Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov om ændring af færdselsloven og pasloven og lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. (Videoafhøring af børn og unge i straffesager, bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 04.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er ordfører fru Karin Gaardsted, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag er i overensstemmelse med det lovforslag, som vi lige har behandlet, og handler om den samme sag, men denne gang er det Færøerne. Så formålet med lovforslaget er altså at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der formodes at have været udsat for eller været vidne til en alvorlig forbrydelse. Det ønsker man så at gøre ved at udvide brugen af de såkaldte videoafhøringer. I dag er det sådan, at videoafhøringer som udgangspunkt kun bliver anvendt, hvis barnet er under 13 år. Men fremover ønsker man med dette forslag, at videoafhøringer også kan foretages af børn på 13 og 14 år.

Ved en videoafhøring afgiver barnet eller den unge under efterforskningen af en kriminalsag en forklaring, der bliver optaget på video, der efterfølgende bliver forevist som bevis under hovedforhandlinger i retssalen, i stedet for at barnet eller den unge skal møde personligt op i retten og afhøres der. Videoafhøringen skal jo ske hurtigst muligt efter politianmeldelsen, og den skal foregå i trygge rammer og foretages af en særligt uddannet videoafhører.

I dag anvendes videoafhøringer af børn som nævnt allerede, men kun op til og med 12 år. Det er en god og en hensynsfuld måde at få barnets forklaring på, og Socialdemokraterne bakker fuldt ud op om ændringen til, at det fremover også skal gælde for lidt større børn på 13 og 14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller vold begået inden for familien. Det er en voldsom belastning for et barn at skulle afgive forklaring eller måske endda vidne mod den nærmeste familie, og derfor bør vi sikre i loven, at det kan blive gjort på en måde, så barnet føler sig tryg.

Der indføres en lovbestemmelse om, at børn og unge, der er blevet videoafhørt, som udgangspunkt bliver fritaget for at møde op i retten senere hen. Samtidig skal vi selvfølgelig sikre, at den mistænkte har de rettigheder, som vedkommende skal have. Og modsætter en mistænkt eller forsvarer sig, at en videoafhøring bliver anvendt som bevis, så skal den pågældende som udgangspunkt indbringe spørgsmålet for retten, senest 4 uger efter at videoafhøringen er foretaget.

Det foreslås også, at der i den færøske retsplejelov, fuldstændig i overensstemmelse med den danske retsplejelovs ordning, bliver indført et såkaldt toinstansprincip for det, der hedder rekursadgang inden for anklagemyndigheden. Og hvad betyder det så? Det betyder, at anklagemyndighedens afgørelser vedrørende strafforfølgelse fremover kun kan påklages til den nærmeste overordnede myndighed og med en klagefrist på i udgangspunktet 4 uger. I dag er der ingen tidsfrist.

Endelig indsættes der med lovforslaget nogle bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland i to ændringslove på pasområdet. Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, og den næste taler er ordfører hr. Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

L 41 er jo, som den forrige ordfører også var inde på, en udløber af det, vi lige har behandlet, der hed L 43. Det er sammensat af flere dele. Dels omhandler det det her med videoafhøring af unge. Dels er der noget færdselslov og noget paslov samt et par småjusteringer vedrørende Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det er primært afsnittet om videoafhøring af unge under 15 år – i særlige tilfælde under 18 år, hvis de på en eller anden måde har nogle svagheder i sindet – der er det vigtigste i det her lovforslag. Tanken med at videoafhøre frem for at foretage en direkte afhøring i retssalen er jo at skåne den unge for at skulle sidde i en retssal ansigt til ansigt med sin krænker. Så her er der altså tale om et værktøj til mere smidighed i processen, som blev indført tilbage i 2003 og har vist sig at være til stor gavn, sådan at barnet og den unge kan fritages for at sidde i en overfyldt retssal og svare på spørgsmål, som måske omhandler ting som vold eller er af seksuel art.

Den anden og tredje del af lovforslaget, som omhandler principper og klagefrister, Arbejdsmarkedets Tillægspension, pas og nogle småjusteringer på færdselsområdet, som skal gælde for Færøerne, har ingen myndighed – hverken politiet, Domstolsstyrelsen, ministeren, retten på Færøerne eller andre – haft nogen bemærkninger til, og det har Dansk Folkeparti heller ikke i den her sag. Derfor siger vi ja tak til forslaget.

Jeg siger også tak til ordføreren. Den næste taler er ordfører for Venstre, hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Det forslag, vi behandler her, er jo 99 pct. identisk med det, vi behandlede som L 43 lige før, så derfor kan jeg i det store hele henholde mig til de bemærkninger, jeg fremkom med under det forslag, og sige, at der heller ikke i den sidste procent af nærværende forslag er noget, som Venstre har bemærkninger til. Så på Venstres vegne kan jeg fuldt ud tilslutte mig forslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Når man ændrer på reglerne om, hvem der skal eller kan videoafhøres i straffesager, skal der foretages en afvejning. På den ene side gælder det, at bevisførelsen i en straffesag som udgangspunkt skal ske umiddelbart foran den dømmende ret, så både dommer, anklager og forsvarer har mulighed for at stille og få besvaret alle relevante spørgsmål. På den anden side er der hensynet til særligt følsomme ofre og vidner – i den her forbindelse i særlig grad børn og unge.

Spørgsmålet er, under hvilke omstændigheder man kan se bort fra princippet om det, som kaldes bevisumiddelbarhed, altså at man skal være meget til stede under retssagen, af hensyn til børn og unge, der skal afhøres i forbindelse med en straffesag. Det kan være fornuftigt at udvide adgangen til videoafhøring for i endnu højere grad end hidtil at beskytte børn og unge, der skal afhøres som vidner eller ofre.

