L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 43 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. november 2015

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2015-731-0051

1760130

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.

1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager

1. Høringen

Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af

børn og unge i straffesager har været i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske

Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Politiet, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Justitia, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, KFUM's Sociale Arbejde, Børns Vil-

kår, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisatio-

ner, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-

heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Psykolog Forening, Foreningen af Speciallæger, BUPL, Danmarks

Lærerforening, Børn og Familier, KL, Børnehus Hovedstaden, Børnehus

Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Danske Regio-

ner, Offerrådgivningen i Danmark, Hjælp Voldsofre, Landsforeningen af

Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsorganisationen mod Seksuelle

Overgreb, Joan Søstrene, Mødrehjælpen, Center mod Menneskehandel,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Landsforeningen for Volds-

ramte Kvinder og Børneteamet ved Rigshospitalets Center for Seksuelle

Overgreb.

Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra cand.psych og

specialist i psykoterapi Helene Almind Jansen, der har medvirket ved ud-

arbejdelse af Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgrebs notat om ud-

videt brug af videoafhøring af børn (bilag 1 til betænkningen).

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Rigspolitiet, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokat-

rådet

HK Landsklubben Danmarks Domstole

har ikke bemærknin-

ger til betænkningen.

2.2. Anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen

Rigsadvokaten

har deltaget i Strafferetsplejeudvalgets arbejde og kan til-

slutte sig den foreslåede udvidelse af videoafhøringsordningen, som er ud-

tryk for en afvejning af forskellige hensyn, der kan tale for og imod en ud-

videlse af anvendelsesområdet for ordningen.

Den Danske Dommerforening

anfører, at en udvidelse af ordningen med

at videoafhøre børn bør ske under hensyn til princippet om bevisumiddel-

barhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar. Foreningen er re-

præsenteret i Strafferetsplejeudvalget, der har afgivet en enstemmig be-

tænkning. Foreningen kan tilslutte sig udvalgets forslag.

Det Kriminalpræventive Råd

anser tiltag, som forbedrer vidners oplevel-

se af straffeprocessen, og som mindsker den psykiske belastning for børn

og unge, som positive, når sådanne tiltag ikke sker på væsentlig bekost-

ning af tiltaltes retssikkerhed.

Fra et forebyggelsesperspektiv anser Det Kriminalpræventive Råd det for

positivt, at anvendelsesområdet for videoafhøring af børn udvides til de i

betænkningen foreslåede aldersgrupper. Navnlig støtter rådet, at en hurtig

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

afhøring, som ikke skal gentages, giver grundlag for, at børnene og de un-

ge hurtigt kan lægge begivenheden bag sig og modtage den nødvendige

psykologiske eller anden behandling. Fra et kriminalpræventivt synspunkt

er dette særligt relevant med hensyn til at undgå en eventuel fremtidig re-

viktimisering, som i relation til bl.a. voldsforbrydelser og visse seksuelle

overgreb udgør et betydeligt problem.

En generelt forbedret oplevelse af og forventning til retssystemet hos vid-

ner kan ifølge Det Kriminalpræventive Råd bidrage til, at flere personer

anmelder den forbrydelse, de har været udsat for. Rådet anser en høj an-

meldelsestilbøjelighed for at være et centralt element i forebyggelsen af

kriminalitet, hvilket ikke mindst er tilfældet, fordi myndighedernes kend-

skab til såvel kriminalitetsudviklingen som særlige risikogrupper er afgø-

rende for, at der kan sættes ind med målrettede kriminalpræventive tiltag.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at Strafferetsplejeudvalgets

anbefaling og lovforslag er udtryk for en grundig og balanceret gennem-

gang og vurdering af tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar – herun-

der princippet om bevisumiddelbarhed – over for hensynet til at beskytte

barnet og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra

barnet.

Børnerådet

anfører, at børn og unge, der har været udsat for eller har

overværet alvorlige forbrydelser, skal behandles skånsomt i mødet med

politi og retsvæsen. Sker dette ikke, kan barnets helbredelse være i fare. På

baggrund af Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgrebs notat til Straf-

feretsplejeudvalget (bilag 1 til betænkningen) anbefaler Børnerådet en for-

højelse af aldersgrænsen for anvendelse af videoafhøring i straffesager om

seksuelle overgreb fra de nuværende 12 år til 15 eller 16 år, sådan som

man har gjort i alle de andre nordiske lande.

Det glæder Børnerådet, at Strafferetsplejeudvalget anbefaler en udvidelse

af anvendelsesområdet for videoafhøring, så det også omfatter børn i alde-

ren 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold. Gene-

relt ville Børnerådet dog anse det for hensigtsmæssigt, at børn under 15 år

altid skulle have ret til videoafhøring uanset forbrydelsens karakter.

Ifølge Børnerådet er Strafferetsplejeudvalgets antagelse om, at forbrydel-

ser inden for familien er særligt belastende for barnet, formentlig generelt

korrekt, men konklusionen – at der så som udgangspunkt ikke kan video-

afhøres, når der ikke er tale om en nærtstående gerningsmand – tager ikke

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

tilstrækkeligt hensyn til barnet. Rådet understreger derfor, at der bør skøn-

nes konkret i hvert enkelt tilfælde, og at dette må fremgå tydeligt af be-

mærkningerne til et fremtidigt lovforslag.

Børnerådet anfører herudover, at Strafferetsplejeudvalget ikke lader til at

anbefale en udvidelse i forhold til tidligere retspraksis for så vidt angår ad-

gangen til efter en konkret vurdering af foretage videoafhøring af øvrige

børn under 18 år, hvor det hidtil har været vanskeligt at opnå tilladelse til

videoafhøring.

Børnerådet anerkender princippet om bevisumiddelbarhed, men håber, at

et eventuelt lovforslag på baggrund af betænkningen udformes med øget

forståelse for, at også unge i alderen 15-17, der efter Strafferetsplejeudval-

gets forslag som det helt klare udgangspunkt skal afgive vidneforklaring i

retten, kan have et berettiget behov for den beskyttelse, som videoafhøring

yder, og som kan veje tungere end princippet om bevisumiddelbarhed.

