Til lovforslag nr.
L 46
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven,
kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven
(Indførelse af land for land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
stens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, skattemini-
steren har stillet ændringsforslag nr. 3-7 og nr. 9 og Social-
demokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2015 og var
til 1. behandling den 17. november 2015. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 18. septem-
ber 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
45 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 10. og 16. no-
vember 2015 sendte skatteministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i udvalget (DF, V og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede æn-
dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige æn-
dringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (S og RV) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede æn-
dringsforslag og det af Socialdemokratiet stillede ændrings-
forslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige stillede æn-
dringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiet længe har været fortaler for land for land-
rapporteringer og i den foregående regeringsperiode arbej-
dede for etableringen af den internationale standard. S be-
tragter land for land-rapportering som et væsentligt frem-
skridt i den kamp mod international skatteunddragelse, som
koster svimlende beløb for statskasser og almindelige skat-
teydere, og som hæmmer udviklingslande i deres fremdrift
på bekostning af mulighederne for forbedringer af velfærd
og investeringer i fremtiden i alle lande, det berører.
S ønsker, at regeringen påtager sig at arbejde internatio-
nalt for, at flere virksomheder bliver omfattet af kravet om
land for land-rapportering, end det nuværende fastsatte om-
sætningskrav medfører. Samtidig bør regeringen i internati-
onalt regi arbejde for, at flere lande, der ikke er medlem af
OECD, får mulighed for at få gavn af informationerne i et
formaliseret og betryggende samarbejde. S støtter yderligere
tiltag for at opbygge kapacitet til, at udviklingslande kan be-
skatte værdier frembragt ved produktion i deres lande.
Ikke mindst de første år med land for land-rapportering
vil kræve en ekstra indsats og ekstra kontrol på en række
punkter i SKAT for at få det fulde udbytte og en provenu-
mæssig gevinst af land for land-rapporteringerne både i
Danmark og vore samarbejdslande. Ud over systemmæssige
omkostninger må det forventes at kræve kompetent og yder-
ligere mandskab til opgaven. Skatteministeren har dog i et
svar afvist at prioritere dette, jf. svar på spørgsmål 11.
AX018048