Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 11.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet, som første ordfører. Værsgo.

Tak for det. Lovforslag L 47, som er til første behandling i dag, drejer sig om en målretning af det lovpligtige forebyggende hjemmebesøg, som i dag skal tilbydes alle, når de fylder 75 år.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale, der blev indgået mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 7. april 2015, hvor der mellem partierne var enighed om at åbne op for et mere differentieret forebyggelsestilbud, således at de forebyggende hjemmebesøg i højere grad målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes.

Udgangspunktet for lovændringen er Hjemmehjælpskommissionens rapport fra den 1. juli 2013. Rapporten peger på, at der siden indførelsen af de forebyggende hjemmebesøg i 1995 er sket en stigning i antallet af år, hvor ældre mennesker forventes at leve uden begrænsninger i funktionsevnen. Samtidig viser tal om ældreområdet også, at der er store sociale forskelle i sundhedstilstanden blandt de ældre. Hjemmehjælpskommissionen foreslår derfor, at aldersgrænsen for de obligatoriske forebyggende hjemmebesøg hæves fra 75 år til 80 år. Man foreslår samtidig, at særligt udsatte ældre under 80 år også skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Lovforslaget følger Hjemmehjælpskommissionens anbefaling, således at der pr. 1. januar 2016 tilbydes et årligt obligatorisk forebyggende hjemmebesøg for alle, fra de fylder 80 år. Men kommunerne skal samtidig fremover også tilbyde alle 75-årige et forebyggende hjemmebesøg, som skal afklare behovet for fremtidige besøg og identificere borgere med særlige behov for en forebyggende indsats. Herudover skal kommunerne tilbyde borgere i alderen 65-79 år, som er i risiko for at få en nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, behovsbestemte forebyggende hjemmebesøg.

Lovforslaget giver også kommunerne mulighed for at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg som kollektive arrangementer i stedet for som besøg i borgerens eget hjem. Men ønsker borgeren ikke at deltage i kollektive arrangementer, skal kommunen i stedet tilbyde et individuelt besøg i borgerens hjem.

I forhold til yderligere fokus på de 65-75-årige, som er særligt sårbare, udarbejder Sundhedsstyrelsen en guide med viden om risikogrupper. Herudover vil Sundhedsstyrelsen udvikle et efteruddannelsesforløb i forhold til de medarbejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg.

Med andre ord er lovforslaget en konsekvens af den positive udvikling, at de ældre i højere grad i dag end i 1995 bevarer deres funktionsevne længere. Samtidig vil lovforslaget frigøre ressourcer i kommunerne, således at de i højere grad kan fokusere på de mest udsatte ældre, allerede fra de fylder 65 år.

Socialdemokraterne mener, at lovforslaget forbedrer tilbudet om de obligatoriske hjemmebesøg og samtidig i højere grad pålægger kommunerne at have et endnu større fokus på de udsatte ældre. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg skal senere vende tilbage til, at jeg ikke ser så rosenrødt på, at man opretholder den forebyggende indsats i den aldersgruppe, hvor man nu svækker den. Så der er jeg ikke enig med ordføreren. Men det, jeg gerne ville spørge om, er det med, at ordføreren omtaler det her uddannelsesforløb. Betyder det, at der er sat midler af, sådan at kommunerne rent faktisk kan uddanne den ret store del af medarbejderne i social- og sundhedssektoren, som ikke har en egentlig social- og sundhedsfaglig uddannelse? Så vidt jeg husker, er der alene i hjemmehjælpen omkring 14 pct. eller sådan noget, der ikke har en sådan uddannelse. Så er det det, ordføreren mener at det her uddannelsesforløb medfører?

Værsgo.

Mig bekendt er det sådan, at nogle af satspuljemidlerne faktisk er sat af til videreuddannelse og efteruddannelse i forhold til de forebyggende hjemmebesøg.

Tak, og så er det hr. Finn Sørensen igen.

Tak. Det, jeg spørger om, er, om der i forbindelse med det her lovforslag kræves en opkvalificering af medarbejderne. Det er alle jo sådan set enige om, ligesom hele omstillingen af hjemmehjælpen – eller afviklingen, hvis vi skal kalde det sådan – kræver en sådan opkvalificering. Det er jo en massiv og omfattende indsats. Vi taler om mange tusinde medarbejdere ude i kommunerne, der skal have opkvalificeret deres viden og deres kunnen. Er der sat penge af til det? Er det det, der menes?

Tak, så er det ordføreren.

Det, vi kan sige, er, at den videre- og efteruddannelse, som skal foregå, jo er i forhold til, at man kan blive endnu bedre til at identificere de svage ældre. Og som jeg ser det, i forhold til det jeg kender til ældreplejen i kommunerne, så er det jo ikke sådan, at der ikke i dag findes en vis form for kompetence. Så det er sådan set et kompetenceløft, for at vi i endnu højere grad bliver bedre til at identificere de sårbare ældre.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som indledning til det her forslag om forebyggende hjemmebesøg vil jeg gerne gøre rede for, hvorfor Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at der sidste år blev kigget på at ændre lovgivningen på hjemmebesøgsområdet.

Det er meget vigtigt at være bevidst om, at der gennem de seneste årtier er sket en ændring, i forhold til hvorledes ældre i Danmark lever og har det såvel fysisk som psykisk, og at der også socialt og arbejdsmarkedsrelateret er sket ændringer i mange ældre menneskers livssituation. Endvidere ved vi, at den gennemsnitlige levealder er øget. Ældregruppen er lige så mangefacetteret en gruppe som alle andre aldersgrupper. Der er ældre, som langt op i årene er fysisk friske og arbejdsmarkedsaktive, lever et aktivt liv og har et socialt netværk, som er opbygget gennem et langt liv. Der er også ældre, som man på dåbsattesten måske ikke engang ville opfatte som ældre, men som af forskellige årsager er ældre og har nogle livsbetingelser, som gør, at de har behov for mere omsorg og opmærksomhed fra de offentlige myndigheder. Det kan bl.a. være på grund af et langt og opslidende arbejdsliv, social deroute eller f.eks. misbrug. Nogle kan også ret pludseligt opleve, at der indtræffer ændringer, som markant forandrer deres hverdag; det kan være tab af ægtefælle, helbredsændringer eller sociale forandringer, som påvirker personen markant.

Derfor finder Dansk Folkeparti, at det er relevant, at der sker ændringer med de forebyggende hjemmebesøg. Udgangspunktet har, som vi også lige har hørt, været, at Hjemmehjælpskommissionen kom med en rapport indeholdende anbefalinger. Disse har været et rigtig godt udgangspunkt for de forhandlinger, vi havde i foråret, om at revidere de forebyggende hjemmebesøg.

Det, at besøgene målrettes dem, hvor de gør mest gavn, finder Dansk Folkeparti er oplagt, netop fordi ældregruppen er så mangefacetteret, at der kigges mere på, hvem der er inde i kroppen, og ikke så meget på en bestemt fødselsdato. Vi kender nok alle en del på over 75 år, som slet ikke har behov for et hjemmebesøg, og som måske egentlig gerne vil have sig det frabedt. Men vi kender nok også personer i slutningen af 60'erne, som har nogle udfordringer i livet, som kræver støtte og hjælp. Det bliver der nu bedre mulighed for. De kan få glæde af at blive støttet enten hjemme eller i at blive inddraget i nye netværk eller få kendskab til frivillige organisationer, som kan bidrage til at forbedre livsvilkårene. Derfor vil de efterfølgende vide, at der er opmærksomhed på, at man kan trives, og at der er hjælp og støtte at hente.