Børnerådet vurderer, at den faglighed, der muliggør en vurdering af bar-

nets psykiske udvikling og tilstand i forbindelse med afgørelser om video-

afhøring efter opsamlingsbestemmelsen, næppe hører til politiets og an-

klagemyndighedens særlige kompetenceområde. Et eventuelt lovforslag

bør derfor nærmere specificere kravene for denne vurdering, der må inklu-

dere fagpsykologisk bistand.

Børnerådet ønsker at henlede opmærksomheden på børnekonventionens

artikel 39, der forpligter staten til at træffe passende forholdsregler for at

fremme fysisk og psykisk helbredelse af et barn, der har været udsat for

overgreb, og at dette skal ske under forhold, der fremmer barnets sundhed,

selvrespekt og værdighed. Konventionens artikel 40 har efter Børnerådets

opfattelse heller ikke haft Strafferetsplejeudvalgets opmærksomhed og har

derfor ikke haft den betydning for resultatet, som Børnerådet kunne ønske.

Artiklen handler om børns møde med retsvæsnet som

mistænkte eller an-

klagede,

men de samme grundlæggende hensyn til børns sårbarhed og ret-

tigheder, der ligger bag bestemmelsen, gælder ifølge rådet også for børn,

der er

vidner eller ofre

for forbrydelser. Børnerådet bemærker her særligt,

at artiklen pålægger staten at ”sørge for at fremme indførelsen af love,

fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt tilpasset

børn…”.

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Ifølge Børnerådet synes de danske forpligtelser på dette område ganske

klare, og rådet kan med disse kommentarer tilslutte sig betænkningens ho-

vedresultater.

Børns Vilkår

er glade for den prioritering af området, som det omfattende

arbejde, der ligger forud for afgivelsen af betænkningen, er udtryk for.

Børns Vilkår er særdeles positiv over for udvalgets forslag om videoafhø-

ring af børn under 15 år. Børns Vilkår har modtaget henvendelser fra børn

og unge, der har været udsat for overgreb. De var nervøse for at skulle af-

give vidneforklaring i retten og havde svært ved at forstå den lange vente-

tid. Børns Vilkår finder dog, at børn under 15 år altid bør have ret til vi-

deoafhøring uanset forbrydelsens karakter. Det er belastende og i nogle til-

fælde direkte traumatiserende for børnene at skulle vidne.

I forhold til forslaget om adgang til at foretage videoafhøring af børn under

18 år efter en konkret vurdering så Børns Vilkår gerne, at man i stedet for

alder foretog en konkret vurdering af barnets modenhed og behov. Børns

Vilkår har forståelse for princippet om bevisumiddelbarhed, men mener, at

hensynet til barnets behov bør tillægges afgørende vægt i disse sager.

Børns Vilkår finder det positivt, at der flere steder i betænkningen er hen-

vist til, at der skal foretages en konkret vurdering af barnets behov. Børns

Vilkår mener dog, at det er af afgørende betydning, at disse vurderinger fo-

retages af personer, som er børnefagligt kompetente, hvilket ikke fremgår

konsekvent.

Red Barnet

støtter Strafferetsplejeudvalgets anbefaling om, at anvendel-

sen af videoafhøring udvides til at omfatte børn under 15 år. Det er dog

Red Barnets holdning, at alle børn og unge under 18 år har ret til en særlig

skånsom behandling i retssystemet. Red Barnet anbefaler derfor, at mulig-

hederne for videoafhøring af børn og unge under 18 år efter den foreslåede

opsamlingsbestemmelse udnyttes mest muligt. I den forbindelse anbefaler

Red Barnet, at beslutninger om, hvorvidt opsamlingsbestemmelsen skal

anvendes, placeres i det tværfaglige team i børnehuset i stedet for hos poli-

tiet.

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark

er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at overvejelserne

om en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for videoafhøringsord-

ningen bør foretages med udgangspunkt i en afvejning af hensynet til be-

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

visumiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar over for

hensynet til at beskytte barnet eller den unge og hensynet til at opnå en

uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge. Foreningen

anfører dog, at hovedhensynet set med kommunale briller primært ligger i

at sikre omsorg for de børn og unge, der har været udsat for et overgreb,

eller som har været vidne til en forbrydelse begået mod en anden.

Foreningen er glad for forslaget om, at der altid skal kunne foretages vi-

deoafhøring af børn på op til 13-14 år i sager om seksualforbrydelser eller

vold begået inden for familien. Ligeledes tilslutter foreningen sig, at unge

op til 18 år skal kunne videoafhøres i særlige situationer, idet foreningen

vurderer, at dette er en forbedring i relation til beskyttelsen af den unge.

Dette skal ses i sammenhæng med, at en videoafhøring vil kunne foregå i

mere trygge omgivelser og dermed er en mere skånsom behandling af den

unge. En videoafhøring, der kan bruges som bevis under hovedforhandlin-

gen, sikrer også barnet eller den unge en mulighed for hurtigere at afslutte

eller komme i relevant behandling for eventuelt traumatiske hændelser.

er enig i Strafferetsplejeudvalgets anbefaling om udvidelse af videoaf-

høringsordningens anvendelsesområde. KL bemærker i den forbindelse, at

børn i den pågældende aldersgruppe allerede i dag er kendt i børnehusene.

Børnehus Hovedstaden

støtter lovforslaget og anfører i den forbindelse,

at lovforslaget lige præcis vedrører børnehusenes målgruppe. Børnehus

Hovedstaden har via sit daglige arbejde med målgruppen kendskab til,

hvor belastende det kan være for børn over 13 år, der har været udsat for

vold eller seksuelle overgreb, at skulle vidne i retten – ikke mindst når

overgrebet er foregået i barnets nærmeste relationer.

Børnehus Hovedstaden forventer, at børnehuset, såfremt lovforslaget bli-

ver vedtaget, vil kunne spille en mere aktiv rolle i flere sager med større

børn i forhold til at kunne koordinere og følge dem. Børnehus Hovedsta-

den vurderer, at det forhold, at afhøringerne rent fysisk kommer til at fore-

gå i børnehuset, vil medføre, at børnehuset i højere grad kan hjælpe med at

koordinere og tilrettelægge mere skånsomme forløb for børnene.

