L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 46 Bilag 1
Offentligt

10. november 2015

J.nr. 15-1342223

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kil-

deskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven.

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Aktionærfor-

ening

Dansk Aktionærforening har in-

gen bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv vurderer overord-

net set, at det er positivt, at lov-

forslaget lægger sig op af en

OECD-standard.

Dansk Erhverv stiller dog

spørgsmålstegn ved, om det fort-

sat vil være nødvendigt for virk-

somheder at indlevere oplysninger

om kontrollerede transaktioner ef-

ter selskabsskattelovens § 3B, eller

om det vil være tilstrækkeligt kun

at indrapportere de fælles OECD-

tal.

Det vil fortsat følge af skattekontrol-

lovens § 3 B, stk. 1, at der i selvangi-

velsen skal afgives oplysninger om art

og omfang af den skattepligtiges kon-

trollede transaktioner. Det vurderes,

at denne oplysningspligt fortsat vil

være nødvendig med henblik på at

vurdere transfer pricing risici, herun-

der om der skal anmodes om fælles-

dokumentationen og den landespeci-

fikke dokumentation. Det ændres der

derfor ikke på med lovforslaget.

Kravet om orientering af skattemyn-

dighederne er en del af den model-

lovgivning, som OECD har udarbej-

det med henblik på at sikre en ensar-

tet implementering af den internatio-

nale standard.

Dansk Erhverv påpeger endvide-

re, at kravet om at SKAT skal ori-

enteres om, hvilket selskab, der

indgiver rapporten, vil være en

unødig administrativ byrde for

virksomhederne.

Opgørelsesprincipper for de enkelte ele-

menter i land-for-land rapporten

Det er Dansk Erhvervs opfattelse,

at der med lovforslaget mangler at

blive taget stilling til, hvilke regn-

skabsregler der skal anvendes. Så-

fremt der ikke anvendes de samme

regnskabsregler i alle lande, kan

der være store forskelle i tallene

afhængigt af de enkelte opgørel-

Det fremgår af OECD’s rapport om

transfer pricing dokumentation og

land-for-land rapportering, hvilke

regnskabsregler der skal anvendes. I

rapporten fastslås det, at der skal være

fleksibilitet af hensyn til koncernernes

administrative omkostninger. Der kan

f.eks. tages udgangspunkt i det konso-

Side 2 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sesprincipper, hvilket vil føre til, at

det vil være svært at benytte land-

for-land rapporten til noget.

liderede årsregnskab eller de enkelt-

stående selskabers årsregnskaber. Det

væsentlige er, at koncernen er konsi-

stent fra år til år. OCED’s bemærk-

ninger om, hvilke regnskabsregler, der

skal anvendes, er skrevet ind i lov-

forslagets bemærkninger.

OECD’s bemærkninger om opgørel-

sen af antallet af medarbejdere er nu

indsat i lovforslagets bemærkninger.

Tilsvarende er OECD’s bemærknin-

ger til de øvrige poster i land-for-land

rapporterne indsat i bemærkningerne.

Dokumentationen vil f.eks. kunne

være mangelfuld, hvis opgørelserne

giver anledning til forvridninger i den

relative fordeling af antallet af medar-

bejdere mellem landene.

Dansk Erhverv stiller sig desuden

spørgende overfor, hvorledes man

skal opgøre indberetningerne om

eksempelvis antal medarbejdere,

og om en forskellig fortolkning af,

hvordan de enkelte elementer skal

opgøres, vil have en indvirkning

på, om den samlede dokumentati-

on anses som mangelfuld.

Tidsfrist på indgivelse på 12 mdr.

Dansk Erhverv bemærker, at selv-

angivelsesfristen i mange lande

ligger senere end 12 mdr. efter af-

slutning af regnskabsåret, hvor de

endelige tal endnu ikke er opgjort.

I den forbindelse ønsker Dansk

Erhverv at få afklaret, om det vil

have konsekvenser for virksom-

hederne, hvis der kommer efter-

følgende ændringer i tallene, såle-

des at der ikke er overensstemmel-

se mellem de faktiske lokale tal og

de tal, der er indrapporteret i land-

for-land rapporten.

Kravet om indsendelse af land-for-

land rapporten senest 12 måneder ef-

ter udløbet af indkomståret skal ses i

sammenhæng med, at rapporterne

skal udveksles senest 15 måneder ef-

ter indkomstårets udløb. Begge tids-

frister er en del af den internationale

standard.

Koncernerne vil skulle indgive rap-

porterne på baggrund af de oplysnin-

ger, der er tilgængelige på rapporte-

ringstidspunktet. Det skal i den for-

bindelse påpeges, at koncernerne alle-

rede i dag er i stand til at lave konso-

liderede årsregnskab i løbet af det ef-

terfølgende kalenderår.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) støtter gene-

relt åbenhed overfor skattemyn-

dighederne, effektiv skattekontrol

Side 3 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og samarbejde mellem landenes

skattemyndigheder. DI er tillige

positive overfor, at der lægges op

til at følge en international stan-

dard.

Beskyttelsen af fortrolige forretningsop-

lysninger

DI finder, at det er afgørende, at

Danmark sikrer beskyttelsen af

tavshedspligten om fortrolige for-

retningsoplysninger. DI bemær-

ker, at det er et vigtigt modstykke

til, at virksomhederne pålægges at

give disse oplysninger til skatte-

myndighederne, og at det derfor

er vigtigt, at Danmark sikrer, at de

modtagende lande ikke blot for-

melt, men også reelt behandler

rapporterne fortroligt.

Tidspunkt for udpegning af det selskab,

som skal indgive rapporten

DI foreslår, at fristen ændres til at

være tidspunktet for indgivelsen af

selvangivelsen for det omhandlede

år. Hvis fristen i udkastet til lov-

forslag fastholdes, finder DI, at

det bør sikres, at der kan dispense-

res fra fristen, eller at eventuelle

sanktioner for overskridelse af

denne frist ikke er ude af propor-

tioner.

Det er væsentligt at oplysningerne

behandles fortroligt. Der henvises i

øvrigt til kommentaren til Danmarks

Rederiforening.

Bedømmelsen af, om koncernen op-

fylder betingelsen om en omsætning

på mindst 5,6 mia. kr., foretages på

baggrund af omsætningen i regn-

skabsåret før det indkomstår, der skal

afgives land-for-land rapport om.

Denne model er bl.a. valgt for, at

koncernen ved indkomståret start (el-

ler kort tid derefter) er klar over, at

der vil skulle ske afrapportering om

det pågældende indkomstår. Koncer-

nen vil således være i besiddelse af de

nødvendige oplysninger i løbet af det

indkomstår, der skal afrapporteres om

– og vil kunne meddele dette til

SKAT. Dette kan f.eks. ske i forbin-

delse med selvangivelsen for det for-

udgående indkomstår.

Side 4 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Oplysningerne i land-for-land rapporten

er beregnet til overordnet risikovurdering

DI foreslår, at det præciseres i lov-

forslaget, at land-for-land rappor-

ten ikke i sig selv må indgå i

grundlaget for skattemyndighe-

dernes afgørelse om forhøjelser af

indkomsten, og at skattemyndig-

hederne heller ikke kan bruge

land-for-land rapporten som

grundlag for skønsmæssige forhø-

jelser.

Det er præciseret i lovforslagets be-

mærkninger, at informationen i land-

for-land rapporterne i overensstem-

melse med den internationale stan-

dard ikke skal anvendes som en er-

statning for transfer pricing analyser.

Land-for-land rapporten kan derfor

ikke i sig selv udgøre afgørende do-

kumentation for, om priser og vilkår

for den koncerninterne aktivitet er

fastsat på armslængde niveau. Infor-

mationen må efter den internationale

standard ikke anvendes til at lave

transfer pricing justeringer på bag-

grund af en global fordeling af ind-

komsten.

Skatterådet bør fortsat godkende regler-

ne om indholdet af transfer pricing do-

kumentationen

DI er af den opfattelse, at fastlæg-

gelse af reglerne til transfer pricing

dokumentation har så væsentlig

betydning, at det indtil videre bør

fastholdes, at bekendtgørelsen skal

godkendes af Skatterådet.

Behov for mere effektiv løsning af uenig-

heder mellem landene

DI er af den opfattelse, at en ved-

tagelse af kravene om land-for-

land rapportering og gennemførel-

sen af OECD’s store skattepakke

er en naturlig anledning for Dan-

mark til at tilslutte sig den lange

række af lande, som er villige til at

acceptere bindende voldgift i alle

sager om dobbeltbeskatning –

henset til, at Danmark tilsigter at

følge den internationale standard,

synes der ifølge DI ikke at være

Lovforslaget er ændret på dette

punkt, således at det fastholdes, at

bekendtgørelsen om transfer pricing

dokumentation skal godkendes af

Skatterådet.

Danmark er afventende i forhold til

spørgsmålet om indførelse af voldgift.

Baggrunden herfor er, at indholdet af

en bestemmelse om obligatorisk

voldgift, herunder de mulige variatio-

ner heraf, først skal forhandles nu.

Vurderingen af problemstillingen vil

bl.a. bero på den endelige udformning

af den eller de mulige voldgiftsbe-

stemmelser.

Side 5 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgørende argumenter imod.

Danmarks Rederifor-

ening

Danmarks Rederiforening støtter

generelt, at OECD-standarder

fsva. BEPS implementeres i dansk

lovgivning, således at kravene føl-

ger internationale standarder, her-

under at dansk implementering er

i tidsmæssig overensstemmelse

med flertallet af OECDs med-

lemmer.