I forbindelse med behandlingen af det her forslag har jeg faktisk også noget, som jeg håber ministeren også vil komme ind på, når ministeren skal op og redegøre for forslaget. Det drejer sig lidt om de henvendelser, der sker, når der bliver sendt et brev ud fra kommunen til borgeren om det forebyggende besøg, for i brevet står der sådan set, at hvis borgeren ikke ønsker besøg, behøver man ikke at kontakte kommunen. Det er som udgangspunkt egentlig også fint nok, men alligevel kan der godt være en lille bekymring, i forhold til at der måske er nogle udsatte borgere, som vil blive overset, fordi man ikke har reageret på, at man har fået den her henvendelse fra kommunen, og derfor er kommunen så ikke bekendt med den persons sårbare livstilstand, og det er selvfølgelig noget, som vi nok lige skal drøfte i udvalgsarbejdet hvordan vi sikrer.

Men ellers håber Dansk Folkeparti, at kommunerne vil forvalte den her lovgivning ud fra dens intentioner og med borgerens bedste som værende det centrale udgangspunkt for implementeringen af den. Det tror jeg selvfølgelig også at de vil gøre, men jeg er selvfølgelig også meget optaget af, at vi har aftalt i aftalekredsen at holde et statusmøde om 2 år.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren. Håbet er jo lysegrønt, men spørgsmålet er, hvor meget det er værd i disse tider, hvor kommunerne er i et økonomisk jerngreb. Jeg vil gerne høre, om ordføreren kan bekræfte, at der sker en klar svækkelse af kommunernes forpligtelse til at udføre de her forebyggende hjemmebesøg i aldersgruppen 75-80 år.

I dag er det jo sådan, at kommunen mindst en gang om året skal – det er dejligt, at der en gang imellem står sådan et ord i lovgivningen – aflægge et forebyggende hjemmebesøg hos den her aldersgruppe. Og det er jo ikke bare sådan et besøg, hvor man siger: Hej, giver du en kop kaffe? Og så går man igen, når man har drukket den. Meningen med det besøg er jo netop at komme hele vejen rundt om borgerens situation socialt, sundhedsmæssigt, fysisk, psykisk osv. og iagttage borgeren i borgerens eget hjem. Det er jo derfor, man har indført det, og det er en rigtig god idé.

Men ordføreren kan vel bekræfte, at der sker en klar svækkelse af det, fordi kommunen nu kun skal tilbyde det i det år, hvor borgeren fylder 75 år, og så ellers først ringe på igen, når borgeren fylder 80 år.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig med Enhedslistens ordfører i. Jeg mener, at det her er et skridt i den rigtige retning. Som jeg også nævnte i min tale, synes jeg, det er vigtigt at slå fast, at det ikke altid er ens dåbsattest, der afgør, hvordan man egentlig har det som menneske, heller ikke når man bliver ældre.

Derfor er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at man har fokus på dem – og det var også det, jeg nævnte i min tale – der er særlig sårbare, og jeg har også lagt op til over for ministeren, at der er noget, vi skal drøfte i udvalgsbehandlingen i den her forbindelse. For det er så vigtigt, at vi har fokus på, at alle, der er over 65 år, faktisk, hvis der sker nogle ændringer i deres livsvilkår, kan komme i betragtning til det her, og det har jeg en forventning om at kommunerne vi leve op til. Det er jo sådan, at når man f.eks. bliver 77 år, kan man også altid, hvis der er et behov for det, få sådan et opfølgende hjemmebesøg.

Tak. Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Jo, men vi taler om, hvad kommunerne er forpligtet til, og det er jo vigtigt i disse tider, hvor kommunerne bliver presset hårdt økonomisk, og alle steder, hvor de ikke absolut er forpligtet til at gøre noget, fristes de jo til at skære ned på aktiviteterne. Så er mit opfølgende spørgsmål bare: Hvordan kan man have fokus på, hvem der har behov for en yderligere indsats, hvis man ikke besøger dem?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, at Enhedslistens ordfører hører efter, for jeg siger jo sådan set netop, at vi nu går ind og kigger noget bredere på ældregruppen, fordi vi kan se, at den er så mangefacetteret, ligesom alle andre aldersgrupper er det. Vi kan se, at der er nogle ældre, der er friske langt op i 80'erne og 90'erne, og så er der nogle, der faktisk allerede er svækket i 60'erne, som man så skal have fokus på.

Det er da klart, at vi er bevidste om, at kommunerne er presset økonomisk, men der håber jeg da også at ordføreren er bevidst om, at Dansk Folkeparti arbejder meget aktivt for at for afsat yderligere ressourcer netop til hele ældreområdet på finansloven.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I dag behandler vi lov om ændring af lov om social service, som handler om målretning af de forebyggende hjemmebesøg. Lovforslaget her udmønter en politisk aftale mellem den tidligere regering og partierne bag satspuljen om at revidere ordningen for de forebyggende hjemmebesøg.

For nylig deltog jeg i en konference i Stockholm, hvor bl.a. det stigende antal ældre blev drøftet. En samfundsøkonom talte ligefrem om en ældretsunami. Heldigvis lever vi ikke bare længere, vi lever også i langt højere grad uden begrænsninger i funktionsevnen, vi lever altså et mere aktivt liv.

De forebyggende hjemmebesøg blev indført tilbage i 1995, og Hjemmehjælpskommissionens rapport fra 2013 peger på, at der er evidens for, at de forebyggende hjemmebesøg har en positiv effekt, både hvad angår mulighederne for at forbedre funktionsevnen og reducere funktionsevnetab. Ser vi på gruppen i alderen 75+, kan vi se, at udviklingen de seneste 15 år har peget i retning af, at flere og flere lever uden begrænsninger i funktionsevnen. Og det er glædeligt. Men der er store forskelle i forekomsten og fordelingen af både sundhed og sygelighed i ældrebefolkningen, og det er netop det skisma, som lovforslaget her adresserer.

For med lovforslaget bliver der taget fem initiativer, som på forskellig vis skal bidrage til at sikre, at de forebyggende hjemmebesøg bliver mere differentierede og i højere grad målrettes de ældre, som har det største behov, uden at der gås på kompromis med den generelle forebyggende indsats.

Den nye model for hjemmebesøg vil forhøje aldersgrænsen på obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år, åbne for forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 til 70 år, give mulighed for tryghedsbesøg til alle 75-årige og sikre, at forebyggende hjemmebesøg indgår i de kommunale kvalitetsstandarder, ligesom tilrettelæggelsen af tilbuddene skal gøres mere fleksible.

For os i Venstre er det helt centralt, at der nu følger en kommunal forpligtigelse til at tilbyde borgere i en vanskelig situation behovsbestemte hjemmebesøg, f.eks. hvis man f.eks. har mistet en ægtefælle eller har været gennem et langt hospitalsophold. Ensomhed og tunge tanker kan alt for nemt blive en tyngende følgesvend, som kan være svær at ryste af. Langt de fleste høringssvar er positive, men der er høringssvar, som peger på, at det kan være svært at definere og identificere særlige risikogrupper.

Socialstyrelsen vil udarbejde en vejledning, som kan bidrage til, at man lettere kan identificere særlige risikogrupper, og her vil det være naturligt at forholde sig til samarbejdet mellem f.eks. praktiserende læger, hospitaler, boligsociale medarbejdere og frivillighedskoordinatorer. Ældre er som andre borgergrupper forskellige, og derfor er det for Venstre væsentligt, at de forebyggende tilbud og tilrettelæggelsen af de forebyggende hjemmebesøg gøres fleksible, således at et hjemmebesøg f.eks. kan være et kollektivt arrangement eller et mere traditionelt forebyggende hjemmebesøg i eget hjem. Det påpeger Danske Ældreråd også i deres høringssvar, nemlig at hjemmebesøgene skal fastlægges med respekt for lokale vaner og kulturer.