Børnehus Midt

anbefaler, at aldersgrænsen for videoafhøring af børn i

børnehusene forhøjes til 15 år på baggrund af følgende erfaringer: Børne-

huset betragter som udgangspunkt en 15-årig som et barn, der har behov

for at afgive forklaring i lokaler, som er ”indrettet med fokus på, at miljøet

skal være børne- og ungevenligt, så barnet eller den unge oplever omgivel-

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

serne som så trygge som muligt” (Kvalitetsstandarder for Børnehuse i

Danmark, side 11). Ved videoafhøring i børnehusregi får barnet eller den

unge mulighed for at afgive forklaring i en tryg ramme og undgå det pres,

det ofte er at møde op i retten. Det vil ydermere lette barnet eller den unge

for det psykiske pres, som det i det hele taget er at skulle fortælle detaljeret

om de ofte skamfulde og meget grænseoverskridende oplevelser i en mere

åben ramme i retten. Tidshorisonten for at planlægge og afvikle en video-

afhøring i et børnehus er væsentlig kortere end et tilsvarende forløb med

fremmøde i retten. Barnet eller den unge får inden for kort tid mulighed for

at afgive forklaring og får således bedre muligheder for at komme videre i

sit liv – i stedet for at skulle afvente, at sagen kommer for retten. Krise-

samtaler til barnet er lettere tilgængelige, når den samlede indsats foregår i

et børnehus. Rammen i et børnehus for afvikling af videoafhøringen er me-

re børne- og ungevenlig end en politistation. Hensigten med børnehusene

er så vidt muligt at samle indsatsen et sted – dette bør således også gælde

for børn og unge op til 15 år. Ved at videoafhøringen finder sted i et bør-

nehus, vil det her være muligt at komme i dialog med kommunens rådgi-

ver, hvilket vil fremme en beslutning om at sende/sikre at sagen kommer i

børnehuset.

Børnehus Sjælland

ønsker generelt at støtte betænkningen og i lighed

med denne anbefale videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i børnehuse-

ne. Børnehus Sjællands erfaring med børn og unge viser – som betænknin-

gen også peger på – at videoafhøring i børnehusene er en mere skånsom

afhøringsform for barnet, ligesom kvaliteten af den efterfølgende krisein-

tervention øges med denne tidlige introduktion til et børnehus. Erfaringer

peger også allerede på, at den tværsektorielle udredning og samarbejdet

mellem myndighederne i sager, hvor et barn er afhørt i et børnehus, funge-

rer bedre til stor fordel for de involverede børn.

Børnehus Sjælland anfører herudover, at muligheden ifølge betænkningen

for afhøring i børnehusene af unge 15-17-årige fra et børnehusperspektiv

giver god mening, idet de unge ligeledes kan profitere af et miljø, der er

tilpasset unge, og muligheden for tidlig kriseintervention og koordinering

af det videre udredningsforløb. Børnehus Sjælland anbefaler derfor, at af-

høring af 15-17-årige, der har været udsat for overgreb, i langt højere grad

end hidtil foretages i et børnehus.

Offerrådgivningen i Danmark

anfører, at Strafferetsplejeudvalgets for-

slag er et længe ventet initiativ, som Offerrådgivningen hilser velkom-

ment. Der er tale om børn og unge i en meget sårbar situation, og retssager

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

vil virke som en meget stor belastning for dem – ikke mindst, hvis sagen

skal behandles af to retsinstanser. Set i lyset af børnenes ofte forfærdelige

oplevelser vil det være ønskeligt, om aldersgrænsen som minimum fast-

sættes til 18 år. Offerrådgivningen kan derfor anbefale, at de i betænknin-

gen stillede forslag nyder fremme.

Hjælp Voldsofre

kan genkende de reaktioner, der er beskrevet i notatet fra

Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb (bilag 1 til betænkningen),

og hilser det særdeles velkomment, at der i højere grad tages hensyn til

børn og unge, som er involveret i straffesager som forurettede eller blot

som vidner.

Hjælp Voldsofre støtter fuldt ud en udvidelse af brugen af videoafhøringer

og mener tilmed, at man kunne have overvejet at indføre en regel om vi-

deoafhøring af alle børn under 15 år uanset forbrydelsens karakter.

Ifølge Hjælp Voldsofre kan de samme hensyn til barnet, som taler for at

gennemføre videoafhøring i sager om incest, seksualforbrydelser eller fa-

milievold, efter omstændighederne tale for at gennemføre videoafhøring i

andre sager med personfarlig kriminalitet. Således som Strafferetsplejeud-

valgets forslag til en ny § 745 e i retsplejeloven er formuleret, vil børn i al-

deren 13-14 år kun kunne videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen,

hvis der efter en konkret vurdering er tungtvejende behov af samme karak-

ter, som der er i sager om seksualforbrydelser eller familievold. Der næv-

nes som eksempel en sag om ulovlig tvang eller menneskehandel, hvis sa-

gen konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet. Det kan imidler-

tid være en ganske vanskelig vurdering for politiet og anklagemyndighe-

den at skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en videoafhøring skal gennem-

føres på et ganske tidligt tidspunkt i sagens efterforskning og selvsagt på et

tidspunkt, hvor det reelt ikke vides, hvad barnet vil forklare, og således ik-

ke vides, hvor stærkt belastende hele sagen vil være for barnet.

Hjælp Voldsofre anbefaler derfor et større anvendelsesområde for opsam-

lingsbestemmelsen i den foreslåede § 745 e, stk. 1, nr. 3, end Strafferets-

plejeudvalget umiddelbart lægger op til. Det bør overvejes at fastsætte, at

det alene er barnets særlige beskyttelsesbehov og således hensynet til bar-

nets eller den unges personlige forhold, der skal tale for en videoafhøring,

altså uden skelen til en konkret vurdering af den potentielle forbrydelses

karakter. For mange børn og unge vil alene det forhold at være involveret i

en politimæssig efterforskning være særligt utrygt og belastende, uanset

forbrydelsens karakter. Det bør i udpræget grad tilstræbes, at afhøring

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

gennemføres hurtigt og så skånsomt som muligt med henblik på, at barnet

kan lægge det bag sig, og ikke skal afvente en kommende retssag. Det op-

nås kun, hvis afhøringen er optaget på video og kan afspilles i retten, og

barnet ikke behøver at møde i retten.

