Til lovforslag nr.
L 54
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
(Ændring af organiseringen og administrationen af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse)
[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2015 og var
til 1. behandling den 20. november 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 2.
september 2015 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
bilag 30 (folketingetsåret 2014-15, 2. samling). Den 11. no-
vember 2015 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering her-
om til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse har været og er stadig et
vigtigt element i arbejdet med at sikre ordentlige arbejds-
pladser og et sundt arbejdsmiljø for de danske lønmodtage-
re. Det ligger Enhedslisten stærkt på sinde, at dette arbejde
fortsættes og udbygges.
Enhedslisten har stillet et ændringsforslag for at sikre, at
arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt i de direkte beslut-
ninger og omprioriteringer af midlerne, idet arbejdsmarke-
dets parter – i særdeleshed fagbevægelsen – ved, hvor beho-
vene for forebyggelse er, og hvor indsatserne til forebyggel-
se virker.
Enhedslisten lægger vægt på høringssvaret fra LO og
FTF, hvor det påpeges, at ændringen, hvor en bestyrelse er-
stattes af en følgegruppe for arbejdsmarkedets parter, ikke
må føre til, at »arbejdsmarkedets parter fremover ikke kon-
kret inddrages og rådgiver om beslutninger om løbende om-
prioriteringer af midler mellem aftalte indsatser«.
Enhedslisten afventer sin endelige stillingtagen til lovfor-
slaget til efter behandlingen af ændringsforslaget.
Alternativets medlemmer af udvalget havde gerne set en
præcisering af følgegruppens funktion, der kunne sikre, at
følgegruppen fortsat får den samme indflydelse som tidlige-
re på, hvordan fondens midler administreres. Derfor støtter
Alternativet ændringsforslaget, der sikrer, at følgegruppen
sammensættes på samme vis som den tidligere bestyrelse,
samt at den har en tilsvarende indflydelse og bl.a. kan ud-
melde særlige indsatsområder for rammerne for de midler,
som fonden administrer. Ud fra en samlet vurdering vælger
Alternativet at støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX018045