L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
L 45 Bilag 1
Offentligt

10. november 2015

J.nr. 15-1432243

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbe-

skatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love.

Dele af lovforslaget har ikke tidligere været i høring, og lovforslaget sendes derfor i hø-

ring samtidig med fremsættelsen, for så vidt angår disse dele. Høringsskema og hørings-

svarene for de nye elementer foreligger dermed ikke endnu, men vil blive fremsendt for-

ud for 1. behandlingen af lovforslaget.

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet foreslår, at den fore-

slåede bestemmelse i kursgevinst-

lovens § 22 A, stk. 2, omformule-

res for at skabe endnu mere klar-

hed i selve lovens ordlyd om be-

stemmelsens indhold.

Lovteksten i den foreslåede be-

stemmelse i kursgevinstlovens § 22

A, stk. 2, er delvist omformuleret

efter høringen.

Danmarks National-

bank

Nationalbanken er af den hold-

ning, at det foreslåede rentetillæg

for afregning af overskydende

pensionsafkastskat er relativt højt.

Det skyldes, at de foreslåede rente-

satser for pensionsafkastskat og

rentetillæggene for afregning af

selskabsskat er fastsat på samme

niveau. De foreslåede rentesatser

for afregning af pensionsafkastskat

tager således udgangspunkt i ind-

og udlånsrenter for ikke-finansielle

virksomheder. Disse rentesatser

ligger sædvanligvis højere end de

tilsvarende renter for finansielle

virksomheder, og især í perioder

med negative renter. Lovforslaget

reducerer således ikke pensionssel-

skabernes incitament til at indbeta-

le for meget i overskydende pensi-

onsafkastskat. Det gælder i perio-

der med negative renter, men også

i perioder med positive renter,

hvor finansielle virksomheders

indlånsrenter kan ligge lavere end

indskudsbevisrenten.

Nationalbanken foreslår, at der i

stedet anvendes en pengemarkeds-

referencerente med passende løbe-

tid som grundlag for forrentningen

af pensionsselskabernes oversky-

dende pensionsafkastskat. Alterna-

tivt kan indskudsbevisrenten uden

fast tillæg anvendes. Pensionssel-

Det kan tiltrædes, at der for for-

rentning af overskydende pensi-

onsafkastskat bør anvendes en

rente, der bedst muligt afspejler

pensionsinstitutternes alternative

placeringsrente.

På baggrund af Nationalbankens

anbefalinger er det i det fremsatte

lovforslag foreslået, at oversky-

dende pensionsafkastskat forrentes

med den gennemsnitlige 3-

måneders CITA-renteswap refe-

rencerente for alle bankdage fra og

med den 1. september til og med

den 30. november, der offentliggø-

res af Nasdaq OMX, i det foregå-

ende kalenderår. Der er i det frem-

satte lovforslag valgt en 3-

måneders referencerente under

hensyntagen til, at der går godt 3

måneder fra indbetaling af aconto-

skatten til der sker tilbagebetaling

af eventuel overskydende pensi-

onsafkastskat.

Side 2 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skabernes incitament til at placere

for meget aconto i overskydende

pensionsafkastskat kan desuden

reduceres ved at indføre en be-

grænsning på, hvor stor en del af

den overskydende pensionsafkast-

skat der forrentes til de foreslåede

rentesatser. Overskydende pensi-

onsafkastskat over en sådan græn-

se kunne således med fordel for-

rentes til den laveste af indskuds-

bevisrenten eller nul procent.

Rentesatserne vedrørende over-

skydende og skyldig pensionsaf-

kastskat fastsættes i medfør af lov-

forslaget én gang årligt med ud-

gangspunkt i tre-måneders perio-

den fra juli til september i kalen-

deråret før indkomståret. Det in-

debærer potentielt store forskyd-

ninger i renteniveauet i perioden,

indtil acontoindbetalingen af pen-

sionsafkastskat finder sted.

Nationalbanken foreslår derfor, at

forrentningen gøres variabel med

udgangspunkt i den foreslåede

pengemarkedsreferencerente.

Alternativt bør den periode, der

danner grundlag for renteopgørel-

sen, lægges så tæt på indbetalings-

fristen for aconto pensionsafkast-

skat som muligt.

I et supplerende høringssvar fore-

slår Nationalbanken en konkret

pengemarkedsreferencerente,

nemlig en 6-måneders CITA-

renteswap referencerente (Copen-

hagen Interbank T/N Average).

Referencerenten er en kvoteret

rentesats beregnet på baggrund af

Det kan tiltrædes, at den periode,

for hvilken renten opgøres, bør

ligge så tæt på indbetalingsfristen

for acontoskatten som muligt.

Nationalbankens anbefaling er

imødekommet ved, at den 3-

måneders rente, der skal anvendes

ved forrentningen af overskydende

pensionsafkastskat, er den gen-

gennemsnitlige CITA-renteswap

referencerente fra den 1. septem-

ber til og med den 30. november. I

det udkast til lovforslag, der var på

Side 3 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de indkomne kvoteringer fra kred-

sen af CITA-stillere. Følgende

banker er p.t. CITA-stillere: Dan-

ske Bank, Jyske Bank, Nordea

Bank, Nykredit Bank, SEB, Syd-

bank og Spar Nord Bank. CITA-

referencerenten indsamles, bereg-

nes og offentliggøres af Nasdaq

OMX på alle danske bankdage.

CITA-renteswap referencerenten

blev etableret ved årsskiftet

2012/2013. Brugen af reference-

renter er meget udbredt, og mange

finansielle aftaler er baseret herpå.

