Til lovforslag nr.
L 49
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 8. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Tilskud til fjernundervisning m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2015 og var
til 1. behandling den 17. november 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 20. oktober 2015 dette udkast til udval-
get, jf. BUU alm. del – bilag 14. Den 11. november 2015
sendte ministeren for børn, undervisning og ligestilling de
indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til skriftlig besvarelse, som den-
ne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, SF, RV og KF) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Lovforslaget vil efter Enhedslistens opfattelse medføre,
at der skal gennemføres massive besparelser på fjernunder-
visningen på en lang række uddannelsesinstitutioner. En-
hedslisten vurderer på baggrund af flere høringssvar, at det
vil føre til et betydeligt fald i antallet af elever, der vil mod-
tage fjernundervisning, og at mange voksne ufaglærte og
kortuddannede ved et fald i udbuddet af fjernundervisning
kan blive afskåret muligheden for at uddanne sig. Dertil
kommer, at den faldende aktivitet vil føre til nedlæggelse af
et stort antal lærerstillinger først og fremmest på voksenud-
dannelsescentrene.
Enhedslisten bemærker, at analysen af fjernundervis-
ningsområdet udarbejdet af analysevirksomheden Quartz,
der ligger til grund for lovforslaget, efter Enhedslistens op-
fattelse ikke giver belæg for, at de foreslåede besparelser
kan gennemføres, uden at det får alvorlige konsekvenser for
udbuddet af fjernundervisning. Disse konsekvenser vil blive
forstærket af, at besparelser, der ifølge Quartzanalysen ville
kunne gennemføres over en periode fra 2017 til 2019, efter
lovforslaget skal implementeres allerede fra 2016. Der hen-
vises i den forbindelse til høringssvar fra Lederforeningen
for VUC, der forudser en straksopbremsning i fjernundervis-
ningen på mange skoler, hvis lovforslaget vedtages.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd.
Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Alex Ahrendtsen (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
AX018032