Justitsministeriets Strafferetsudvalg har afvejet de to hensyn og er nået frem til, at adgangen til at bruge videoafhøring bør udvides. Det ser vi positivt på, fordi denne udvidelse af adgangen til videoafhøring ikke på afgørende vis skader retssikkerheden og de tiltaltes mulighed for at få en retfærdig rettergang.

Vi har i høringssvarene hæftet os ved, at der er rejst spørgsmål til forslagene. Der er jo et parallelforslag for Grønland, som vi bør have drøftet i udvalgsarbejdet. Men vi er positive over for lovforslaget – også at det skal gælde på Færøerne.

Tak for det. Den næste taler er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter lovforslaget, og vi støtter generelt sidestilling af retsplejen på Færøerne med den danske, når det er efter ønske fra Færøerne, hvilket jeg forstår er tilfældet her. Vi støtter lovforslaget med samme begrundelse, som vi også støttede L 43. Ændringerne om indførelse af toinstansprincippet og indsættelsen af territorialbestemmelser for Færøerne anses som mindre lovtekniske justeringer, og lovforslaget kan således samlet set støttes.

Tak for det. Så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet .

Mange tak. Fru Josephine Fock har allerede gjort rede for L 43 på Alternativets vegne, og fru Karin Gaardsted har meget indgående gjort rede for, hvad dette lovforslag, L 41, går ud på, så det behøver jeg alt sammen ikke at gentage.

Men det, jeg gerne vil sige, er, at lovforslaget endnu ikke er behandlet af Færøernes hjemmestyre. Her kommer det først til behandling efter den 1. december. Færøudvalget besluttede derfor at vente med Folketingets behandling til efter denne dato, men alligevel har Justitsministeriet sat L 41 på dagsordenen i dag for at behandle det samtidig med L 42 og L 43, som jo er identiske lovforslag om beskyttelse af børn i Grønland og på Færøerne og i Danmark.

Lovforslaget skal først vedtages i april, så umiddelbart ville det jo have været mere logisk at vente med alle tre lovforslag, især da L 42 heller ikke har været behandlet i Grønland. Både Færøerne og Grønland har givet tilladelse til parallel behandling af lovforslaget, men Alternativet finder det ikke desto mindre en desavouering af Grønland og Færøerne ikke at vente på deres behandling. Det er yderligere beklageligt, eftersom lovforslaget først skal træde i kraft den 1. april, så der ville have været masser af tid til behandlingen. Men vi ved, hvad hjemmestyrets indstilling er, og vi følger naturligvis den indstilling og siger god for forslaget.

Tak for det. Vi fortsætter med Det Radikale Venstres ordfører, hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Tak for det, formand. Også Radikale Venstre kan tilslutte sig lovforslaget, som jo ganske rigtigt simpelt hen er en udmøntning af de lovforslag, vi lige har gennemgået, og som selvfølgelig også giver god mening på Færøerne og senere i Grønland, ligesom det gør i Danmark.

Jeg er sådan set principielt enig i de betragtninger, fru Ulla Sandbæk er kommet med, om, at hvis det overhovedet kan lade sig gøre, er det altså bedre skik, at vi først får behandlet de lovforslag i de andre dele af rigsfællesskabet og så tager dem hernede bagefter. Så jeg håber, det her vil være en undtagelse fra den regel.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Karsten Hønge, SF.

Vi skal skåne vores børn så godt som muligt, og målgruppen for det her lovforslag har allerede oplevet mere, end de burde. Derfor støtter SF forslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, Konservative. Værsgo.

Jeg vil tillade mig at slå min ordførertale sammen med ordførertalen for det næste lovforslag, som jo er identisk gældende for Grønland.

Vi synes, det er rigtig godt med begge lovforslag, og det gør vi af to grunde. For det første fordi Færøerne og Grønland selv ønsker den her harmonisering, kan man vel kalde det, af retsplejen i forhold til dansk praksis, og for det andet fordi det er fornuftige forslag, som giver bedre rettigheder til børn. Og så er der nogle teknikaliteter på pasområdet, som vi også synes er fornuftige.

Så alt i alt er det nogle gode lovforslag. Jeg er enig i, at vi skal sikre, at Grønland og Færøerne bliver hørt ordentligt i processen, men jeg har også forstået, at der er en aftale om, at det sker med Færøernes og Grønlands velvilje, at vi har dem til første behandling nu. Og i øvrigt mener jeg, at grænsen bør lukkes.

Tak for det. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Færøerne i salen, så jeg fortsætter med justitsministeren. Værsgo.

Jeg skal for en god ordens skyld gøre den konservative ordfører opmærksom på, at grænselukning henhører under udlændinge- og integrationsministerens område og ikke under mit.

Derudover skal jeg først og fremmest sige tak for den positive modtagelse fra ordførerne. Det er jo rigtigt, at det er identisk med det lovforslag, vi behandlede før. Jeg skal derfor ikke gentage den tale, men sagen er jo den, at vi har med sårbare unge mennesker at gøre, og der skylder vi at øve en indsats, så den sårbarhed bliver beskyttet mest muligt.

I forhold til spørgsmålet om lovforslagets fremsættelse er det efter aftale med Færøernes landsstyre, at lovforslaget er fremsat, på trods af at der endnu ikke er en udtalelse fra hjemmestyret. Det er klart, at så snart der kommer en udtalelse, vil den blive sendt til Færøudvalget.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelser under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)