Sådan kan det gå.
Man kunne jo vælge at se på det her som noget administrativt, og det er det også et stykke hen ad vejen.
Men Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse har været og er stadig et vigtigt element i arbejdet med at sikre ordentlige arbejdspladser og et sundt arbejdsmiljø for danske lønmodtagere.
Det arbejde skal fortsætte og udbygges.
Det er ikke lykkedes selv efter 20-30 års ihærdig indsats at bringe antallet af dødsulykker ned på under 50.
Det er heller ikke lykkedes at bringe antallet af ulykker ned på under 40.000 om året og antallet af erhvervssygdomme ned på under 20.000 om året.
Det vil sige, at det forebyggende arbejde stadig væk ikke er godt nok.
Desværre har regeringen og det blå flertal ikke ønsket at fortsætte det her arbejde, hvilket fremgår af finansloven, hvor der ikke fyldes op i fonden, og mange gode initiativer dør ud som følge af mangel på penge.
Bl.a.
er der i finansloven ikke sikret, at Arbejdstilsynet kan fortsætte på et højt og forsvarligt niveau.
Bl.a.
opdages der hvert år nye og ukendte problemer i arbejdsmiljøet.
Det gælder f.eks.
nanoteknologi, der nu er igangsat forskning om.
Der bliver ikke altid bliver taget højde for problemerne.
Bl.a.
er der i kølvandet på social dumping opstået alvorlige arbejdsmiljøproblemer for de mange nye på det danske arbejdsmarked.
Der er nok at tage fat på, og desværre synes jeg, at det ser ud til, at den nye regering ikke tager det alvorligt.
Der er dog stadig væk 420 mio.
kr., som vi forventer at ministeren indkalder til forhandlinger om, så pengene kan bruges til et sundere arbejdsliv for de danske lønmodtagere.
Det foreliggende lovforslag omhandler en administrativ organisatorisk ændring af fonden.
Vi er tilhængere af at forenkle og lette administrationen, så hovedsigtet kan vi støtte.
Men vi vil gerne hejse et advarselsflag, for vi kan frygte, at denne administrative indflytning i STAR er første trin i en egentlig afvikling af fonden og dens formål.
Vi har bl.a.
med stor skuffelse bemærket, at 12 ud af 13 forebyggende tiltag, som den tidligere regering, SF og Enhedslisten tog beslutning om i marts, nu er sat i stå.
De penge, der er sparet ved det, bør komme tilbage i fonden, vil jeg sige til ministeren.
De skal ikke bare bruges til skattelettelser og andre ting.
Deri er jeg helt enig med Socialdemokraternes ordfører.
De penge, der er sparet på disse 12 ud af 13 forebyggende tiltag, skal tilbage i fonden.
Det er sådan nogle ting, der gør, at vi frygter, at det her er et skridt på en helt anden vej and bare at forenkle, og vi vil naturligvis gerne have ministerens kommentar til og også forsikring om, at pengene ikke går andre steder hen.
Vi vil også gerne have tilsagn om, at vi skal have fyldt på fonden, så den igen er oppe på fuldt niveau med de 4 mia.
kr., der var oprindelig.
Hvad angår de konkrete elementer i lovforslaget, vil Enhedslisten gerne henlede opmærksomheden på høringssvaret fra LO og FTF, som også Socialdemokraterne pegede på.
De påpeger, at ændringen fra en bestyrelse til følgegruppe for arbejdsmarkedets parter ikke må føre til, at arbejdsmarkedets parter fremover ikke konkret inddrages og rådgiver om beslutninger om løbende omprioritering af midler mellem aftalte indsatser.
Det skal præciseres i lovforslaget og bemærkningerne.
Vi vil afvente vores konkrete stillingtagen, til vi har fået svar på de spørgsmål.