Vi ved, at de mest udsatte og økonomisk dårligt stillede borgere er den gruppe, som oftest vælger de forebyggende hjemmebesøg fra. Center for Sund Aldring peger i deres høringssvar på, at lovforslaget her kan have en effekt på den sociale ulighed i sundhed. Lad os sammen arbejde i den retning.

Når vi om 2 år skal evaluere loven, håber jeg, vi har et klart billede af, hvorvidt de fleksible muligheder har givet pote, således at man i kommunerne faktisk er kommet i mål med at få flere socialt udsatte ældre borgere i tale.

De forebyggende hjemmebesøg får nu en plads blandt kommunens øvrige kvalitetsstandarder, således at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau og ressourcer. En mere risikobetinget og differentieret tilgang stiller både større krav til de medarbejdere, som skal udføre hjemmebesøgene, men også til dem, der skal opspore de ældre borgere, som kan have brug for en forebyggende indsats. Derfor skal der udvikles et efteruddannelsesforløb, som sikrer, at kompetencerne følger med, og det er der afsat midler til.

På den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak for det. En kort bemærkning til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil da bede ordføreren måske lige kaste et blik på de høringssvar igen, for der er rigtig mange af høringssvarene, der er meget kritiske over for de risikobaserede tilbud, som man nu vil sætte ind som en erstatning for den klare forpligtelse, der i dag er hos kommunerne, til at aflægge et årligt forebyggende besøg i aldersgruppen fra 75 år og opefter. Det er sådan set en meget klar kritik, der udtrykkes der.

Men jeg vil gerne høre ordføreren: Hvordan kan man finde ud af, hvem der har brug for en forebyggende indsats, hvis man ikke besøger folk, taler med dem, ser på hele deres situation og finder ud af, hvordan de har det?

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg nævnte jo i min tale her, at der skal laves et særligt redskab, således at de medarbejdere, der sidder ude i kommunerne, får mulighed for at identificere de ældre, som kan have en problemstilling.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Tak. Men det fremgår jo af lovforslaget, at det er noget, der foregår, om man så må sige, ved fjernbetjening. Det vil sige, at man sidder og registrerer, at når en person er blevet enke eller enkemand, var det måske en god idé at kontakte vedkommende, eller når en person er blevet skilt, eller der kan være en anden begivenhed, som kan registreres i edb-systemet. Det er jo fjernbetjening. Men hele ideen med forebyggende hjemmebesøg er jo netop, at der sidder en veluddannet medarbejder sammen med borgeren og taler stille og roligt om, hvordan borgeren har det, og ligesom har lært at stille de rigtige spørgsmål, så man får et samlet billede af, hvad borgerens situation egentlig er.

Så kan det være, at det er et rigtig godt billede, og det håber vi det er. Men i mange tilfælde vil der være nogle tegn på, at her skal gøres en forebyggende indsats, så denne borger ikke får det værre eller kommer på hospitalet eller andet. ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak). Så hvordan kan man finde ud af, hvem der har behov, hvis man ikke er sammen med dem? Undskyld, formand.

Ja tak. Må jeg sige med det samme, at vi har en lang dag foran os, så jeg vil meget anbefale, at man i hvert fald forsøger at overholde taletiden. Når jeg rejser mig op, er det, fordi taletiden er meget tæt på at blive overskredet, og når jeg har stået her i temmelig lang tid, er den ret meget overskredet.

Værsgo, fru ordfører.

Tak for det. Enhedslistens ordfører har jo egentlig ret i, at det er rigtig svært at identificere de ældre, som har et behov. Det er netop derfor, vi har taget det her initiativ. Vi har jo kunnet konstatere, at nogle af de borgere, som faktisk har haft det allerstørste behov, har takket nej til de forebyggende hjemmebesøg. Derfor er det jo vigtigt, at vi netop med det her lovforslag får adresseret, hvordan vi kan komme ud at finde de borgere, som vi nogle gange kan se er dem, der har de største behov. Det er rigtigt, som Enhedslistens ordfører påpeger, at det kan være lange hospitalsindlæggelser, skilsmisser og mange ting, der ligger til grund for det. Undskyld.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører, værsgo.

Tak, og undskyld til formanden for, at hun var nødt til at irettesætte mig. Jeg skal prøve, om jeg kan indhente den overskredne tid i min ordførertale.

Forslaget omtales som en målretning af de forebyggende hjemmebesøg, men i virkeligheden er der tale om en svækkelse, en forringelse af hele ideen bag de forebyggende hjemmebesøg. Kommunernes forpligtelse til at udføre mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg fra og med det 75. år bliver ophævet og erstattet af et forebyggende hjemmebesøg, når borgeren fylder 75 år, og så er kommunen først forpligtet til et forebyggende hjemmebesøg, når borgeren fylder 80 år, og derefter en gang årligt. Det er da en rigtig dårlig idé. Meningen med forebyggende hjemmebesøg er jo netop at forebygge situationer, hvor borgeren ikke kan klare sig selv eller eventuelt bliver så syg, at borgeren skal på hospitalet. Her er ét årligt besøg da absolut minimum. Kravet om det årlige besøg burde i virkeligheden udvides, så det gjaldt fra det 70. år eller tidligere.

Hjemmehjælpen er inde en kæmpemæssig omvæltning, jeg vil nu sige afvikling, i disse år. Borgerne skal trænes, så de kan klare sig selv. Det kan være fint, så længe der ikke er tale om pres og tvang, men denne omlægning af hjemmehjælpen medfører, at flere og flere ældre borgere og andre, der har brug for hjælp i dagligdagen, vil modtage regelmæssige besøg sjældnere og sjældnere. Så selv i de tilfælde, hvor det er frivilligt, altså i forbindelse med rehabiliteringen, og borgeren er glad for den, er det en god idé, at kommunen er forpligtet til at aflægge mindst et årligt forebyggende besøg i borgerens hjem, hvor man kan komme hele vejen rundt om borgerens situation sundhedsmæssigt og socialt.

De kollektive risikobaserede arrangementer, man i stedet vil tilbyde borgerne i alderen 65-79 år, er en ringe erstatning, hvilket flere høringssvar peger på, bl.a. dem fra Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, DemensKoordinatorer i DanmarK og Danske Regioner. Det siger sig selv, at observationen af, hvordan den enkelte borger har det, bliver mere overfladisk, hvis det foregår som et bunkebryllup for ikke at tale om ved fjernbetjening, som jeg nævnte før. Kun hvis borgeren direkte takker nej til det kollektive arrangement, har kommunen pligt til et hjemmebesøg.

Så dette lovforslag er ikke godt nok. Det er ikke bare ikke godt nok, det er rent faktisk en forringelse af omsorgen for de 75-80-årige. Men det er jo sådan, det går, når man pålægger kommunerne at klare et voksende antal ældre og dermed også et voksende antal plejekrævende ældre for færre penge, for det er jo det, vi ser og har set i de sidste mange år, og det bliver kun værre fremover, når det såkaldte omprioriteringsbidrag slår igennem.

Regeringens svar på de mange kritiske høringssvar er et helt kapitel for sig. Al kritik afvises med, at lovforslaget er led i en politisk aftale, og at denne politiske aftale bygger på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Men de samme politikere har jo selv pålagt Hjemmehjælpskommissionen, at den ikke måtte komme med anbefalinger, der kostede flere penge. Det er vist det, man kalder bestilt arbejde, og at argumentationen går i ring. At det i bund og grund er en spareøvelse, ses også af, at der ikke er afsat midler til en massiv opkvalificering af personalet. Det foreslåede projekt om efteruddannelse er jo ikke det samme som at sørge for, at der rent faktisk sættes uddannelse i gang. Men hvis det ikke sker – og hvorfor skulle det egentlig det, når vi ser på de snævre økonomiske rammer, man giver kommunerne i dag? – taber man en masse ældre på gulvet. Også dette advares der imod i flere høringssvar.

