L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 5 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Att.: Bjørn West

[email protected]

Høring over lovforslag om ændring af lov om social

service

(målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som

ønsker at forlade ekstremistiske miljøer) – sagsnr. 2014-8394

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til det tilsendte udkast til

lovforslag.

6. februar 2015

J.nr. 2015-0017-05581

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Venlig hilsen

Tel +45 3341 1200

Fax +45 3341 1400

[email protected]

Lotte Farcinsen

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Personfølsomme

oplysninger kan kun

fremsendes elektronisk til

[email protected]

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Fra:

Gitte Busk Grønbech [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. februar 2015 12:32

Til:

Bjørn West

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning til

voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)

Sags.nr. 2014 – 8394

Dansk Flygtningehjælp har ingen bemærkninger til ovennævnte.

Bedste hilsner

Gitte Busk Grønbech

Koordinator

Generalsekretariatet

[email protected]

4533735135

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeriet for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

København, den 24. februar 2015

Høringssvar vedrørende ”lov om ændring af lov om social service – målrettet rådgivning til voksne i risiko

for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer”.

Dansk Psykolog Forening har læst det tilsendte lovforslag med stor interesse og takker for muligheden for

at afgive høringssvar.

Dansk Psykolog Forening finder det væsentligt at udvide indsatsen til forebyggelse af radikalisering og

ekstremisme til også at omfatte unge og voksne over 18 år, herunder muligheden for at forsætte

foranstaltninger, der allerede er sat i gang inden det fyldte 18 år. Dansk Psykolog Forening ser en øget

kommunal handlebeføjelse som et relevant bud på en egentlig forebyggelsesindsats, idet kommuner og

lokalmiljø spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af radikalisering.

Anonymitet

Dansk Psykolog Forening er positiv overfor, at der bliver indført en rådgivningsforpligtelse over for borgere

over 18 år, som henvender sig, fordi de er blevet radikaliserede eller er i risiko for at blive det, eller som

ønsker at forlade det ekstremistiske miljø. Rådgivning og iværksættelse af støtteforanstaltninger vil

formentligt fungere over for de borgere, der selv henvender sig i kommunen og som kan følge med i

planlægningen af yderligere støtte efter serviceloven, hvor anonymiteten ophæves. Anderledes forholder

det sig ift. de borgere, der er i risiko for at blive radikaliserede eller som ønsker at forlade det

ekstremistiske miljø, men ønsker at forblive anonyme. Det er således uklart, hvorvidt kommunens

beføjelser ift. rådgivningsforpligtelsen giver mulighed for anonym rådgivning som led i det forebyggende

arbejde, både når borgeren selv henvender sig og som led i det opsøgende arbejde.

Motivation

Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at der i bemærkningerne til lovforslaget tages stilling til

hvordan rådgivningen til borgere over 18 år, der henvender sig til på grund af risiko for radikalisering og

ekstremisme, nærmere kan forvaltes. Herunder en præcisering af kommunernes mulighed for at lave

opsøgende arbejde og tilrettelægge rådgivningen som kontakt – eller mentorordninger. Dansk Psykolog

Forening mener, at der i denne sammenhæng vil være behov for mere klare retningslinjer for

kommunerenes opsøgende virksomhed, herunder hvordan det opsøgende arbejde iværksættes og

forvaltes over for de borgere, som ikke er motiverede. Det må antages, at borgere som er i risiko for at

blive radikaliserede eller som allerede er en del af ekstremistiske miljøer, er præget af ambivalens og

skiftende motivation ift. at skulle forlade disse, hvorfor det forløbende motivationsarbejde bliver en

væsentlig del af forebyggelsesindsatsen. Dansk Psykolog Forening er af den opfattelse, at det er væsentligt

at arbejde med borgerens motivation, dels for at undgå de radikaliserede miljøer, men også for at indgå i

aftaler omkring støtte f.eks. i form af mentor eller kontaktperson.

Forebyggelse af isolation

Dansk Psykolog Forening ser det som en sikring af borgerens rettigheder, at der med lovforslaget indføres

en pligt for kommunalbestyrelsen til i tilknytning til rådgivningsforpligtelsen at overveje, om borgeren har

behov for anden støtte efter serviceloven eller anden lovgivning. I tråd med dette, mener Dansk Psykolog

Forening, at der i det fortsatte forebyggende arbejde med at undgå radikalisering og ekstremisme, bør

være særskilt fokus på, hvorledes man bedst muligt forebygger isolering af pågældende borger som ønsker

hjælp til at undgå eller forlade radikaliserede miljøer. Da oplevelsen af tilhørsforhold og gruppeidentitet,

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

netop er en af de fastholdende faktorer ift. at indgå i radikaliserede grupper, må risikoen for isolation

udgøre et væsentligt fokusområde i arbejdet med borgeren, herunder dennes motivation og tilbud om

efterfølgende støtte. Skadevirkninger af isolation er dokumenteret i flere forskningsresultater.

Dansk Psykolog Forening ser frem til at følge det fortsatte arbejde og står naturligvis til rådighed for

eventuelle uddybende kommentarer i forhold til ovenstående.

Med venlig hilsen

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

$ 1*434

DEN DANSKE DOMMERFORENING

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

17. februar 2015

Sendt på mail til: baw?ism.dk

Ved mail af 28. januar2015 (sagsnr. 2014-8394) har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold, anmodet Dommerforeningen om en udtalelse til lovforslag om ændring af lov om

social service (målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade

ekstremistiske miljøer)

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikae Sjöberg

Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 99 68 65 01

[email protected]

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 3269 8905

MOBIL 3269 8905

[email protected]

MENNESKERET.DK

J. NR. 540.10/31634/MAF

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE (MÅLRETTET

RÅDGIVNING TIL VOKSNE I RISIKO FOR

RADIKALISERING ELLER SOM ØNSKER AT FORLADE

EKSTREMISTISKE MILJØER)

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ved

e-mail af 28. januar 2015 anmodet om Institut for

Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast

til lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning

til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade

ekstremistiske miljøer).

Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til udkastet.

Der henvises til sagsnr. 2014-8394.

26. FEBRUAR 2015

Med venlig hilsen

Martin Ryding Rosenkilde

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Emdrup, den 20. februar 2015

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring over lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning til

voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer).

LOS – De private sociale tilbud (LOS) takker for den fremsendte høring. LOS har kun generelle

bemærkninger til forslaget.

Så vidt det ses, er der først og fremmest tale om signallovgivning, idet det – som det også

fremgår af de 8 siders almindelige bemærkninger til et lovforslag på 14 sider – allerede i dag

efter § 10 i lov om social service er muligt for kommunalbestyrelserne at yde rådgivning til

alle, herunder lovforslagets målgruppe.

Det nye er kommunalbestyrelsens fakultative mulighed for fremover at kunne lade rådgivnin-

gen omfatte opsøgende arbejde og retten til at etablere kontaktperson- eller mentorordninger

som led i rådgivningsindsatsen.

LOS har ingen bemærkninger hertil, men bemærkningers udsagn (pkt. 2.2 in fine), om at der

er tale om en lille målgruppe, understreges af, at der skønsmæssigt er afsat 3 mio.kr. til de

samlede kommunale merudgifter ved lovens gennemførelse svarende til ca. 30.000 kr. pr.

kommune.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2014-8394.

Venlig hilsen

Geert Jørgensen

Direktør

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Socialministeriet - Sag: 2014-8394

Høring over Forslag til ændringer i lov om social service (rådgivning til voksne i

risiko for radikalisering mv.)

Høringsbrev af 18. december 2014 – med svarfrist senest 25. februar 2015, kl. 10.

Besvarelse til:

[email protected]

Retspolitisk Forening noterer sig indledningsvis, at lovudkastet er en opfølgning af

satspuljeaftalen for 2015 om en styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og

ekstremisme.

Med lovudkastet præciseres kommunernes allerede gældende rådgivningsindsats efter

servicelovens § 10, idet den ny § 12b dog nævner og dermed målretter rådgivningen til

voksne over 18 år, der henvender sig til kommunen for at få rådgivning mv., der kan

modvirke radikalisering eller medvirke til at den pågældende forlader ekstremistiske

miljøer.

Foreningen har ikke særlige bemærkninger til lovudkastet, da det klart fremgår, at den

kommunale rådgivning mv. forudsætter, at borgeren henvender sig til kommunen om

rådgivning, ligesom rådgivningen vil være gratis for den pågældende.

Det kan være afgørende for en succesfuld målrettet rådgivning, som lovforslaget tilsigter,

at konkrete tiltag mod radikalisering og eksklusion ikke i sig selv fra starten ekskluderer,

men tværtimod inkluderer inddragelse af centrale aktører som fx religiøse personer og

autoriteter, hvis det skønnes nyttigt, og borgeren er indforstået hermed.

