Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Indførelse af land for land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 10.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jesper Petersen, Socialdemokraterne.

Grænseoverskridende skatteunddragelse og skattelykonstruktioner i forskellige jurisdiktioner er en betydelig udfordring for det internationale samfund og har været det længe. De senere år er det jo piblet frem med politisk vilje til at gøre noget. Man kan godt mene, at det skal gå stærkere, at man skal gå længere, men der er dog fremskridt. Og der er også kommet ekstra fokus på hele området, bl.a. i kraft af den her sag om Lux Leaks, hvor man kan se, hvordan der er blevet spekuleret i udbyttebeskatningen, og at der flyttes profit og beskatning fra forskellige lande for at undgå at betale skat.

De beløb, fællesskabet bliver snydt for, er store. Sagerne om virksomheder og enkeltpersoner, der aggressivt spekulerer i ikke at betale skat i det land, hvor de har tjent deres penge, er aktuelle og mange. Alene i EU antages det at medlemslandene årligt går glip af samlet 1.000 mia. euro i skatteindtægter på grund af skatteunddragelse og skattespekulation. Det er lige så mange penge, som der er afsat til hele EU's næste 7-årige budget. Ifølge FN mister udviklingslande årligt et trecifret milliardbeløb på grund af multinationale firmaers skatteunddragelse.

I sin natur er det jo et grænseoverskridende fænomen, som også langt hen ad vejen skal bekæmpes internationalt. Vi skal gøre, hvad vi kan, nationalt og tage de tiltag, vi kan her, og støtte, at den her type spekulation bliver benhårdt bekæmpet via EU, OECD og i andre af de internationale sammenhænge, som Danmark indgår i. Vi bør være et førende land i arbejdet med yderligere tiltag imod skattelylandene og den spekulation og skatteunddragelse, de huser.

Da vi havde regeringsansvaret, havde vi vedvarende fokus på at bekæmpe spekulation og skattely. Vi gennemførte flere skattelypakker. Også med finansloven for 2015 blev der sat ind med tiltag mod skattely og aggressiv skatteplanlægning, der gik over stregen.

Det her lovforslag ligger i fin forlængelse af den politik, vi førte dengang. Med lovforslaget bliver det foreslået at implementere to internationale standarder, som skal være med til at sikre en korrekt fordeling af beskatningen mellem landene, sørge for, at man bidrager til skattemæssig transparens på beskatningsområdet, og være med til at stoppe aggressiv skatteplanlægning og lyssky skatteaftaler.

Der skal indføres den her nye internationale transferpricingstandard, som bl.a. indeholder krav om, at danske multinationale koncerner med en årlig omsætning på mindst 5,6 mia. kr. bliver forpligtet til at udarbejde land for land-rapporter i overensstemmelse med den her internationale standard. Det er omtrent de her 750 mio. euro, som er i den internationale standard.

Samtidig gennemfører vi OECD's globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Det er indført i EU-retten ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, og det er rigtig godt at komme videre med land for land-rapporteringen. Jeg har beskæftiget mig med det her område i nogle år efterhånden. Det har været noget, vi har efterlyst igennem mange år, nemlig at det bliver synligt og tydeligt, hvad det er for en omsætning og indtjening, der er i de forskellige lande i de her koncerner, så man kan sørge for, at der er korrekt beskatning. Det er et helt afgørende instrument til bl.a. at få bremset profit shifting, altså at man får flyttet profitten fra et land, hvordan der er en højere skat, til et land, hvor der ingen skat er eller kun en meget lille.

Forslaget sætter så grænsen for selskaber på 5,6 mia. kr., og det er jo så også det, der nu er aftalt internationalt. Vi synes, at det bliver relativt få multinationale selskaber, der bliver omfattet af det, når man sætter beløbet så højt. Vi kunne godt tænke os, at det ad åre bliver arbejdet længere ned, så flere selskaber altså bliver omfattet af at skulle lave de her regnskaber, så man for endnu flere selskaber kan sikre gennemsigtighed og korrekt beskatning.

Jeg synes også, det er værd at påpege, at når det kommer til ulandene – jeg omtalte jo et meget stort tab for dem – gør det det ulige sværere for dem at sørge for en god udvikling i deres lande, når de ikke har ressourcerne til at sørge for, at der er en ordentlig beskatning. De kan ikke benytte sig af de samme informationsudviklingsaftaler, som vi indgår i, og som gør vores lovgivning endnu skarpere nu. De omfatter endnu flere lande, også dem, der i EU hidtil har været smertensbørn.