Det mest besynderlige er, at man vil gennemføre dette lovforslag uden at have den fornødne viden. Flere af høringssvarene peger på, at 75 pct. af de ældre i dag takker nej til de forebyggende hjemmebesøg, og at der ikke findes nogen viden om hvorfor. Det kan selvfølgelig gøres til et argument for at skære ned på disse besøg. En ansvarlig regering ville dog drage den modsatte konklusion, nemlig at så må man undersøge tingene ordentligt, inden man ændrer loven, når vi nu alle sammen helt overordnet er enige om, at forebyggende hjemmebesøg er godt for de ældre og godt for samfundet.

Så skal jeg lige tilføje, at der jo intet er i loven, som det også bliver understreget i lovforslagets bemærkninger, der i dag forhindrer kommunerne i at foretage en øget indsats f.eks. med sådan nogle kollektive arrangementer eller andre opsøgende aktiviteter. Men som flere høringssvar peger på, bør det være som et supplement til en forpligtelse til de forebyggende hjemmebesøg.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det var en meget negativ tale, som Enhedslistens ordfører fremførte her, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig høre, om der ikke er noget, der er positivt. Er det ikke positivt, f.eks., at hvis man er 66 år, så bliver der sat noget i værk nu, og er ordføreren ikke enig med mig i, som jeg i hvert fald også fremførte i min tale, at ældregruppen er mangefacetteret? Ligesom med mange andre aldersgrupper i samfundet kan vi ikke sige, at ældre er på en bestemt måde, men der kan faktisk godt være en på 66, der har nogle udfordringer, fordi vedkommende virker mere påvirket af livets, hvad skal man sige, tæring end en på nogle og firs osv. Det var den første del af det.

Det andet er: Når Enhedslisten nu er så negativ, hvorfor er Enhedslisten så egentlig slet ikke med? Hvorfor byder man ikke ind, når vi sidder og forhandler? Det ville jo være klædeligt at være med i processen i stedet for at vente til den dag, hvor man ved, at der faktisk vil være flertal for at føre et lovforslag ud i livet.

Ordføreren.

Jamen det er da rigtigt, at Enhedslisten er negativ, hver gang man forringer vilkårene for de ældre, og det er jo det, der sker med det her lovforslag. Man forringer kommunernes forpligtelse til at foretage et årligt forebyggende hjemmebesøg hos borgere i alderen til 75-80 år. Det er jo et faktum. Det kan man ikke løbe fra. Sådan er det, det står klart og tydeligt.

Så synes vi da, det er positivt, hvis man iværksætter sådan nogle arrangementer eller andre tiltag, der kan gøre, at man får et meget bedre billede af, hvordan borgerne i en kommune egentlig har det, og hvor man skal sætte ind for at sikre, at de længst muligt – hvis de er i stand til det – kan blive i deres eget hjem. Det er alle jo enige om. Men der er jo ingen grund til at klappe af det, for i lovforslaget understreges det jo i bemærkningerne, at den mulighed allerede findes i loven i dag, så det er jo bare for kommunerne om at komme i gang.

Så til det der med at byde ind: Jeg tror, at ordføreren kender historien bag den, nemlig at Enhedslisten ikke blev inviteret til de afsluttende forhandlinger omkring det lovforslag, vi har her. Så er det jo lidt svært at byde ind.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg synes nu ellers ikke, at Enhedslisten plejer at holde sig tilbage med at byde sig til, hvis det er. Så det kunne man jo også have gjort her.

Men anerkender ordføreren ikke, når man står med nogle af de anbefalinger, der kom fra Hjemmehjælpskommissionen, som jo bestod af en masse af de her interessenter på området, Ældre Sagen, Dansk Sygeplejeråd, LO, Faglige Seniorer, ældreråd osv., som der er skitseret, at de trods alt er nogle væsentlige medspillere på det her område, som der er blevet lyttet til, sådan at vi faktisk har fulgt de anbefalinger, de er kommet med? Så vil jeg gerne lige have ordføreren til at kommentere det, jeg spurgte om, i forhold til en 66-årig, altså om man ikke også godt kan sige, at en 66-årig kan have et endnu større behov end en på f.eks. 78 eller 83.

Ordføreren.

Ja, det sidste kan man da kun bekræfte, og det er jo derfor, at kommunerne skal lytte til det, der står i lovforslagets bemærkninger. Uanset om det så bliver vedtaget eller ej, er det jo en kendsgerning, at der er intet i loven, der forhindrer kommunerne i at iværksætte de initiativer, der er beskrevet i bemærkningerne. Så der gør loven jo ingen forskel, hvad det angår. Hvad Hjemmehjælpskommissionen angår, tror jeg, at jeg fik kommenteret det i min ordførertale. Det er klart, at hvis man giver en kommission en bunden opgave og siger, at den ikke må komme med nogle anbefalinger, der gør, at det koster flere penge at drive ældreområdet, end det gør i dag, retter kommissionen sig efter det, og så bliver resultaterne jo derefter, hvorefter politikerne stiller sig op og siger: Nej, sikke nogle gode anbefalinger, vi har selv bedt om, at det ikke måtte koste noget. Altså, det er jo en cirkelslutning, det hænger jo ikke sammen.

Den næste til korte bemærkninger er fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Jeg kan jo høre, at der er to ting, som ordføreren er særlig optaget af, nemlig muligheden for kollektive arrangementer og så økonomi. Jeg vil godt lige starte med at spørge ordføreren: Kan ordføreren ikke bekræfte, at der med lovforslaget her stadig væk er mulighed for, at man kan have de mere traditionelle forebyggende hjemmebesøg, altså at der reelt bare er flere muligheder nu for forebyggende hjemmebesøg?

Ordføreren.

Ja, der er intet, der forhindrer kommunerne i at udføre flere forebyggende hjemmebesøg også til andre aldersgrupper end den aldersgruppe, vi har her. Det, der er i loven, er et minimum, og det er farligt at sænke minimumskravene i en situation, hvor kommuner og politikere nu står her og hylder alt det gode arbejde, der skal gøres for de ældre, og når de samme politikere selv gør, hvad de kan, for at stramme økonomien over for kommunerne, er det meget vigtigt, at man ikke svækker de forpligtelser, kommunerne har. Men det er jo det, man gør med det her lovforslag. Der er i dag en klar forpligtelse for kommunerne til mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg i gruppen 75-80 år. Man kan jo ikke komme uden om, at det klare krav, den klare forpligtelse bliver svækket med det her lovforslag. Jeg håber, at ordføreren har hørt så meget efter mine forskellige spørgsmål og min ordførertale til at vide, at det selvfølgelig er vores angrebspunkt og årsagen til, at vi stemmer imod det her lovforslag.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Det er da rigtigt, at aldersgrænsen flyttes fra 75 til 80 år, men samtidig åbnes der jo op for tryghedsbesøg allerede fra det fyldte 65. år. Jeg vil gerne spørge ordføreren, for nu har ordføreren jo nævnt økonomi flere gange: Kan ordføreren ikke bekræfte, at der jo i aftalen også er afsat midler til efteruddannelse af det personale – og jeg mener her, at man taler om omkring 100-120 forebyggende medarbejdere – som skal sikre implementeringen af det her lovforslag? Vil ordføreren ikke bekræfte, at der er afsat midler?

Ordføreren.