CITA referencerenten tager højde

for løbetiden på placeringen af

overskydende pensionsafkastskat,

mens løbetiden på Nationalban-

kens indskudsbevisrente er en uge.

ekstern høring, skulle forrentning

ske med den gennemsnitlige ind-

skudsbevisrente (med tillæg af 0,75

pct.point) for perioden 1. juli -30.

september. Renten i det fremsatte

lovforslag bidrager dermed til, at

forrentningen i højere grad afspej-

ler pensionsinstitutternes place-

ringsrente.

Danmarks Rederifor-

ening

Ingen bemærkninger

Dansk Aktionærfor-

ening

Ingen bemærkninger

Dansk Erhverv

Ingen bemærkninger

Dansk Industri

Ingen bemærkninger

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv

Regulering (TER) udtaler:

”Lovforslaget medfører admini-

strative byrder for erhvervslivet.

De løbende administrative byrder

består i, at det tydeliggøres, at der

Udtalelsen er medtaget i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, af-

snit 7.

Side 4 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

påhviler banker og andre indbe-

retningspligtige de samme indbe-

retningspligter i tilfælde med nega-

tiv rente som i tilfælde med positiv

rente. En situation med negativ

rente er ifølge en rapport fra ar-

bejdsgruppen om negative renter

på realkreditlån ”et højest usæd-

vanligt fænomen”. Dette betyder,

at indberetningspligten for negati-

ve renter vil blive aktuel relativt

sjældent, og indberetningerne i den

forbindelse vil i øvrigt være af

samme karakter som dem, der

gælder for positive renter.

Der vil ligeledes være administrati-

ve omstillingsbyrder forbundet

med forslaget. Omstillingsbyrder-

ne består i, at systemerne i banker,

realkreditinstitutter og hos andre

indberetningspligtige vil skulle

omstilles til at kunne håndtere ne-

gative renter. Det er usikkert, hvor

kompliceret og dermed omkost-

ningsfuldt dette vil være, da det

bl.a. afhænger af, om det enkelte

system i forvejen er indrettet, så

omstillingen funktionelt ville kun-

ne implementeres relativt simpelt.

TER vurderer, at de administrative

byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på

samfundsniveau årligt. De vil der-

for ikke blive kvantificeret yderli-

gere.”

Finanstilsynet

Finanstilsynet bemærker, at skatte-

lovgivningen flere steder indehol-

der henvisninger til "den af Fi-

nanstilsynet offentliggjorte diskon-

teringsrentekurve". Denne henvis-

ning bør tilrettes, da forsikringssel-

skaberne fra og med den 1. januar

I det fremsatte lovforslag er hen-

visningen i pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 17, stk. 6, til ”den af

Finanstilsynet offentliggjorte dis-

konteringsrentekurve” ændret til

”den basisdiskonteringsrentekurve

incl. volalitetsjustering, som Den

Side 5 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2016 skal anvende en diskonte-

ringsrentekurve som Den Europæ-

iske Tilsynsmyndighed for Forsik-

rings- og Arbejdsmarkedspensi-

onsordninger (herefter EIOPA)

offentliggør. Diskonteringsrente-

kurven, der offentliggøres af EI-

OPA, er den regulatorisk gældende

fra den 1. januar 2016, og dermed

også pr. definition den mest retvi-

sende afløser for den af Finanstil-

synet offentliggjorte diskonterings-

rentekurve.

EIOPA’s diskonteringsrentekurve

består af flere komponenter, her-

under en basisdiskonteringsrente-

kurve for Danmark.

I forhold til den 5-årige rente, som

anvendes i skattelovgivningen, lig-

ger den diskonteringsrentekurve,

som Finanstilsynet offentliggør i

dag, rent teknisk tættere på EIO-

PA’s diskonteringsrentekurve,

hvor volatilitetsjusteringen er in-

kluderet, end på den rene basisdis-

konteringsrentekurve.

Det synes ikke at have kontributi-

onsmæssig betydning, om renten i

Pensionsafkastbeskatningslovens §

17, stk. 6, beregnes eksklusive eller

inklusive volatilitetsjustering.

Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-

pensioner offentliggør”.

Forsikring & Pension

Forrentning i relation til acontoordningen

for pensionsafkastskat

F&P har noteret sig forslaget ved-

rørende pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 21 og 22 om at æn-

dre grundlaget for fastlæggelse af

satsen for forrentning af oversky-

dende pensionsafkastskat, samt

Den foreslåede rente vedrørende

overskydende pensionsafkastskat

er ændret i det fremsatte lov-

forslag. Der henvises til kommen-

taren til høringssvaret fra Dan-

marks Nationalbank.

Side 6 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forslaget om at sætte et loft på 5

pct. p.a. herfor og 10 pct. p.a. for

satsen for skyldig pensionsafkast-

skat.

F&P har ikke bemærkninger til

den tekniske udformning af forsla-

get, men gør opmærksom på, at

F&P fortsat er modstandere af den

asymmetriske forrentning i acon-

toordningen og henviser til hen-

vendelse herom til Folketingets

skatteudvalg af 10. december 2012.

Der gælder tilsvarende en asymme-

trisk forrentning i acontoordnin-

gen for selskabsskat.

Acontoskatteordningen er frivillig

for pensionsselskaberne, men den

er ikke frivillig for SKAT, der ikke

kan nægte at modtage en aconto-

indbetaling. Forrentningen af

overskydende skat skal derfor ske

til en rentesats, der ikke indeholder

et incitament for pensionsinstitut-

terne til at anvende staten som

bank.