Men de har altså svært ved at udnytte de samme muligheder, og det er også et punkt, hvor vi bør arbejde videre, for at ulandene får bedre muligheder for at sikre sig den korrekte beskatning. De mister langt flere penge, end der bliver givet i ulandsbistand, og det er et væsentligt tiltag for at sørge for, at de kan få en bedre udvikling fremover.

Vi har efterlyst, at den her regering prioriterer arbejdet mod skattely lige så højt, som den gamle gjorde. Og vi har været bekymrede for, om den ville gøre det. Det her er et positivt lovforslag, og vi bakker op om det og vil holde øje med, om man fortsætter kursen fra den nye regerings side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti.

Tak. Med det her punkt på dagsordenen førstebehandler vi et lovforslag, hvis formål er at gøre det lettere at bekæmpe skattely og skatteunddragelse. Det sker ved at implementere to internationale standarder, som skal være med til at sikre en korrekt fordeling af beskatningen imellem de enkelte lande. Det er rigtig positivt, at der er fokus på det, for det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at beskatningen sker der, hvor værdierne skabes og pengene tjenes. Med dette lovforslag er der en større chance for, at det sker, og at det vil blive mere gennemsigtigt, hvor værdierne skabes.

Hvis vi kigger på det mere konkrete forslag, ser vi, at det handler om, at man vil indføre nye internationale standarder for transferpricing. Standarderne indeholder bl.a. et krav om, at virksomheder, der har en omsætning på koncernniveau på 5,6 mia. kr., fremover skal udarbejde en årlig land for land-rapportering. Den viser virksomhedens indkomst, skat og økonomiske aktiviteter i hvert land. Den høje omsætningsgrænse gør, at det ikke alene er den allerstørste virksomhed, som bliver pålagt dette, hvilket også er rimeligt nok. Det er også der, hvor der potentielt kan snydes med flest penge. Det skal også siges, at det giver en mindre administrativ byrde for de enkelte virksomheder. Det er også fint. Dermed er det ikke alle virksomheder, der pålægges dette.

Det andet, der foreslås med dette lovforslag, er indførelse af OECD's globale standarder for indberetninger og udveksling af kontooplysninger. Det er en standard, som er indført i EU-retten ved en ændring af direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet.

Som jeg nævnte i starten af min ordførertale, er bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse vigtigt for Dansk Folkeparti. Vi er helt enige i, som der også står i forslaget, at det bedst bekæmpes gennem internationale aftaler. Derfor er det positivt, at vi implementerer de to internationale standarder på området.

Med de ord kan jeg sige, at DF derfor kan støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Med dette lovforslag implementeres to OECD-standarder, der bidrager til kampen mod skattely og skatteunddragelse. Den første standard udspringer af Base Erosion and Profit Shifting-projektet, som OECD og G20-landene igangsatte i 2013. På baggrund af dette projekt har OECD udarbejdet en række dokumentationskrav, der medfører, at multinationale koncerner årligt skal rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande, hvor koncernen opererer. Dokumentationskravene vil som følge af omsætningsgrænsen på 5,6 mia. kr. kun berøre de allerstørste danske koncerner. Denne land for land-rapportering, som den kaldes, gør det lettere for skattemyndighederne at finde ud af, om koncernerne flytter indkomst til lande, hvor de indkomstskabende aktiviteter ikke er udført, men hvor beskatningen er mere gunstig.

Den anden standard udspringer af OECD's globale standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Den standard blev indført i EU-retten i december 2014. Med lovforslaget indføres denne standard i dansk ret. Standarden er med til at øge gennemsigtigheden og lette samarbejdet på tværs af landegrænser. Venstre mener helt grundlæggende, at de virksomheder, der arbejder og opererer i Danmark, skal betale den skat, som de er forpligtet til i Danmark. Det er forkert, hvis de igennem skattely og skatteunddragelse forsøger at undslå sig for at betale den skat. Kampen mod skattely og skatteunddragelse er dog ikke en kamp, vi kan tage alene i Danmark. Det er afgørende, at denne kamp tages internationalt. De to standarder, som dette lovforslag omhandler, er netop med til at sikre et bedre internationalt samarbejde.

Venstre støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Enhedslisten støtter selvfølgelig det her lovforslag, med hvilket vi jo styrker indsatsen mod store multinationale selskabers muligheder for at undslippe eller begrænse deres betaling af skat. Det er fuldstændig urimeligt og uacceptabelt, at der er nogle virksomheder, også danske, med meget stor omsætning, der ikke bidrager til fællesskabet på det niveau, de skal. Det er stærkt provokerende for alle andre skatteydere og selvfølgelig også for de mange små virksomheder, som bidrager til fælleskassen med deres skattebetaling.

Enhedslisten og før os andre venstrefløjspartier har jo gennem årene arbejdet med det her spørgsmål om at få de multinationale selskaber til at betale skat. Der er også sket nogle fremskridt. Helt tilbage fra 1970'erne rejste vi spørgsmålet om den manglende skattebetaling for nordsøolien, og fra starten af 1990'erne genrejste hr. Frank Aaen diskussionen, da vi kunne konstatere, at der trods løfter om forbedringer stadig var enorme huller i skattelovene og skattekontrollen. Hr. Frank Aaen fremdrog bl.a., at et selskab som Coca-Cola trods en meget stor omsætning i Danmark ikke betalte skat, hvad de i øvrigt stadig ikke gør.

Hr. Frank Aaen fortsatte arbejdet i mange år og foretog selv en meget grundig research, der afslørede, at en række store multinationale selskaber ikke betalte skat i Danmark. Det har ført til en række opstramninger, og i øvrigt har også den fokus på profit shifting, altså problemerne med at rykke overskud ud af landet, ført til en række store retssager. Jeg synes, det tjener til hr. Frank Aaens ære, at han nok er et af de folketingsmedlemmer, der egenhændigt har bragt flest penge i statskassen som følge af en mangeårig indsats på det her område.

Det sidste, der lykkedes for os under den foregående regering, var jo, at for at vi kunne slippe for, at hr. Frank Aaen hvert år skulle gennemgå de multinationale selskabers regnskaber, fik vi det, der hedder åbne skattelister. Vi fik altså indsigt i de store selskabers skattebetaling, så borgerne og andre, små virksomheder kunne se, hvilke virksomheder der bidrager, og hvilke virksomheder der ikke bidrager med skat. Det er desværre et initiativ, som den nuværende regering administrativt har lukket for. Det er en skam, og det er et tilbageskridt.

På den baggrund kan man kun glæde sig over dagens forslag om land for land-rapportering. Det er et vigtigt skridt. Det er et skridt, som vi også har arbejdet for i mange år, og det vil gøre det sværere for store selskaber at flytte rundt på deres indtægter til forskellige lande eller, skal vi sige, eksotiske øsamfund, hvor der er ingen eller meget, meget lav skat.

Derfor støtter vi lovforslaget, men vi må også sige, at der ligger en række begrænsninger i forslaget, som vi ikke er tilfredse med. Andre ordførere har også nævnt, at det er et meget højt beløb. Det vil være meget få selskaber, der vil blive omfattet. Det er en skam. For vi har også danske selskaber, som opererer globalt, og som ikke har en omsætning i det her omfang, men som også burde ses efter i sømmene.

Så ser vi også et problem i den manglende åbenhed, altså det, at der ikke er offentlighed. Nu sagde Socialdemokraternes ordfører, at det vil blive mere synligt. Det er desværre kun for myndighederne, at det vil blive mere synligt, og ikke for offentligheden, og det er et problem, for vi kan se, at den her debat gennem årene har været båret frem af netop offentlighedens engagement i det. Det er jo, når Ekstra Bladet har kunnet lave forsider på baggrund af hr. Frank Aaens research om, at virksomheder slipper med 0 kr. Det drejer sig f.eks. om et firma som Q8, som har opereret i Danmark i årtier, men aldrig har betalt en krone i skat. Det har været den opmærksomhed, der har ført til, at der er blevet foretaget en række opstramninger. Og derfor er det ærgerligt, at der ikke også er åbenhed og offentlighed om den her land for land-rapportering.

Endelig, som Socialdemokraternes ordfører også var inde på, er det et problem, at de her regler ikke i tilstrækkeligt omfang omfatter ulandene, for ulandene er om nogen hårdt ramt, endnu mere end de udviklede lande i OECD. Det er også fremgået af noget af den kritik, der er kommet fra nogle af ulandsorganisationerne i Danmark, at udviklingslandene heller ikke har været inddraget undervejs i udarbejdelsen af den her rammeaftale. Det er rigtig ærgerligt, og vi må fra dansk side arbejde for, at man fremadrettet vil sikre, at de bliver omfattet, også med den tekniske assistance og bistand, der skal til, for at det kan lade sig gøre.

Til sidst, og lidt i forlængelse af det, vil jeg gerne rose regeringen for det her forslag. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er lidt ærgerligt i forbindelse med høringen, at man ikke har inddraget netop de danske udviklingsorganisationer. En organisation som IBIS, som virkelig har været optaget af det her længe og har haft fokus på det, har faktisk nogle mennesker med meget stor viden på det her område.