Ifølge Hjælp Voldsofre forekommer selve formuleringen af den foreslåede

§ 745 e i retsplejeloven med disse bemærkninger for så vidt forsvarlig, idet

de ”særlige omstændigheder” som anført i den foreslåede opsamlingsbe-

stemmelsen i § 745 e, stk. 1, nr. 3, bør uddybes i bemærkningerne, og ho-

vedreglen bør være, at der anvendes videoafhøring af alle børn under 15 år

i sager om personfarlig kriminalitet.

Hensynet til det forurettede barn/den forurettede unge bør ifølge Hjælp

Voldsofre vægtes højt i disse sager, hvilket vil stemme godt overens med

de EU-retlige forpligtigelser, som Danmark vil få, når og hvis direktivet

om seksuelt misbrug af børn (direktiv 2011/93/EU) og dele af offerdirekti-

vet (direktiv 2012/29/EU) skal inkorporeres i dansk ret.

Hjælp Voldsofre anfører i øvrigt, at man med interesse vil følge endnu en

forbedring af forurettedes retsstilling og øget hensyntagen til den særlige

sårbarhed, der notorisk følger af at være offer for en forbrydelse.

Joan-Søstrene

er som udgangspunkt positive over for den foreslåede ord-

ning, der må ses som en styrkelse af forurettedes vilkår og retsstilling.

Særligt i tilfælde, hvor de forurettede er børn, helt unge eller psykisk skrø-

belige, vil muligheden for at undgå en indenretlig afhøring kunne være af

stor betydning. Som udvalget rigtigt fastslår, bør der ikke lægges unødige

hindringer i vejen for, at børn og helt unge hurtigst muligt kan komme sig

over overgrebet ved at modtage behandling uden samtidig at skulle afvente

fremmøde i en måske meget senere retssag, eventuelt endda i to instanser.

Mødrehjælpen

anerkender det almindelige princip om, at bevisførelsen i

straffesager skal ske umiddelbart for den dømmende ret. Mødrehjælpen

finder det dog vigtigt, at dette princip kan fraviges, så der kan foretages

videoafhøring af børn og unge involveret i straffesager om seksuelle over-

greb, familievold mv., idet disse børn og unge kan være særligt belastede

og derfor være meget sårbare i forhold til afhøringer af politiet og frem-

møde i retssager.

Mødrehjælpen finder det positivt, at Strafferetsplejeudvalget foreslår at

udvide ordningen om videoafhøring til også at omfatte børn og unge på 13

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

og 14 år. Det er Mødrehjælpens erfaring, at også børn, som er ældre end

12 år, kan udvise meget alvorlige psykologiske symptomer efter at have

overværet vold i familien. Mødrehjælpen vurderer derfor, at flere i denne

gruppe af børn vil opleve lignende vanskeligheder ved afhøring af politiet

og fremmøde i en retssag, som Rigshospitalets Center for Seksuelle Over-

greb fremhæver om 13-15-årige børn, der har været udsat for seksuelle

overgreb (jf. bilag 1 til betænkningen).

Mødrehjælpen finder, at børn/unge fra 15 år og ældre som udgangspunkt

vil være bedre rustet end yngre børn til at håndtere afhøring af politiet og

fremmøde i en retssag. Mødrehjælpen anerkender ligeledes, at det er vig-

tigt, når det er muligt, fuldt ud at kunne opfylde princippet om, at bevisfø-

relse skal ske umiddelbart for den dømmende ret. Men det er også klart for

Mødrehjælpen, at selv børn/unge på 15-17 år kan være meget sårbare som

følge af oplevelser med vold i familien, hvorfor det er vigtigt også at kun-

ne tilbyde disse aldersgrupper videoafhøring.

Mødrehjælpen kan være bekymret for, at det med afsæt i Strafferetspleje-

udvalgets relativt bastante kriterier vil være meget få udsatte og sårbare

unge på 15-17 år, der har været udsat for eller vidne til overgreb, som vil

få tilbudt videoafhøring efter den foreslåede opsamlingsbestemmelse.

Mødrehjælpen anerkender, at det er politiet og anklagemyndigheden, som

beslutter, om der skal foretages videoafhøring af barnet eller den unge.

Mødrehjælpen vil dog gerne påpege, at det kræver stor børnesagkundskab

at opnå tilstrækkelig indsigt i vanskelighederne hos børn/unge, som har

været udsat for eller vidne til overgreb, hvorfor det kan være vigtigt, at po-

litiet og anklagemyndigheden er opmærksomme på at trække på børnesag-

kyndige vurderinger i forbindelse med beslutningen om videoafhøring.

Mødrehjælpen kan ikke ud fra betænkningen se, om politiet og anklage-

myndigheden er opmærksomme på at anvende børnesagkyndige vurderin-

ger – f.eks. i forbindelse med myndighedssamarbejdet i børnehusene –

men håber, at det er tilfældet, når der træffes beslutning om videoafhøring.

Mødrehjælpen anfører i øvrigt, at der er en tendens til et stærkt og primært

fokus på seksuelle overgreb mod børn og i mindre grad på de andre over-

grebstyper – både i Strafferetsudvalgets overvejelser i betænkningen og i

flere af de forhold i politiets praksis, som betænkningen henviser til. Mød-

rehjælpen ønsker i den forbindelse at understrege, at også børn, som har

været udsat for vold i familien, kan være alvorligt belastede, og Mødre-

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hjælpen håber, at der i politiets praksis også er fokus på disse børns behov

for særlig beskyttelse i forbindelse med en straffesag.

Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Børneteamet,

har med

glæde læst betænkningen og hilser anbefalingerne velkommen.

Børneteamet har i samarbejde med Børnerådet i 2013-2014 foretaget den

undersøgelse af børn og unges oplevelser af at vidne i sager om seksuelle

overgreb, der er beskrevet i notatet optaget som bilag 1 til betænkningen. I

notatet anbefales det på baggrund af undersøgelsens foreløbige resultater

at forhøje den nuværende aldersgrænse for videoafhøring – gerne op til 18

år.

Børneteamet håber, at psykologfaglig eller anden børnesagkyndig eksper-

tise vil blive inddraget i forbindelse med den konkrete vurdering af, om

særlige omstændigheder taler for at videoafhøre børn og unge, der ikke er

omfattet af den gruppe, som efter Strafferetsplejeudvalgets forslag altid vil

kunne videoafhøres. Børneteamet håber endvidere, at et eventuelt lovfor-

slag på baggrund af betænkningen udformes med forståelse for de 15-17-

åriges sårbarhed, når der er tale om seksuelle overgreb begået mod dem

indenfor den nære familie.

