikke nogen, der er tjent med, at det er tilfældigt, alt efter om man går til henholdsvis den ene eller den anden læge, at man får diagnosen livstruende alvorlig sygdom.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten støtter lovforslaget, men vi synes jo nok, at ambitionerne er små, og at viljen til at forbedre vilkårene for alvorligt syge mennesker kan ligge på et meget lille sted.

Den første del af forslaget tilgodeser syge med livstruende sygdom, der har mistet retten til sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen nu på de 22 uger. Når de på ny melder sig syge, har de ikke ret til sygedagpenge, men har kun ret til ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb, og det er jo altså for en enlig ca. 7.000 kr. mindre om måneden. Disse meget alvorligt syge kan nu vælge at modtage fulde sygedagpenge, når det bliver konstateret, at de har en livstruende sygdom, men som forslaget er udformet, vil hovedparten af disse syge med livstruende sygdom ikke opfylde betingelserne for sygedagpenge. Det er nemlig en betingelse, at de skal opfylde beskæftigelseskravet på mindst 240 timers arbejde inden for de seneste 6 måneder, og i 5 af disse måneder skal de have mindst 40 timers arbejde hver måned. Hvordan har man tænkt sig, at den syge med den livstruende sygdom skal opfylde dette beskæftigelseskrav, når vedkommende forud for jobafklaringsperioden har modtaget sygedagpenge i mindst 22 uger? Svaret er, at det kan den syge heller ikke.

Det er kun syge, der stadig er i et ansættelsesforhold, der kan opfylde beskæftigelseskravet, når de befinder sig i et jobafklaringsforløb, for når man er ansat, så tæller løn under sygdom, sygedagpenge og timer med refusion til arbejdsgiveren med til beskæftigelseskravet. Men er du først ude af det system, af ansættelsesforholdet, så er der ingen nåde. Det er ærlig talt for ringe af ministeren at udforme et forslag, der kommer så få til gode og indeholder så stor en forskelsbehandling af meget syge mennesker med livstruende sygdom.

Hvis regeringen mener det alvorligt og virkelig ønsker at hjælpe mennesker med livstruende sygdom, så bør alle syge med livstruende sygdom uden undtagelse have ret til sygedagpenge. Vi kan ikke se nogen grund til, at det skal være en midlertidig ordning. Det bør selvfølgelig være en permanent ordning. Vi kan tilslutte os de administrative lettelser, som forslaget indeholder, og at der ikke sker modregning af indtægter, som vedrører perioder forud for eller efter et ressource- og jobafklaringsforløb. Men vi er modstandere af, at der sker fradrag for uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelse i efterbetalte feriepenge.

Vi må også slå fast, at lovforslaget ikke retter op på den kæmpe forskelsbehandling af de tusindvis af mennesker med andre sygdomme og lidelser, der heller ikke er i stand til at forsørge sig selv gennem arbejde og som derfor også bør have forlænget deres sygedagpenge. I stedet skal de leve i månedsvis og i årevis for kontanthjælpssatser, mens de gennemlever meningsløse arbejdsprøvninger og ressourceforløb, ofte stik imod speciallægernes anbefalinger og advarsler om, at de sandsynligvis vil få det værre.

For nylig fik vi et eksempel på, at selv den beskedne forbedring, vi behandler i dag, er hullet som en si. Dagbladet Information bragte den 9. november historien om 56-årige kræftramte Finn Kristensen, der efter de 22 uger fik afslag på forlængelse af sygedagpengene med den begrundelse, at hans kræftsygdom ikke er i en livstruende fase og med den begrundelse, at han helbredsmæssigt ikke var afklaret. Det sker på trods af bemærkningerne til lovforslaget, som jo netop slog fast, at det ikke var en forudsætning, at man er i en terminal fase, som det hedder i det lægelige sprog, altså at man er døden nær.

Den sag sætter fokus på to ting, nemlig at lovforslagets definition af livstruende sygdom er aldeles uklar, hvilket også påpeges i høringssvaret af overlæge Paul Gram-Hansen – det er rigtig skidt for borgernes retssikkerhed på dette område – og at nedskæringen af sygedagpengeperioden fra 52 til 22 uger medfører, at alvorligt syge mennesker ikke får forlænget deres sygedagpenge, fordi de ikke er helbredsmæssigt afklaret. Som flere forbund har påpeget, er det et alvorligt problem, som vi skal drøfte i det samråd, jeg har indkaldt til den 10. december, men det bør bestemt også inddrages i behandlingen af dette lovforslag.

