Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 54), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine
Fock (ALT).
2. december 2015
J.nr. 2015-5662
Spørgsmål nr. 3 til L 54:
”Har ministeren til hensigt at præcisere følgegruppens rolle, således at den sikres
en klar funktion set i lyset af, at der i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, ef-
ter vedtagelsen af lovforslaget, stadig vil findes resterende midler samt en større
opsparing?”
Endeligt svar:
Som et led i omprioriteringer og den løbende anvendelse af fondens midler vil der
fra 2016 og frem være et væsentligt mindre råderum til prioritering end hidtil.
Derfor mener jeg også, at det er naturligt at forenkle organiseringen og administra-
tionen af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Det opnår vi blandt andet ved
at erstatte den formelle bestyrelse med en uformel følgegruppe. Følgegruppens rol-
le bliver at vejlede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med faglig input
om administrationen af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, indtil fondsmid-
lerne er opbrugt.
Som det fremgår af lovforslaget, består Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
rings administration af at fastsætte kriterier for tildeling af fondsmidlerne, fastsætte
retningslinjer om ansøgningers indhold og form samt retningslinjer for udbetalin-
ger. Styrelsen vil inddrage følgegruppen i dette arbejde med henblik på at få vej-
ledning, når det er relevant.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen