Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Begivenhederne de seneste måneder med de store flygtningestrømme og den manglende evne fra EU til at levere dækkende løsninger og til at efterleve gældende aftaler og lovgivning må have gjort indtryk på alle.

Det er vel de færreste, der i dag vil hævde, at vi med Dublinforordningen har et fuldstændig velfungerende og problemfrit sæt af regler for håndteringen af flygtningestrømme i Europa. Men det er vel trods alt også de færreste, der i dag vil hævde, at det ikke er en god idé med klare regler for, hvilket europæisk land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøger.

Lovforslaget her implementerer den reviderede Eurodac-forordning i dansk lovgivning. Der er tale om et lovforslag, som vi selv fremsatte, da vi var i regering. Grundlæggende er essensen, at det nuværende fingeraftryksregister skal gøres bedre, og samtidig øger vi sikkerheden for dem, som afgiver fingeraftryk. Det er selvfølgelig vigtigt for Danmark, at vi er med her, så vi bedre kan sikre et mere velfungerende system for registrering af de asylansøgere, der kommer til Europa. Derfor støtter Socialdemokratiet naturligvis fortsat forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi den opfattelse, at det med det nuværende asylsystem på en række områder er fornuftigt med en fælles europæisk registrering. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi dog i stigende grad ser kritisk på den praktiske anvendelse af Eurodac og Dublinforordningen, al den stund at systemet på en række væsentlige områder ikke fungerer efter hensigten. Man kan jo godt sige, at det sådan set er brudt sammen. Derfor er der løbende behov for at vurdere, hvad Danmark konkret får ud af samarbejdet, og om dette er i dansk interesse.

Hvis vi tager Dublinforordningen, er tanken jo, at man skal kunne sende folk tilbage til det land, hvor de oprindelig er blevet registreret, men det system fungerer jo ikke efter hensigten, til trods for at der på en række aftalte områder er fælles aftaler. Så det undergraver jo et i forvejen skrøbeligt system og understreger, hvorfor EU efter vores opfattelse ikke bør overtage styringen af asyl- og udlændingepolitikken, når nu det er så åbenlyst, at den fælles registrering ikke fungerer, som det oprindelig var planen. Og der er desværre ikke nogen tiltag fra EU's eller regeringens side, som for alvor vil rette op på de problemer, som vi ser i dag. Så dette lovforslag løser efter vores opfattelse ikke de grundlæggende udfordringer, som vi står over for. Og det er også vigtigt, at man set i det lys fastholder, at Danmark har retsforbeholdet, så vi selv er herre i eget hus, hvad angår vores asyl- og udlændingepolitik.

Vi mener, at der med det her lovforslag, som vi også tilkendegav før valget, er en række problemer, fordi man pålægger de offentlige myndigheder, herunder politiet, en række administrative byrder, som vi ikke er sikre på at der er så gode argumenter for at pålægge dem, for så går tiden jo fra alt muligt andet.

Vi har også bemærket, at det fremgår af lovforslaget, at man lægger op til, at f.eks. andre lande ikke skal kunne få del i oplysningerne i Eurodac. Der har vi det sådan i Dansk Folkeparti, at hvis det nu er sådan, at f.eks. Australien eller USA har en interesse i at få del i nogle af de oplysninger, Danmark eller andre lande har i det fælles register, og hvis Danmark tilsvarende har interesse i at modtage oplysninger fra de pågældende lande, hvorfor skal man så egentlig afskære sig muligheden for at udveksle informationer om konkrete personer? Det kan jo være relevant i forhold til eksempelvis bekæmpelse af international terrorisme.

Vi har noteret os, at den nye Eurodac-forordning har til formål at sikre en mere effektiv anvendelse af Dublinforordningen, og det er der, som tidligere nævnt, jo mildest talt brug for.