Danmarks Rederiforening noterer

sig i øvrigt, at lovforslaget vil med-

føre øgede administrative byrder,

hvis størrelse må afhænge af den

praksis og fortolkning, som vil

blive anlagt af de danske skatte-

myndigheder efter lovforslagets

vedtagelse. I forlængelse heraf fo-

reslår Danmarks Rederiforening,

at det i lovforslaget præciseres, at

søfartsindtægter opgøres og af-

rapporteres i overensstemmelse

med OECD modeloverenskom-

stens art. 8, stk. 1, hvorefter det

anføres, at det skattemæssige

hjemsted for et skibs- eller luft-

fartsforetagende er der, hvor den

virkelige ledelse findes. Danmarks

Rederiforening vurderer, at en så-

dan rapportering for multinationa-

le rederiers skatteindtægter vil væ-

re den mest overskuelige.

Danmarks Rederiforening gør

desuden opmærksom på, at land-

for-land rapportering potentielt

kan indeholde forretningsfølsom-

me oplysninger, der kan påvirke

virksomhedernes konkurrenceev-

ne, såfremt oplysningerne offent-

liggøres. Det er derfor afgørende,

Det er forventningen, at en stor del af

OECDs medlemmer og særligt de

store OECD-lande vil implementere

standarden med virkning fra 1. januar

2016. Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren til FSR.

Danmark vil i fortolkningen af for-

pligtelsen af land-for-land rapporte-

ring lægge sig op ad den internationa-

le standard, inkl. rapporten fra

OECD, om emnet.

Det er i overensstemmelse med den

internationale standard præciseret, at

indkomst ved international transport

skal opgøres og afrapporteres i over-

ensstemmelse med dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne, således at

omsætning, overskud, skat, medarbej-

dere osv. henføres til det land, der har

beskatningsretten efter dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten. Hvis der

ikke er en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, vil allokering følge model-

overenskomstens bestemmelse.

Spørgsmålet om at sikre fortrolighe-

den har været meget centralt i OECD

arbejdet.

Det fremgår af Danmarks aftaler om

udveksling af oplysninger, at det an-

det land skal behandle oplysningerne

fortroligt. Dette gælder allerede i dag

Side 6 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der sikres fortrolighed ved ud-

veksling af oplysninger mellem

samarbejdslandene. Foreningen

finder ikke, at det af lovforslaget

fremgår, hvorledes de danske

myndigheder vil sikre dette, og

hvilke sanktionstiltag der vil finde

anvendelse ved overtrædelse af en

gensidig fortrolighed. Foreningen

opfordrer derfor til, at sidst nævn-

te element føjes til det endelig lov-

forslag forinden fremsættelsen.

for så vidt angår andre skatteoplys-

ninger, der i dag udveksles mellem

landene. Hvis det andet land imod

forventningen ikke er i stand til at be-

handle oplysningerne fortroligt, vil

der være tale om brud på aftalen om

udveksling af oplysninger, hvilket vil

medføre, at der ikke længere udveks-

les oplysninger med det pågældende

land. Der er fastlagt en særlig proce-

dure for behandlingen af sådanne sa-

ger i det udkast til multilateral aftale

om udveksling af land-for-land rap-

porter, der er udarbejdet som led i

OECD-arbejdet.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at det ikke

fremstår klart, hvilke oplysninger

og hændelser der bliver omfattet

af lovforslagets § 1, nr. 5. Tilsynet

antager, at hvis oplysninger er

indberettet til SKAT og derefter

bliver omfattet af et brud på sik-

kerheden hos SKAT eller en af

SKATs databehandlere, er det

SKAT som dataansvarlig, der har

underretningspligten. Datatilsynet

stiller herefter spørgsmålstegn ved,

om der gælder en tilsvarende un-

derretningspligt ved brud på data-

sikkerheden for så vidt angår de

samme oplysninger, i det omfang

disse fortsat befinder sig hos den

indberetningspligtige virksomhed,

og hvor lang tid før eller efter en

indberetning der i givet fald gælder

en underretningspligt.

Derudover stiller Datatilsynet

spørgsmålstegn ved, om underret-

ningspligten kun omfatter oplys-

ninger, der er blevet indberettet til

SKAT, eller om den gælder for al-

Det bemærkes, at hvis oplysninger er

indberettet til SKAT og derefter bli-

ver omfattet af et brud på datasikker-

heden hos SKAT eller SKATs data-

behandlere, er det SKAT som dataan-

svarlig, der har underretningspligten.

På samme måde gælder der også en

underretningspligt, selvom oplysnin-

gerne er indrettet til SKAT, for de

indberetningspligtige virksomheder,

såfremt der sker sikkerhedsbrud hos

disse virksomheder. Derudover skal

det bemærkes, at der ikke er en tids-

mæssig begrænsning på pligten, så-

fremt der sker brud på datasikkerhe-

den for så vidt angår disse oplysnin-

ger.

Underretningspligten gælder for alle

oplysninger, som opbevares og indbe-

rettes i henhold til regler udstedt i

medfør af 8 Å.

