L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

25. oktober 2015

Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om social

pension og lov om arbejdsskadeforsikring

J.nr.15/13279

Sociale Ydelser/the

1. Indledning

Høringsnotatet angår forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om ar-

bejdsskadesikring (regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmel-

sen m.v.).

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 22. september 2015 med frist den 20. ok-

tober.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sygdomssikring (AES), Ase, ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Seniorer, Danske Regioner,

Dansk Socialrådgiverforening, Den danske Aktuarforening, Det Centrale Handicap-

råd, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Forenin-

gen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension (F&P), Frie Funktionærer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skov-

brugets Arbejdsgivere GLS-A, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i

Danmark (LO), Lederne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorganisatio-

ner (SALA), Socialchefforeningen (FSD), Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Mailen til Dansk Socialrådgiverforening blev sendt til en forkert mailadresse, hvilket

blev opdaget sent i høringsperioden. Dansk Socialrådgiverforening har derfor kun haft

kort tid til at svare.

Følgende har afgivet høringssvar:

Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), ATP, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), FOA, Socialchefforeningen (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring &

Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, LO, Udbeta-

ling Danmark, Ældre Sagen.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, ATP, Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet (henviser til eventuel-

le høringssvar fra LO, FTF, akademikerne, samt Forhandlingsfællesskabets medlems-

organisationer), KL og Udbetaling Danmark.

De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar med angivelse af de enkelte myndig-

heders og organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kom-

mentarer hertil.

Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring, var det fastsat i en ikrafttrædelses-

bestemmelse, at de sikringspligtige arbejdsgivere ikke kunne opsige en forsikring på

grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne,

der er en følge af den forhøjede folkepensionsalder. Denne bestemmelse er udgået og

erstattet af et forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven med samme indhold.

Derved opnås, at dette også gælder for fremtidige ændringer af folkepensionsalderen.

3. De enkelte organisationers bemærkninger til reguleringen af pensionsalderen

3.1 Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA kan støtte, at folkepensionsalderen reguleres til 68 år med virkning fra 2030. Det

påpeges, at levetidsindekseringen er meget væsentlig for Danmarks evne til at finansie-

re de offentlige udgifter, og virksomhedernes mulighed for at få tilstrækkelig arbejds-

kraft.

3.2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

FA kan tilslutte sig den forslåede forhøjelse af folkepensionsalderen, som kan bidrage

til et øget udbud af arbejdskraft. FA anfører, at dette dog kræver, at der er opmærksom-

hed på, om der er de nødvendige incitamenter til stede til at tiltrække og fastholde per-

soner i denne aldersgruppe på arbejdsmarkedet.

Bemærkninger

Regeringen er opmærksom på nødvendigheden af at tiltrække og fastholde personer i

denne aldersgruppe på arbejdsmarkedet.

3.3. Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO henviser til, at lovforslaget og den gennemførte tilbagetrækningsreform fra 2011,

herunder opstramninger af efterlønsordningen, har medført en kraftig stigning i tilba-

getrækningstidspunktet, som vil have alvorlige konsekvenser for LO’s nedslidte med-

lemmer. Udfordringerne med at fastholde de mest nedslidte grupper på arbejdsmarke-

det bliver derfor større. Efter LO´s opfattelse vil mange lønmodtagere få svært ved at

fortsætte i deres job, til de fx bliver 68 år, som følge af hårde fysiske og psykiske job

eller manglende kompetencer.

LO henviser til, at tilgangen til seniorførtidspensionsordningen har været langt mindre

end forventet, og henviser til statistik fra Ankestyrelsen over antal tilkendelser, som

sammenholdes med lovforslagets tal. LO anfører endvidere, at ordningen blandt andet

har mødt en del kritik for, at mange nedslidte lønmodtagere har svært ved at opfylde

betingelserne for at modtage seniorførtidspensionen. Mange af dem, der har de fysisk

krævende job, har således ikke mulighed for at blive omfattet af ordningen.

Lovforslagets forhøjelse af tilbagetrækningstidspunktet aktualiserer i følge LO beho-

vet for en god seniorpolitik. LO finder i den forbindelse, at det er en stor fejltagelse, at

beskæftigelsesministeren har valgt at nedlægge Tænketanken for et godt seniorar-

bejdsliv. Nedlæggelsen af Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv fjerner ikke ud-

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fordringen. LO anbefaler derfor, at regeringen finder andre veje til at drøfte med ar-

bejdsmarkedets parter, hvordan de nødvendige seniorpolitiske forbedringer kan opnås.