Så fremgår det af lovforslaget, at det i forhold til den gældende forordning indeholder en ny ordning, hvorefter oplysninger om, at en udlænding har opnået international beskyttelse, skal mærkes, med henblik på at oplysningerne om udlændingen fortsat kan stilles til rådighed for sammenligning, også efter at udlændingen har fået international beskyttelse. Efter den gældende forordning blokeres sådanne oplysninger, hvilket indebærer, at en medlemsstat, som anmoder om en sammenligning, ikke informeres, når der er et såkaldt hit. Formålet med ændringen er at undgå situationer, hvor en udlænding får opholdstilladelse i flere medlemsstater. Det har vi tidligere efterlyst fra Dansk Folkepartis side at man skal finde en løsning på, og derfor synes vi selvfølgelig, at den her del af lovforslaget er ganske fornuftig.

Så med de bemærkninger og også med en række kritiske bemærkninger ender vi nok ud med at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Venstre.

Tak for ordet. Nu er det ikke, fordi jeg vil indskrive mig i disciplinen Folketingets korteste ordførertale, men vi har jo været det her emne igennem også i sidste folketingsår. Venstre støtter selvfølgelig implementeringen af den reviderede Eurodac-forordning. Vi ser de små ændringer, som forslaget medfører, som en generel forbedring inden for rammerne af effektiv registrering af asylansøgere.

Jeg skal også meddele på vegne af Det Konservative Folkeparti – nu kigger jeg hen på deres pladser, og der er ikke nogen; jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det – at ordføreren ikke havde mulighed for at være til stede ved dagens møde, men at Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Som jeg også sagde, sidste gang vi førstebehandlede det her lovforslag, nemlig den 7. maj, så kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget. Vi mener i den grad, det er fornuftigt, at man på europæisk plan forholder sig til flygtningeopgaven i fællesskab, og vi så også gerne, at regeringen i højere grad arbejdede for fælleseuropæiske løsninger. Vi mener også, det er fornuftigt, at man har en form for fælles registrering, men vi er principielt kritiske over for Eurodac-systemet på grund af muligheden for, at politi og efterretningstjenester får adgang til de her fingeraftryk, for der er jo ikke tale om mennesker, som har gjort noget kriminelt eller er mistænkt for det, de har sådan set bare søgt asyl. Vi andre er jo heller ikke registreret med fingeraftryk, medmindre vi er mistænkt for noget kriminelt. Med det her lovforslag giver man en øget beføjelse til politiet, og derfor kan vi ikke støtte det.

Så bare en mere generel bemærkning til flygtningesituationen og det europæiske. Enhedslisten ville jo i den grad ønske, at regeringen ville arbejde for en permanent fordelingsnøgle for de flygtninge, der kommer til EU. Det er der i allerhøjeste grad brug for. Vi synes, det er et helt uholdbart princip, at det, hvis reglerne bliver overholdt, sådan set er de lande, som tilfældigvis har EU's ydre grænser, der skal påtage sig hele flygtningeopgaven. Jeg er enig med flertallet her på Christiansborg i, at flygtningepolitikken skal fastlægges i Folketinget, men i det danske Folketing kunne vi jo sagtens beslutte, at vi ville være en del af en permanent fordelingsnøgle for de flygtninge, der kommer til Europa.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt spørger, nemlig hr. Marcus Knuth fra Venstre.

Nu er det ikke, fordi jeg skal gøre et stort nummer ud af det, men ordføreren siger, at det handler om mennesker, der ikke har lavet noget illegalt. Mig bekendt er en del af de her mennesker jo netop rejst ind i de pågældende EU-lande illegalt, altså uden visum eller tilladelse.

Ordføreren.

Det er korrekt, og det er jo sådan en diskussion, vi ofte tager: Er man kriminel, hvis man rejser ind i Europa og søger asyl? Det er helt rigtigt, at de flygtninge, der kommer til Europa, ikke har et visum at rejse ind på. I det øjeblik, de søger asyl, er situationen så en anden.

Hr. Marcus Knuth.