Dog vil vi påpege, at kriterierne ”radikalisering” og ”ekstremistiske miljøer” i sig selv er

eller kan være relativt ”elastiske”, hvilket udkastets bemærkninger også udtrykker. Det

kan give retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i relation til kommunernes måske

ujævne forvaltning af reglen. Betænkelighederne er dog her af mindre betydning, da den

kommunale rådgivning forudsætter borgerens initiativ og medvirken.

København, den 20. februar 2015

Bjørn Elmquist

formand

Peter Arnborg

bestyrelsesmedlem

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Til

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold

HØRINGSSVAR

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

25. februar 2015

Sekretariatet

MNS

(Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske

miljøer)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om social service

Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring. Rådet bifalder de

mange forebyggende tiltag i regeringens samlede indsats mod radikalisering, og noterer derfor

også med tilfredshed, at lovforslaget giver hjemmel til en forbyggende indsats over for voksne. Vi

mener, at det mest afgørende arbejde med radikaliseringsforebyggelse består i at forbedre

integrationen og især at modarbejde mange unge menneskers oplevelse af at være udelukket fra

samfundet. Derfor er den vigtigste indsats i forhold til radikalisering at gøre en massiv indsats for,

at disse personer – ofte unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund – oplever samfundsmæssig

anerkendelse og inklusion på arbejdsmarkedet og i fritidslivet, samt at modarbejde den stærke

anti-muslimske diskurs, som de møder i hverdagen og i medierne, og som kan få nogle til at

søge de modkulturelle fællesskaber, såsom bander eller religiøse grupperinger. En afgørende faktor

for at vi lykkes med ovenstående er dog, at vi sikrer, at de tosprogede elever, ikke mindst de

tosprogede drenge, får en vellykket (folke-)skolegang, som gør dem i stand til at kunne

gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed forbedre deres muligheder for et aktivt og

ligeværdigt deltagelse i samfundet senere i deres liv, så de ikke søger bekræftelse og

tilhørsforhold i parallelle samfund eller radikale miljøer.

Med venlig hilsen

Yasar Cakmak

Formand for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 41 85 10 69

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Socialpædagogernes

Landsforbund

SLCSFA

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Bjørn West

Mail:

[email protected]

Girokonto 402-3951

Ref.

Dok.nr.

Sag.nr.

01927

ASA/lh

2382788

2015-SLCSFA-

12. februar 2015

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social service

(målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som

ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 28.

januar 2015 bedt Socialpædagogernes Landsforbund om eventuelle kom-

mentarer til lovudkastet om en målrettet rådgivning til voksne, der er i ri-

siko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.

Efter § 10 i serviceloven skal kommunen sørge for gratis rådgivning til bor-

gere, som har brug for rådgivning med henblik på at forebygge sociale pro-

blemer og støtte til at komme over øjeblikkelige vanskeligheder.

I udkastet til lovforslag bliver det tydeliggjort, at kommunen skal tilbyde

gratis, målrettet rådgivning til personer over 18 år, som er radikaliserede, er

i risiko for at blive det, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.

Rådgivningen skal gives som et åbent og anonymt tilbud.

Der er som nævnt ikke tale om en ny forpligtelse, men om en præcisering.

Den eksisterende forpligtelse til rådgivning omfatter også forebyggelse af

radikalisering og ekstremisme. Ekstremistiske miljøer omfatter ifølge lov-

forslagets bemærkninger alle former for politisk og/eller religiøs ekstre-

misme – for eksempel højreekstremisme, venstreekstremisme og ekstremi-

stiske islamistiske miljøer.

Som led i rådgivningen, der skal ske i samarbejde med borgeren, kan kom-

munen etablere kontaktperson- eller mentorordninger for de pågældende

borgere. Det skal desuden altid overvejes, om en borger har brug for anden

støtte efter serviceloven eller andre love.

Det fremhæves i bemærkningerne, at en kommune har mulighed for at lave

opsøgende arbejde ved at tage kontakt med borgere, der er i risiko for radi-

kalisering eller har tilknytning til ekstremistiske miljøer. Her nævnes det

også, at kommunen bør sikre procedurer i forbindelse med bekymringshen-

vendelser fra medarbejdere i almennyttige boligforeninger, frivillige organi-

sationer samt borgere i kommunen i øvrigt. Det er efter Socialpædagoger-

nes opfattelse meget centralt.