Det enkelte pensionsinstitut har

mulighed for – rentefrit – at indbe-

tale frivillig acontoskat frem til den

19. februar i året efter indkomst-

året. På dette tidspunkt kender det

enkelte pensionsinstitut sit realise-

rede formueafkast i det foregående

indkomstår. Pensionsinstitutterne

har således gode muligheder for at

indbetale en acontoskat, der er

meget tæt på eller lig med den en-

delige skat. De kan dermed i stort

omfang reducere eller helt undgå

skyldig pensionsafkastskat og

dermed renteudgifter.

Forrentning i forbindelse med betaling af

pensionsafkastskat efter pensionsafkast-

beskatningslovens §§ 21 – 23 og ansæt-

telsesændringer

F&P peger på, at rentebestemmel-

serne i pensionsafkastbeskatnings-

lovens §§ 23 og 23 a kun har rele-

vans, hvis betalingsfristerne ikke

overholdes. Den anvendte rente-

sats er renten i opkrævningslovens

Efter pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 23, stk. 1, og § 23 a, stk.1,

gælder der særlige frister for indbe-

taling af pensionsafkastskatten for

ophævelse af en pensionsordning

og ved ophør af skattepligt for en

Side 7 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 7, stk. 1, der benyttes helt frem

til den 31. maj året efter indkomst-

året.

F&P anfører, at rentebestemmel-

serne i pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 27, stk. 5, 1. pkt., derimod

har det sigte at regulere forrent-

ningen af betalinger i tilknytning til

ansættelsesændringer.

F&P anfører, at der også i relation

til pensionsafkastbeskatningslo-

vens § 23 og 23 a kan optræde an-

sættelsesændringer.

Der er efter F&Ps opfattelse ingen

konflikt mellem de to sæt rentebe-

stemmelser, nemlig henholdsvis

manglende overholdelse af en be-

talingsfrist efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 23 og § 23 a og

sædvanlig forrentning af betaling i

forbindelse med ansættelsesæn-

dringer efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 27, stk. 5.

F&P kan ikke genkende, når det i

lovforslagsudkastets side 17 anfø-

res, at der er ”forskel på det tids-

punkt, hvorfra et ændret skattebe-

løb skal forrentes, når ændringen

foretages

efter

sidste rettidige beta-

lingsdag (f.eks. den 31. maj året ef-

ter indkomståret for pensionsinsti-

tutter), og når ændringen foretages

før

sidste rettidige betalingsdag.

Denne del af lovforslaget skaber

således overensstemmelse med

forrentningstidspunkterne og sik-

rer dermed mere sammenhængen-

de renteberegningsregler.”

pensionsberettiget. Indbetaling

skal ske senest 3 dage efter udbeta-

lingen og i andre tilfælde end ud-

betaling 1 måned efter ophævel-

sen. Efter pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 23, stk. 2, skal for-

sikringsselskaber m.v. indbetale

den resterende skat senest den 31.

maj efter indkomstårets udløb,

mens pengeinstitutter skal indbeta-

le senest den 22. januar efter ind-

komstårets udløb. Det foreslås, at

den forrentning, der sker af beløb,

der indbetales senere end 3 dage

henholdsvis 1 måned efter beta-

lingsfristen, uanset årsagen hertil,

skal ske til en markedsrente efter

pensionsafkastbeskatningslovens §

27, stk. 5, i stedet for morarente-

satsen efter opkrævningsloven.

Forslaget svarer i øvrigt til den for-

rentning, der gjaldt i pensionsaf-

kastbeskatningsloven indtil 2010,

hvorefter renten i pensionsafkast-

beskatningslovens blev anvendt.

Afsnittet omhandler ikke spørgs-

målet om, hvilken rente der skal

anvendes for indbetalte beløb,

men derimod fra hvilket tidspunkt

forrentning skal ske.

Sker ansættelsesændringen for en

pensionsordning i et pensionsinsti-

tut

før

sidste rettidige betalingsdag,

f.eks. den 30. maj i året efter ind-

komståret, sker der efter gældende

regler forrentning tilbage til 3 dage

efter udbetalingen af pensionsord-

ningen, eksempelsvis den 1. juli i

indkomståret. Sker ansættelsesæn-

dringen for samme pensionsord-

ning

efter

sidste rettidige betalings-

dag, eksempelvis den 1. juni i året

Side 8 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter indkomståret, sker der efter

gældende regler kun forrentning

fra den 20. februar i året efter ind-

komståret.

Forslaget sikrer, at der ikke er for-

skel på det tidspunkt, hvorfra et

ændret skattebeløb skal forrentes,

når ændringen foretages

efter

sidste

rettidige betalingsdag (den 31. maj

i året efter indkomståret for pensi-

onsinstitutter), og når ændringen

foretages

før

sidste rettidige beta-

lingsdag.

Endvidere indebærer forslaget den

fordel for pensionskunderne, at

indebærer en ansættelsesændring

for en pensionsordning, der skal

udbetales, overskydende skat, så

får pensionskunden en forrentning

fra betalingsfristen og ikke som i

dag først fra den 8. januar hen-

holdsvis den 20. februar i året efter

indkomståret.

Samtidig vil forslaget om at an-

vende renten i pensionsafkastbe-

skatningslovens § 27, stk. 5, ved

for sen betaling i tilknytning til

ophør efter § 23 og 23 a være en

undtagelse fra hovedreglen om, at

renten efter opkrævningslovens §

7, stk. 1, er den rente, der anven-

des ved for sen betaling af pensi-

onsafkastskat. Dermed fraviges ef-

ter F&P’s den klare arbejdsdeling

mellem de to rentesatser

F&P kan ikke støtte forslaget og

anfører, at det ydermere vil med-

føre, at pensionsinstitutterne i for-

bindelse med ansættelsesændringer

skal administrere efter to parallelle

Der henvises til kommentaren

ovenfor om, at indtil 2010 anvend-

tes renten i pensionsafkastbeskat-

ningsloven og ikke morarentesat-

sen.