Cand.psych og specialist i psykoterapi Helene Almind Jansen

finder

det glædeligt, at Strafferetsplejeudvalget anbefaler en udvidelse af anven-

delsesområdet for videoafhøring.

Helene Almind Jansen anfører endvidere, at muligheden efter gældende ret

for efter en konkret vurdering at videoafhøre børn, der er 13 år eller ældre,

sjældent anvendes i praksis, da denne vurdering overvejende foretages af

politiet. Det anbefales derfor, at vurderingen fremover skal foregå i samråd

med børnepsykologer og børnesagkyndige ved regionernes børnehuse.

Helene Almind Jansen peger herudover på, at resultaterne af Rigshospita-

lets Center for Seksuelle Overgrebs og Børnerådets undersøgelser peger

på, at afhøringer af børn over 12 år foregår på politistationer i ikke-

børnevenlige omgivelser og til tider af politifolk uden særlig viden om af-

høring af børn. Flere børn udviser traumatiske reaktioner efter en afhøring

hos politiet. Det anbefales, at børn udsat for vold eller seksuelle overgreb

afhøres i regionernes børnehuse og dertil indrettede børnevenlige omgivel-

ser. Endvidere anbefales det, at børn op til det 18. år afhøres af en uddan-

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

net afhører fra politiet med særlig ekspertise i og viden om afhøring af

børn og unge.

Som anført under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger bør

spørgsmålet om udvidelse af anvendelsesområdet for videoafhøringsord-

ningen efter Justitsministeriets opfattelse foretages med udgangspunkt i en

afvejning af hensynet til bevisumiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at

varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet eller den unge

og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra den

pågældende.

Justitsministeriet finder efter en samlet afvejning af disse hensyn grundlag

for at udvide anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen i overens-

stemmelse med den model, som Strafferetsplejeudvalget har foreslået. Ef-

ter ministeriets opfattelse bør udvidelsen af hensyn til det grundlæggende

princip i dansk strafferetspleje om bevisumiddelbarhed begrænses til til-

fælde, hvor hensynet til at beskytte barnet eller den unge er særligt tungt-

vejende.

Det foreslås således, at der som noget nyt altid skal kunne foretages vi-

deoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, in-

cest eller vold inden for familien, jf. pkt. 3.2.1.3 og 3.2.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Herudover foreslås det som nævnt under pkt. 3.2.1.4 og 3.2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, at der efter en konkret vurdering skal

kunne foretages videoafhøring af øvrige børn og unge under 18 år.

Ved valget af en aldersgrænse på 18 år for den foreslåede opsamlingsbe-

stemmelse lægger Justitsministeriet ligesom Strafferetsplejeudvalget bl.a.

vægt på, at dette svarer til den almindelige myndighedsalder, hvor lovgiv-

ningens øvrige rettigheder og pligter normalt indtræder. Det bemærkes, at

der efter lovforslaget i overensstemmelse med hidtidig praksis vil kunne

foretages videoafhøring af personer på 18 år eller ældre med en alvorlig

psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis særlige omstæn-

digheder taler for, at den pågældende ikke vil være i stand til at afgive for-

klaring i retten, jf. pkt. 3.2.1.5 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Udgangspunktet vil være, at børn i alderen 13-14 år i andre sager end sa-

ger om seksualforbrydelser, incest eller familievold samt unge i alderen

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

15-17 år skal afgive forklaring i retten. Der vil kun kunne foretages video-

afhøring af sådanne børn og unge, hvis særlige omstændigheder taler her-

for.

Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, bør efter Justitsmini-

steriets opfattelse bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art, om-

stændighederne ved forbrydelsen og barnets eller den unges personlige

forhold, herunder alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoafhøring

bør anvendes, hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må anta-

ges, at barnet eller den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil kunne

imødekommes ved, at der foretages videoafhøring, der kan anvendes som

bevis i retten, frem for at barnet eller den unge skal afhøres under hoved-

forhandlingen. Kriterierne for den konkrete vurdering er nærmere beskre-

vet under pkt. 3.2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-

mærkningerne til § 1, nr. 5 (forslag til § 745 e, stk. 1), for dels børn i alde-

ren 13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser, incest eller

familievold, dels unge i alderen 15-17 år.

Der lægges således med lovforslaget op til, at der skal kunne foretages vi-

deoafhøring i tilfælde, hvor der efter disse kriterier kan siges at være et

særligt tungtvejende hensyn til at beskytte barnet eller den unge.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det foreslåede anvendelsesområde

udtryk for den rette afvejning af de ovennævnte modsatrettede hensyn.

Det bør efter Justitsministeriets opfattelse være politiet og anklagemyn-

digheden, som træffer beslutning om, hvilke efterforskningsskridt der skal

foretages under behandlingen af en straffesag, herunder om der skal fore-

tages videoafhøring.

Politiet og anklagemyndigheden vil således efter de ovennævnte kriterier

skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger et særligt tungt-

vejende hensyn til at beskytte børn og unge under 18 år, som formodes at

have været udsat for eller vidne til en forbrydelse.

Vurderingen vil skulle foretages under inddragelse af såvel oplysningerne

om den formodede forbrydelse som oplysningerne om barnets eller den

unges personlige forhold, herunder eventuelle børnesagkyndige vurderin-

ger eller øvrige oplysninger fra de sociale myndigheder mv.

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført under pkt. 3.2.1.4 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger opfylder det foreslåede anvendelsesområde for videoafhøringsord-

ningen efter Justitsministeriets opfattelse kravene i bl.a. EU-direktiverne

om seksuelt misbrug af børn (direktiv 2011/93/EU), menneskehandel (di-

rektiv 2011/36/EU) og beskyttelse af ofre (direktiv 2012/29/EU). Disse di-

rektiver er dog omfattet af Danmarks retsforbehold og er derfor ikke bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse her i landet.

Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse endvidere i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s bør-

nekonvention.