Side 7 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

le personoplysninger, der behand-

les hos SKAT og/eller de indbe-

retningspligtige virksomheder.

Datatilsynet opfordrer desuden til,

at såvel SKAT som de virksom-

heder, der omfattes af pligten,

fastsætter retningslinjer for hånd-

tering af sikkerhedsbrud – både

for myndigheden/virksomheden

selv og som led i aftalerne med de

relevante databehandlere.

SKAT og de virksomheder, der om-

fattes af indberetningspligten, skal sik-

re sig, at bruddet på datasikkerheden

håndteres i overensstemmelse med

gældende regler. Dette skal gælde for

både SKAT og de indberetningsplig-

tige institutter selv og som led i afta-

lerne med de relevante databehandle-

re.

Tilsynets bemærkninger er indarbejdet

i lovforslagets bemærkninger.

Det står for Datatilsynet ikke klart,

om der vil være en uafhængig da-

tatilsynsmyndighed, som vil kunne

føre tilsyn med den påtænkte sær-

regel. Såfremt der ikke etableres

en sådan tilsynsmyndighed, er det

Datatilsynets opfattelse, at den re-

gistrerede ikke nødvendigvis bliver

stillet bedre end efter persondata-

loven, hvorefter Datatilsynet har

tilsynskompetence. Datatilsynet

antager herefter, at lovforslagets

bestemmelse om datasikkerhed

må betragtes som et supplement

til persondataloven.

Datatilsynet bemærker afslut-

ningsvist, at Datatilsynet i medfør

af persondatalovens § 57, skal hø-

res over eventuelle bekendtgørel-

ser, der udstedes i medfør af lo-

ven, i det omfang disse har betyd-

ning for beskyttelse af privatlivet i

forbindelse med behandling af

personoplysninger.

Erhvervsstyrelsens

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

TER’s bemærkninger er indarbejdet i

Side 8 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

Regulering (TER) bemærker, at

lovforslaget vil medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

TER anfører, at det samlede tids-

forbrug, som de enkelte selskaber

skal bruge på at udarbejde land-

for-land rapporten, vil afhænge af,

hvor stort et antal lande, den en-

kelte koncern vil skulle indberette

for. TER vurderer, at tidsforbru-

get hertil for en regnskabskyndig

vil være omkring en halv time pr.

land. For den enkelte koncern vil

tidsforbruget således kunne være

på nogle dages arbejde eller måske

op til en uge.

TER bemærker endvidere, at der

med lovforslaget stilles krav om, at

koncerner fremover vil skulle lave

en opdeling af en række oplysnin-

ger i en fællesdokumentation og

en landespecifik dokumentation.

På trods af, at nogle koncerner al-

lerede benytter sig af denne opde-

ling, vil det for de resterende kon-

cerner, der ikke allerede foretager

denne opdeling, være en admini-

strativ omstillingsbyrde. Dertil

kommer, at de få nye oplysninger,

som fremover vil skulle indberet-

tes, vil være en løbende admini-

strativ byrde for koncernerne.

Samlet set vurderer TER, at de

administrative byrder for er-

hvervslivet ikke vil overstige 4

mio. kr. årligt på samfundsniveau.

lovforslagets almindelige bemærknin-

ger om de administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

Forsikring & Pension

Forsikring og Pensions bemærk-

ninger relaterer sig til lovforslagets

afsnit om land-for-land rapporte-

Det kan bekræftes. Lovforslaget æn-

drer ikke på oplysnings- og dokumen-

tationspligten efter skattekontrollo-

Side 9 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ring. Forsikring og Pension beder

Skatteministeriet bekræfte, at en

række enheder ikke er omfattet af

oplysningspligten og dokumenta-

tionspligten efter skattekontrollo-

vens § 3 B, stk. 1 og 5. Spørgsmå-

let relaterer sig til tværgående pen-

sionskasser, jf. lov om finansiel

virksomhed § 304, og arbejdsmar-

kedsrelaterede livsforsikringssel-

skaber, jf. lov om finansielvirk-

somhed § 307.

Forsikring & Pension beder tillige

Skatteministeriet bekræfte, at plig-

ten til at udarbejde land-for-land

rapporten efter skattekontrollo-

vens § 3 B, stk. 10, kun påhviler

skattepligtige, som opfylder betin-

gelserne for at være omfattet af

oplysnings- og dokumentations-

pligten efter skattekontrollovens §

3 B, stk. stk. 1, og som derudover

opfylder betingelsen om en konso-

lideret omsætning på mindst 5,6

mia. kr.

vens § 3 B, stk. 1 og 5.

Det kan bekræftes, at pligten til at ud-

arbejde en land-for-land rapport efter

lovforslaget kun påhviler selskaber og

fonde, der er skattepligtige efter sel-

skabsskattelovens § 1 eller fondsbe-

skatningslovens § 1 - og hvor koncer-

nen tillige har en konsolideret omsæt-

ning på mindst 5,6 mia. kr. Dette er

præciseret i ordlyden af den foreslåe-

de § 3 B, stk. 10.

