Retsudvalget 2015-16
L 48 Bilag 1
Offentligt
1567709_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2015
Strafferetskontoret
Tina Tolstrup Bak Jensen
2015-731-0056
1769302
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder
via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. september 2015 til den
20. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitiet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Fængselsforbundet,
Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Bioanalytikere, Dansk
Laborant-Forening, Dansk Paramedicinsk Selskab, Dansk Sygeplejeråd,
Foreningen af Danske Lægestuderende, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp,
Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Lægeforeningen, Retspolitisk Forening
og Landsforeningen KRIM.
Det bemærkes, at et udkast til lovforslagets punkt om udtagelse af
blodprøve, jf. pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, i
perioden fra den 6. februar 2015 til den 6. marts 2015 har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitiet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 48 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Bioanalytikere,
Dansk Laborant-Forening, Dansk Paramedicinsk Selskab, Dansk
Sygeplejeråd, Foreningen af Danske Lægestuderende, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Amnesty International, Danske Regioner, Det
Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Lægeforeningen og Retspolitisk Forening.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Rigspolitiet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,
Fængselsforbundet, Advokatrådet, Danske Bioanalytikere, Foreningen af
Danske Lægestuderende, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Lægeforeningen, Retspolitisk
Forening og Erhvervsstyrelsen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.
2. Høringssvarene
Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen,
Politiforbundet,
Det
Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, KL
og
Erhvervsstyrelsen
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Foreningen af Offentlige Anklagere
bemærker, at foreningen ser positivt
på forslaget.
Byretterne
bemærker, at forslaget ikke vil indebære, at der skal anvendes
færre ressourcer ved domstolene.
2.1. Udtagelse af blodprøve
Rigspolitiet
bemærker, at sundhedslovgivningens betingelser efter
Rigspolitiets vurdering med hensyn til instruktion og tilsyn mv. er fuldt
tilstrækkelige til at sikre, ikke alene at blodprøveudtagning i givet fald sker
2
 L 48 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
sundhedsmæssigt forsvarligt, men også at blodprøven udtages på en sådan
fagligt kompetent måde, at blodprøven vil kunne anvendes som bevis i en
straffesag.
Fængselsforbundet
finder forslaget bekymrende, idet forbundet
bemærker, at de indsatte i kriminalforsorgens institutioner spænder bredt,
og at der er indsatte med massive misbrugsproblemer, hvorfor der ses at
være en betydelig risiko for øgning af smitterisiko og fejl ved brugen af
medhjælpere uden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
Lægeforeningen
og
Foreningen af Danske Lægestuderende
finder det
fornuftigt, at også andet sundhedsfagligt personale end læger kan udtage
blodprøver efter retsplejelovens regler, når det sker i henhold til reglerne
om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Foreningen
forudsætter, at tilrettelæggelsen af opgaven sker i henhold til reglerne i
bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede
sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt
sundhedsfaglig virksomhed) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af
11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af
medhjælp. Foreningen af Danske Lægestuderende påpeger endvidere
behovet for grundig instruering og proceduren for tilkaldelse af en læge i
tvivlstilfælde.
Danske Regioner
finder det som udgangspunkt fornuftigt, at der åbnes for
muligheden for delegation af blodprøveudtagning til flere faggrupper.
Danske Regioner bemærker, at muligheden for at delegere særligt i forhold
til hospitalsansatte læger er begrænset, da udtagelse af blodprøve som
tvangsindgreb ikke indgår i en hospitalsudredning, hvorfor lægen ikke vil
kunne delegere opgaven til andre ansatte på hospitalet. Danske Regioner
opfordrer til, at der indledes drøftelser om, hvorvidt opgaven på sigt mere
hensigtsmæssigt kunne løses i sygehusvæsenet.
Danske Bioanalytikere
støtter den foreslåede ændring af retsplejeloven
og finder det naturligt, at bioanalytikere fremadrettet overtager opgaven fra
lægen, da bioanalytikere er uddannet til at tage blodprøver på en fagligt
kompetent måde og derfor også er den faggruppe, som i dag står for
opgaven i sundhedsvæsenet efter generelt delegeret virksomhed fra læger.
Danske Bioanalytikere anbefaler, at de enkelte politikredse indgår aftale
med de klinisk biokemiske afdelinger på sygehusene, samt at ordet
”medhjælp” erstattes” af ”andet sundhedspersonale”.
3
 L 48 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
1567709_0004.png
Den foreslåede præcisering af retsplejeloven vedrører alene blodprøver,
der med hjemmel i retsplejelovens kapitel 72 udtages som led i
efterforskningen af et strafbart forhold.
Med lovforslaget præciseres det, at den læge, der medvirker ved
udtagelsen af en sådan blodprøve, kan delegere udtagelsen af blodprøven
til en medhjælp. Heri ligger, at delegation af udtagelsen af en blodprøve
kan ske i det omfang og på de betingelser, som følger af
sundhedslovgivningen, herunder bl.a. den af Sundhedsstyrelsen udstedte
bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede
sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt
sundhedsfaglig virksomhed) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af
11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af
medhjælp.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.1.1.2, skal
en læge, der generelt eller konkret delegerer kompetencen til udtagelse af
blodprøver til en medhjælp, sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret til og
har modtaget instruktion i at udføre opgaven. Lægen skal endvidere i
fornødent omfang føre tilsyn med medhjælpens udførelse af opgaven.
Som endvidere anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt.
2.1.3, forudsættes det, at den praktiske organisering af opgaven drøftes
nærmere mellem politiet og de relevante myndigheder.