2.3. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis og an-

dre processuelle spørgsmål

Hjælp Voldsofre

finder det hensigtsmæssigt, at der fastsættes en frist på

fire uger for en forsvarers mulighed for på vegne af mistænkte eller sigtede

at fremsætte protest mod, at en videoafhøring afspilles som bevis i retten.

Hjælp Voldsofre tiltræder for så vidt også, at retten træffer afgørelse på

baggrund af indlæg fra forsvarer og anklagemyndighed. Der bør dog åbnes

mulighed for eventuelle bemærkninger fra barnets eller den unges bi-

standsadvokat, idet bistandsadvokaten har deltaget i den indledende afhø-

ring og i mange tilfælde efterfølgende har haft en kontakt med den, som

barnet opholder sig hos; det være sig en forældremyndighedsindehaver el-

ler kommunen ved en (midlertidig) anbringelse af barnet. Dette vil stemme

godt overens med Strafferetsplejeudvalgets opfordring til, at bistandsadvo-

katen så tidligt som muligt forbereder barnet på, hvordan forløbet i retten

kan forventes at blive (betænkningens side 166).

Ligeledes bemærker Hjælp Voldsofre i relation til bistandsadvokatens rol-

le, at det bør overvejes, om bistandsadvokaten i samarbejde med bar-

net/forældremyndighedsindehaveren/den person, der under sagen har bar-

net i sin varetægt, under helt særlige omstændigheder skal kunne kræve en

genafhøring af barnet. Det må antages, at bistandsadvokaten på barnets

vegne kan fremsætte anmodning om en genafhøring, hvorefter det vil være

politiet og anklagemyndigheden, der afgør, om en genafhøring skal finde

sted. Hvis der gives afslag herpå, har bistandsadvokaten/barnet ingen mu-

ligheder for at få afprøvet relevansen og det rimelige i en eventuel genaf-

høring. Heroverfor står, at forsvareren på vegne af mistænkte/sigtede har

mulighed for at kræve en genafhøring. Såfremt politiet/anklagemyndighed-

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

en afslår en genafhøring, kan dette spørgsmål indbringes for retten. I disse

sager er det således i dag sådan – hvilket der ikke i betænkningen er fore-

slået nogen ændring af – at barnets advokat/bistandsadvokaten ikke har

nogen processuelle beføjelser.

I lyset af det i notatet fra Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb

(bilag 1 til betænkningen) anførte om, at flere afhøringer ikke nødvendig-

vis er belastende for et barn, men tværtimod kan være særdeles relevant i

de situationer, hvor et barn har været udsat for længerevarende seksuelle

overgreb, bør der ifølge Hjælp Voldsofre indrømmes bistandsadvokaten

som repræsentant for barnet/den unge mulighed for at fremsætte begæring

om genafhøring af barnet og mulighed for at opnå en retlig afgørelse af

dette spørgsmål, såfremt sagens parter modsætter sig dette. Dette vil være

en afvigelse fra det sædvanlige udgangspunkt om, at en forurettet i en

straffesag ikke har mulighed for at foreslå særligt bevis optaget. Imidlertid

må den mistænkte/sigtede og efter omstændighederne senere tiltaltes inte-

resser være tilstrækkeligt varetaget ved det helt sædvanlige udgangspunkt

om den fri bevisbedømmelse, som retten i alle tilfælde vil foretage ved den

endelige hovedforhandling.

Som anført under pkt. 3.4.1.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger vil en person, som politiet ønsker at afhøre, og som mener, at be-

tingelserne for videoafhøring er opfyldt, kunne anmode politiet om, at af-

høringen gennemføres som en videoafhøring. I den forbindelse vil en even-

tuel bistandsadvokat kunne bistå den pågældende. Det samme vil efter Ju-

stitsministeriets opfattelse gælde med hensyn til spørgsmålet om genafhø-

ring. Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring eller

genafhøring, vil imidlertid skulle træffes af politiet og anklagemyndighe-

den.

Justitsministeriet finder ikke grundlag for at indføre adgang for en person,

som politiet og anklagemyndigheden beslutter ikke at videoafhøre eller

genafhøre, eller dennes eventuelle bistandsadvokat, til at indbringe

spørgsmålet for retten.

Det skyldes, at adgangen til at indbringe spørgsmål for retten om, hvilke

efterforskningsskridt og hvilken bevisførelse der skal finde sted i en straf-

fesag, efter Justitsministeriets opfattelse bør forbeholdes sagens parter.

Forurettede og andre vidner er efter et grundlæggende princip i dansk

strafferetspleje ikke parter i straffesagen.

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes, at den pågældende eventuelt vil kunne klage over politiets

og anklagemyndighedens beslutning om at undlade at foretage videoafhø-

ring eller genafhøring. En sådan klage vil i første omgang skulle indgives

til politidirektøren i den pågældende politikreds. Politidirektørens afgørel-

se vil kunne påklages til den regionale statsadvokat efter retsplejelovens §

101, stk. 2, hvorefter statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørernes

behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af

politidirektørerne vedrørende strafforfølgning.

2.4. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring

Red Barnet

støtter en praksis, der er mere åben for genafhøring af barnet,

hvor dette kan have betydning for en yderligere oplysning af sagen.

2.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Domstolsstyrelsen

har ikke bemærkninger til indholdet af betænkningen.

Styrelsen noterer sig, at der i forbindelse med den tidligere regerings ud-

spil ”En ungdom uden kriminalitet” fra april 2015 er afsat dels 1,5 mio. kr.

til at forhøje retternes driftsramme (øgede lønudgifter), dels 0,8 mio. kr. til

at forhøje udgifterne under fri proces-kontoen. Styrelsen kan på det fore-

liggende grundlag tilslutte sig denne vurdering af de økonomiske konse-

kvenser.

Rigsadvokaten

bemærker, at videoafhøring er et ressourcekrævende efter-

forskningsskridt, som bl.a. er tidskrævende at planlægge og gennemføre

samt involverer mange aktører, herunder i forbindelse med selve afviklin-

gen af afhøringen. En udvidelse af videoafhøringsordningen må derfor

forventes at ville medføre merudgifter for politiet og anklagemyndigheden.

anfører, at en udvidelse af målgruppen for videoafhøring i børnehuse-

ne vil betyde et øget træk på børnehusmedarbejdere samt et øget pres på

børnehusenes videoafhøringsfaciliteter og øvrige faciliteter, f.eks. opholds-

og venterum. Endvidere anfører KL, at de kommunale sagsbehandlere i

forhold til børn og unge, der er omfattet af den foreslåede udvidelse af vi-

deoafhøringsordningen, som noget nyt skal deltage i afhøringer i børnehu-

sene og ikke på politistationerne, hvilket kan give de kommunale sagsbe-

handlere en længere transporttid i nogle sager. KL tager forbehold for den

ekstra ressourcebelastning, der er forbundet med disse opgaver.