Altså, det er jo ikke tryghedsbesøg, vi har brug for, hvilket også nogle af høringssvarene peger på. Vi har brug for det, der indtil nu, og som stadig væk er defineret som et forebyggende hjemmebesøg, som er en rigtig, rigtig god idé, og det, vi undrer os over, er, hvorfor man skærer på det. Men svaret er jo, at man har accepteret en præmis, der hedder, at man skal løse en situation, hvor vi får stadig flere ældre, stadig flere plejekrævende ældre, og det skal løses for færre penge, end vi har i dag. Så går det jo galt, fordi så begynder man jo at skære på plejeforpligtelser andre steder.

Så kan jeg godt bekræfte, at der er afsat midler til at uddanne de her 100-120 medarbejdere. Det er fint, men jeg tror lige, at ordføreren skal gå hjem og tælle op, hvor mange tusinde medarbejdere der er i hjemmeplejen, og hvor mange procent af dem – hæng mig nu ikke helt på decimalen, men det er omkring 14-15 pct. – der ikke har den fornødne uddannelse i dag, og så skal vi jo op i langt større investeringer, hvis det skal stå mål med de udfordringer, der er på det her område.

Den næste spørger er fru Mette Abildgaard, Konservative.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Finn Sørensen, om han anerkender, at sundhedstilstanden blandt de ældre i dag er anderledes, end den var for 15 år siden. Jeg ved ikke, om ordføreren gør sig i motionsløb, men jeg kan fortælle, at jeg selv har løbet halvmaraton en del gange, og år for år oplever jeg, hvordan flere ældre løber med. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om han mener, at den 78-årige, jeg er blevet overhalet af til halvmaraton – det siger måske også lidt om mit løbetempo – bør have et forebyggende hjemmebesøg.

Ordføreren.

Ja, det mener jeg, for det er jo det, der er ideen med loven. Det er det, der er ideen med et forebyggende hjemmebesøg, nemlig at man skal forebygge, at borgeren får det værre, at man skal forebygge, at borgeren kommer i en situation, hvor borgeren er nødt til at komme på hospitalet. Det er jo det, der er ideen med det. Det var derfor, det blev indført engang i 1990'erne. Og det er derfor, at man ikke bare kan bygge en politik på et enkelt eksempel med en, man er blevet overhalet af på en maraton, eller af mig, der stadig væk løber rundt herinde i Folketinget – og slet ikke en forebyggende politik. Den går netop ud på, at man opdager det i tide.

Hvis man nu kommer ud og konstaterer, at sundhedstilstanden eller borgerens situation er fin, ja, så har man investeret ½ time – eller 1 time, hvor meget tid sådan et besøg tager – i at være sikker på, at denne borger ikke har brug for yderligere forebyggende indsats. Så skal man glæde sig over, at man har brugt skattekroner på det, i stedet for at bruge det som et dårligt argument for at svække kommunernes forpligtelser på det her område. For det er jo det, der sker med det her lovforslag.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om han overhovedet ikke anerkender, både at sundhedstilstanden er blevet bedre – det hørte jeg ikke noget svar på – men også og vigtigst af alt, at vores opgave som politikere er at fordele de knappe ressourcer. Så kan vi være uenige om, hvor mange penge der bliver givet til kommunerne, men anerkender ordføreren ikke, at det er fornuftigt at målrette indsatsen til dem, som har mest behov for det, frem for eksempelvis til den kvinde, jeg omtalte før?

Ordføreren.

Sundhedstilstanden blandt de ældre har vi diskuteret rigtig mange gange i de mere end 4 år, jeg har været medlem af Folketinget, og hver gang har Folketinget været enige om, at ja, antallet af ældre vokser markant i de kommende år, at ja, der bliver flere sunde, friske ældre, der kan klare sig selv i flere år, men også at der, ja, bliver flere plejekrævende ældre, som kræver en større indsats. Og alene der burde man jo sige sig selv, at det ikke kan nytte noget, at man vil løse problemerne med spareøvelser, for det er jo det, det her er.

Vi får en voksende udfordring, vi får voksende opgaver, men i stedet for at erkende, at det kræver flere midler og en anden politisk prioritering end den, der er flertal for herinde, hvor man kaster skattelettelser i grams den ene gang efter den anden til dem, der har mest, så laver man en spareøvelse, hvor andre grupper får lov til at betale for den indsats, vi skal gøre.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste taler i ordførerrækken er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance kan støtte forslaget her, som har til formål at målrette de forebyggende hjemmebesøg til de ældre, hvor hjemmebesøgene gør mest gavn. Det giver god mening med en målrettet indsats. Det kunne man måske med fordel også anvende i andre dele af det offentlige system.

Det foreslås her at rykke aldersgrænsen for de obligatoriske årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Dog skal alle borgere fortsat have tilbud om et hjemmebesøg i det år, de fylder 75 år, et såkaldt tryghedsbesøg. Samtidig forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til særlige risikogrupper i alderen 65-79 år.

Vedtagelsen af forslaget vil betyde, at flere borgere med behov for disse besøg kan få dem tilbudt, mens overflødige besøg undgås. Det er meget hensigtsmæssigt at målrette indsatsen til de svageste ældre over en større aldersgruppe, da det har vist sig, at der er store sociale forskelle i fordelingen af sundhed og sygelighed. Liberal Alliance har fokus på, at der er tale om tilbud, og at ingen besøg foretages uanmeldt.

Forslaget vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at tilrettelægge tilbuddet, som den finder det mest hensigtsmæssigt. F.eks. kan der tilbydes kollektive arrangementer uden for borgerens eget hjem. Det kan have visse sociale fordele og måske tiltale nogle borgere, som ellers ville sige nej tak til tilbuddet.

I forslaget lægges der op til, at alle kommuner skal beskrive deres indsats, altså hvorledes de vil målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold til de særlige risikogrupper. Det er fint, at man skal beskrive det, men vi bør være opmærksomme på, at der ikke beskrives og registreres mere, end der er behov for, og at der ikke bruges for meget tid og for mange penge på beskrivelse, i forhold til hvor meget tid der bruges på besøg. Og kommunalbestyrelsen skal fortsat sammentænke de forebyggende hjemmebesøg med øvrige relevante forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag.

Aftaleparterne er enige om, at de 10 mio. kr., som satspuljepartierne har afsat til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens arbejde, skal bruges til vejledning og efteruddannelse, således at de forebyggende medarbejdere bedre bliver i stand til at opspore ældre med behov for et forebyggende hjemmebesøg. Rapporten fra Hjemmehjælpskommissionen viser, at der findes evidens for, at forebyggende hjemmebesøg kan bidrage positivt til de ældres helbred, og desuden kan antallet af indlæggelser reduceres.

Til sidst skal det nævnes, at cirka hver tredje borger vælger en privat leverandør under reglen om frit valg, og at Liberal Alliance lægger stor vægt på et godt samarbejde med de private leverandører i det videre arbejde, dels for at sikre borgerne så frit et valg som muligt, dels for at få mest mulig service for borgernes skattekroner.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her, har til hensigt at målrette de forebyggende hjemmebesøg og gøre ordningen mere fleksibel. Det handler til dels – og det har vi allerede talt om – om at sætte aldersgrænsen op fra 75 til 80 år. Det er noget, vi godt kan støtte i Alternativet.

Noget af det, som vi sådan set bifalder ved det her lovforslag, er, at der sættes målrettet ind for at forpligte kommunalbestyrelserne på at tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til de ældre mellem 65 og 79 år, som har særlig risiko for at få nedsatte sociale, psykiske eller fysiske funktionsevner, og særlig den målrettethed, der ligger i det, og den, kan man sige, direkte tilgang til dem, der har udfordringer, bifalder vi i høj grad.

