L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 40

Folketinget 2015-16

Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

(Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v.)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af

12. januar 2015, som ændret senest ved lov nr. 1000 af 30.

august 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1, nr. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli

1955 til den 31. december 1962.

6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december

1962.«

§ 72 e

ændres »2015« til: »2020«.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved lov nr. 1490

af 23. december 2014, foretages følgende ændring:

§ 89

affattes således:

»§ 89.

En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige

en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som ale-

ne er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge

af denne lov, lov om social pension eller af ændringer af dis-

se love.«

§3

Loven træder i kraft den 29. december 2015.

BE006544

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13279

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter lov om social pension skal det i 2015 og derefter

hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal regule-

res. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lo-

vens reguleringsbestemmelser med virkning fra 1. januar i

kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen

reguleres.

En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler

viser, at folkepensionsalderen i 2015 skal reguleres med 1 år

og fastsættes til 68 år med virkning fra 1. januar 2030.

Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til

68 år for alle født efter 31. december 1962, dvs. for perso-

ner, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig foreslås, at

lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste regu-

lering af folkepensionsalderen skal ske i 2020, dvs. at der i

2020 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepen-

sionsalderen.

De gældende bestemmelser om regulering af folkepensi-

onsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december

2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politi-

ske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremryk-

ning på 5 år til 2019-22 af den ved velfærdsreformen ved-

tagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til

67 år, men ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.

Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at

sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere akti-

ve år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsal-

deren bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssy-

stemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finan-

siering af det danske velfærdssamfund mange år fremover,

og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når

der bliver flere ældre.

Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en

eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov.

Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsal-

deren har central betydning for borgernes planlægning af de-

res arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.

Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder

Fødselsdato

31. december 1953 eller tidligere

1. januar 1954 - 30. juni 1954

1. juli 1954 - 31. december 1954

1. januar 1955 - 30. juni 1955

1. juli 1955 – 31. december 1962

1. januar 1963 eller senere

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforsla-

gets indhold

Forhøjelsen af pensionsalderen indebærer en forøgelse af

udgifterne til arbejdsskadeerstatning. Ændringen af arbejds-

skadesikringsloven har til formål at sikre, at de sikringsplig-

tige arbejdsgivere ikke kan opsige en forsikring på grund af

en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en for-

øgelse af udgifterne, der er en følge af den forhøjede folke-

pensionsalder. Samtidig indebærer ændringen, at det samme

gælder for fremtidige ændringer af både arbejdsskadesi-

kringsloven og lov om social pension.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Regulering af folkepensionsalderen

2.1.1. Gældende ret

Der skal i henhold til § 72 e i lov om social pension frem-

sættes lovforslag om revision af lovens § 1 a i 2015. I hen-

hold til § 1 a, stk. 2, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år

beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter

31. december 1962 skal reguleres. Folkepensionsalderen

fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra

1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensi-

onsalderen reguleres.

De gældende bestemmelser i lovens § 1 a og § 72 e om

regulering af folkepensionsalderen (§ 1 a) og om revision af

§ 1 a (§ 72 e) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december

2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politi-

ske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Folkepensionsalderen er 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i

årene 2019-22 med �½ år hver 1. januar i perioden. En per-

sons folkepensionsalder afhænger af fødselsdatoen, som vist

i tabellen nedenfor.

Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fast-

sættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de sene-

ste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og

fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der

afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen regu-

leres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fast-

sættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter

det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Folkepensionsalder

65 år

65 �½ år

66 år

66 �½ år

67 år

67 år + evt. regulering

Det fremgår af § 72 e i lov om social pension, at beskæfti-

gelsesministeren i 2015 skal fremsætte lovforslag om revisi-

on af lovens § 1 a, der fastsætter folkepensionsalderen.

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref-

ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for

personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.

Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens §

1 a, stk. 3. Beregningen tager udgangspunkt i den gennem-

snitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2013-14) på

grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den gen-

nemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,3 år ifølge Dan-

marks Statistiks dødelighedstavle for 2013-14. Folkepensi-

onsalderen skal derfor efter lovens § 1 a, stk. 3, beregnes til:

83,3 + 0,60 – 14,5 = 69,4 år. Den således beregnede folke-

pensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve

år, dvs. her til 69,5 år. Da folkepensionsalderen efter loven

højest kan reguleres med 1 år ad gangen, skal folkepensions-

alderen fastsættes til 68 år med virkning fra 2030. Det vil si-

ge, at folkepensionsalderen for personer født 1. januar 1963

eller senere bliver 68 år. Folkepensionsalderen fastsættes

med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år,

hvori folkepensionsalderen reguleres, dvs. 1. januar 2030.

Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydel-

ser efter en række andre love med aldersgrænser, som refe-

rerer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalde-

ren), herunder lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,

lov om arbejdsskadesikring, lov om delpension, lov om tje-

nestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til

danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om for-

urenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på

etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til beta-

ling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat

til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer

m.v. (personskatteloven), lov om beskatningen af pensions-

ordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension

m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.

For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensi-

onsalderen for personer født efter den 31. december 1962.

Forhøjelsen af efterlønsalderen sker således med et varsel på

12 år, dvs. med virkning fra 2027. Forhøjelse af folkepensi-

onsalderen med virkning fra 2030 medfører dermed økono-

miske konsekvenser for efterlønsordningen i 2027.

Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf.

§ 1 a i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pen-

sionsbeskatningsloven), fastsat til 5 år før folkepensionsal-

deren for personer født efter 30. juni 1960.

2.2 Ændring af revisionsbestemmelsen (§ 72 e)

2.2.1. Gældende ret

I henhold § 72 e i lov om social pension skal beskæftigel-

sesministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af lo-

vens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.

Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref-

ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for

personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og

lovforslagets indhold

Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af

20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntnin-

gen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærds-

reform. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

der mellem forligspartierne er enighed om, at en eventuel

forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at

baggrunden herfor er, at partierne finder, at fastlæggelsen af

folkepensionsalderen har særdeles central betydning for bor-

gernes planlægning af deres arbejdsliv.

Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at

uanset om der sker en regulering af folkepensionsalderen el-

ler ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5

år senere igen skal tages stilling til revision. På den bag-

grund foreslås, at revisionsbestemmelsen ændres således, at

det fastsættes, at der i 2020 skal fremsættes lovforslag om

revision af lovens § 1 a.

2.3. Ændring af lov om arbejdsskadesikring

2.3.1. Gældende ret

Forhøjelsen af folkepensionsalderen medfører merudbeta-

linger efter lov om arbejdsskadesikring. Dette skyldes, at

udbetalingen af en løbende erstatning for tab af erhvervsev-

ne og for tab af forsørger sker indtil det tidspunkt, hvor

modtageren får ret til folkepension. Samtidig indebærer for-

højelsen af folkepensionsalderen, at erstatninger, der tidlige-

re er udbetalt og fremover udbetales som engangserstatnin-

ger (kapitalerstatninger), forhøjes tilsvarende.

Udgifterne til erstatning finansieres af arbejdsgiverne ved

betaling af præmie og bidrag til forsikringsselskaberne og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.fl., der udbe-

taler erstatningerne til tilskadekomne og efterladte.

Det fremgår af § 89 i arbejdsskadesikringsloven, at ved

ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der medfører mer-

omkostninger til erstatning m.v. - og dermed meromkostnin-

ger for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) - kan forsikrings-

tagerne ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse

af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgif-

terne, der er en følge af lovændringen.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og

lovforslagets indhold

Forhøjelsen af folkepensionsalderen har betydelige mer-

omkostninger på arbejdsskadeområdet, og Beskæftigelses-

ministeriet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at disse mer-

omkostninger vil kunne påvirke forsikringsselskabernes

præmieopkrævning fremadrettet. Den gældende formulering

af § 89 i arbejdsskadesikringsloven tager alene højde for de

meromkostninger, der var en følge af blandt andet de nye

skadebegreber, der blev indført ved lov nr. 422 af 10. juni

2003. Bestemmelsen tager ikke højde for efterfølgende æn-

dringer af arbejdsskadesikringsloven. Der er derfor ved ef-

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

terfølgende ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der har

haft meromkostninger til følge, medtaget en bestemmelse

svarende til § 89 i pågældende ændringslov.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at reglen om forsik-

ringstagernes manglende adgang til at opsige eksisterende

forsikringsaftaler udvides, således at den omfatter ændringer

af både lov om social pension og ændringer af arbejdsska-

desikringsloven, der medfører meromkostninger for forsik-

ringstagerne (arbejdsgiverne).

Herved sikres, at forsikringstagerne ikke kan opsige for-

sikringsaftaler på grund af en forhøjelse af præmien, der ale-

ne er begrundet i en forøgelse af udgifterne som følge af dis-

se ændringer, herunder meromkostninger som følge af for-

højelsen af folkepensionsalderen.