FSR – danske reviso-

rer

FSR støtter, at Danmark indfører

regler, der er i overensstemmelse

med internationale standarder på

området, men udtrykker samtidig

bekymring om de øgede byrder,

der med lovforslaget pålægges det

danske erhvervsliv.

FSR bemærker, at forslaget også

stiller nye krav til transfer pricing

dokumentationen, som ikke kun

ville ramme store multinationale

selskaber, men alle transfer pricing

dokumentationspligtige virksom-

heder i Danmark. FSR vurderer, at

dette vil medføre øgede admini-

De administrative byrder er søgt

mindsket ved netop at holde sig til

den internationale standard, således at

transfer pricing dokumentationen kan

anvendes i alle lande, der implemente-

rer den internationale standard.

Som beskrevet i lovforslaget indføres

der i overensstemmelse med den in-

ternationale standard nye dokumenta-

tionspligter om koncernens skatteaf-

taler, væsentlige immaterielle aktiver

og finansiering i koncernen i den nye

fællesdokumentation for alle doku-

mentationspligtige virksomheder.

Side 10 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

strative byrder for ikke kun de sto-

re koncerner, hvilket ikke fremgår

af lovforslaget.

Dette er nu også beskrevet i lov-

forslagets bemærkninger om admini-

strative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Det vurderes imidlertid, at der er

tale om informationer, som koncer-

nerne allerede er i besiddelse af. End-

videre bemærkes, at de danske kon-

cerner vil blive afkrævet fællesdoku-

mentationen i udlandet, i det omfang

koncernen har datterselskaber eller fa-

ste driftssteder i lande, der implemen-

terer den internationale standard.

Samtidigt vil udenlandske koncerner

kunne anvende standard fællesdoku-

mentationen i Danmark.

Det skal også bemærkes, at små og

mellemstore virksomheder – som ho-

vedregel – ikke er omfattet af doku-

mentationspligten.

Ophævelse af SKL § 3 B, stk. 5, 6.

pkt.

FSR udtrykker betænkelighed ved,

at de væsentlige udvidede krav til

danske virksomheder, der indføres

med lovforslaget, ikke fortsat un-

dergives kontrol, idet kravet om

Skatterådets godkendelse afskaf-

fes.

Henvisning til fondsbeskatningsloven

I relation til lovforslagets henvis-

ning til fondsbeskatningslovens §

1, bemærker FSR, at denne frem-

står forkert, idet det antages, at en

skattepligtig omfattet af fondsbe-

skatningsloven altid vil være det

ultimative moderselskab.

Rækkeviden af stk. 11

FSR beder Skatteministeriet rede-

gøre nærmere for indholdet og

rækkeviden af den foreslåede SKL

Lovforslaget er ændret, således at kra-

vet om Skatterådets godkendelse af

transfer pricing dokumentations be-

kendtgørelsen opretholdes.

Det er korrekt. Lovforslaget er juste-

ret i overensstemmelse hermed.

Det danske selskab vil efter stk. 11

skulle udarbejde og indgive den fulde

land-for-land rapport. Denne forplig-

Side 11 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 3 B, stk. 11, herunder om det

påhviler det danske selskab at ud-

arbejde og indgive den fulde land-

for-land rapport omfattende kon-

cernernes globale aktiviteter.

telse er i overensstemmelse med den

internationale standard – og giver

koncernen en mulighed for at indgive

en land-for-land rapport, selvom det

ultimative moderselskab ikke er

hjemmehørende i et land, der har im-

plementeret land-for-land rapporte-

ring. Det bemærkes, at sanktionsbe-

stemmelsen i skattekontrollovens §

17, stk. 3, alene vedrører stk. 10.

Meddelelse om land-for-land rapport

(stk. 14)

FSR beder Skatteministeriet oply-

se, hvorledes kravet i stk. 14 om at

give meddelelse til SKAT forven-

tes at skulle ske. FSR bemærker i

den henseende, at det kunne være

hensigtsmæssigt, at meddelelses-

pligten fulgte selvangivelsesplig-

ten, og dermed blev en integreret

del af selvangivelsesblanketten.

Definition af koncern (stk. 15, nr. 1)

I relation til lovforslagets definiti-

on af en koncern beklager FSR, at

der med lovforslaget tilføjes end-

nu et koncernbegreb i skatteretten,

der afviger fra de øvrige koncern-

begreber, herunder koncernbegre-

bet i SKL § 3 B, stk. 1.

Definition af koncernselskab (stk. 15,

nr. 3)

FSR beder Skatteministeriet rede-

gøre nærmere for indholdet af

”eksterne tilsynsformål eller kon-

cerninterne managementkontrol-

formål”.

Der henvises til kommentaren til DI.

De praktiske procedurer for land-for-

land rapportering er endnu ikke fast-

lagt. Ved fastlæggelsen heraf vil FSRs

forslag indgå i overvejelserne.