Men Enhedslisten kan støtte forslaget, fordi det trods de mangler er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. L 46 handler om at bekæmpe skattely og skatteunddragelse. I Liberal Alliance skelner vi skarpt mellem ulovlig skatteunddragelse og lovlige prioriteringer, som danske og internationale virksomheder måtte foretage for at drive deres forretning. Vi ønsker skatteregler, der er så enkle og gennemskuelige som muligt, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at efterleve reglerne og samtidig gøre det lettere at retsforfølge dem, der ikke gør. Samtidig ønsker vi at nedsætte selskabsskatten til 12,5 pct. for derved at gøre Danmark mere attraktiv i forhold til investeringer. En sådan prioritering fra dansk side vil bidrage enormt til vores muligheder for at skabe velstand i fremtiden.

Multinationale koncerner, både danske og udenlandske, fremlægger allerede i dag en lang række data, der skal gøre det let at se dem i kortene. Vi har ikke noget imod gennemsigtighed, men vi har også en interesse i, at nye standarder ikke udgør en unødig byrde for virksomhederne, og at oplysninger, der gives til myndighederne, behandles med fuldstændig fortrolighed, da der kan være tale om informationer, som er af afgørende betydning for virksomhedens konkurrenceevne. Multinationale virksomheder er vant til at håndtere skrappe krav om dokumentation, men det er ikke nødvendigvis en tilstrækkelig grund til at kræve mere.

Jeg agter at følge L 46 i lovbehandlingen, så vi kan vurdere betydningen af de nye byrder, der pålægges virksomhederne, og dermed også deres rimelighed og funktionalitet i forhold til det, man fra regeringens side ønsker at opnå med lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

I Alternativet ser vi også meget positivt på det her, og vi bakker op om det. Og så synes jeg generelt, at hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten markerer noget væsentligt, for det er jo ikke offentligt tilgængeligt eller åbent, hvis det kun er skattemyndighederne, der har adgang til oplysningerne. Derfor lægger det her op til en generel debat og en gennemgang af de høringssvar, vi har fået, og en videre undersøgelse af, hvad det egentlig er, vi mener, når vi taler om, at noget er åbent her i Folketinget. Det nytter ikke rigtig noget, hvis journalister og ngo'er ikke har adgang til de her data, og det ligger i lukkede fora.

Så vi bakker op, men glæder os til at blive klogere undervejs i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Det er et rigtig fint lovforslag, vi behandler i dag. Det er jo noget, som vi har diskuteret i mange år – i hvert fald i de 4 år, jeg har siddet herinde – og også har lavet skattelyaftaler om.

Jeg synes, at hr. Pelle Dragsted var meget venlig over for regeringen. Man kan sige, at det selvfølgelig er rigtig fint, at regeringen implementerer det her i dansk lovgivning, men hvis vi skal være helt ærlige – og det gjaldt jo egentlig også den tidligere regering – så hverken gik eller går Danmark i front. Altså, OECD kan man sige mange ting om, men de har virkelig lagt sig i selen for at sætte en international dagsorden og få os andre med, kan man sige. Ja, selv Kommissionen kom jo med 29 forslag i 2012 til medlemslandene om, hvad man kunne gøre i forhold til skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Men det er et rigtig godt lovforslag, og selvfølgelig stemmer vi for det. Der er nogle problemer, som særlig mine kolleger fra Alternativet og Enhedslisten også har været inde på, i forhold til lukkethed. Herhjemme kan vi jo heller ikke med det her lovforslag få at vide, hvorfor en lang række danske virksomheder agerer, som de gør. Det kunne f.eks. være, hvorfor en af Danmarks allerstørste virksomheder har en lang række selskaber på Bermuda. Hvorfor er det lige på Bermuda, de skal ligge? Det giver både medierne herhjemme, men også os som folkevalgte en indskrænkning i vores muligheder for virkelig at køre den her dagsorden videre.

Som min kollega fra Socialdemokratiet var inde på, er det her jo et kolossalt problem. Det drejer sig om 1.000 mia. euro alene i EU. Det er 12 gange mere end det, vi giver i udviklingsbistand. Man kunne sige, at hvis vi fik løst det her problem og de selv fik det løst, og hvis der ikke var så meget skattesnyd i udviklingslandene, så var det 12 gange mere værd end den udviklingsbistand, vi giver. Korruption er en af de største barrierer for det her, men det er også vigtigt, at vi i endnu højere grad, end vi faktisk gør, hjælper med at opbygge gennemsigtige strukturer og skattesystemer i de her lande. For de er fanget i en gældsfælde, når der på mystisk vis aldrig er overskud fra guldminer i Ghana eller diamantminer i andre afrikanske lande, som er nogle af de seneste eksempler, vi har set.