Vi bifalder også i høj grad, at man har taget notits af nogle af høringssvarene og faktisk har besluttet at iværksætte et forsøgsprojekt, som skal undersøge, hvorfor det er, der er mange ældre, som tilsyneladende ikke tager imod de tilbudte hjemmebesøg.

Vi bifalder også, at der er afsat midler, som det er blevet nævnt, til efteruddannelse af de medarbejdere, der skal foretage hjemmebesøgene. Og så er der det med de kollektive muligheder eller muligheder for kollektive arrangementer, som vi også i høj grad sætter pris på, fordi det måske kan vise sig at skabe noget nærvær og fællesskab og varme blandt de ældre, som vi jo har hørt ofte føler sig ensomme. Nu har der været meget tale om, hvorfor det så er, de ældre ikke tager imod de her hjemmebesøg, og om de skal være individuelle, og i den anledning vil jeg gerne bemærke, at jeg ud fra et perspektiv på kollektivitet sådan set tror, at den mulighed, der ligger i de her kollektive hjemmebesøg, også i høj grad kan være at fungere som en screening af, hvorfor de ældre egentlig ikke tager imod de individuelle besøg. For det kan nogle gange være enormt grænseoverskridende at sidde en til en over for en medarbejder fra kommunen. I den henseende tror jeg faktisk der er et stort potentiale i de kollektive muligheder, der er, for også at screene, kan man sige, de ældre, der har behov for hjemmebesøg og ekstra støtte.

Vi er i Alternativet ikke nødvendigvis meget glade for, at man bemyndiger ministre til at iværksætte særlige foranstaltninger, som man gør i det her lovforslag, men den her bemyndigelse handler jo om at give kommunalbestyrelserne mulighed for at tilrettelægge indsatserne efter lokale forhold, og det bifalder vi i høj grad, så der bliver taget nogle lokale hensyn.

Så alt i alt støtter Alternativet lovforslaget.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, har bedt om en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil gerne høre, om ordføreren vil bekræfte, at der sker en klar svækkelse af kommunernes forpligtelse til at udføre forebyggende hjemmebesøg for aldersgruppen 75-80 år. Det tror jeg ordføreren kan bekræfte, det er jo et faktum. Derfor vil jeg straks gå videre til et naturligt opfølgende spørgsmål på det: Er det klogt i disse tider, hvor kommunerne er udsat for et meget hårdt økonomisk pres fra flertallet herinde på Christiansborg?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Der sker i hvert fald en ændring af, hvordan kommunerne skal tilrettelægge deres indsatser over for de ældre. Som jeg sagde lige før, tror jeg faktisk på, at vi skal kigge på det her med friske øjne, og det ser jeg det her lovforslag som en mulighed for. Det er lidt det samme, som når vi siger, at vi skal give alle ældre et bad en gang om ugen, hvor vi i høj grad rammesætter nogle kriterier for, hvordan man som ældre skal behandles, i stedet for at vi åbner øjnene og siger, at her er der en anden mulighed for at nå de ældre. Her er der en mulighed for, at vi f.eks. igennem de kollektive sammenkomster, som man kan lave, kan nå de ældre på en anden måde, og det tror jeg der i høj grad er brug for. For vi lykkes tilsyneladende ikke med den indsats, der har været indtil videre. Så for mig handler det her om at kigge på det med nogle friske øjne, som måske faktisk kan få os lidt længere.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Mig bekendt er der ikke nogen, der har foreslået, at de ældre skal i bad en gang om ugen. Det var det, ordføreren sagde. Jeg ved ikke, hvad det var en hentydning til – det er i hvert fald ikke til Enhedslisten. Vi har fremsat et forslag om, at de får ret til et bad mindst en gang om ugen. Det er altså noget andet end at tvangsbade folk, skal jeg lige gøre opmærksom på.

Nå, jeg må stille det spørgsmål, jeg har stillet til andre ordførere – jeg har heller ikke rigtig fået noget svar; det kan være, ordføreren har det: Hvordan kan man finde ud af, hvem der har behov for et forebyggende hjemmebesøg og for en forebyggende indsats, hvis man ikke besøger folk? For det er jo det, der er ideen i det her. Man skal ikke besøge folk i aldersgruppen 75-80 år så flittigt, som man skal i dag. Så hvordan skal man da finde ud af, om de har brug for det, hvis man ikke besøger dem?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror ikke, det nødvendigvis handler om hyppigheden af besøgene, men om karakteren af besøgene. Det vil være mit korte svar på det. Jeg vil meget hellere have, at vi udbreder den måde, vi opsøger på og spørger de ældre på, til nogle andre former, end hvad vi har gjort indtil videre. Så kan det godt være, at det ikke er lige så hyppigt, men det har en anden karakter, som jeg tror og håber kan nå de ældre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi danskere bliver ældre og ældre, og ikke nok med det: Vi får heldigvis også flere og flere af de gode år. Man er ikke længere nødvendigvis gammel, når man er 75 år.

Samtidig er der dog betydelige sociale forskelle. Mens mange 75+-årige lever et aktivt liv, er der også mennesker under 75 år, som har ondt i kroppen og brug for hjælp. Vi har som politikere et ansvar for at skrue reglerne sammen, sådan at vi har penge til at hjælpe dem, der har mest brug for det. I Radikale Venstre ønsker vi at gøre forebyggelsen mere differentieret, ved at de forebyggende hjemmebesøg målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes.

Derfor er jeg glad for, at vi, et bredt flertal her i Folketinget med daværende socialminister Manu Sareen i spidsen, i april blev enige med hinanden om at hæve aldersgrænsen for de tilbagevendende årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg fra 75 til 80 år. Alle mennesker skal dog fortsat have tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, når de er 75 år. Samtidig skal mennesker under 80 år have tilbud om en forebyggende indsats, hvis de er i en særlig risikogruppe. Det kan f.eks. være mennesker, som lige har mistet deres ægtefælle, er særlig socialt isolerede, har et overforbrug af alkohol, har et sansetab eller lige er udskrevet fra hospitalet.

Vi ønsker, at de forebyggende hjemmebesøg skal give tryghed og trivsel ved at tage problemerne i opløbet. Vi tror i Radikale Venstre på, at jo længere tid man kan selv, jo bedre. Samtidig er vi glade for, at vi med den her ændring følger op på en af de vigtige anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen.

Så dermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Kan ordføreren bekræfte, at Hjemmehjælpskommissionen fik klar besked i kommissoriet om, at den ikke måtte komme med anbefalinger, der gjorde, at det blev dyrere at drive hjemmeplejen?

Fru Lotte Rod.

Ja. Og det her er jo nok en af de store forskelle, der er mellem Radikale Venstre og Enhedslisten. For det virker, som om Enhedslisten i den her diskussion fuldstændig lukker øjnene for, at der jo er en vis mængde penge, og at vi derfor har et politisk ansvar for at prioritere, så vi kan hjælpe de mennesker, som har mest brug for det. For hvis ikke vi prioriterer, risikerer vi, at vi ikke gør det godt nok for dem, der har allermest brug for det.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Tak for en klar melding. Det er fuldstændig rigtigt, at det er den klare forskel, der er mellem Enhedslisten og Det Radikale Venstre og for den sags skyld alle de andre partier, der støtter det her lovforslag. Vi har nemlig en opfattelse af, at hvis udfordringerne i forhold til de ældre vokser – og det er jo det, de gør, det er alle enige om – så må vi sætte flere penge af, og så må vi prioritere anderledes, end flertallet herinde i Folketinget gør; man prioriterer skattelettelser højere end en god ældrepleje, altså mest til dem, der har mest i forvejen. Så tak for det.

Tak. Ordføreren.