Forslaget er udmøntet i lovforslagets § 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

3.1. Folkepension, efterløn m.v.

Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklin-

gen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra

Mia. kr., 2015-niveau

Folkepensionsalder

Folkepension:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Efterløn:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Førtidspension:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Øvrige overførsler:

Helårsmodtagere (i tus.)

Udgifter

Udgifter i alt

2027

67 år

0,0

-9

-1,5

0,1

0,6

-0,8

2028

67 år

0,0

-8

-1,5

0,1

0,6

-0,8

2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december

2006. I forhold til

gældende aldersgrænser,

som vedtaget

med tilbagetrækningsaftalen, indebærer reguleringen af fol-

kepensionsalderen i 2030 og efterlønsalderen i 2027 (direk-

te) mindreudgifter til folkepension og efterløn, samt (afled-

te) merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige

overførsler i årene omkring 2030, jf. nedenstående tabel. Da

lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid

er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindekse-

ring fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for

de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med andre

ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finans-

ers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i over-

ensstemmelse med de aftalte principper. Det vil derfor ikke

have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget,

men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis

forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at levetidsindekse-

ringen af pensionsalderen bidrager til en styrkelse af den fi-

nanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 60 mia. kr.

(2015-niveau).

2029

67 år

0,0

-12

-2,0

0,2

0,6

-1,2

2030

68 år

-70

-8,2

0,2

3,0

1,8

-3,2

2031

68 år

-74

-8,6

0,3

3,1

1,9

-3,4

2032

68 år

-76

-8,9

-4

-0,7

3,2

2,0

-4,4

2033

68 år

-78

-9,1

-3

-0,5

3,3

2,0

-4,3

2034

68 år

-77

-9,0

-4

-0,8

3,3

2,0

-4,3

Anm. : Der er korrigeret for afrundingsafvigelser i opgørelsen af udgifter i alt.

3.2. Arbejdsskadeerstatninger

Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensions-

alderen. Forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år

med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merud-

gift på ca. 152 mio. kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger,

når ændringen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer en

stigning i arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i

arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil sige en sam-

let årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., hvoraf ca. 48 mio. kr.

vedrører de offentlige arbejdsgivere. Ved fremtidige forhø-

jelser af pensionsalderen kan der forventes yderligere årlige

merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgif-

ter, som her er beregnet.

Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil

være væsentlig højere end i de følgende år, idet forsikrings-

selskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lov-

givningen om finansielle virksomheder, skal foretage hen-

sættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der

er en følge af forhøjelsen, i forhold til tidligere skadeårgan-

ge det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette gælder både

sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsska-

deerstatning på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, og

sager, hvor der før ikrafttrædelsen er udmålt en endelig er-

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

statning, som skal genoptages og forhøjes. Der foretages

alene hensættelser i sager om ulykker, men ikke i sager om

erhvervssygdomme. Princippet bag hensættelserne er, at de

skønnede fremtidige udgifter opgøres til nutidsværdi og

dækkes med yderligere hensættelser det år, hvor lovforslaget

træder i kraft. Ved skønnet over merudgifterne på arbejds-

ulykkesområdet er der regnet med hensættelser i ulykkessa-

ger, både for de private arbejdsgivere og for staten, regio-

nerne og kommunerne.

Det skønnes, at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og

arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr.,

som vedrører skadesårgangene 2004 – 2015, hvoraf merud-

giften for offentlige arbejdsgivere udgør 264 mio. kr. Skøn-

nene er behæftet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige

forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne

forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år

lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.

Arbejdsskadestyrelsen skal genoptage ca. 5.500 sager,

hvori der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det

fyldte 67. år, og hvor folkepensionsalderen nu forhøjes. De

administrative udgifter i forbindelse med genoptagelse ud-

gør cirka 14 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser af denne del af lovforslaget

fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.

Merudgiften til arbejdsskadeerstatninger ved at folkepensionsalderen hæves fra 67 år til 68 år (mio. kr. i 2015-niveau).

Stat

Region

Kommuner

Offentlige i alt

Private arbejdsgive- Merudgifter i alt

2015

157

264

742

1.005

2016

100

136

2017

127

2018

132

2019

100

137

2020

104

142

2030

127

175

Anm. : Tallene er afrundet og summer derfor ikke op.

Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i for-

sikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i

bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå

som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger

samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sygdomssikring (AES).