Men land til land-rapportering er rigtig godt. Det giver ikke hundrede procent åbenhed, men det bliver i hvert fald nemmere at følge de her datterselskaber. Det samme gælder transferpricing, som heller ikke er den endegyldige løsning, men det giver dog et bedre indblik i, hvordan man flytter profit, flytter overskud fra et land til et andet ved f.eks. at overbetale for ydelser eller ved køb af varer.

Så jeg vil gerne kvittere over for den nuværende regering og også den tidligere – selv om vi godt kunne have ønsket endnu mere – og sige, at det her er noget, vi bliver ved med at tage del i. Jeg kunne godt tænke mig, at Danmark virkelig gik forrest. Men i hvert fald deltager vi i det samarbejde, som foregår i EU og specielt i OECD og også andre steder.

En slutbemærkning er, at dem, den her aggressive skatteplanlægning og skattesnyd går allermest ud over, er de fattigste lande i verden. Der bliver kanaliseret milliarder ud, når man hiver guld, mineraler osv. op. Det er også derfor, det er rigtig ærgerligt, at der i det OECD-samarbejde, som jeg ellers har rost heroppefra, er så stor lukkethed, er så lidt inddragelse af udviklingslandene og egentlig også af organisationer. Og der ville jeg synes det kunne være rigtig godt, hvis den danske regering i højere grad tog civilsamfundet med ind – det er jo dem, der arbejder rigtig, rigtig meget med det her og har gjort det i mange år. Så det er bare en stille opfordring til det.

Men det er et godt skridt på vejen, og SF støtter op om det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det er positivt, det er godt, og det er også relevant, at Danmark får implementeret de to internationale standarder, så man kan få en mere korrekt fordeling af beskatningen mellem landene. Vi støtter fra konservativ side generelt set mere åbenhed om skattebehandlingen, og vi støtter også en mere effektiv skattekontrol. Det er kun ret og rimeligt, at man betaler skat i de lande, man opererer og arbejder i, og er med til at finansiere det samfund, man lever i.

Vi støtter også et tættere samarbejde mellem de forskellige landes skattemyndigheder. Og det lægger de to standarder jo op til, både med hensyn til de nye internationale transferpricingstandarder, men også med hensyn til at vi indfører OECD's globale standarder for indberetning.

Så på grund af at det giver mere transparens, mere åbenhed, fordi det giver en mere effektiv skattekontrol og et tættere samarbejde myndighederne imellem, kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for talen. Jeg noterede mig, at ordføreren sagde, at Det Konservative Folkeparti generelt støtter mere åbenhed om skattebetaling, og på den baggrund vil jeg bare spørge:

Hvad er så fornuften i at lukke for de åbne skattelister, som gav borgerne mulighed for at se, om forskellige virksomheder bidrog i skat, og som gjorde, at hr. Frank Aaen kunne blive fri for selv at skulle lave de undersøgelser? Det er jo en god idé, at det er noget, der kommer fra myndighederne, og som offentligheden har mulighed for at se. Det kunne jo være, at man så som politisk forbruger ville sige, at produkter fra selskaber, der ikke ønsker at bidrage, vil man gå forbi nede i supermarkedet, og så vil man tage produktet ved siden af.

Ordføreren.

Jamen jeg og Det Konservative Folkeparti støtter størst mulig åbenhed, ikke mindst fordi det så vil gå op for mange mennesker, hvor meget de danske virksomheder bidrager til det danske velfærdssamfund. Vi kan tage nogle af de store virksomheder og se, hvad de beskæftiger af folk, og hvad de har af skatteindtægter samlet.

Problemet med de åbne skattelister er efter min mening, at de er misvisende. Altså, jeg vil have mest mulig åbenhed, fordi jeg tror, det er til gavn for virksomhederne og til gavn for samfundet. Men åbne skattelister dækker jo over forskellige situationer, og hvis en virksomhed et år har besluttet sig til at investere massivt i forskning og udvikling og innovation, kan det se ud, som om man ikke betaler noget i skat, men den virksomhed investerer massivt i fremtiden. Og så kan man blive prügelknabe, man kan få tæsk for noget, som det er relativt uretfærdigt at man får tæsk for, fordi man bare investerer i fremtiden.

Så derfor synes jeg ikke om de åbne skattelister. Jeg synes, de skaber misundelse; de skaber en sammenligning på et forkert grundlag, som ikke er relevant.