Retspolitisk Forening
anfører, at det bør præciseres, at lægen skal være
personligt til stede ved sin vurdering af, om indgrebet kan foretages af en
medhjælp, såfremt den, indgrebet retter sig imod, sætter sig fysisk til
modværge.
Hvis den, der skal have udtaget en blodprøve, fysisk modsætter sig
blodprøveudtagningen, og der derfor opstår spørgsmål om at gennemføre
blodprøveudtagningen ved magtanvendelse, skal den læge, der efter § 792
e, stk. 3, 1. pkt., medvirker ved udtagelsen af blodprøven, konkret vurdere,
om indgrebets gennemførelse er lægeligt forsvarlig, jf. retsplejelovens
§ 792 e, stk. 3, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret). Blodprøven vil i sådanne
situationer ikke kunne udtages af en medhjælp i kraft af en generel
delegation fra en læge, idet lægen i givet fald i overensstemmelse med
gældende ret personligt skal vurdere, om udtagelse af blodprøven ved
magtanvendelse i den konkrete situation vil være lægeligt forsvarlig. Hvis
lægen i en sådan situation konkret finder det forsvarligt, vil lægen
4
 L 48 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
imidlertid fortsat kunne anvende medhjælp til selve udtagelsen af
blodprøven.
Som anført ovenfor skal en læge, der generelt eller konkret delegerer
kompetencen til udtagelse af blodprøver til en medhjælp, sikre sig, at
medhjælpen er kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre
opgaven, ligesom lægen i fornødent omfang skal føre tilsyn med
medhjælpens udførelse af opgaven.
Udtagelse af blodprøve efter retsplejelovens regler vil således altid i
overensstemmelse med sundhedslovgivningen ske på lægens ansvar.
Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for
en sådan indskrænkning i sundhedslovgivningens adgang til delegation,
som forslaget om krav om, at lægen skal være fysisk til stede, ville
indebære.
2.2.
Anklagemyndighedens
deltagelse
videokommunikation ved fristforlængelser
i
retsmøder
via
Retspolitisk Forening
finder, at det ud fra en betragtning om ligevægt i
retsplejen mellem forsvarer og anklager kan betragtes som en forbedring,
at anklageren ikke under videofremstillinger befinder sig i retssalen
sammen med dommeren, når forsvareren og sigtede ikke er fysisk til stede.
2.3. Tolkens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved
fristforlængelser
Advokatrådet
anfører, at forslaget kan indebære en forringet
retssikkerhed for den sigtede. Advokatrådet påpeger, at det er meget
vigtigt for retssikkerheden, at der tolkes korrekt, og at tolken og den
sigtede forstår hinanden. Erfaringsmæssigt stiller tolken ofte uddybende
spørgsmål til en sigtet for at være sikker på en korrekt opfattelse, men
dette kan besværliggøres, hvis tolken ikke er i samme rum som den
sigtede, der også ofte anvender mimik mv. til uddybning af et spørgsmål,
der kan gå tabt via videotolkning. Advokatrådet finder derfor, at tolken –
som det også følger af den nuværende ordning – skal befinde sig samme
sted som den tiltalte, medmindre det er forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder.
5
 L 48 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.2 og
2.3.2, blev der i forbindelse med ”video3-projektet” bl.a. udarbejdet
”Praktiske retningslinjer for fristforlængelsessager” af 18. september
2014. Retningslinjerne blev udarbejdet på baggrund af et
arbejdsgruppemøde med deltagere fra anklagemyndigheden, forsvarerne,
domstolene og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Af de praktiske
retningslinjer for fristforlængelsessager fremgår det, at det er det
praktiske udgangspunkt, at forsvareren og tolken skal sidde samme sted.
Arbejdsgruppen pegede på, at det ikke i alle tilfælde i praksis synes
forsvarligt, at tolken skal sidde alene sammen med en sigtet i et aflåst
lokale, når forsvareren ikke er til stede, ligesom tolken skal kunne tolke,
hvis forsvareren ønsker at tale fortroligt med sin klient (og der derfor
f.eks. ikke kan være arresthuspersonale til stede).
I forbindelse med gennemførelsen af ”video3-projektet” har det vist sig
hensigtsmæssigt, at tolken kan deltage fra retten, hvorfra også forsvareren
oftest deltager. Den samme tolk kan dermed også anvendes i flere sager,
hvor der tales samme sprog, samt i sager med flere sigtede i samme sag,
og hvor de sigtede befinder sig i forskellige arresthuse.
Med lovforslaget foreslås det at tilpasse retsplejelovens § 149, stk. 7, til
det praktiske udgangspunkt, der er aftalt mellem de relevante parter –
herunder forsvarsadvokaterne.
Bestemmelsen forudsættes anvendt i overensstemmelse med de praktiske
retningslinjer for retsmøder om fristforlængelser, således at
udgangspunktet er, at tolken skal befinde sig samme sted som forsvareren,
men tolken vil også kunne deltage fra et andet sted, hvis retten konkret
finder det mest hensigtsmæssigt.
Det forudsættes endvidere, at retten som forudsat i forarbejderne til den
gældende § 149, stk. 7, i sin vurdering af, hvor tolken skal befinde sig i en
konkret sag, inddrager den sigtedes eventuelle interesse i at befinde sig
samme sted som tolken.
2.4. Anklagemyndighedens påtalekompetence mv.
Ingen bemærkninger
3. Lovforslaget
6
 L 48 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
1567709_0007.png
Det fremsatte lovforslag svarer med visse redaktionelle ændringer til det
udkast, der har været i høring.
7