De foreslåede ændringer har virk-

ning for ansættelsesændringer, der

vedrører indkomståret 2016 og se-

nere indkomstår. For ansættelses-

ændringer, der vedrører indkomst-

Side 9 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regelsæt i en årrække, så vidt ses.

året 2015 og tidligere indkomstår,

anvendes gældende regler fortsat.

Begrundelsen for de foreslåede

virkningstidspunkter er hensynet

til at undgå lovgivning med tilba-

gevirkende kraft.

F&P’s synspunkt er noteret, og der

indledes gerne en dialog med F&P

om mulighederne for at skabe

større klarhed over og forenkling

af rente- og betalingsreglerne. Det-

te kan dog - som F&P også synes

at have forståelse for - ikke ske in-

den for rammerne af lovforslaget.

Det er i øvrigt F&P’s synspunkt, at

forrentnings- og betalingsbestem-

melserne i pensionsafkastbeskat-

ningslovens er ret uoverskuelige,

og at der er behov for at samle og

forenkle bestemmelser vedrørende

begge dele med det formål at opnå

større klarhed og administrativ

forenkling. Dette bør gennemføres

som en samlet pakke efter grundig

forberedelse.

Forrentning i forbindelse med betaling af

pensionsafkastskat efter § 24 og ansæt-

telsesændringer

F&P har samme principielle syns-

punkt, nemlig at de gældende reg-

ler er korrekt udformet. Der er her

tale om regulering, som kun yderst

sjældent vil komme i anvendelse.

Der henvises til kommentaren

ovenfor vedrørende pensionsaf-

kastbeskatningslovens §§ 23 og 23

Det kan tiltrædes, at det sjældent

forekommer, at der sker ophørs-

beskatning efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 24.

F&P gør opmærksom på, at § 24,

stk. 2, mangler regulering for den

situation, hvor et ophørende pen-

sionsinstitut har indbetalt aconto

pensionsafkastkat for det foregå-

ende indkomstår, således at der i

relation til den endelige opgørelse

af dette indkomstår skal udbetales

overskydende pensionsafkastsakt.

F&P har ret i, at der mangler en

regel for forrentning af oversky-

dende skat i ophørsåret fra den 20.

februar til udbetaling sker i den si-

tuation, hvor det ophørende pen-

sionsinstitut har indbetalt aconto-

skat for det foregående indkomst-

år, der skal tilbagebetales.

I det fremsatte lovforslag er der

indsat en regel om forrentning af

overskydende skat.

Side 10 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vedrørende ændringen af pensi-

onsbeskatningsloven bemærker

F&P overordnet følgende:

Det fremgår af bemærkningerne,

at der ikke er tale om en ind-

holdsmæssig ændring. Dette er

ifølge F&P ikke rigtigt. Afkastfor-

ventningen til obligationer og pan-

tebreve er i forbindelse med æn-

dringen af samfundsforudsætnin-

ger delt i en forventning på kort

sigt, som er 4 år, og en forventning

på lang sigt som er alt efter 4 år.

Med den foreslåede formulering

peger § 2, stk. 2, på den korte af de

to rentesatser, hvor bestemmelsens

gamle formulering pegede på en

afkastsats, der forventedes som

gennemsnit i en meget lang årræk-

ke fremover.

I øvrigt har F&P tre hovedbud-

skabet vedrørende ændringen af

pensionsbeskatningsloven:

Afkastforventningen, der ind-

går i den maksimale bereg-

ningsrente i pensionsbeskat-

ningslovens § 2, stk. 2, skal

være en langsigtet afkastfor-

ventning. Uanset om man be-

finder sig i en høj- eller lavren-

tescenarium vil en forventet

gennemsnitlig afkastsats for

20-25 år være mere rigtig at

anvende på beregning af livs-

varige ydelser, end en forven-

tet sats for de kommende 4 år.

Der kan argumenteres for, at det

mest sandsynlige afkast er det af-

kast, der forventes på kort sigt. Jo

længere prognoserne er, des større

vil usikkerheden være.

På den anden side er det rigtigt, at

den reelt tidsubegrænsede lange

prognose retrospektivt vil kunne

vise sig at være mere rigtig end en

forventet sats for de kommende fi-

re år. Ganske vist kan det vise sig,

at en oprindeligt anlagt høj afkast-

forudsætning på langt sigt ikke

holder stik, men det adskiller sig

principielt fra den situation, at man

fra begyndelsen af udbetalingen

Høringsudgaven af lovforslaget er

en præcisering. Ved at anvende det

senest udmeldte afkast af obligati-

oner og pantebreve for det kalen-

derår, hvor ydelserne beregnes,

som grundlag for beregningen af

den maksimale afkastforudsætning,

forhindres i udgangspunktet en år-

lig ydelse, der overstiger, hvad der

på kort sigt – og derfor umiddel-

bart mest sandsynligt – kan for-

ventes af afkast på pensionsord-

ningen. Derved forfølges værns-

reglens oprindelige formål isoleret

set bedst. F&Ps forslag til ændrin-

ger er dog i vidt omgang efter-

kommet, jf. nærmere nedenfor.

Side 11 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bevidst søger at opnå en højere

ydelse i begyndelsen af udbeta-

lingsforløbet.

Forslaget om, at den lange afkast-

sats skal danne grundlag for be-

regningen er derfor efterkommet.

Under anvendelse af de senest

udmeldte samfundsforudsætninger

for 2016 vil det betyde, at den

maksimale afkastforudsætning ved

beregning af pensionsydelser efter

lovens ikrafttræden vil udgøre

4,6585 pct.