Ja, for de penge, vi har til at fordele til velfærd, er jo tjent af vores virksomheder, og derfor skal der være balance i tingene – altså så de penge, vi får i statskassen, er nogle penge, vi kan dele ud af til velfærd. Hvis Enhedslisten ikke vil være med til at prioritere, sådan at vi hjælper dem, der har mest brug for det, så bliver konsekvenserne ude i kommunerne, at de er nødt til at skære ned i vores daginstitutioner, at de er nødt til at skære ned i vores skoler, eller at de er nødt til at skære ned i ældreplejen.

Vi mener i Radikale Venstre, at vi, når nu vi kan se, at ældre bliver mere og mere forskellige, har et ansvar for at sørge for, at vi så også differentierer indsatsen, så vi kan hjælpe dem, der har mest brug for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag lægger jo netop op til, at man i langt højere grad skal fokusere ikke mindst på de risikogrupper, der er, og som vi også har kendskab til i ældreplejen. Derfor tror jeg sådan set også, at vi tager et vigtigt skridt i forhold til netop at blive bedre til det. Der er jo to beslutningsforslag, som vi i øvrigt skal behandle lidt senere i dag, som netop også tager fat på diskussionen om prioriteringen af ressourcer, og som tager fat på debatten om, hvordan vi rent faktisk sikrer, at vi får mest sundhed for pengene. Hvordan sikrer vi det i det her tilfælde? Hvordan får de ældre den bedst mulige behandling?

For vi ved, at danskerne generelt lever længere, men vi ved også godt, at der altså er nogle grupper, som ikke har fået samme gavn af den længere levetid som andre grupper. Derfor er det netop helt afgørende, også for SF, at vi har fokus på de særlige grupper, som er i en risiko, men også nogle grupper, hvor der rent faktisk kan gøres noget, hvis vi griber tidligt ind. Det er derfor, jeg sådan set er glad for, at man netop også tager fat på at se på, om kommunerne nu også – dybest set er det jo en forpligtelse – tilbyder forebyggende hjemmebesøg for særlige risikogrupper. Det er netop pointen, der er i det her, altså at vi simpelt hen skal være langt bedre til at få fat på de ældre, som har behovene. Og så skal vi måske selvfølgelig nogle gange også være langt bedre til at ja, sortere nogle fra. Men hvis det handler om, at vi i sidste ende kan give danskerne en bedre behandling og en bedre omsorg, mener jeg sådan set, at vi er nået rigtig, rigtig langt.

Jeg har godt bidt mærke i, at Enhedslisten har set sig lidt sure på det her, som i øvrigt på mange andre forslag, men jeg studser ærligt talt lidt over det og undrer mig også over begrundelsen, som man er kommet med, for det er jo lidt diskussionen om pengetræet. Det har Enhedslisten så fundet i dagens debat, og det er jo meget yndigt, men jeg synes godt nok, at det virker en smule opportunt.

Jeg er sådan set glad for, at vi er lykkedes med også at have fokus på, at vi nu endelig tager fat på, at det er risikogrupperne, der skal i fokus, og det gør vi med det her forslag, som jo, som den tidligere ordfører var inde på, følger op på det, Hjemmehjælpskommissionen også er nået frem til. Så jeg synes faktisk, det er et godt forslag, og jeg vil gerne give SF's fulde opbakning til det.

Tak for det. Der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren har åbenbart ikke hørt efter, hvad vores begrundelse er for at stemme imod det her. Den skal jeg ikke gentage, men bare bede ordføreren om at læse debatten igennem bagefter, når den ligger på skrift, eller på tv.

Kan ordføreren bekræfte, at loven allerede i dag giver mulighed for, at kommunerne gør en særlig indsats som f.eks. den, der er beskrevet i lovforslaget her?

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg har faktisk lyttet efter debatten, og jeg har ikke hørt noget konkret forslag fra hr. Finn Sørensen om, hvad man vil foreslå at gøre, i forhold til at man fastholder, at man gerne vil det hele, men i øvrigt også må erkende, at der selvfølgelig er mange andre områder, vi er nødt til at prioritere, også inden for velfærdsområdet. Det tror jeg sådan set SF og Enhedslisten er enige om. Men jeg synes, det er lidt mærkværdigt, når man nu ikke er med i en aftale, for det har man generelt svært ved fra Enhedslistens side, at man heller ikke, synes jeg, har anvist nogen former for finansiering og ikke anerkender, at det, vi faktisk gør med det her forslag, netop er at have fokus på, at der er nogle risikogrupper, som der skal tages endnu bedre hånd om.

Så det her handler sådan set om at fokusere ressourcerne der, hvor behovene er størst, og det synes jeg faktisk hr. Finn Sørensen burde anerkende i stedet for hele tiden at hoppe op på den høje hest og være godt i gang med at kritisere. Nogle gange handler det måske også om at bruge pengene der, hvor de gør mest gavn.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Tak. Jeg noterer mig bare, at ordføreren ikke svarede på mit spørgsmål om, om loven allerede i dag giver mulighed for, at kommunerne kan lave den øgede indsats, der nævnes eksempler på her med de her arrangementer, og hvad der ellers foreslås. Men så kan jeg jo svare: Det gør loven allerede. Så det kan jo ikke være noget argument for at stemme for lovforslaget, medmindre man har accepteret den økonomiske logik, som alle de andre partier herinde har accepteret, om, at nu må vi acceptere, at kommunerne ikke kan få flere penge til at drive ældreområdet for, på trods af at udfordringerne vokser og vokser. Og det er jo det, der er indholdet i SF's argumentation i den her sag.

Tak. Ordføreren, værsgo.

SF er imod det omprioriteringsbidrag, som regeringen har lagt op til. Vi har også – modsat Enhedslisten, som for mig at se er virkelighedsfjerne og nogle gange virker, som om de lever på en helt anden planet – en anerkendelse af, at der er nogle ressourcer, som man skal bruge. Derfor handler det også om netop at se på de penge, vi så har til rådighed, og selv om jeg også gerne så, at der var lidt flere end dem, der er i dag med den nuværende regering, så mener jeg også, at vi særlig er nødt til at se på, hvordan vi bruger pengene i forhold til de grupper, som faktisk har de allerstørste behov. Og det er faktisk det, jeg har hørt Finn Sørensen ikke ville anerkende i dagens debat.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti er vi glade for den brede aftale, der er blevet indgået den 7. april 2015, og som nu bliver udmøntet i lov. Den tager et lille, men dog ikke ubetydeligt skridt henimod, at vi som politikere ser de enkelte mennesker frem for at sætte folk i kasser. Indtil nu har det været sådan, at tilhørte man kassen 75 år og derover, så fik man et årligt forebyggende hjemmebesøg, uanset hvor frisk og velfungerende man måtte være.

Heldigvis er mange 75-årige i dag ganske selvhjulpne. Det var netop også konklusionen hos Hjemmehjælpskommissionen, som offentliggjorde sin rapport i juli 2013. Her peger man på, hvordan der de seneste 15 år er sket en markant udvikling i sundhedstilstanden, som gør, at ældre mennesker i dag kan forventes at leve flere år uden nedsat funktionsevne. Det er ganske simpelt en ny og anderledes gruppe ældre, vi har med at gøre. Derfor er der ingen grund til at sygeliggøre disse mennesker med for mange unødvendige hjemmebesøg. I stedet skal vi i højere grad målrette besøgene til dem, der har behov, dem, der har brug for den udstrakte hånd, som et forebyggende hjemmebesøg kan være. Det kan være den 73-årige mand, der for nylig har mistet sin kone, som måske både styrede medicinen derhjemme og kokkerede i køkkenet. Han kan have brug for hjælp, og det kan han få med disse reviderede regler.