Ændringen vil medføre et skatteprovenu fra den del af ud-

giften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydel-

ser er skattepligtige. Skatteindtægten kommer først fra 2030,

hvor erstatningen for det ekstra år, inden folkepensionsalde-

ren nås, kommer til udbetaling. Modsat vil de private ar-

bejdsgivere have fradragsret for udgiften til arbejdsskades-

forsikringen allerede på det tidspunkt, hvor betalingen fore-

tages. Fradragsværdien svarer til selskabsskattesatsen. Ved

beregningerne er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den

29. december 2015.

Lovforslaget indebærer ikke herudover økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

3.3. Forhandling med kommunerne

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles

med de kommunale parter forud for det tidspunkt, hvor for-

højelsen af folkepensionsalderen får virkning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede

udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da erstatningerne til-

kendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De for-

sikrede arbejdsgivere vil få en merudgift herved som følge

af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og

som en stigning i bidraget til AES.

Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensions-

alderen. Forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år

med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merud-

gift på ca. 152 mio. kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger,

når ændringen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer en

stigning i arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i

arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil sige en sam-

let årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., hvoraf merudgiften

for private arbejdsgivere udgør ca. 127 mio. kr. Ved fremti-

dige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes yderli-

gere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg

til de udgifter, som her er beregnet

Det skønnes, at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og

arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr.,

som vedrører skadesårgangene 2004-2015, hvoraf merudgif-

ten for private arbejdsgiver andrager ca. 742 mio. kr. Skøn-

nene er behæftet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige

forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne

forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år

lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne

På lang sigt, dvs. fra 2030, skønnes forslaget som anført at

ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på

samlet cirka 127 mio. kr. Reguleringen af folkepensionsal-

deren skønnes dog samlet set at medføre positive strukturel-

le virkninger for erhvervslivet m.v.

Der vil være visse administrationsomkostninger i forsik-

ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalin-

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ger. Derudover skønnes der ikke at være administrative eller

øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-

ne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. septem-

ber 2015 til den 20. oktober 2015 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet,

Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmarke-

dets Erhvervssygdomssikring, ASE, ATP, Beskæftigelsesrå-

dets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer,

Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Den dan-

ske Aktuarforening, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For-

eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,

Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-

givere GLS-A, Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Le-

derne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorga-

nisationer, Socialchefforeningen, Udbetaling Danmark og

Ældre Sagen.

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekven- Ingen

Merudgift til arbejdsskadeerstatninger:

ser for stat, kommuner

2015: 264 mio. kr.

og regioner

2016: 36 mio. kr.

2017: 34 mio. kr.

2018: 35 mio. kr.

2019: 37 mio. kr.

2020: 38 mio. kr.

2030: 48 mio. kr.

Administrative konse- Ingen

14 mio. kr. til genoptagelse af arbejdsska-

kvenser for stat, kom-

desager.

muner og regioner

Økonomiske konsekven- Positive strukturelle virkninger for er- Merudgift til forsikringspræmier og hensæt-

ser for erhvervslivet

hvervslivet m.v. af den højere folke- telser:

pensionsalder.

2015: 742 mio. kr.

2016: 100 mio. kr.

2017: 93 mio. kr.

2018: 97 mio. kr.

2019: 100 mio. kr.

2020: 104 mio. kr.

2030: 127 mio. kr.

Administrative konse- Ingen

Visse administrationsomkostninger i forsik-

kvenser for erhvervslivet

ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de

ekstra udbetalinger.

Miljømæssige

konse- Ingen

Ingen

kvenser

Administrative konse- Ingen

Ingen

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige til folkepension,

efterløn og andre overførsler, idet reguleringen af folkepensionsalderen i 2030 som følge af lovforslaget allere-

de indgår i forudsætningerne for finanspolitikken. Det vil derimod have betydelige økonomiske konsekvenser,

hvis forslaget ikke vedtages.

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folkepensionsalderen er efter gældende regler:

Fødselsdato

31. december 1953 eller tidligere

1. januar 1954 - 30. juni 1954

1. juli 1954 - 31. december 1954

1. januar 1955 - 30. juni 1955

1. juli 1955 – 31. december 1962

1. januar 1963 eller senere

Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år

for personer født 1. januar 1963 eller senere. Folkepensions-

alderen skal i 2015 efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension

fastsættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de se-

neste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og

fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Da

den gennemsnitlige levetid for en 60-årig de seneste to år

(2013-14) er 83,3 år ifølge Danmarks Statistiks dødeligheds-

Fødselsdato

31. december 1953 eller tidligere

1. januar 1954 - 30. juni 1954

1. juli 1954 - 31. december 1954

1. januar 1955 - 30. juni 1955

1. juli 1955 – 31. december 1962

1. januar 1963 – 31. december 1966

1. januar 1967 eller senere

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.1.