Vi håber, at vi under udvalgsarbejdet kan få ændret den urimelige forskelsbehandling af de alvorligt syge mennesker med livstruende sygdomme og vil i den forbindelse stille nogle ændringsforslag, der kan sikre det. Derudover vil Enhedslisten selvfølgelig fortsætte den kamp, vi har ført i årevis, og den kamp, som vi oprindelig var enige med De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne om, nemlig at hvis man ikke kan arbejde på grund af sygdom og man ellers opfylder kravene til at være en del af sygedagpengesystemet, så skal man have sygedagpenge, indtil man er rask nok til at arbejde, eller til man bliver tilkendt en førtidspension eller en revalidering. Det glemte de andre partier desværre, da vi havde chancen for at gennemføre det princip.

Et sådant princip udelukker jo bestemt ikke, at man gennemgår forløb med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men den grundlæggende økonomiske tryghed skal være i orden. Ingen bliver mere raske af, at hovedet er fyldt med spekulationer om, hvor man skal skaffe penge til næste måneds husleje fra. Og med de forringelser, der er sket, af reglerne om førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp, så skal der rettes op på det, og det sker ikke med det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Mange tak. Der er jo tale om en genfremsættelse af et lovforslag fra før valget, og da vi er en del af forligskredsen bag sygedagpengereformen, stemmer vi også for det her lovforslag, som vi også havde tænkt os at gøre det før valget.

Lovforslaget går, som flere andre ordførere allerede har været inde på, ud på, at en borger, som har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de seneste foregående 9 kalendermåneder og opfylder beskæftigelseskravet, kan få ret til at modtage sygedagpenge igen, hvis borgeren har en livstruende sygdom. Der er tale om en midlertidig ordning, som udløber den 31. december 2017, hvorefter forligskredsen skal tage stilling til, om den her ordning skal fortsætte. Som jeg sagde indledningsvis, kan vi støtte det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Lovforslaget har grundlæggende til formål at ændre reglerne for personer, der får en livstruende, alvorlig sygdom, således at en person, som opfylder beskæftigelseskravet, kan opnå retten til sygedagpenge, uanset om personen på sin første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 foregående måneder, som ellers har været tidsbegrænsningen. Det har også til formål at sikre, at en person, der under et jobafklaringsforløb får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet, får ret til sygedagpenge.

Forslaget udvider altså muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge, hvilket er et rigtig positivt tiltag, som vi bakker fuldt ud op om. Den usikkerhed, som patienter tidligere har oplevet under et i forvejen uoverkommeligt forløb, bringes nu til ende, og der lukkes et hul i sygedagpengereformen for denne gruppe patienter. Alvorligt syge mennesker bør kunne have ro om deres økonomi, så deres tilstand ikke forværres yderligere af spekulationer om fremtidens økonomi, i tilfælde af at de skulle miste deres dagpenge. Det er fint, at patienten nu får valgfrihed mellem sygedagpenge og et ressourceforløb.

Lovforslaget betyder altså, at personer med livstruende sygdomme nu sikres inden for dagpengesystemet og ikke ryger igennem det sociale sikkerhedsnet under et sådant sygdomsforløb. Noget rigtig godt ved ordningen er desuden, at den er enkel. Vejen til, at man kan fortsætte med at modtage sygedagpenge med fuld sats, er, at man har en erklæring fra sin egen praktiserende læge eller for god ordens skyld en behandlende sygehuslæge, hvor der står, at man har en alvorlig, livstruende sygdom. Og så er der ikke flere krav, der skal opfyldes af patienten.

Vi har dog en bekymring i forbindelse med forslagets bestemmelse om, at patienten skal opfylde beskæftigelseskravet på mindst 240 timers arbejde inden for de sidste 6 måneder. Det er en betingelse, som virker uhensigtsmæssig, og man risikerer at udelukke en stor del af denne gruppe med livstruende sygdomme, idet det kun er syge, der stadig er i ansættelsesforhold, der kan opfylde beskæftigelseskravet, når de befinder sig i et jobafklaringsforløb. Det er urealistisk at forestille sig, at den syge med den livstruende sygdom kan opfylde dette beskæftigelseskrav, når han eller hun har modtaget sygedagpenge i mindst 22 uger. Der er således en fare for, at målgruppen for denne del af forslaget bliver endnu mere snæver end ønsket.

Vi noterer os, at Enhedslisten tidligere har stillet ændringsforslag om det, og jeg kan forstå, at det gør man også den her gang. Det vil Alternativet rigtig gerne støtte op om, hvis det bliver stillet igen. Men vi kan i øvrigt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Der er brug for mange nye initiativer for at få rettet op på den måde, reglerne om førtidspension bliver håndteret på ude i kommunerne. Tankerne bag reformen 2013 er gode, men der er tydeligvis et problem med håndteringen i nogle kommuner, der ikke viser den fornødne respekt for vores syge borgere. Ressourceforløb er faktisk godt tænkt, men de føres nogle steder ud i livet på en måde, som ikke løfter borgerne, men som gør dem mere syge.