Pensioner med løbende ydel-

ser, der er under udbetaling og

hvor udbetalingerne er bereg-

net på baggrund af en bereg-

ningsrente, der på beregnings-

tidspunktet levede op til pen-

sionsbeskatningslovens § 2,

stk. 2, skal ikke automatisk

genberegnes, hvis de fremtidi-

ge afkastforventninger falder.

Forslaget er efterkommet. Essen-

sen af reglen om den maksimale

afkastforudsætning er, at det ikke

skal være muligt at indrette udbe-

talingen af en alderspension sådan,

at udbetalingerne i de første år af

udbetalingsforløbet markant over-

stiger udbetalingerne i resten af

forløbet ved at anvende en afkast-

forudsætning, der reelt alene er an-

lagt med henblik på at omgå rate-

loftet.

Et værn mod skjult ratepension

varetages tilstrækkeligt med krav

om en maksimal beregningsrente

ved udbetalingens start. Det be-

mærkes dog, at hvis der rent fak-

tisk foretages en genberegning, ef-

ter udbetalingen er påbegyndt, vil

reglen om en maksimal afkastfor-

udsætning finde anvendelse også

på dette tidspunkt.

Kan en anden og ekstern, retvi-

sende kilde til levering af afkast-

forudsætninger tilvejebringes, kan

det tiltrædes, at denne i givet fald

med fordel vil kunne anvendes ef-

F&P anfører, at genberegning

kan være til stor gene for kun-

der/medlemmer, og en genbe-

regningspligt er ikke nødven-

dig for at varetage hensynet

bag bestemmelsen.

Ændringen af § 2, stk. 2, bør

udskydes til Finanstilsynets

arbejde vedr. prognose bereg-

ninger er afsluttet. Kilden til

afkastforventning bør efter

Side 12 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

F&Ps opfattelse være den

samme, som selskaberne

kommer til at arbejde med i

forhold til prognoseberegnin-

ger, jf. det pågående arbejde i

regi af Finanstilsynet. Over-

gangsreglen i § 6 i lov nr. 398

af 9. maj 2012 bør i den for-

bindelse efter F&Ps opfattelse

forlænges.

ter en ændring af pensionsbeskat-

ningslovens § 2, stk. 2. Så længe

der ikke er konkretiseret et nyt

grundlag for beregningen af den

maksimale afkastforudsætning,

fastholdes samfundsforudsætnin-

gerne dog som det mest retvisende

grundlag. Er et nyt grundlag i form

af et sæt af afkastforventninger le-

veret fra en ekstern ekspertkilde

enten ikke på plads i efteråret

2016, eller viser sig ikke at være

anvendeligt ift. beregningen af den

maksimale afkastforudsætning i

pensionsbeskatningslovens § 2,

stk. 2, vil en forlængelse af over-

gangsreglen med et år desuden vi-

se sig at være utilstrækkelig.

Overgangsreglen var begrundet i

et ønske fra pensionsbranchen om

i en periode at fastholde en mak-

simal afkastforudsætning for livs-

varige alderspensioner, så man

havde et længere tidsrum at indret-

te sig på de nye regler uden at skul-

le lave genberegninger. For så vidt

angår rateopsparinger, jf. pensi-

onsbeskatningslovens § 11 A, har

der derimod altid skullet beregnes

nye rater ved hvert kalenderårs be-

gyndelse. Overgangsreglen bør

derfor ikke udvides til rateopspa-

ringer.

Ønsket er ikke konkretiseret nær-

mere, og er i øvrigt ikke efter-

kommet. Pensionsinstituttet bør i

sin rådgivning kunne tage højde

for, at den faktiske afkastforud-

sætning, der vil blive anlagt ved

påbegyndelsen af udbetalingen, vil

kunne vise sig at divergere fra den

prognose, som udarbejdes op til

I øvrigt anfører F&P, at amortisa-

tionsrenten i pensionsbeskatnings-

lovens § 11 A bør denne læne sig

op af den samme afkastforvent-

ning, som anvendes i pensionsbe-

skatningslovens § 2, stk. 2. Da der

ikke i dag er en tilsvarende over-

gangsregel i forhold til § 11 A, fo-

reslår Forsikring & Pension, at

overgangsbestemmelsen ændres,

således at det er den langsigtede af

de to afkastforventninger i sam-

fundsforudsætningerne for 2016,

der finder anvendelse.

Den maksimale rente som ydelser

fra en livrente kan beregnes efter,

bør ifølge F&P ligge fast en tid

forud for det faktiske tilbagetræk-

ningstidspunkt af hensyn til den

kommende pensionists planlæg-

ningsmuligheder.

Side 13 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flere år før pensioneringstidspunk-

tet, jf. F&Ps eksempler i hørings-

skemaet.

Endelig bør det ifølge F&P sikres,

at ændringer i den maksimale be-

regningsrente, ikke på uhensigts-

mæssig vis påvirker størrelse af in-

validepensioner, når størrelsen af

denne er koblet til prognosen for

alderspension.

F&Ps ønske er noteret, og Skatte-

ministeriet indgår gerne i dialog

med branchen herom.

FSR – danske revisorer

Ingen bemærkninger

Investeringsfondsbranchen

Investeringsfondsbranchen (IFB)

foreslår, at investeringsforeninger-

nes muligheder for at fratrække

renteudgifter ved opgørelsen af

minimumsindkomsten bliver gjort

generel, således at både renter af

gæld og negativ rente af fordringer

kan fratrækkes.

IFB foreslår, at det præciseres, at

negativ rente af fordringer kan fra-

trækkes ved opgørelse af mini-

mumsindkomsten.