Til nr. 2

Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelses-

ministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af lo-

vens § 1 a. Denne revisionsbestemmelse blev indført ved lov

nr. 1586 af 20. december 2006. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvor det fremgår, at

det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folke-

pensionsalderen for personer født efter 31. december 1962

skal reguleres. I bemærkninger til lovforslaget til ovennævn-

te lov er anført, at uanset om der sker en regulering af folke-

pensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen æn-

dres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til re-

vision.

På den baggrund foreslås, at revisionsbestemmelsen æn-

dres således, at det fastsættes, at der i 2020 skal fremsættes

lovforslag om revision af lovens § 1 a.

Folkepensionsalder

65 år

65 �½ år

66 år

66 �½ år

67 år

67 år + evt. regulering

tavle for 2013-14, bliver den beregnede folkepensionsalder

69,4 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal efter

loven afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen

reguleres efter loven med højst 1 år ad gangen. Folkepensi-

onsalderen skal derfor i 2015 forhøjes med 1 år til 68 år med

virkning pr. 1. januar 2030, dvs. den 1. januar i kalenderåret

15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Folkepensionsalderen bliver efter forslaget:

Folkepensionsalder

65 år

65 �½ år

66 år

66 �½ år

67 år

68 år

68 år + evt. regulering

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.

2.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 89 i arbejdsskadesi-

kringsloven kan forsikringstagerne ikke opsige forsikringer-

ne uden for hovedforfald på grund af præmiestigninger, der

alene var en følge af blandt andet indførelsen af de nye ska-

debegreber ved lov nr. 422 af 10. juni 2003.

Bestemmelsen tager ikke højde for efterfølgende ændrin-

ger af arbejdsskadesikringsloven eller af anden lovgivning.

Ved efterfølgende ændringer af arbejdsskadesikringsloven,

der har medført meromkostninger, er der derfor medtaget en

tilsvarende bestemmelse i pågældende ændringslov.

Det foreslås at fremtidssikre § 89 i arbejdsskadesikrings-

loven således, at den får et generelt indhold og kan anvendes

ved fremtidige ændringer af både arbejdsskadesikringsloven

og lov om social pension, der medfører meromkostninger på

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsskadeområdet og dermed behov for, at forsikringssel-

skaberne forhøjer præmierne til forsikringstagerne i en for-

sikringsperiode.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at fremti-

dige ændringer af såvel arbejdsskadesikringsloven som lov

om social pension, der medfører meromkostninger for ar-

bejdsgiverne og dermed behov for præmieforhøjelser vedrø-

rende arbejdsskadeforsikringen, ikke kan danne grundlag for

en opsigelse af eksisterende forsikringsaftaler vedrørende

arbejdsskadeforsikringen. Det forudsættes, at præmieforhø-

jelsen alene vedrører de pågældende lovændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 29. december

2015. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forud-

sat skal have virkning fra 1. januar 2030, skal loven træde i

kraft i 2015.

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

10 af 12. januar 2015, som ændret senest ved lov

nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 1 a.

Folkepensionsalderen er:

1) 65 år for personer, der er født før den 1. janu-

ar 1954.

2) 65�½ år for personer, der er født i perioden fra

den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

3) 66 år for personer, der er født i perioden fra

den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

4) 66�½ år for personer, der er født i perioden fra

den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

5) 67 år for personer, der er født efter den 30. ju-

ni 1955.

§ 1 a, stk. 1, nr. 5,

ophæves, og i stedet indsæt-

tes:

»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra

den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

6) 68 år for personer, der er født efter den 31.

december 1962.«

Stk. 2-3.

…

§ 72 e.

Socialministeren fremsætter i 2015 for-

slag om revision af denne lovs § 1 a.

§ 72 e

ændres »2015« til: »2020«.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest

ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 89.

En sikringspligtig forsikringstager kan ik-

ke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse

af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse

af udgifterne, der er en følge af denne lov.

§ 89

affattes således:

»§

89.

En sikringspligtig forsikringstager kan ik-

ke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse

af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse

af udgifterne, der er en følge af denne lov, lov om

social pension eller af ændringer af disse love.«

§3

L 40 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Loven træder i kraft den 29. december 2015.