Bemærkninger

Personer, som er nedslidte efter lang tid på arbejdsmarkedet, har mulighed for at søge

om seniorførtidspension. Målgruppen for seniorførtidspension er personer med lang-

varig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nedslidt, og som har højst 5 år

til folkepensionsalderen. Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men

en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension.

Det er fortsat et krav for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et

sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt ar-

bejde eller ved et fleksjob.

Det er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse for tidligt at vurdere implementerin-

gen af reglerne om seniorførtidspension. Det oprindelige skøn var behæftet med bety-

delig usikkerhed. Desuden er der efterfølgende vedtaget en række reformer, herunder

reformen af førtidspension og fleksjob. Særligt det forhold, at der nu kan visiteres til

fleksjob med få timer, må antages at have betydning for antallet, der overgår til seni-

orførtidspension. Det kan dog bemærkes, at andelen af sager, hvor der gives afslag,

ikke er særlig høj, hvilket må tages som en indikation på, at der rent faktisk tilkendes

førtidspension i hovedparten af de sager, hvor borgeren søger efter reglerne om seni-

orførtidspension.

3.5 FTF

FTF har ingen kommentarer til det konkrete indhold i forslaget, men finder, at lov-

givningen har urimelige konsekvenser på tre områder:

Det er FTF`s vurdering, at regeringens fremlagte finanslovsforslag indeholder en

nedprioritering af forebyggende arbejdsmiljøindsatser, som vil medføre risici for

yderligere psykisk og fysisk nedslidning. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en

væsentlig forudsætning for, at seniormedarbejdere kan holde til at arbejde i flere år,

inden de kan få folkepension. FTF mener, at reglerne for tilkendelse af seniorfør-

tidspension er alt for restriktive. Man bør derfor revurdere ordningen med henblik

på at indføre mere lempelige kriterier for tilkendelse af seniorførtidspension for

personer, der er psykisk eller fysisk nedslidte. Endelig udtrykker FTF forundring

over, at regeringen netop har nedlagt den seniortænketank, som skulle have frem-

lagt konkrete forslag til et godt arbejdsliv for seniorer.

Bemærkninger

Der henvises til bemærkningerne til LO’s høringssvar om risikoen for øget ned-

slidning og udnyttelsen af seniorførtidspensionsordningen.

3.3. FOA

FOA mener, at stigningen i folkepensionsalderen vil have alvorlige konsekvenser for

FOA’s nedslidte medlemmer. Det vil øge den udfordring, som det i forvejen er at fast-

holde de mest nedslidte grupper på arbejdsmarkedet. FOA henviser til, at den gennem-

snitlige levetid for FOA’s faggrupper er lavere end gennemsnitsdanskeren. FOA mener

derfor, at forslaget bør suppleres af en differentieret pensionsalder, således at personer

med arbejde indenfor de nedslidningstruede brancher, får muligheder for at gå tidligere

på folkepension.

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FOA henviser til, at befolkningens og kommunernes kendskab til seniorførtidspensi-

onsordningen halter gevaldigt, og at langt færre får seniorførtidspension end forventet,

da ordningen blev indført ved tilbagetrækningsreformen. FOA mener derfor, at tilken-

delseskriterierne for ordningen bør lempes, og at kommunerne bør pålægges en ordent-

lig implementering.

FOA mener, at det er en fejl at nedlægge Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv.

FOA anfører, at i en tid hvor færre kan trække sig tilbage med efterløn, er der behov for

at se området efter i sømmene.

Bemærkninger

Regeringen mener ikke, at det er ønskeligt med en forskellig folkepensionsalder for

forskellige befolkningsgrupper. Personer som er nedslidte efter lang tid på arbejds-

markedet har mulighed for at søge om seniorførtidspension. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til LO’s høringssvar om risikoen for øget nedslidning og udnyttelse

af seniorførtidspensionsordningen.

3.4 Forsikring og Pension (F&P)

F&P anfører nogle overordnede synspunkter om information om den stigende pensi-

onsalder. F&P henviser til, at det er en afgørende forudsætning for danskernes opspa-

ringsplanlægning, at de får et realistisk billede af deres forventede fremtidige pensi-

onsindkomst, hvilket bl.a. forudsætter, at politikere og offentlige myndigheder kom-

munikerer entydigt og klart om, hvornår forskellige fødselsårgange kan forvente at

kunne gå på folkepension. Det er en forudsætning for, at den planlagte tilbagetræk-

ningsreform bliver en succes. Denne forudsætning er ifølge F&P ikke på plads i dag,

idet borgerne får oplyst forskellige folkepensionsaldre afhængigt af, hos hvilke myn-

digheder de søger oplysninger om folkepension.

Bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet er enigt med F&P i vigtigheden af at informere klart og en-

tydigt om den forventede pensionsalder. Det er på grundlag af Danmarks Statistiks år-

lige prognoser over udviklingen i levetiden muligt at beregne den forventede folkepen-

sionsalder mange år frem på grundlag af lovens indekseringsregler. Det er dog vigtigt

at tage hensyn til, at det netop drejer sig om et skøn, samt at hver regulering af folke-

pensionsalderen skal ske ved lov. Det er en udfordring at sikre, at borgere, der base-

rer deres pensionsopsparing på en forventet folkepensionsalder langt ude i fremtiden,

forstår og accepterer, at folkepensionsalderen kan blive anderledes end oprindeligt

skønnet, og at dette også bør indgå i deres overvejelser. Beskæftigelsesministeriet er i

kontakt med Pensionsinfo om dette informationsspørgsmål.

3.6. Ældre Sagen

Ældre Sagen henviser til, at den seneste fremskrivning af udviklingen i ar-

bejdsstyrken fra DREAM viser, at den gradvise forhøjelse af efterløns- og

pensionsalderen frem mod 2030 bidrager med en betydelig forøgelse af ar-

bejdsstyrken. Den stigende levealder betyder således ikke, at der er flere, der

skal forsørges, men at arbejdsstyrken vokser.

Den højere tilbagetrækningsalder kræver ifølge Ældre Sagen til gengæld et

rummeligt arbejdsmarked, hvor seniorer bliver indkaldt til jobsamtale på lige

fod med alle andre. De flere år på arbejdsmarkedet kræver tilsvarende indsat-

ser for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ældre Sagen mener,

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at alle virksomheder bør have en helhedsorienteret personalepolitik, der til-

godeser behovene i de forskellige livsfaser. Indsatsen skal også afspejle den

højere tilbagetrækningsalder og udfordringerne heri.

Ældre Sagen mener, at det er vigtigt at bevare fokus på de personer, der er

nedslidte, og som derfor har svært ved at klare den øgede pensionsalder. De

skal have adgang til tilbagetrækning i form af førtidspension eller efterud-

dannelse, så de kan få et hverv, der gør dem i stand til at blive på arbejdsmar-

kedet.

Bemærkninger

Der henvises til bemærkningerne til LO’s høringssvar om risikoen for øget ned-

slidning og udnyttelsen af seniorførtidspensionsordningen.

4. De enkelte organisationers bemærkninger til konsekvenser på arbejdsskade-

området.

4.1. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA mener, at der er et uhensigtsmæssigt samspil mellem reformer af offentlige for-

sørgelsesordninger og arbejdsskadesystemets finansiering og efterlyser en grundlæg-

ende reform af finansieringssystemet, så man undgår, at nødvendige reformer af of-

fentlige forsørgelsesordninger overvælter udgifter på det private erhvervsliv.

DA anfører i tilknytning hertil en række kritiske betragtninger om meromkostninger-

ne, herunder den del af meromkostningerne, der er indirekte omkostninger i form af

arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift.

Endelig foreslår DA under hensyn til de fremtidige indekseringer, at der udarbejdes

beregninger, der giver et retvisende billede af de samlede økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Bemærkninger:

Efter arbejdsskadesikringsloven ophører en løbende udbetaling af erstatning for tab af

erhvervsevne, når modtageren opnår ret til folkepension. Dette har været et grund-

læggende princip siden 1978, idet det er lagt til grund, at tilknytningen til arbejds-

markedet forudsætningsvis ophører på dette tidspunkt. Meromkostningerne på ar-

bejdsskadeområdet er således en naturlig konsekvens af forhøjelsen af folkepensions-

alderen og dette grundlæggende princip.

Arbejdsmiljøbidraget og arbejdsskadeafgiften opkræves på baggrund af erstatnings-

udgiften det foregående år. Der er ikke efter loven mulighed for at skelne mellem år-

sagen til de enkelte erstatningsudbetalinger.

Med hensyn til foretage beregninger over de samlede merudgifter til fremtidige forhø-

jelser af folkepensionsalderen bemærkes, at sådanne beregninger med inddragelse af

fremtidige forhøjelser vil være baseret på en række skøn samt en forudsætning om, at

Folketinget vedtager disse fremtidige forhøjelser. En samlet beregning vil således væ-

re forbundet med stor usikkerhed. Nærværende lovforslag følger samme systematik,

som er anvendt ved tidligere lovforslag om forhøjelser af pensionsalderen. Beskæfti-

gelsesministeriet vil dog på henvendelse herom kunne foretage sådanne samlede be-

regninger.