Koncernbegrebet, som følger regn-

skabsreglerne i land-for-land rappor-

teringen, følger af den internationale

standard. Dette koncernbegreb er

valgt med henblik på at gøre det enk-

lere at fastslå, om koncernen opfylder

omsætningskravet på 5,6 mia. kr.

Definitionen følger af den internatio-

nale standard. Et regnskab som følge

af eksterne tilsynsformål vil f.eks.

kunne være et regnskab for en filial,

der skal udarbejdes efter regler om fi-

nansielt tilsyn. Et regnskab efter kon-

cerninterne managementkontrolfor-

mål dækker de tilfælde, hvor det

hverken følger af regnskabs-, skatte-

eller tilsynsregler, at der skal udarbej-

Side 12 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

des et separat regnskab, men hvor

koncernen alligevel udarbejder et så-

dant af koncerninterne management-

kontrolformål.

Et koncernselskab er i lovforslaget

defineret som enhver virksomhed i

den multinationale koncern, som op-

træder som en separat enhed i det

konsoliderede koncernregnskab eller

ville have optrådt sådan, hvis koncer-

nen skulle have udarbejdet et konsoli-

deret koncernregnskab, hvis et eller

flere af selskaberne var børsnoterede,

enhver virksomhed, der er undladt i

det konsoliderede koncernregnskab

alene på grund af virksomhedens

størrelse eller uvæsentlighed, og et-

hvert fast driftssted af en virksomhed

omfattet af litra a eller b, hvis der ud-

arbejdes et separat regnskab for det

faste driftssted af hensyn til aflæggelse

af årsregnskab eller af skatteregnskab,

eller af eksterne tilsynsformål eller

koncerninterne managementkontrol

formål.

Definition af omsætning (stk. 15, nr. 5)

FSR finder det hensigtsmæssigt, at

definitioner, så som opgørelse af

omsætningen, defineres mere præ-

cist, idet rapporteringskravet gæl-

der for indkomståret 2016, og de

berørte virksomheder dermed alle-

rede nu skal indrette deres bogfø-

ringssystemer til at kunne genere

de krævede data til land-for-land

rapporten.

Beskrivelsen i lovforslaget er præcise-

ret ved, at definitionerne fra OECDs

rapport om land-for-land rapporte-

ring er medtaget i lovforslagets be-

mærkninger.

Omsætning er herefter defineret som

indtægter, der opstår i forbindelse

med en virksomheds ordinære drift,

herunder varesalg, levering af tjene-

steydelser, honorarer, renter, udbytte

og royalties.

Fortrolighed om oplysningerne (stk. 15,

nr. 7)

FSR udtrykker stor bekymring

Der henvises til bemærkningerne til

Side 13 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overfor landenes efterlevelse af

krav om fortrolighed. FSR vurde-

rer, at det ikke er i overensstem-

melse med regeringens fokus på

retssikkerhed, at danske skatte-

myndigheder fremover automatisk

udveksler virksomhedsfølsomme

oplysninger med lande, som

Danmark normalt ikke vil sam-

menligne sig med, og som ikke

nødvendigvis kan forventes at ha-

ve samme krav om fortrolighed

indarbejdet i sine arbejdsgange.

FSR beder Skatteministeriet uddy-

be, hvorledes man vil sikre fortro-

lighed omkring de multinationale

koncerners oplysninger.

Land-for-land rapport

FSR finder det bemærkelsesvær-

digt, at der ikke findes en definiti-

on af begrebet ”land-for-land rap-

port”.

FSR beder Skatteministeriet be-

kræfte, at ”oplysninger for hver ju-

risdiktion, hvor den multinationale

koncerngruppe opererer” betyder,

at oplysningerne skal afgives for

de jurisdiktioner, hvori koncernen

har selskaber eller faste driftsste-

der.

Endvidere beder FSR Skattemini-

steriet bekræfte, at i de tilfælde,

hvor en koncerns aktiviteter i et

land er fritaget for beskatning ef-

ter en artikel om international

skibs – eller luftfart i en dobbelt-

beskatningsoverenskomst, svaren-

de til art. 8 i OECD’s modelkon-

vention, skal der ikke gives lande-

specifikke oplysninger for det på-

Danmarks Rederiforening.

Land-for-land rapport er ikke define-

ret i den internationale standard, men

de elementer, den omfatter, fremgår

af lovforslaget.

Det kan bekræftes, at der skal afgives

oplysninger for de skattejurisdiktio-

ner, hvor koncernen har koncernsel-

skaber som defineret i det foreslåede

stk. 15, nr. 3.

Det kan bekræftes, idet der henvises

til kommentaren til Danmarks Rederi-

forening.

Side 14 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gældende land.

Indholdet og krav til land-for-land rap-

porten

FSR beder Skatteministeriet rede-

gøre for, om de i land-for-land

rapporten indeholdte oplysninger

skal baseres på lokale regnskabs-

krav som udtrykt i de(t) lokale

regnskab(er) for de(n) berørte en-

hed(er).