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Socialpædagogerne er generelt positiv overfor lovforslaget og har ingen be-

mærkninger til de foreslåede initiativer. Dog vil Socialpædagogerne foreslå,

at der bliver iværksat en løbende erfaringsopsamling om den målrettede

rådgivning mv. – en erfaringsopsamling, som kan bidrage til en udvikling af

kommunernes indsats på området.

Venlig hilsen

Verne Pedersen

forbundsnæstformand

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Høringssvar

Emne:

Høringssvar til forslag til ændring af lov om Social Service

§12b.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold.

Bjørn West, Integration og Demokrati.

17. februar 2015

Side 1 af 2

Til:

Høringssvar fra Aarhus Kommune vedrørende ændring af lov om Soci-

al Service §12b

Aarhus Kommune har læst høringsmaterialet til §12b ”Voksne i risiko for

radikalisering og ekstremisme” og finder det positivt, at der med lovændrin-

gen skabes et tydeligt lovgrundlag for kommunernes forpligtelse og mulig-

heder for at arbejde med radikalisering og ekstremisme hos borgere over 18

år.

Sekretariatet

Jægergården, Værkmestergade

8100 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Direkte telefon: 89 40 31 17

E-mail:

[email protected]

Direkte e-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk

Sag: 15/007433-1

Sagsbehandler:

Signe Reichenbach

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Socialforvaltningen

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune vil dog gøre opmærksom på følgende:

I forbindelse med initiativerne omhandlende mulighed for åben anonym råd-

givning og mulighed for opsøgende arbejde (§ 12b, stk. 1), vurderer Aarhus

Kommune at der behov for præcisering i forhold til, at det i bemærkningerne

til lovforslaget er beskrevet, at der ikke bør foregå noget, uden borgerens

udtrykkelige samtykke. Aarhus Kommunes ønske er, at nuancerne mellem

samtykket og det opsøgende arbejde bliver tydeliggjort; er der eksempelvis

gjort overvejelser om muligheden for anvendelse af Servicelovens med fuld

anonymitet i de tilfælde, hvor der er reel bekymring og borgeren ikke ønsker

at samarbejde med kommune eller politi? Tilsvarende er det uklart, hvilke

beføjelser kommunen har, hvis borgeren ikke er motiveret og kommunen

vælger at iværksætte motivationsfremmende tiltag, som periodiske samtaler

og opfølgning med borgeren.

Når der er tale om støtte til voksne over 18 år, kan støtten i nogle tilfælde

gives i henhold til efterværnsparagrafferne. Det fremgår ikke af lovforslaget,

hvorvidt det er tænkt at den forpligtelse, der følger af lovforslaget, skal ligge i

voksenområdet fra det 18. år og frem eller om efterværnsparagrafferne også

kan bruges her.

Aarhus Kommune finder derudover, at lovforslaget bør udvides med et afsnit

om støtte og vejledning til pårørende til radikaliserede borgere over 18 år, så

der eksplicit gives et lovgrundlag til dette arbejde. Det er Aarhus Kommunes

erfaring, at en væsentlig faktor i de-radikaliseringsprocessen er et tæt sam-

L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Høringssvar

Emne:

Høringssvar til forslag til ændring af lov om Social Service

§12b.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold.

Bjørn West, Integration og Demokrati.

17. februar 2015

Side 2 af 2

Til:

arbejde med f.eks. forældre eller søskende til de radikaliserede. Konkret

arbejdes der i Aarhus med forældrenetværk, ligesom det er erfaringen at

forældre kan have behov for psykologsamtaler og –bistand for at indgå aktivt

i antiradikaliserings-arbejdet omkring den unge over 18 år. Støtten til foræl-

drene bør være uafhængig af, hvorvidt den radikaliserede er motiverede for

eller har givet samtykke til at indgå i indsatsen (f.eks. vil man ikke kunne få

samtykke fra borgere, der er rejst til Syrien, men disse forældre har erfa-

ringsmæssigt et stort behov for støtte i forhold til at hjælpe den unge hjem

og ud af radikalisering).

Lovforslaget medfører øgede udgifter til kommunerne og Aarhus Kommune

forventer at der sker udligning via DUT midlerne.

Aarhus Kommune har igennem flere år arbejdet intenst med radikaliserings-

området og stiller sig gerne til rådighed for ministeriet i det videre arbejde.