Som ligningslovens § 16 C er for-

muleret i lovudkastets § 2, nr. 7, er

det muligt at fratrække negativ ren-

te af fordringer ved opgørelsen af

minimumsindkomsten. Af lovbe-

mærkningerne kan man imidlertid

få det indtryk, at bestemmelsen er

begrænset til negativ rente af obli-

gationer. IFB skal foreslå, at det

bemærkningerne præciseres, at be-

stemmelsen generelt gælder nega-

tiv rente af alle typer af fordringer.

En sådan præcisering er af afgø-

rende betydning, idet investerings-

IFB’s synspunkt er noteret. IFB´s

forslag om at ændre på opgørelsen

af minimumsindkomsten ved at

give mulighed for at nedsætte be-

skatningen af investorerne med in-

vesteringsinstituttets renter af gæld

falder dog uden for rammerne af

nærværende lovforslag.

I det omfang et minimumsbeskat-

tet investeringsinstitut placerer

overskudslikviditet som bankind-

skud, behandles dette på lige fod

med øvrige fordringer omfattet af

forslaget. Der er derfor også fra-

drag for negative renter på et

bankindskud. Dette er præciseret i

bemærkningerne.

Side 14 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreningernes negative renter ty-

pisk opstår i forbindelse med al-

mindelige bankindskud. En dansk

UCITS kan ifølge lovgivningen

placere op til 15 pct. af formuen i

likvide midler, som blandt andet

kan anvendes til indløsning af op-

sparerne, idet opsparende ifølge

lovgivningen kan kræve sig indløst

til enhver tid.

Som følge af det lave renteniveau

er investeringsforeningerne imid-

lertid i en situation, hvor renten på

bankindskuddene i mange tilfælde

er negativ. Hvis negativ rente af

bankindskud ikke kan fratrækkes

ved opgørelsen af minimumsind-

komsten bliver investorerne ikke

behandlet på samme måde som

ved en direkte investering, hvilket

vil stride mod neutralitetsprincip-

pet.

Realkreditforeningen

Realkreditforeningen har ingen

bemærkninger til selve lovteksten,

men takker for regeringens lyd-

hørhed og vilje til at løse det af

Realkreditforeningen påpegede

problem i relation til rentegulve og

straksbeskatning af kursgevinster

på visse obligationstyper.

Den fundne løsning er efter Real-

kreditforeningens opfattelse til-

fredsfredsstillende.

Realkreditrådet

Realkreditrådet takker indled-

ningsvist for indsatsen med at til-

passe lovgivningen til et rentemiljø

med negative renter og sætter stor

pris på, at der er lydhør over for

Side 15 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

branchens ønsker om at adressere

det problematiske i up-front be-

skatning af overkurs, når obligati-

oner udstedes med et rentegulv

som alternativ til løbende afreg-

ning af negative renter.

Overkurs ved refinansiering

Målsætningen for den foreslåede §

22 A er at sidestille den skattemæs-

sige behandling af lån hhv. med og

uden rentegulv. Hvis det resultat

skal nås, er det efter Realkreditrå-

dets opfattelse nødvendigt, at

overkurs ved refinansiering også

bliver omfattet af skattepligt. El-

lers vil der i et marked med negati-

ve markedsrenter netop blive for-

skel på, om lånet er med eller uden

rentegulv. Lånet uden rentegulv vil

have negative renter, som uden

tvivl vil være skattepligtige, mens

lånet med rentegulv vil give en

kursgevinst, der ikke er hjemmel til

at beskatte.

Efter Realkreditrådets opfattelse

giver den foreslåede § 22 A hver-

ken nogen ny eller udvidet hjem-

mel til beskatning, end hvad der

efter gældende ret er skattepligtigt

efter § 22.

For at undgå tvivl om, at overkurs

opstået ved refinansiering skal væ-

re skattepligtig efter § 22, stk. 1,

opfordrer Realkreditrådet til at det

præciseres i § 22.

§ 22 A har virkning for gæld, som

stiftes den 1. januar 2016 eller se-

nere. Realkreditrådet mener, at det

vil give ulige forhold for låntager-

ne, hvis den foreslåede § 22 A kun

Lovforslaget er justeret efter hø-

ringen. Ændringen i § 22, stk. 1,

hvorefter overkurs opnået ved re-

finansiering gøres skattepligtig, til-

lægges virkning fra og med frem-

Hjemmel til beskatning af kursge-

vinster opnået ved en refinansie-

ring i lånets løbetid foreslås med

lovforslaget indført i værnsreglen i

kursgevinstlovens § 22, stk. 1.

Denne del af lovforslaget er først

offentliggjort samtidig med frem-

sættelsen, ligesom denne del først

er sendt i ekstern høring samtidig

med fremsættelsen. Idet ændringen

skal sikre, at værnsreglen i kursge-

vinstlovens § 22, stk. 1, ikke kan

omgås, tillægges ændringen virk-

ning for gæld, som er stiftet fra og

med datoen for lovforslagets

fremsættelse.

Side 16 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gælder for lån, der er stiftet 1. ja-

nuar 2016 eller senere (for både

overkurs ved låneoptagelse og se-

nere refinansieringer) og dermed

ikke efterfølgende refinansieringer

af lån, der er stiftet før 1. januar

2016

sættelsesdatoen.

Låntagere, som har optaget et lån

før fremsættelsesdatoen, vil ikke

være skattepligtige af den over-

kurs, som låntagerne opnår ved ef-

terfølgende refinansieringer i lå-

nets løbetid. Eksisterende lån bli-

ver altså ikke berørt af skærpelsen

af værnsreglen.

Samtidig foreslås det, at den nye

bestemmelse i kursgevinstlovens §

22 A skal have virkning fra og med

1. januar 2016.