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Børnehus Hovedstaden

forventer, at et øget antal videoafhøringer vil

medføre øget ressourceforbrug blandt børnehusenes medarbejdere, og hå-

ber, at dette tages i betragtning i forbindelse med implementeringen af lo-

ven i praksis.

Børnehus Midt

gør opmærksom på, at en forhøjelse af aldersgrænsen for

videoafhøring vil betyde en stigning på 50 pct. i antallet af videoafhørin-

ger. Dette vil således afstedkomme et massivt øget arbejdspres i børnehu-

set og behov for at tilføre medarbejderressourcer – for både behandlere og

administration. Der vil derudover blive behov for mere plads dels til afvik-

ling af selve videoafhøringen, dels til venterum for omsorgspersoner,

sagsbehandlere, advokater mv.

Børnehus Sjælland

oplyser, at kapacitetsudnyttelsen af videoafhøringsfa-

ciliteterne i Børnehus Sjælland viser, at der fortsat er ledig kapacitet, idet

der fra september 2014 til april 2015 har været i gennemsnit 12-13 ar-

bejdsdage pr. måned uden bookning. Det vurderes derfor umiddelbart, at

Børnehus Sjælland vil kunne rumme den øgede efterspørgsel på videoaf-

høringslokale og monitorrum. Til gengæld vil Børnehus Sjælland blive ud-

fordret på øvrige faciliteter såsom vente- og opholdsrum for børn og unge

og deres omsorgspersoner. Dette baseres på erfaringer i Børnehus Sjæl-

land, hvor Midt- og Vestsjællands Politi af hensyn til egne ressourcer sam-

ler afhøringer på bestemte ugedage. Her oplever Børnehus Sjælland, at det

har givet et mærkbart ekstra pres på faciliteterne. Flere afhøringer vil des-

uden betyde et øget træk på børnehusmedarbejdere, som i henhold til gæl-

dende regler sidder med i monitorrummet, når der foretages en videoafhø-

ring.

Børnehusmedarbejderens tilstedeværelse har ifølge Børnehus Sjælland vist

sin styrke ved allerede meget tidligt i et sagsforløb at kunne medvirke til

koordinering af den videre udredning i sagen samt at kunne give myndig-

hedssagsbehandleren fra kommunen nødvendig sparring og konsultativ

støtte umiddelbart efter afhøringen.

Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

forslaget om at forhøje aldersgrænsen for videoafhøring af børn medføre

merudgifter for det offentlige, som vil blive afholdt inden for de eksisteren-

de rammer.

En forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn indebærer, at

der fremover vil være flere afhøringer, som skal gennemføres ved videoaf-

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

høring. Dette vil medføre et øget ressourceforbrug i politiet, navnlig idet

videoafhøring typisk tager længere tid end almindelig afhøring og er for-

bundet med transport til det børnehus, hvor videoafhøringen foretages.

Herudover vil forslaget medføre øgede udgifter til salær til forsvarere og

bistandsadvokater. Det skyldes, at den mistænktes eller sigtedes forsvarer

– i modsætning til ved almindelig afhøring – skal være til stede ved en vi-

deoafhøring og overvære afhøringen fra monitorrummet. Der skal være en

bistandsadvokat for barnet til stede både ved almindelig afhøring og vi-

deoafhøring, men deltagelse i videoafhøring tager som nævnt typisk læn-

gere tid.

Forslaget vil endvidere medføre merudgifter for kommunerne, som driver

børnehusene, da foretagelse af flere videoafhøringer i børnehusene må

forventes at medføre øgede driftsomkostninger mv. Det vil herudover kun-

ne medføre begrænsede merudgifter for kommunerne at skulle sende en

repræsentant til en videoafhøring frem for en almindelig afhøring. Kom-

munerne vil dog samtidig kunne have mindreudgifter som følge af, at de

kan undlade at sende en repræsentant til en senere hovedforhandling i ret-

ten, idet videoafhøring indebærer, at barnet som det helt klare udgangs-

punkt ikke skal afhøres i retten.

2.6. Andet

Datatilsynet

anfører, at tilsynet med behandling af personoplysninger om-

fattet af betænkningen efter Datatilsynets umiddelbare vurdering falder

uden for Datatilsynets kompetenceområde. Datatilsynet har på det forelig-

gende grundlag ikke umiddelbart yderligere bemærkninger til betænknin-

gen.

Børnerådet

savner konkrete og specifikke anvisninger vedrørende Straffe-

retsplejeudvalgets anbefalinger om sagsbehandlingstiden, politiafhøringen

og forhåndsafgørelse om dørlukning mv. i sager om seksualforbrydelser,

alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende, hvor der ikke foretages vi-

deoafhøring.

Børnerådet opfordrer til, at et eventuelt lovforslag udformes med maksimal

hensyntagen til den sårbare situation, som unge befinder sig i, når de mø-

der retssystemet både som vidner og som ofre. Det bør derfor bl.a. kun væ-

re særligt uddannede afhørere, der foretager (video)afhøring af børn og

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

unge i disse sager, ligesom det

skal

undgås, at barnet eller den unge kon-

fronteres med tiltalte i forbindelse med retsmøder.

Børns Vilkår

er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at sager, hvor der ik-

ke foretages videoafhøring af barnet eller den unge, bør behandles så hur-

tigt som muligt. Børns Vilkår så gerne, at man i højere grad prioriterede at

indrette systemet således, at man generelt kan tage særlige hensyn – f.eks.

i forhold til berammelsestider – når der er børn involveret i sagen.

Red Barnet

anbefaler i forbindelse med Strafferetsplejeudvalgets anbefa-

linger om, hvordan retssystemets behandling af børn og unge i sager om

seksualforbrydelser, alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan

forbedres, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som mere systematisk skal

arbejde med at udvikle, beskrive og implementere en børnevenlig retsprak-

sis i alle sager, hvor børn og unge inddrages i retssystemet.