Med disse ord giver jeg og Det Konservative Folkeparti vores opbakning til lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål, og så er det sundheds- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til alle ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er rigtig glad for de tilkendegivelser, der er kommet i dagens debat. Jeg fornemmer, at der – med en enkelt undtagelse – er en meget, meget bred enighed i Folketinget om at sætte aldersgrænsen for de årlige forebyggende hjemmebesøg op til 80 år og samtidig målrette de forebyggende hjemmebesøg til de 65-79-årige, der er i særlig risiko for at miste deres funktionsevne.

Som en af ordførerne også var inde på i sin tale, viser udviklingen jo her over de senere år, at der er sket en stigning i antallet af år, hvor de ældre – og heldigvis for det – lever uden funktionsbegrænsninger. Samtidig er der klare sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom i ældrebefolkningen. Tilbage i april måned 2015 var det med en bred politisk aftale, at alle partier på nær Enhedslisten blev enige om, at der skal åbnes op for, at vi fremadrettet kan give et mere differentieret forebyggelsestilbud, hvor de forebyggende hjemmebesøg i større omfang målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes.

Det gør vi nu i dag med det lovforslag, vi i dag førstebehandler, og jeg takker for indlæggene og stiller mig naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalgsbehandlingen af forslaget eventuelt måtte give anledning til.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Som jeg også sagde i min tale, er vi meget optaget af, at vi får forbedret ordningen, også for nogle andre grupper, og at man kigger mere på individet end på dåbsattesten som sådan. Men jeg vil gerne lige spørge ministeren om noget. Jeg nævnte også i min tale det her spørgsmål om, at det, når man modtager sådan et brev fra en kommune, måske var en idé at sige, at man skal reflektere på henvendelsen, sådan at kommunen ved, at borgeren har læst det og har modtaget brevet.

Tak. Ministeren, værsgo.

Med lovforslaget her, som det er lagt op, bliver det jo op til kommunerne at tilrettelægge de forebyggende hjemmebesøg, som de finder det hensigtsmæssigt, og det er så her, hvor de f.eks. kan tilbyde kollektive arrangementer for mindre eller større grupper af borgere, og det gælder jo alle forslagets målgrupper, og det vil sige alle de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg. Det fremgår også klart af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis en borger takker nej til f.eks. et kollektivt arrangement, så skal borgeren fortsat tilbydes et individuelt besøg.

Tak. Fru Karin Nødgaard.

Det var sådan set ikke helt det, jeg spurgte om. Det, jeg egentlig spurgte om, var om det der brev, man får. Og jeg ved egentlig ikke, om det er et standardbrev, altså om de er ens i alle kommuner, men jeg har i hvert fald set et og har der kunnet se, at det ikke krævede, at man skulle svare på det, altså bekræfte modtagelsen af brevet. Der vil jeg bare høre ministeren, om det måske ikke var en idé, at man over for kommunerne lagde op til, at borgeren lige skulle melde, at man havde modtaget det. Jeg kan ikke lige overskue, om det bliver meget, meget dyrt. Umiddelbart ville jeg sige, at det ikke burde koste så meget, hvis det var det, men det er netop, for at vi sikrer, at der ikke er nogen sårbare personer, som der egentlig skulle have været taget hånd om, som bare bliver overladt til sig selv.

Tak. Ministeren.

Man kan sige, at hele hovedformålet med lovforslaget netop er at være opmærksom på, at der er nogle særlig sårbare grupper af mennesker, som har nogle særlige behov, som vi nok i dag ikke er særlig gode til at imødekomme. Og det er jo det, der med lovforslaget her bliver sat en tyk streg under, altså at der er et potentiale for at gøre det bedre, nemlig ved at vi målretter ressourcerne derhen, hvor der er det største behov. Heri ligger der jo også en øget refleksion fra kommunernes side i at målrette de forebyggende hjemmebesøg i forhold til de grupper af ældre borgere, som har de største behov. Med hensyn til, om der herudover kan indlægges noget refleksion i forhold til breve og andet, så er det nok noget, vi er nødt til at undersøge nærmere. Jeg tror bare, det væsentlige er, at vi ikke begynder at trække et eller andet stort bureaukrati ned over lovforslaget, som det ligger her. Jeg kan se, at ordføreren nikker, og det er dejligt.

Tak til ministeren. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg vil gerne bede ministeren svare på kritikken fra Danske Regioner, altså den, der ligger i Danske Regioners høringssvar. Det synes jeg nemlig overhovedet ikke man gør i høringsnotatet. Danske Regioner har to kritikpunkter. Det ene er en kritik af den såkaldte fleksible tilrettelæggelse af det forebyggende hjemmebesøg i form af kollektive arrangementer osv. For det første vil der være risiko for, at der opstår forskelle mellem kommunerne i tilbuddets kvalitet, så det bliver postnummeret, der afgør, hvilken kvalitet det har. Og for det andet går man med disse kollektive arrangementer glip af vigtige informationer om borgeren, som man jo ellers ville få ved et besøg i borgernes hjem. Så Danske Regioner konkluderer jo, at de to forhold, altså mere fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet og færre årlige besøg hos ældre under 80 år, samlet set betyder, at kommunerne får ringere muligheder for i tide at opdage begyndende funktionstab eller sygdom blandt ældre under 80 år, der ikke umiddelbart vurderes at tilhøre risikogruppen.

Jeg vil gerne have, at ministeren forholder sig til det, at Danske Regioner klart påpeger, at der altså er en fare for, at det her forringer muligheden for at opdage problemerne hos de ældre i tide.

Tak. Ministeren.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at der også er en mere ensartet kvalitet ude i kommunerne, ligger det jo i lovforslaget, at de ude i kommunerne forpligtes til at fastsætte kvalitetsstandarder, hvor de jo bl.a. skal beskrive, hvordan de vil målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold til de særlige risikogrupper. Og som jeg også sagde til den foregående spørger i forhold til spørgsmålet om, at den ældre borger, der ikke ønsker at deltage i et kollektivt arrangement, altså takker nej, vil jeg sige: Jamen heri ligger der også i lovforslaget det, som man kan læse i bemærkningerne, at så skal borgeren fortsat tilbydes et individuelt besøg.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Tak. Det er rigtigt, at det skal skrives ind i kvalitetsstandarderne, men der kan kommunen jo skrive hvad som helst, og vi har jo haft en dom i Højesteret i forhold til sagen om Køge Kommune, hvor Højesteret slog fast, at kommunen kunne anlægge et rent økonomisk hensyn, når den sænkede kvalitetsstandarderne. Hvis kommunen skulle spare, kunne den med den begrundelse sænke kvalitetsstandarden, så det er vel ikke særlig betryggende.

Vil ministeren så ikke lige prøve en gang til at forholde sig til den kritik, der er, og den bekymring, der er, fra Danske Regioners side om, at den svækkede forpligtelse, der er hos kommunerne, over for gruppen fra 75 år til 80 år risikerer at medføre, at der vil være en række problemer hos de ældre, som man ikke opdager i tide, med deraf følgende øgede udgifter?

Tak. Ministeren.

Mig bekendt er det samlede høringssvar fra Danske Regioner ikke helt så negativt, som ordføreren forsøger at give udtryk for, men jeg synes, det er helt fint, at man fremhæver nogle punkter, hvor man siger, at her er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi sikrer, at vi kommer i kontakt med de borgere, der er i de særlige risikogrupper. Det er jo igen det, der er hele pointen med at sige, at vi i stedet for at gøre det, som vi gør i dag, altså smører så at sige – undskyld udtrykket – leverpostejen så tyndt ud alle steder, målretter indsatsen meget mere stringent fremadrettet i forhold til de borgere, som har det største behov. Det er jeg helt overbevist om vil give en langt større kvalitet i tilbuddet.

Tak til ministeren.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.