Hvor galt det kan gå, kan man sådan set se på det lovforslag, vi behandler nu. Det er åbenbart nødvendigt at præcisere over for kommunerne, at mennesker med livstruende sygdomme ikke skal indkaldes til møder i kommunen, men selvfølgelig fortsat skal have deres sygedagpenge. Ja, hvad i alverden havde man overhovedet forestillet sig? Måske siger ordene i det her lovforslag også lidt. Hvad er livstruende, alvorlig sygdom for noget? Jeg mener: Hvis noget livstruende, er det vel også alvorligt – eller hvordan?

At det her lovforslag skal være nødvendigt, viser, at syge borgere nogle steder er blevet behandlet på en, ja, syg måde. Der er brug for en revision af den måde, som loven bliver ført ud i livet på. Efter SF's opfattelse bør man flytte grænsen for, hvornår man kan få førtidspension, så flere mennesker bliver omfattet af det. Det her lovforslag er et lille skridt i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at flere mennesker allerede nu kunne blive omfattet af loven.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Jeg er jo glad for den ordførertale på et meget vigtigt punkt, og jeg tror godt, ordføreren kan gætte, hvad det er for et punkt. Det er første gang, jeg hører det sagt tydeligt af en repræsentant for SF – måske har jeg så overhørt det nogle gange, hvis ordføreren har sagt det på det seneste – altså at det bliver sagt klart, at der er behov for en revision af lovgivningen om førtidspension.

Ordføreren har jo selv været med til at lave den lovgivning, og i den første del af sin ordførertale siger ordføreren, at der er noget galt med kommunernes administration af den. Men ordføreren er vel klar over, at Ankestyrelsen i langt de fleste tilfælde godkender kommunernes hårdhændede behandling af syge mennesker, hvor de syge skal tage sengen med på arbejde, og alle de andre forfærdelige historier, vi hører? Og Ankestyrelsen har oven i det sagt, at kommunerne er for flinke, for sådan skal loven ikke forstås, altså at man skal være meget mere konsekvent med hensyn til at sende folk ud i alle disse arbejdsprøvninger.

Så jeg vil gerne have, at ordføreren bekræfter det klart og tydeligt, så vi er enige om, at vi nu omsider er på samme hold i den sag, altså enige om, at den lov skal laves om, så kommunerne ikke får lov at mishandle folk på den måde.

Ordføreren.

Jeg bærer gerne over med hr. Finn Sørensen. Det er sket før, og det kommer sikkert til at ske igen. Hr. Finn Sørensen hørte ikke efter, for jeg sagde faktisk ikke, at der var brug for en revision af loven, men at der er brug for en revision af den måde, som kommunerne håndterer loven på.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen så takker jeg for den klare tale, som jo så bare fylder mig med skuffelse, fordi jeg lagde for meget i det. Det er jeg rigtig ked af. For vil ordføreren ikke gerne forholde sig til og indrømme, at når Ankestyrelsen den ene gang efter den anden godkender kommunernes grove behandling af syge mennesker, som jeg ved ordføreren selv er oprørt over, og når Ankestyrelsen tilmed siger, at kommunerne er for slappe og tilkender for mange førtidspensioner, og at de i højere grad skal sende folk ud i alle disse forfærdelige forløb, så er det loven, der er noget galt med? Vi har jo gentagne gange fået at vide, at Ankestyrelsens ord er lov, og at hvis vi ikke bryder os om Ankestyrelsens ord, så må vi lave loven om.

Ordføreren.

Jamen vi lever på mange måder i en ond verden, og nu har vi også fået Venstreregering. Men pointen for os er, at vi mener, at man inden for de rammer, loven giver os, kan give mulighed for, at kommunerne i langt højere grad får etableret nogle situationer, som i virkeligheden ikke kun er i borgernes interesse, men også i kommunernes interesse.

For hvad angår en række af de forløb, vi kan se udeomkring i landet, som det er fuldstændig rigtigt i den grad oprører mig, kan man se, at de ganske enkelt ikke giver nogen mening, og at det drejer sig om situationer, som borgerne taber på, men som kommunerne i virkeligheden også taber på. Og de virksomheder, man havde en forestilling om engang skulle gøre brug af den her arbejdskraft, vil overhovedet ikke gøre det, fordi man har drevet det ud i nogle ekstremer, som ikke hører nogen steder hjemme. Vi mener bare, at det kan håndteres inden for rammerne af den lovgivning, vi har.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi kan støtte lovforslaget, som giver folk med livstruende sygdomme en udvidet ret til at få sygedagpenge. Der har været nogle uhensigtsmæssigheder i reglerne, som har gjort, at folk er blevet stillet et beskæftigelseskrav, som de ikke har kunnet leve op til. Og det skal selvfølgelig ikke være sådan, at folk, der ligger og kæmper med alvorlig kræft eller andet alvorligt, ikke kan få deres sygedagpenge. Så vi synes, det er rigtigt, at vi udvider mulighederne her.

