Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
L 49 Bilag 1
Offentligt
1566237_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 044.57Q.351
Supplerende høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre
love
(Tilskud til fjernundervisning m.v.)
1. Indledning
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 27. oktober 2015 modtaget Gymnasieskoler-
nes Lærerforenings (GL) høringssvar af samme dato.
2. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
GL har forståelse for, at der kan være visse omkostninger, såsom omkostninger til bygninger, der kan
være lavere ved fjernundervisning end ved almindelig undervisning.
3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
3.1. Takststruktur
GL har forståelse for, at der kan være visse omkostninger, såsom omkostninger til bygninger, der kan
være lavere ved fjernundervisning end ved almindelig undervisning, men det er beklageligvis ikke kun
dette tilskud, der er tale om at skære, men også selve undervisningstaxameteret. Nedskæringerne vil
uden tvivl påvirke kvaliteten af den kommende udbudte fjernundervisning. Samtidig vil nedskæringen
betyde, at visse institutioner fremover ikke vil udbyde fjernundervisning. Undersøgelser viser, at en del
af de kursister, der deltager på fjernundervisningshold, kun får den givne uddannelse, fordi det netop
udbydes som fjernundervisning. Disse kursister vil derfor reelt miste deres uddannelsesmulighed. GL
opfordrer derfor ministeriet til at sætte fokus på, hvad der skal til for at skabe god kvalitet i fjernunder-
visningen i samarbejde med områdets parter.
Ministeriets bemærkninger
Det vil være på de årlige finanslove, at de særskilte takster for tilskud til fjernundervisning vil skulle
fastsættes – efter samme principper som på øvrige uddannelsesområder. Det er et bærende princip i
taxameterstyringen, at det er de politisk fastsatte takster på finanslovene, der er styrende for ressource-
forbruget på institutionerne og ikke omvendt. Tilskud til undervisning, herunder fjernundervisning,
gives allerede i dag inden for rammerne af det statslige selveje, taxameterprincipperne og bloktilskuds-
princippet, hvorefter den enkelte institution, under hensyntagen til de lovgivningsmæssige rammer,
disponerer sine midler frit inden for sit formål. Det er således op til den enkelte institution at tilrette-
lægge uddannelsesaktivitet under de givne økonomiske rammer. Fjernundervisning forventes at kunne
gennemføres med den ønskede standard inden for rammerne af de givne tilskudsvilkår.
Det ministeriets vurdering, at særskilte takster for tilskud til fjernundervisning er et nødvendigt led i
understøttelsen af en hensigtsmæssig indtægts- og omkostningsstruktur i ungdomsuddannelserne og i
de almene voksenuddannelser. Det skal understøtte, at det fremadrettet er pædagogiske og fagdidakti-
ske hensyn, der dikterer, hvornår en given uddannelsesaktivitet afholdes som fjernundervisning, blen-
ded learning eller som undervisning med almindelig tilstedeværelse.
1
L 49 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, supplerende høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1566237_0002.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2015
Sagsnr.: 044.57Q.351
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Tilsvarende bemærkninger fra øvrige
høringsparter er behandlet i høringsnotatets pkt. 4.1.
3.2. Indfasning af takstændringer
GL tager afstand fra de ubegrundede nedskæringer på fjernundervisning. GL opfordrer til, at nedskæ-
ringerne udskydes og først implementeres fuldt ud i løbet af 2019, som det også anbefales i rapporten.
Ministeriets bemærkninger
Lovforslaget skal give mulighed for at følge op på aftalen af 2. oktober 2015 om ”udmøntning af nega-
tiv budgetregulering optaget ifm. Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, hvorefter
partierne er enige om, at den negative budgetregulering bl.a. skal udmøntes ved indførelse af særskilte
takster for tilskud til fjernundervisning, og at taksterne indføres med virkning fra den 1. januar 2016.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Tilsvarende bemærkninger fra øvrige
høringsparter er behandlet i høringsnotatets pkt. 4.2.
2