I det omfang der opstår en skatte-

pligtig overkurs i forbindelse med

en refinansiering eller overtagelse

af lånet den 1. januar 2016 eller

senere, vil kursgevinstlovens § 22

A i alle tilfælde finde anvendelse.

Kommentarer til § 22 A i øvrigt

Efter Realkreditrådets opfattelse

skal § 22 A udvides, så den finder

anvendelse på alle obligationer ud-

stedt til overkurs, og ikke begræn-

ses til obligationer med et rente-

gulv på 0 pct.

Årsagen skal her findes i, at man

kan forestille sig en obligationsva-

riant uden rentegulv, hvor rentetil-

lægget sættes så højt, at man kan få

en overkurs. Denne overkurs bør

ligeledes kunne omfattes af § 22 A.

Bestemmelsen er målrettet de situ-

ationer, hvor en låntager opnår en

kursgevinst som følge af et låne-

vilkår om, at renten ikke kan blive

mindre end 0 pct. og er i øvrigt

begrænset til tilfælde, hvor lånets

rente ved stiftelsen er 0 pct.

Begrænsningen af bestemmelsen

skal bl.a. ses i lyset af bestemmel-

sens tilblivelse. Bestemmelsen har

netop til formål at afhjælpe den

problemstilling, som realkreditsek-

toren rejste over for Skatteministe-

riet i forbindelse arbejdet i den

hurtigtarbejdende arbejdsgruppe

om negative renter på realkredit-

lån.

Bestemmelsen sigter således på at

Side 17 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

løse de problemer, som blev påpe-

get i forhold til negative renter, og

ikke generelt at ændre beskatnin-

gen af lån udstedt til overkurs.

Begrænsningen skal endvidere ses i

lyset af de pligter, som følger med

lovforslaget. Bl.a. indføres med

lovforslaget en indberetningspligt

for den, der som led i sin virk-

somhed yder eller formidler lån.

Indberetningspligten består af ind-

beretning af de beregnede rente-

indtægter i henhold til § 22 A.

Realkreditrådet mener ikke, at det

bør være et krav, at lånet er inkon-

verterbart.

Kravet om, at lånet skal være in-

konverterbart, skyldes, at låntager i

modsat fald ville kunne realisere

hele gevinsten ved ekstraordinær

indfrielse til kurs 100. Låntager

ville således kunne opnå en situa-

tion, hvor låntager realiserede hele

gevinsten lang tid før beskatning af

hele gevinsten var indtrådt.

Det bemærkes endvidere, at be-

skatningen af låntager netop pga.

kravet om, at lånet skal være in-

konverterbart, bortfalder for den

resterende periode, hvis låntager

frigøres for gælden ved f.eks. eks-

traordinær indfrielse eller overdra-

gelse af gælden.

Derudover ønsker Realkreditrådet

en uddybning af fortolkningen af

kravet om at lånet skal være ”direk-

te”

finansieret af obligationer opta-

get til handel på et reguleret mar-

ked i relation til forskellige fun-

dingmetoder.

Kravet om, at lånet skal være di-

rekte baseret på obligationer opta-

get til handel på et reguleret, skyl-

des, at beskatningen efter § 22 A,

stk. 2, er afhængig af de bagvedlig-

gende obligationers løbetid. Det er

derfor nødvendigt, at der er sam-

menhæng mellem lånet og de ud-

stedte obligationer, således at den

relevante obligationsløbetid kan

Side 18 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fastslås. I modsat fald finder reglen

ikke anvendelse.

Reglen omfatter således alene lån,

hvor der er en direkte sammen-

hæng mellem lånet og obligatio-

nerne i hele lånets løbetid, og ikke

kontantlån eller lignende, hvor re-

alkreditinstituttet mv. finansierer

udlånet ved at udstede obligationer

på et reguleret marked.

Realkreditrådet mener heller ikke,

at der er taget højde for den mu-

lighed, at lånet er finansieret med

obligationer, der løber længere end

lånets restløbetid og givet et for-

slag til en formulering herom, så

kursgevinsten fordeles over den

korteste periode af lånets restløbe-

tid og obligationens restløbetid.

Efter Realkreditrådets opfattelse

skal sætningen om behandlingen af

mulighed for afdragsfrihed slettes.

Lån med og uden afdrag kan gives

i samme obligation, og kursgevin-

sten, der skal beskattes, er i det til-

fælde ens.

Den foreslåede § 22 A, stk. 2, er i

det fremsatte lovforslag omformu-

leret, så kursgevinsten fordeles

over den korteste periode af hhv.

lånets restløbetid og obligationens

restløbetid.

Sondringen mellem afdragsfrihed

og mulighed for afdragsfrihed i

den foreslåede § 22 A, stk. 2, har

alene betydning for beregningen af

de skattepligtige negative renter.

Dette gælder, uanset om lånene er

givet i samme obligationsserie eller

ej, og bestemmelsens indhold er

dermed ikke overflødigt. Bestem-

melsen er i øvrigt præciseret efter

den eksterne høring.

Kommentarer til bemærkningerne

til lovforslaget

Realkreditrådet påpeger, at eksem-

plerne vedrørende § 22 A muligvis

kan skabe en unødvendig forvir-

ring pga. manglende overens-

stemmelse mellem kurs og kursge-

vinst.

Eksemplerne i høringsudkastet er i

det fremsatte lovforslag erstattet af

et nyt eksempel. Se i øvrigt be-

mærkningerne til SEGES’ hørings-

svar.

Side 19 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES

SEGES har følgende bemærknin-

ger:

Kursgevinstlovens § 22 A

SEGES finder det hensigtsmæs-

sigt, at der indføres en undtagelse

fra beskatningen af en overkurs ef-

ter kursgevinstlovens § 22.

