Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 5 Bilag 1
Offentligt
1554964_0001.png
NOTAT
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om social service (målrettet rådgivning
til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske
miljøer) har i perioden fra den 28. januar 2015 til den 25. februar 2015 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Psykolog Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Den Dan-
ske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-
forening, KL, Landsorganisationen i Danmark, LOS – De private sociale tilbud,
Lægeforeningen, Politiforbundet, Pædagogiske Psykologers Forening, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Soci-
al Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialpædagogernes Landsforbund, SL
Lovforslaget har endvidere været på høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Aarhus Kommune, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Psykolog Forening, Den Danske Dommerforening, Institut for Menneskerettighe-
der, LOS – De private sociale tilbud, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Mi-
noriteter, Socialpædagogernes Landforbund.
Høringssvarene har generelt været positive over for lovforslaget.
Nedenfor gennemgås og kommenteres de modtagne høringssvar:
,
,
,
har ingen bemærkninger.
og
har generelle
bemærkninger til lovforslaget, som ikke giver anledning til ændringer.
Side 1 af 4
 L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1554964_0002.png
vurderer, at der er behov for en præcisering af kommunens
handlemuligheder uafhængigt af borgerens samtykke. Aarhus Kommune ønsker,
at nuancerne mellem borgerens samtykke og det opsøgende arbejde bliver tyde-
liggjort, herunder muligheden for at anvende fuld anonymitet i de tilfælde, hvor
borgeren ikke ønsker at samarbejde med kommune eller politi. Det bemærkes,
at den enkelte kommunes beføjelser er uklare i de situationer, hvor borgeren
ikke er motiveret, og kommunen vælger at iværksætte motivationsfremmende
tiltag som periodiske samtaler og opfølgning med borgeren.
Aarhus Kommune bemærker, at det ikke fremgår, hvorvidt den kommunale for-
pligtelse, der følger af lovforslaget skal ligge på voksenområdet fra det 18. år,
eller om efterværnsbestemmelserne også kan finde anvendelse.
Aarhus Kommune finder, at lovforslaget skal udvides med et afsnit om støtte og
vejledning til pårørende til radikaliserede over 18 år således, at der gives lov-
hjemmel til dette arbejde. Kommunen vurderer, at samarbejde med pårørende er
en væsentlig faktor i arbejdet med at forebygge radikalisering samt i at støtte
den enkelte til at forlade ekstremistiske miljøer. Det er samtidigt vurderingen, at
forældre kan have brug for psykologsamtaler, og at støtte til forældre skal være
uafhængig af, om en radikaliseret borger er motiveret til at modtage støtte eller
har givet samtykke.
Bemærkninger
Det fremgår af servicelovens § 10, at rådgivningen skal gives som et åbent og
anonymt tilbud. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at det opsøgende
arbejde også giver mulighed for at tilbyde fuld anonymitet.
Når en person er over 18 år, kan kommunalbestyrelsen ikke med hjemmel i ser-
viceloven handle uden borgerens samtykke. Det indebærer, at ved opsøgende og
kontaktskabende arbejde skal borgerens udtrykkelige nej i en konkret situation
altid respekteres. Det præciseres i lovforslaget bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse om efterværn efter
servicelovens kapitel 12, såfremt den unge opfylder betingelserne herfor. Det
betyder, at der kan være et overlap i målgruppen for lovforslaget og målgrup-
pen for efterværn. Sammenhængen mellem efterværnsbestemmelserne og lov-
forslaget præciseres i bemærkningerne.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen ved tilret-
telæggelse af støtten bør vurdere, om borgerens netværk kan understøtte ind-
satsen. Inddragelse af pårørende forudsætter borgerens samtykke. Forudsæt-
ningen om borgerens samtykke præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Individuel støtte efter serviceloven til pårørende til radikaliserede borgere må
bero på en konkret individuel vurdering af den pårørende.
Side 2 af 4
 L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1554964_0003.png
bemærker, at det er uklart, hvorvidt kommunens
beføjelser ift. rådgivningsforpligtelsen giver mulighed for anonym rådgivning
som led i det forebyggende arbejde, både når borgeren selv henvender sig og
som led i det opsøgende arbejde. Der er desuden behov for mere klare retnings-
linjer for kommunernes opsøgende virksomhed, herunder hvordan det opsøgen-
de arbejde iværksættes og forvaltes over for de borgere, som ikke er motiverede.
Dansk Psykolog Forening mener, at der i det opsøgende arbejde bør være særligt
fokus på, hvorledes man bedst muligt forebygger en isolering af borgere, som
ønsker hjælp til at undgå eller forlade radikaliserede miljøer. Det bemærkes, at
oplevelsen af tilhørsforhold og gruppeidentitet er en fastholdende faktor, så
risikoen for isolation kan være en barriere i arbejdet med at motivere den enkel-
te borger.
Bemærkninger
Det fremgår af servicelovens § 10, at rådgivningen skal gives som et åbent og
anonymt tilbud. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at det opsøgende
arbejde også giver mulighed for at tilbyde fuld anonymitet.
Når en person er over 18 år, kan kommunalbestyrelsen ikke med hjemmel i ser-
viceloven handle uden borgerens samtykke. Det indebærer, at ved opsøgende og
kontaktskabende arbejde skal borgerens udtrykkelige nej i en konkret situation
altid respekteres. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Isolation som risikofaktor er et væsentligt element i forebyggelsen af radikalise-
ring samt arbejdet med at støtte personer til at forlade ekstremistiske miljøer.
Risikoen for isolation som fokusområde indarbejdes i lovforslagets bemærknin-
ger.
bemærker, at det kan være afgørende for en succesfuld
målrettet rådgivning, at konkrete tiltag ikke ekskluderer men tværtimod inklude-
rer inddragelse af centrale aktører som f.eks. religiøse personer og autoriteter,
hvis det skønnes nyttigt, og borgeren er indforstået hermed. Det påpeges, at
kriterierne ”radikalisering” og ”ekstremistiske miljøer” er eller kan være relativt
”elastiske”, og at det kan give retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i relation
til kommunernes måske ujævne forvaltning af reglen. Betænkelighederne vurde-
res dog at være af mindre betydning, da den kommunale rådgivning forudsætter
borgerens initiativ og medvirken.
Bemærkninger
Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger hvilke, og i hvilket omfang,
centrale aktører inddrages i den målrettede rådgivning. Det forudsættes i lov-
forslaget, at kommunerne ud fra en konkret individuel vurdering inddrager de
aktører, som kan bidrage konstruktivt i rådgivningsindsatsen.
bemærker, at det er centralt, at kommu-
nerne sikrer procedurer i forbindelse med bekymringshenvendelser fra medar-
Side 3 af 4
 L 5 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
bejdere i almennyttige boligforeninger, frivillige organisationer samt borgere i
kommunen i øvrigt. Herudover foreslås det, at der iværksættes en løbende erfa-
ringsopsamling om den målrettede rådgivning mv. Erfaringsopsamlingen kan
bidrage til en udvikling af kommunernes indsats på området.
Bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne bør sikre procedu-
rer for henvendelser om bekymringstegn. Lovforslagets udmøntning er omfattet
af Socialstyrelsens generelle erfaringsopsamling af den kommunale indsats til
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Side 4 af 4