NOTAT
11. november 2015
/
CVT
Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om plan-
lægning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Udvi-
delse af flexboligordningen)
1. Indledning
Lovforslaget blev oprindelig fremsat den 5. maj 2015 af den daværende
minister for by, bolig og landdistrikter. Udkastet til lovforslaget var i den
forbindelse sendt i høring i perioden 23. til 29. april hos de organisationer
og myndigheder, der er nævnt sidst i notatet.
Folketinget 1. behandlede lovforslaget, der dog ikke nåede at blive fær-
digbehandlet inden folketingsvalget, og derfor bortfaldt.
Ved regeringens ressortomlægning i sommeren 2015 overtog erhvervs-
og vækstministeren ansvaret for lovforslaget og valgte at genfremsætte
det i den foreliggende form med mindre ændringer af lovteknisk karakter.
Da der ikke er foretaget indholdsmæssige ændringer i lovforslaget, er der
ikke foretaget fornyet offentlig høring i anledning genfremsættelsen.
I forbindelse med høringen i april afgav følgende parter svar:
Advokatrådet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Forsikring og Pen-
sion, Grundejernes Investeringsfond, KL, Københavns Byret og Realkre-
ditforeningen.
Grundejernes Investeringsfond, Københavns Byret og Realkreditforenin-
gen havde ikke bemærkninger til forslaget.
Danmarks Lejerforeninger så sig ikke i stand til at afgive høringssvar
inden for den fastsatte frist og ville eventuelt kommentere forslaget i for-
bindelse med udvalgsbehandlingen. Dette er ikke sket.
Vestre Landsret og Østre Landsret ønskede ikke at udtale sig om forsla-
get.
Advokatrådet afgav efter høringsfristens udløb høringssvar om, at man
ikke havde mulighed for at svare som følge af den uacceptabelt korte
frist.
2. Generelle bemærkninger
Det blev i hovedparten af de høringssvar, som havde materielt indhold,
tilkendegivet, at man var positiv over for lovforslaget. Flere høringsparter
udtrykte dog kritik af den korte høringsfrist.