Hr. Pelle Dragsted.

Jamen jeg sår såmænd ikke tvivl om, at de fleste danske virksomheder bidrager – og tak for det; det er jo vigtigt – både gennem direkte skattebetaling og selvfølgelig også ved at ansætte danskere, som betaler indkomstskat. Det gør alle borgere jo, og det synes jeg er helt på sin plads.

Det er rigtigt nok, at der kan være gode grunde til, at en virksomhed ikke betaler skat – det kan være, at de afskriver nogle investeringer eller andet – men det kan man jo så forklare i den offentlige debat. Problemet nu er, at virksomheder kan skjule, at de ikke betaler skat, fordi de f.eks. laver det her profit shifting, altså sørger for på kunstige måder at flytte deres overskud ud af landet, og det vil borgerne så ikke længere have indsigt i. Det synes jeg er et problem, for det er da en vigtig del af vores mulighed for at agere demokratisk, at vi kan sige: De her firmaer, som optræder på den måde og er usolidariske over for samfundet, ønsker vi ikke at støtte ved at købe deres varer.

Så skal Konservative og regeringen ikke lige tænke det igennem en gang mere?

Ordføreren.

Jamen jeg synes også, det er usolidarisk, hvis man ikke betaler skat i Danmark, når man har sin virksomhed i Danmark og man tjener penge i Danmark. Men jeg tror ikke, at vejen frem til at løse den udfordring er, at man laver åbne skattelister. Men det er bl.a., at man implementerer de to standarder, som regeringen lægger op til nu her, og også andre forholdsregler.

Men åbne skattelister giver sådan en form for offentlig standret, som jeg ikke synes er rimelig i et demokratisk retssamfund. For vi skal jo ikke bede nogen om at komme ud og forklare, hvorfor de betaler det, de gør, i skat, altså hvis der ligger en rigtig god begrundelse bag. Det gør vi jo heller ikke for mit og hr. Pelle Dragsteds vedkommende. Altså, vi betaler den skat, som vi skal betale. Og man kan ikke forlange af virksomhederne, at de skal betale mere end det, de gør. De skal betale det, de skal betale, og ikke en krone mere eller mindre.

Tak til ordføreren. Så vil jeg give ordet til skatteministeren.

Tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg har også, selv om Det Radikale Venstre ikke sidder i salen i dag, noteret mig, at hr. Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre støtter forslaget. Regeringen har stort fokus på at minimere og begrænse skattely og skatteunddragelse og bekæmpe det i det omfang, det er muligt. Regeringen er samtidig af den overbevisning, at skattely bedst minimeres og begrænses gennem internationale aftaler og et stærkt internationalt samarbejde. Danmark skal ikke gå enegang i arbejdet mod skatteunddragelse. Vi kan ikke begrænse, minimere og bekæmpe skattely alene igennem stramninger herhjemme. Derfor er det regeringens holdning, at indsatsen mod skatteunddragelse også skal ske i internationalt regi mellem myndigheder på tværs af grænserne.

Med lovforslaget foreslås det jo, som en række ordførere allerede har været inde på, i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at implementere to internationale standarder, som begge har til formål at øge gennemsigtigheden og styrke myndighedssamarbejdet på tværs af landegrænser. Forslaget er altså med til at sikre, at SKAT har de bedste forudsætninger for at sætte ind over for skattepligtige, der forsøger at skjule formuer og indkomst i skattely.

For det første foreslås det at indføre nye internationale transferpricingstandarder. Standarden pålægger multinationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro, altså 5,6 mia. kr., årligt at udarbejde en land for land-rapport. Land for land-rapporten skal bl.a. indeholde informationer om virksomhedens indkomst, skatter og økonomiske aktivitet.

For det andet foreslås det at indføre OECD's globale standarder for indberetning og udveksling af kontooplysninger. Som følge af implementeringen af den nye internationale standard foreslås det, at rentebeskatningsdirektivet ophæves, idet direktivet kun vil have marginal betydning. Omkostningen ved at have to sideløbende systemer vil her veje tungere, i hvert fald efter regeringens opfattelse. Så lovforslaget understøtter, som en bred kreds af ordførere også har været inde på, en begrænsning og minimering af skattely og skatteunddragelse gennem internationale aftaler.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om åbenhed, som bliver rejst af et par ordførere. Der vil jeg bare sige, at land for land-rapporterne behandles fortroligt, og det gør de, fordi det skal de. Der er jo tavshedspligt for fortrolige forretningsoplysninger, og det skal der være, og derfor er det altså væsentligt, at de bliver behandlet fortroligt. Land for land-rapporten kan jo potentielt indeholde forretningsfølsomme oplysninger, der f.eks. kan påvirke en virksomheds konkurrenceevne, såfremt oplysningerne offentliggøres. Derfor er det jo også en del af det internationale samarbejde. Der er altså tale om en international standard, og det er som et led i standarden, at oplysningerne behandles fortroligt. Danmark vil således ikke kunne deltage i det internationale samarbejde, hvis vi begynder at gøre rapporterne offentligt tilgængelige, som nogle ønsker.