Beskrivelsen er præciseret i lovforsla-

gets bemærkninger. Der er efter den

internationale standard fleksibilitet af

hensyn til koncernernes administrati-

ve omkostninger. Der kan f.eks. tages

udgangspunkt i det konsoliderede års-

regnskab eller de enkeltstående sel-

skabers årsregnskaber. Det væsentlige

er, at koncernen i valg af metode m.v.

er konsistent fra år til år.

Det fremgår af den internationale

standard, at det ikke er nødvendigt at

foretage justeringer for forskelle i

regnskabsprincipper mellem skatteju-

risdiktionerne, hvis koncernen opgør

land-for-land rapporten på baggrund

af datterselskabernes egne regnskaber.

FSR bemærker, at man kan fore-

stille sig situationer, hvor en kon-

cern har flere datterselskaber, der

aflægger regnskab efter forskellige

principper – FSR beder i den for-

bindelse Skatteministeriet om at

oplyse, hvorledes ”revenue” for

”tax jurisdiction” skal opgøres.

FSR beder endvidere Skattemini-

steriet oplyse, om der ved angivel-

se af ”revenue” for en ”tax ju-

risdiction” skal foretages elimine-

ring af koncernens samhandel

mellem de koncenforbundne sel-

skaber indenfor ”tax jurisdiction”.

Dette ses ikke at fremgå af den inter-

nationale standard. Det forekommer

at være korrekt, at der skal foretages

eliminering af den koncerninterne

samhandel ved opgørelse af omsæt-

ningen inden for en skattejurisdiktion.

Det rapporterende selskab kan med

fordel angive i land-for-land rappor-

tens tabel 3 om yderligere informati-

on, hvordan sådanne forhold, der ikke

direkte fremgår af den internationale

standard, er afrapporteret. Dette vil

lette forståelsen af rapporten og vil

medvirke til, at misforståelser undgås.

Land-for-land rapporter udarbejdet af

udenlandske ultimative moderselskaber

FSR antager, at de krav vedrøren-

Dette kan bekræftes.

Side 15 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de land-for-land rapportens ind-

hold, som skatteministeren efter

det foreslåede stk. 16 fastsætter,

gælder i relation til land-for-land

rapporter udarbejdet af selskaber,

der i henhold til stk. 10 og stk. 11,

er pligtige til at udarbejde sådanne

rapporter, og beder Skatteministe-

riet bekræfte dette.

FSR beder endvidere Skattemini-

steriet bekræfte, at i de tilfælde,

hvor et dansk selskab indgår i en

koncern med et ultimativt moder-

selskab, der er hjemmehørende i

et land, der også har krav om land-

for-land rapportering, og med

hvilket der sker automatisk ud-

veksling af land-for-land rappor-

ter, ikke kan pålægges det danske

datterselskab at afgive yderligere

land-for-land oplysninger i forhold

til, hvad der følger af det uden-

landske moderselskabs land-for-

land rapportering.

Ikrafttrædelse (lovforslagets § 6)

FSR foreslår i relation til lovens

ikrafttrædelse, at det alene er dan-

ske multinationale ultimative mo-

dervirksomheder, der er omfattet

af implementering med virksom-

hed for kalenderåret 2016, og at

ikrafttrædelse for et dansk stedfor-

trædende moderselskab udskydes,

såfremt det danske selskab bliver

stedfortrædende som følge af

manglende implementering af

land-for-land rapport i det land,

hvor den ultimative modervirk-

somhed er hjemmehørende.

Tidspunkt for udarbejdelse af transfer

pricing dokumentation

Det kan bekræftes.

Lovforslaget er justeret i overens-

stemmelse med FSR’s bemærkning.

Side 16 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at det i lovforsla-

get er anført, at ”.. transfer pricing

dokumentation skal udarbejdes

løbende og senest færdiggøres på

selvangivelsestidspunktet”, hvilket

efter FSR’s opfattelse ikke fremgår

af den nuværende lovgivning.

FSR beder herefter Skatteministe-

riet oplyse, hvor der findes hjem-

mel til at kræve dokumentationen

færdiggjort på selvangivelsestids-

punktet.

Det fremgår af ordlyden af skattekon-

trollovens § 3 B, stk. 5, at de selvangi-

velsespligtige skal ”udfærdige og op-

bevare” dokumentation for, hvorledes

priser og vilkår er fastsat for de kon-

trollerede transaktioner, og at doku-

mentationen på SKATs begæring skal

”forelægges” denne. Herved er der

opstillet et krav om, at der løbende

udarbejdes transfer pricing dokumen-

tation, således at dokumentationen på

forlangende umiddelbart kan udleve-

res til SKAT efter indleveringen af

selvangivelsen.