Joan-Søstrene

mener, at bistandsadvokatordningen bør være obligatorisk

og ikke fakultativ. Dette gælder særligt i sager, hvor forurettede er mindre-

årig eller i øvrigt umyndig. I disse sager må lovgivningen af hensyn til

retssikkerheden ændres, så der som udgangspunkt altid beskikkes en bi-

standsadvokat før en politiafhøring.

Mødrehjælpen

er enig i Strafferetsplejeudvalgets anbefaling om, at der i

straffesager om seksuelle overgreb, familievold mv., hvor der ikke foreta-

ges videoafhøring af barnet/den unge, bør tages særlige hensyn ved politi-

ets afhøring og i forbindelse med retssagen. Mødrehjælpen kan således

bakke op om, at afhøringen af barnet/den unge foretages af de særligt ud-

dannede videoafhørere og i imødekommende omgivelser (f.eks. et børne-

hus), samt at barnet/den unge modtager fyldestgørende og letforståelig vej-

ledning om vedkommendes retsstilling. Ligeledes er det vigtigt, at bi-

standsadvokaten forbereder barnet/den unge så tidligt som muligt på sa-

gens forløb, at man er opmærksom på eventuelt at lukke dørene under af-

høring samt at gennemføre denne uden tiltaltes tilstedeværelse eller et an-

det sted end retslokalet.

Mødrehjælpen peger i øvrigt på, at det er et potentielt problem, at mange

tilfælde af familievold ikke kan straffes efter straffeloven, fordi der pri-

mært eller udelukkende er tale om psykisk vold, som ikke er omfattet af

straffelovens §§ 244-246 om vold.

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Børneteamet,

håber, at

alle børn vil blive afhørt af en afhører med specialuddannelse i børn og

børns udvikling, og at afhøringerne vil blive tilpasset børnenes alder, den

yderst belastende følelsesmæssige situation, de befinder sig i, deres kogni-

tive funktion og de eventuelle udviklingstraumer, de er påført gennem en

opvækst med omsorgssvigt.

Det er ydermere Børneteamets håb, at problemerne med lange ventetider

kan løses, og at børn får mulighed for mere information om retten, proce-

durer og sagsgange. Desuden er det vigtigt for alle børn, der skal afgive

forklaring i retten – som det understreges af Strafferetsplejeudvalget – at

der så tidligt som overhovedet muligt under forberedelsen af retssagen

træffes afgørelse om dørlukning og om, at tiltalte føres ud af retslokalet,

når barnet skal afgive forklaring, så barnet kan betrygges i så god tid som

overhovedet muligt.

Cand.psych og specialist i psykoterapi Helene Almind Jansen

anbefa-

ler, at der stilles konkrete krav til, hvor længe en sag, hvor et barn skal af-

give forklaring under hovedforhandlingen, må trække ud. Resultaterne fra

Rigshospitalets og Børnerådets undersøgelser peger på, at ventetiden er

ødelæggende for barnets helingsproces og står i vejen for, at barnet kom-

mer i trivsel og god udvikling. Det anbefales endvidere, at det pålægges

retssystemet at udvikle børnevenlige procedurer, når børn skal afgive for-

klaring under hovedforhandlingen. Børn bør stilles som garanti, at tiltalte

ikke er til stede, når barnet afgiver forklaring, og ikke som efter gældende

praksis først orienteres om imødekommelsen af dette ønske kort før hoved-

forhandlingen.

Strafferetsplejeudvalget kommer i betænkningen med en række anbefalin-

ger til, hvordan retssystemets behandling af børn og unge i sager om sek-

sualforbrydelser, alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan for-

bedres i tilfælde, hvor der ikke foretages videoafhøring af den pågældende.

Anbefalingerne er navnlig rettet til aktørerne i straffesager og vedrører

mulighederne for inden for rammerne af de gældende regler i retsplejelo-

ven at forbedre retssystemets behandling af børn og unge i de pågældende

sager, og der foreslås derfor ikke lovændringer som følge af anbefalinger-

ne.

Som beskrevet under pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

indeholder lovgivningen således allerede i dag flere bestemmelser, der kan

L 43 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

medvirke til at gøre afhøringen hos politiet eller i retten mindre belastende

for forurettede eller andre vidner. Det drejer sig bl.a. om reglerne om be-

skikkelse af bistandsadvokat for forurettede, deltagelse af en kommunal

repræsentant ved vidneafhøring af børn under 15 år, bistand til vidner,

hvor der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse med mødet i retten,

dørlukning under afhøring i retten og afhøring uden tiltaltes tilstedeværel-

se i retslokalet.

Endvidere drejer det sig om bestemmelsen om, at retten bestemmer, hvor-

dan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske. Dette giver bl.a.

retten mulighed for at bestemme, at afhøring af vidner under 15 år skal

finde sted i mere børne- og ungevenlige lokaler end retslokalet. Med lov-

forslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 183, stk. 3, 2. pkt.), udvides bestemmelsen

til også at omfatte personer, der er blevet videoafhørt, men alligevel afgi-

ver forklaring i retten.

Herudover drejer det sig om bestemmelsen om, at retten efter anmodning

fra f.eks. et vidne forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse om

bl.a. dørlukning og afhøring uden tiltaltes tilstedeværelse i retslokalet.

Denne mulighed for forhåndsafgørelse udvides med lovforslaget til også at

omfatte afgørelser om, hvordan og ved hvem afhøring i retten af et barn

under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske, herunder

om afhøringen skal foretages et andet og mere børnevenligt sted end i rets-

lokalet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til § 845, stk. 1, nr. 4).

3. Lovforslaget

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra lovudkastet i betænk-

ning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager:

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 172 a, stk. 2, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 1, er ændret, således at det fremgår af bestemmelsens ord-

lyd, at en person, der er blevet videoafhørt og derfor som udgangspunkt er

vidnefritaget, kun ”helt undtagelsesvis” kan pålægges at afgive forklaring

som vidne under hovedforhandlingen. Der er ikke tilsigtet nogen realitets-

ændring i forhold til Strafferetsplejeudvalgets lovudkast.

Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 2.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af lovteknisk karakter.