Så er der selvfølgelig også spørgsmålet, som nogle har rejst, om IBIS og andre, som gør et stort stykke arbejde for, at man betaler skat i udviklingslandene. Det er også et spørgsmål, som indirekte behandles her. Jeg vil sige, at jeg synes, at IBIS gør et godt og stort stykke arbejde. Jeg har dog lidt svært ved at se, hvordan de sådan lige passer ind i det her lovforslag, men jeg lægger bestemt mærke til det, når IBIS siger noget på det her område, særlig når det handler om at opbygge skattesystemer i udviklingslandene, som er noget, som denne regering varmt og helhjertet støtter. For det, at udviklingslandene får etableret deres eget indtægtsgrundlag, gør, at man i mindre grad skal give udviklingsbistands og -hjælp.

Afslutningsvis vil jeg takke for den debat, der har været, og jeg ser frem til en god og konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, minister. Jeg er helt med på, at Danmark ikke kan gå enegang med hensyn til offentlighed omkring det her. Det er mere en beklagelse af, at det er sådan, det er landet. Ministeren siger, det kan skade konkurrenceevnen. Jo, men det gælder jo for alle virksomheder, så det må jo så stille dem alle dårligere konkurrencemæssigt. Men lad det ligge.

Med hensyn til IBIS vil jeg sige, at jeg synes, at de organisationer burde have været hørt. De og deres internationale partnere er jo nogle af dem, der i den grad, også i forbindelse med OECD, har udført lobbyarbejde for at få de her ting på plads. Så jeg synes, de burde have været hørt.

Men mit spørgsmål går egentlig på noget andet, og det var også det, jeg spurgte den foregående ordfører om, nemlig spørgsmålet om åbne skattelister. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor regeringen har lukket ned for den åbenhed, der gjorde, at borgerne kunne se, om danske virksomheder bidrager til fælleskassen. Så kan ministeren ikke bare lige kort forklare klogskaben i den beslutning?

Skatteministeren.

I forhold til IBIS ved jeg faktisk ikke om de står på høringslisten. De har ikke givet noget høringssvar, men jeg skal gerne give det tilsagn, at hvis der kommer et lovforslag, der ligger inden for det internationale skatteområde, så sætter vi dem på høringslisten. Så kan de jo komme med deres bidrag, og hvis det er et godt og konstruktivt bidrag, der passer ind i regeringens politik, så vil vi også lytte til dem. Det er jo ikke nogen garanti, jeg kan give, men det er i hvert fald rammen.

Så er der spørgsmålet om åbne skattelister, og der har jeg det faktisk på samme måde som den konservative ordfører, som jeg synes på glimrende vis fik illustreret, at årsagen til, at virksomheder ikke betaler skat, selvfølgelig kan skyldes, at de laver skatteunddragelse, men at det jo også kunne skyldes, og det tror jeg er mere rigtigt, at de ikke tjener penge, eller at de på fuldstændig lovlig vis bruger de fradrag, der er. Og det synes jeg fortsat de skal have lov til uden at blive hængt ud for det.

Hr. Pelle Dragsted.

Men der har man jo heldigvis en offentlig debat, hvor virksomhederne kan forklare, hvorfor de ikke betaler skat. Så det er altså ikke sådan, at fordi man står på den her liste, bliver man udstillet på Christiansborg eller et eller andet. Man laver jo listen, og det giver journalister og andre mulighed for at gå ind og sige: Hov, hvorfor har Q8 i årtier ikke betalt skat i Danmark på trods af en høj omsætning? Er det bare på grund af nogle investeringer og afskrivninger, eller er der noget her, der skal kigges nærmere på? Jeg synes altså, det er ærgerligt.

Demokrati handler også om åbenhed, og demokrati handler også om, at borgerne skal kunne få en indsigt, som man kan handle på baggrund af, f.eks. ved at sige, at man simpelt hen ikke gider handle med de der usolidariske selskaber.

Skatteministeren.