Så kan man selvfølgelig samtidig tage diskussioner om en masse andre situationer, som lovforslaget ikke dækker. Men jeg håber, at alle vil anerkende, at det her lovforslag i hvert fald går den rigtige vej.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for behandlingen af lovforslaget. Lovforslaget har jo tidligere været drøftet her i Folketingssalen, men som bekendt faldt lovforslaget bort på grund af udskrivelsen af folketingsvalget.

Jeg er glad for, at partierne bag sygedagpengereformen har holdt fast i at udvide muligheden for, at personer med livstruende eller alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge. Vi foreslår, at muligheden skal indføres som en midlertidig ordning i 2 år. Det vil gøre det muligt i sommeren 2017 at kvalificere et skøn over målgruppens størrelse, som vil kunne danne grundlag for en politisk drøftelse om, om vi skal gøre ordningen permanent.

Der er en del af lovforslaget, som ikke vedrører livstruende og alvorlige sygdomme. Jeg vil her fremhæve to ting.

For det første justeres kravene til kommunernes opfølgning, f.eks. når den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt inden for en kortere periode. Det betyder, at personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgangen til et jobafklaringsforløb, ikke skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Og derudover kan opfølgningssamtale i sygedagpengesagen ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for en 4-ugersperiode. Forslagene kommer på baggrund af henvendelser fra kommuner, der har peget på, at vi her kan gøre reglerne mere smidige og dermed give den sygemeldte en bedre opfølgning.

For det andet ændres reglerne for fradrag i ressourceforløbsydelsen, så der kun skal ske fradrag for indtægter i den periode i 1 måned, hvor personen er i jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb. Flere kommuner har også her henvendt sig, fordi de nuværende regler er uklare.

Jeg ser frem til en god udvalgsbehandling. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak til ministeren. Først vil jeg gerne lige høre, om den debat, vi har haft her i salen, giver anledning til, at ministeren ændrer sin holdning til spørgsmålet om beskæftigelseskravet, for i høringsnotatet står der jo fuldstændig iskoldt, at det vil man ikke ændre på, på trods af at man laver en grov forskelsbehandling af mennesker med livstruende sygdomme. Så det skal jeg bare – sandsynligvis desværre nok – have bekræftet, men meget gerne afkræftet.

Det andet spørgsmål er: Mener ministeren, det er et problem, at der ikke findes en klar definition i lovforslaget af, hvad livstruende sygdom er?

Ministeren.

Som nævnt er det her jo en genfremsættelse af et lovforslag – en genfremsættelse, som jeg nu har ansvaret for og står inde for. Og det betyder naturligvis, at jeg er enig i den afgrænsning, der er foretaget i lovforslaget, i alle henseender. Det betyder også, at jeg er enig i de definitioner, der er foretaget i lovforslaget.

Hvis det er sådan, at der er ting i lovforslaget, som man under udvalgsarbejdet er i stand til at kvalificere, så vil jeg naturligvis se på det i den videre proces. Men jeg har ikke på nuværende tidspunkt nogen anledning til at foretage overvejelser om ændringer i det fremsatte forslag.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg er optimist til det sidste. Så alene det, at ministeren ikke fra talerstolen blankt afviser at kigge på beskæftigelseskravet og på spørgsmålet om en definition af livstruende sygdomme, vil da, selv om det ikke giver mig voldsomme forhåbninger om det, øge min energi med hensyn til at prøve at overbevise om, at det skal laves om.

Så vil jeg sige, at man ikke behøver at lede efter en kvalificering; den ligger i høringssvaret fra overlæge Paul Gram-Hansen, som jo gennemgår situationen, og hvordan forståelsen af det her spørgsmål om livstruende sygdomme er hos læger, og hvor vidt forskelligt de ser på det. Er det betryggende for borgernes retssikkerhed, at lægerne ser så forskelligt på det spørgsmål?

Ministeren.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger til det. Jeg står som myndighedsrepræsentant inde for de definitioner og de afgrænsninger, vi har foretaget. At der i faglige miljøer måtte være forskelligartede opfattelser af ting på det her punkt, tager jeg til efterretning. Det er der garanteret også på mange andre områder.

Vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.