4.2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er opmærksomme på, at forhøjelsen af folke-

pensionsalderen vil medføre udgifter på arbejdsskadeområdet. Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening vurderer, at ulemperne ved disse meromkostninger mere end opve-

jes af fordele i form af positive strukturelle virkninger for erhvervslivet, som følge af

den højere folkepensionsalder.

Bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet er enigt i denne vurdering.

4.3. Forsikring & Pension (F&P)

F&P kritiserer beregningerne af omkostningerne på arbejdsskadeområdet af den for-

højede folkepensionsalder. F&P understreger, at der er betydelig usikkerhed forbundet

med de beskrevne ekstraomkostninger på arbejdsskadeområdet. F&P gør endvidere

opmærksom på, at der også er administrationsomkostninger i forsikringsselskaberne

som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen og dermed genoptagelsen af ca.

5.500 sager.

F&P foreslår, at det overlades til forsikringsselskaberne at beregne og udbetale de eks-

tra kapitalerstatninger, der skal udbetales som følge af den forhøjede folkepensionsal-

der. Alternativt foreslår F&P, at administrationsgebyret for sagerne sættes til det lavest

mulige og ikke til det fulde genoptagelsesgebyr.

Bemærkninger:

Det er rigtigt, at der er betydelig usikkerhed forbundet med beregningen af omkost-

ningerne på arbejdsskadeområdet. Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der ved

beregningen af omkostningerne er anvendt den samme beregningsmetode, som tidlige-

re er anvendt ved beregning af omkostninger i forbindelse med ændringer på arbejds-

skadeområdet, der har økonomiske konsekvenser. Beskæftigelsesministeriet er enig i,

at der er visse administrationsomkostninger i forsikringsselskaberne m.fl. som følge af

forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesministeriet anser det for problematisk at overlade det til forsikringssel-

skaberne selv at beregne forhøjelsen. Det ville indebære, at forsikringsselskaberne

skulle indberette forhøjelsen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at lade forhø-

jelsen indgå i relevante registre til brug for beregning af bidrag og afgift. Det er der-

for tvivlsomt, om der vil være en besparelse ved denne model i stedet for, at Arbejds-

skadestyrelsen beregner forhøjelsen. At forhøjelsen er indgået i de relevante registre i

Arbejdsskadestyrelsen er også en forudsætning for at beregne erstatningen korrekt i

forbindelse med en eventuel efterfølgende genoptagelse af sagen, hvor der skal tilken-

des yderligere erstatning.

Det vil ikke være muligt at sætte administrationsgebyret til den laveste takst på 99 kr.

for disse sager. Denne takst dækker alene omkostningerne ved videresendelse af an-

meldelser, der fejlagtigt er sendt til Arbejdsskadestyrelsen i stedet for til pågældende

forsikringsselskab samt sagsbehandling med henblik på at identificere det korrekte

forsikringsselskab. Hertil kommer, at en række sager kræver en egentlig sagsbehand-

ling i forbindelse med beregningen af forhøjelsen. Baseret på erfaringerne fra tidlige-

re forhøjelser af folkepensionsalderen drejer dette sig om ca. halvdelen af sagerne.

Det bemærkes, at i det omfang at taksterne et år har været for høje og Arbejdsskade-

styrelsen har opnået et overskud, vil taksterne det efterfølgende år blive reguleret ned,

således at de samlede omkostninger og indtægter balancerer over tid.

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

4.4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)

AES har taget beregningen af de økonomiske konsekvenser på arbejdsskadeområdet

til efterretning og har noteret sig, at merudgiften ikke er opgjort særskilt for erhvervs-

sygdomme og ulykker. På denne baggrund har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-

sikring foretaget sine egne beregninger af omkostningerne på erhvervssygdomsområ-

det.

Bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at Arbejdsskadestyrelsen har beregnet, at er-

hvervssygdomme udgør cirka 1.250 ud af de 5.500 sager med kapitalerstatning, som

skal genoptages som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen.

For de skadeårgange, som ligger før 2016, skønner Arbejdsskadestyrelsen en samlet

merudgift på 200 – 220 mio. kr. til erhvervssygdomme. Hertil kommer merudgiften til

arbejdsskadeafgift. Merudgiften på erhvervssygdomsområdet vil være fordelt over fle-

re år, idet udgiften først kommer, når afgørelserne bliver truffet.

Arbejdsskadestyrelsen skønner en merudgift pr. skadeårgang på cirka 40 -50 mio. kr.,

når forhøjelsen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer merudgiften til arbejdsskade-

afgift.

Det skal gentages, at beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.