Jeg ville sådan set være enig med hr. Pelle Dragsted, hvis vi så bare havde en nuanceret debat. Problemet er – og det viser sig, hvis man åbner en avis – at nuancerne ikke altid kommer med, og jeg forstår sådan set godt, at der er nogle virksomheder, der føler sig hængt noget ud, som f.eks. teleselskabet 3. Hvis jeg ikke tager meget fejl, har de på fuldstændig lovlig vis haft et underskud, og det har så ført til, at de ikke har betalt skat i nogle år. Jeg tror, jeg læste en artikel for lidt tid siden, hvor de sagde, at det regnede de så med at gøre i 2015.

Men jeg forstår godt, der er nogle, der føler sig hængt ud, og derfor skal man jo overveje, om man vil have åbne skattelister. Jeg vil sige, at det ikke er noget, regeringen på nuværende tidspunkt har taget stilling til, selv om jeg godt ved, der har været en offentlig debat, hvor nogle partier har krævet det.

Tak. Den næste spørger er hr. Jesper Petersen, Socialdemokraterne.

Jeg skal starte med at beklage, og jeg synes, det er godt, at skatteministeren nævner Det Radikale Venstre i sin opsamling her. Jeg havde lovet, men glemte – det er anden gang, det sker – at hilse fra Martin Lidegaard og bemærke, at Det Radikale Venstre ikke kunne møde, men støtter lovforslaget. Det skal jeg så igen beklage over for hr. Martin Lidegaard. Jeg skylder ham vist en øl uden for lokalet her. Men det er nu tilfældet.

Så vil jeg kvittere for, at skatteministeren tilkendegiver, at IBIS, der jo nu er blevet et dansk element af Oxfam, der virkelig arbejder med det her på internationalt plan, kan blive blandt dem, man hører i forbindelse med lovforslag på det her område. Vi beder om at få det bekræftet på skrift under udvalgsbehandlingen, få det optrykt. Men det synes jeg er positivt.

Så vil jeg bede skatteministeren om at kommentere på det, som jeg og andre nævnte i forhold til beløbets størrelse, altså om regeringen internationalt vil arbejde for at udvide antallet af selskaber, der bliver omfattet af den her pligt til at lave land for land-regnskaber. Det håber jeg at skatteministeren kan svare bekræftende på.

Skatteministeren.

Regeringen har i hvert fald det udgangspunkt, at vi skal arbejde for at minimere og begrænse skatteunddragelse og skattely via internationale aftaler. I det ligger jo også, at der er ønske om at gå videre end det, man nu er blevet enige om. Men det skal jo gå til på ordentlig vis. Jeg tror ikke, jeg her i dag kan give tilsagn eller sige, hvad regeringens politik skal være i fremtidige internationale aftaler. Men når man har formuleret den politik og vi ved – det er åbenlyst – at det finder sted, jamen så ønsker man at gå længere ned ad den her vej internationalt.

Så det er et tilsagn om at bevæge sig længere ned ad den vej, vi nu har med den her land for land-rapportering, hvor grænsen er 750 mio. kr., hvilket jo ikke skal udelukke, at den beløbsgrænse kan blive lavere. Det, der er vigtigst for mit parti, for Venstre og for regeringen, er, at det foregår som led i et internationalt samarbejde og ikke er dansk enegang.

Hr. Jesper Petersen.

Det forstår jeg sagtens. Jeg mener bare: Et internationalt samarbejde består af nogle forskellige lande, der er med, og der har man jo lov til at løfte stemmen og sige, at så langt, så godt – det er godt, at vi får indført det her, det kan være et ret potent våben i kampen mod skattely, men dets potens afhænger jo også af, hvor mange selskaber man faktisk lader omfatte af det. Så vores klare opfordring skal være, at regeringen sætter sin styrke bag det, og jeg vil håbe, at skatteministeren undervejs i udvalgsbehandlingen kan få en afklaring på regeringens vegne, så man kan give det tilsagn. Vi må tage det så langt, som vi kan komme i dag.

Skatteministeren.

Men det tilsagn kan jeg i hvert fald give, at vi i udvalgsbehandlingen kan få fuldstændig afklaret, hvordan regeringen vil sætte ind internationalt. Grunden til, at jeg ikke giver tilsagnet her i dag, er for at være helt ærlig, at jeg ikke har sat mig fuldstændig ind i vores forhandlingsposition, og selv om jeg synes, det, hr. Jesper Petersen argumenterer for, giver god mening og er sund fornuft, så kan der jo være andre måder, hvorpå man kan nå målet – som jo er at minimere og begrænse skattely – end blot at udvide den gruppe af selskaber, der er omfattet af land for land-rapporteringen. Men det får vi afklaret i udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.