Den valgte model er dog særdeles

vanskeligt tilgængelig, og vil efter

SEGES’ vurdering give anledning

til vanskeligheder i praksis.

Når man vælger en model, bør den

være udformet på en sådan måde,

at den er forståelig i praksis for

skatteyderne. SEGES anser mo-

dellen for tillige at være admini-

strativt besværlig.

Overkursreglen i kursgevinstlo-

vens § 22, stk.1, er en værnsregel,

som har til formål at modvirke, at

der skattemæssigt kan spekuleres i

udstedelse af fordringer med en så

høj pålydende rente, at fordringer-

ne udstedes til kurser over pari.

Baggrunden for reglen er asymme-

trien i beskatningen af henholdsvis

kursgevinst på gæld (ingen beskat-

ning) og renter (fradragsret).

Ved udformningen af undtagelses-

bestemmelsen i den foreslåede be-

stemmelse til kursgevinstlovens §

22 A er det derfor afgørende, at

denne værnsregel ikke udvandes,

og at der dermed åbnes op for de

spekulationsmuligheder, som reg-

len netop havde til formål at mod-

virke.

Dette er baggrunden for den valg-

te beregningsmetode.

Det bemærkes, at den foreslåede

bestemmelse er fulgt op af en ind-

beretningspligt, således at banker

m.v., der som led i deres virksom-

hed yder eller formidler lån, skal

foretage indberetning til SKAT af

de beregnede renteindtægter.

Derudover bemærkes, at den skat-

tepligtige, hvis der ikke indberet-

tes, gives adgang til at vælge, at be-

skatningen af hele gevinsten i ste-

det skal ske på det tidspunkt, hvor

lånet optages. Den skattepligtige

Side 20 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har dermed i disse tilfælde mulig-

hed for at fravælge beregningsme-

toden i § 22 A.

Desuden bemærker SEGES, at

hvis man fastholder modellen, så

er beskrivelsen i de særlige be-

mærkninger til § 1 efter SEGES’

opfattelse ufyldestgørende.

Det er tillige ikke hensigtsmæssigt,

at debitor skal medregne en bereg-

net skattepligtig renteindtægt på

trods af afdrag på gælden, således

at der ikke sker en omberegning i

tilfælde af ordinær eller ekstraordi-

nær afdrag, mens indfriel-

se/debitorskifte medfører bort-

fald. Man bør fastholde skattelov-

givningens almindelige udgangs-

punkt, nemlig at et afdrag er en

delvis indfrielse, og der bør derfor

ske omberegning.

En forholdsmæssig indfrielse i lø-

bet af året bør også beskrives i sel-

ve loven og ikke bare i bemærk-

ningerne.

Eksemplerne er efter høringen ud-

skiftet med et nyt eksempel, som

både viser beskatningen ved opta-

gelsen og ved refinansiering.

Udgangspunkt i gældende ret er, at

den skattepligtige overkurs opgø-

res på stiftelsestidspunktet, uden

hensyntagen til efterfølgende af-

drag m.v.

Med § 22 A foreslås det i overens-

stemmelse hermed, at der ved stif-

telsen m.v. beregnes en renteind-

tægt ud fra den af låntager og lån-

giver aftalte afdragsprofil. Efter-

følgende ekstraordinære afdrag,

som ikke var forudsat ved stiftel-

sen, tillægges dermed ikke betyd-

ning, medmindre lånet indfris fuldt

ud.

Efter den foreslåede regel skal der

altså kun foretages én beregning,

og den foretages på optagelses-

tidspunktet.

En regel om, at der skal foretages

en omberegning, hver gang der be-

tales ekstraordinære afdrag, uanset

størrelsen heraf, vil medføre en

væsentlig forøgelse af ordningens

kompleksitet og de administrative

byrder ved ordningen.

Lovteksten er i øvrigt præciseret

efter høringen.

Side 21 af 22

L 45 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES har i et supplerende hø-

ringssvar redegjort for en alterna-

tiv model til skyggelånsberegnin-

gen, som efter SEGES’ opfattelse

er mere simpel. SEGES foreslår, at

overkursen i stedet beskattes i takt

med, at den realiseres, dvs. i takt

med afdragene på gælden.

Hvis beskatningen skete efter rea-

lisationsprincippet, ville det bl.a.

medføre, at der – hver gang der

betales et afdrag – skal foretages

en beregning af den skattepligtige

kursgevinst, som er realiseret i

forbindelse med afdraget.

Derudover ville afdragsfrie lån

først blive beskattet på indfrielses-

tidspunktet, hvilket medfører en

uens behandling af afdragsfrie lån

med og uden rentegulv. Skatteyde-

ren, der optager et afdragsfrit lån

med rentegulv, ville dermed opnå

en bedre retsstilling, end hvis lånet

var optaget uden rentegulv, hvor

skatteyderen løbende ville blive

beskattet af renteindtægten. Dette

ville medføre risiko for spekulation

i beskatningen og dermed en ud-

vanding af værnsreglen. Den fore-

slåede model vurderes derfor ikke

at være anvendelig.

Ligningslovens § 5 C - ikrafttræ-

delse

SEGES vil for at undgå tvivl fore-

trække en præcisering af ikrafttræ-

delsesbestemmelsen i lovforslagets

§ 7, stk. 3, (nu § 8, stk. 4) i forhold

til fordringer eller gæld, som er

stiftet før den 1. januar 2016.

Det er uddybet i de specielle be-

mærkninger til bestemmelsen, at

ikrafttrædelsesbestemmelsen gæl-

der uanset stiftelsestidspunktet.

SRF Skattefaglig For-

ening

Ingen bemærkninger

Ældresagen

Ingen bemærkninger.

Side 22 af 22