Samtidighed i kontrolindsatsen

FSR henstiller til, at der bør stilles

krav til skattemyndighederne om

en vis samtidighed i kontrolindsat-

sen, idet der pålægges virksomhe-

derne en øget og stor administra-

tiv byrde, at SKAT i realiteten kan

vente op til 5 år med kontrollen af

de oplysninger, som virksomhe-

derne årligt indberetter.

Samtidighed i kontrolindsatsen bør

tilstræbes, men transfer pricing sager

er ofte særdeles komplicerede, hvilket

medfører, at kontrolindsatsen ofte er

betydeligt mere tidskrævende end

”almindelige” sager.

Landbrug & Fødeva-

rer

Landbrug & Fødevarer ser gene-

relt positivt på, at indførelsen af

en fælles standard for land-for-

land rapportering tager udgangs-

punkt i de internationale standar-

der på området, og at det sker i

overensstemmelse med anbefalin-

gerne i OECD’s rapporter om

”Action 13”.

Landbrug & Fødevarer fremhæver

dog flere konkrete problemstillin-

ger ved lovforslaget.

For det første pointeres, at det i

visse situationer kan være vanske-

ligt for et moderselskab at indhen-

Der kan henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 17 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

te de nødvendige oplysninger fra

udenlandske datterselskaber inden

for den foreslåede frist på 12 må-

neder. Landbrug & Fødevarer fo-

reslår derfor, at der indføres en

mulighed for dispensation fra fri-

sten.

Landbrug & Fødevarer anfører

endvidere, at den praktiske proce-

dure for indgivelse af meddelelse

om, hvorvidt et selskab er omfat-

tet af kravet om land-for-land

rapportering og for selve land-for-

land rapporteringen, ikke er be-

skrevet i lovforslaget. Landbrug &

Fødevarer antager, at der vil blive

tale om særlig IT-løsning til brug

for indrapporteringen, eksempel-

vis via TastSelv Selskabsskat, samt

at en sådan løsning vil være vel-

fungerende, og vil blive testet in-

den reglernes ikrafttræden.

Landbrug & Fødevarer henstiller

til, at man præciserer kravene til

indholdet af de indrapporterede

oplysninger og påpeger, at det

fremstår uklart, hvorledes eksem-

pelvis ”revenue” og ”intangibles

and transactions” skal fortolkes,

samt hvilket lands skatteregler, der

skal anvendes ved opgørelsen af

de pågældende værdier.

På trods af, at Landbrug & Føde-

varer stiller sig positivt over for, at

kravene nu er i overensstemmelse

med OECD-anbefalinger, finder

organisationen dog, at lovforslaget

medfører en reel risiko for, at dan-

ske virksomheder pålægges nye

krav til transfer-pricing-

dokumentationen og dermed på-

De praktiske procedurer for land-for-

land rapporteringen er det endnu ikke

fastlagt. Proceduren vil blive fastlagt

ved udstedelse af bekendtgørelse her-

om. En sådan bekendtgørelse er end-

nu ikke udarbejdet. I forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelsen vil

Skatteministeriet inddrage organisati-

onerne og virksomhederne.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Herudover bemærkes, at immaterielle

aktiver skal fortolkes bredt i overens-

stemmelse med den nye version af

kapital 6 i OECD’s transfer pricing

guidelines.

Det vurderes, at virksomhederne vil

være i besiddelse af oplysningerne om

koncernens skatteaftaler, væsentlige

immaterielle aktiver og finansieringen

i koncernen, som er de nye elementer,

der følger af fællesdokumentationen.

Der skulle således ikke være væsentli-

ge byrder ved at fremskaffe doku-

mentationen.

Side 18 af 19

L 46 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lægges øgede administrative byr-

der. Landbrug & Fødevarer henvi-

ser til, at det i lovforslaget er an-

ført, at ”der dog i enkelte tilfælde

[vil] skulle gives oplysninger i vi-

dere omfang end hidtil,”.

Herudover bemærkes det, at danske

virksomheder med selskaber eller fa-

ste driftssteder i udlandet vil skulle

udarbejde fællesdokumentationen

(inkl. disse nye elementer), i det om-

fang andre lande implementerer den

internationale standard. Dette medfø-

rer, at virksomhederne i givet fald vil

blive pålagt evt. øgede byrder – uan-

set om de indføres i Danmark eller ej.

Lovforslaget er ændret på dette

punkt, således at Skatterådet fortsat

skal godkende bekendtgørelsen om

transfer pricing dokumentation.

Landbrug & Fødevarer kan ikke

følge ræsonnementet i at afskære

Skatterådet muligheden for at

godkende fremtidige regler om

transfer pricing-dokumentation.

Landbrug & Fødevarer så gerne,

at Skatterådet fortsat fik lov til at

fungere som en ekstra kontrolin-

stans for at sikre, at implemente-

ringen sker korrekt, da der ellers

på sigt kan blive tale om nye og

byrdefulde krav.

SRF – Skattefaglig

Forening

SRF – Skattefaglig Forening har

ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

Side 19 af 19