Nu er det ikke, fordi vi støtter en fordeling af flygtninge rundtom i Europa – det kommer nok ikke som en overraskelse – men hvordan forestiller ordføreren sig at man skal kunne dele informationer om de her mennesker, hvis det er sådan, at man ikke registrerer deres identitet, herunder fingeraftryk?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i ordførertalen, synes vi, det er problematisk, at politiet får yderligere adgang til de her informationer. Jeg betragter ikke asylansøgere som kriminelle, og jeg er helt med på den juridiske, hvad skal man sige, diskussion eller situation, som hedder, at flygtninge faktisk ikke har nogen juridisk legale veje til Europa. Derfor er selve indrejsen sådan set illegal på grund af den måde, lovgivningen er skruet sammen på. Og situationen er så en anden i det øjeblik, de siger asyl. Så har de en lovlig mulighed for at være her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Tak. Her er jo tale om et lovforslag, som er genfremsat, og som senest blev fremsat den 29. april i år. Men når man tænker på, hvad der er sket i Europa, og hvorledes Dublinforordningen egentlig virker, så skulle man jo nærmest tro, at der var gået et årti, siden vi stod her sidst.

Der er jo ikke nogen, der kan have noget imod, at man gennem det her forslag tilslutter sig at forbedre mulighederne for at sende folk tilbage til det land, de oprindelig er kommet til først, og som dermed er det land, hvor de skulle søge asyl. Det er sådan set logik. Det er det, der er ideen med Dublinforordningen, og det er faktisk det, man vil få til at fungere bedre med det her forslag. Det støttede vi i april, og det støtter vi sådan set også nu.

Men man kan jo, som flere ordførere også har været inde på, selvfølgelig have nogle tanker om, hvordan hele Dublinsystemet fungerer for nuværende. Der må vi selvfølgelig alle sammen have et ønske om, at det kommer til at fungere godt igen, og når det måtte ske, vil det så atter være relevante betragtninger, der er i det her forslag. Men indtil da er det jo en meget teoretisk betragtning, fordi systemet ikke fungerer så godt i øjeblikket.

Det er vores håb, at man på europæisk plan bliver enige om at konkretisere de ting, som man allerede taler om, endnu mere, altså at man sørger for en egentlig bevogtning af de ydre grænser, sørger for en egentlig patruljering af de ydre grænser og sikrer, at man får nogle fælleseuropæiske modtagecentre eller hotspots, hvad man nu kalder dem. Vi så helst, de lå uden for EU, og ikke, som man taler om nu, at de skal ligge inden for EU. Men det kan selvfølgelig være en detalje.

Så skal man selvfølgelig også være opmærksom på, at der er flere led i de problemer, der er i øjeblikket. Der er selvfølgelig problemerne omkring borgerkrigen i Syrien, og man kan sige, at den russisk-iransk-irakisk-syriske offensiv jo sikkert ikke vil skabe færre flygtninge fra Syrien. Og derfor er det vores ønske, også i de igangværende finanslovsforhandlinger, at man i endnu større omfang, end regeringen har lagt op til, omprioriterer udviklingsbistanden i forhold til hjælp i nærområderne.

Det er den ene del, og den anden del handler så om den migrationsbølge, der er samtidig med flygtningekatastrofen fra Syrien, og hvor vi er positive over for de tiltag, der på europæisk niveau sker i forhold til mere markant og hurtigt og effektivt at kunne afvise folk, som ikke har noget krav på asyl i Danmark. Men indtil da må vi jo se, hvad Danmark kan gøre på egen hånd, og det vil vi så også arbejde videre med sammen med regeringen.

Men vi støtter forslaget, som vi gjorde sidst – ikke de store overraskelser herfra.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Ulla Sandbæk, Alternativet.

Mange tak. Alternativet stemmer ja til dette lovforslag, som er en revidering af Eurodac-forordningen om afgivelse af fingeraftryk. Danmark har som bekendt et forbehold på det retslige område, som dette forslag henhører under, og vi har derfor en parallelaftale, som betyder, at vi bliver nødt til uændret at gennemføre de ændringer i Eurodac-forordningen, som Eurodac vedtager. Hvis vi ikke gennemfører ændringerne af denne forordning, bliver vi nødt til at forlade Eurodac og dermed også Dublinforordningen. Og det er der vist ikke mange der synes er en god idé.

Vedtagelsen er i det store og hele fuldstændig uproblematisk. Det foreslås bl.a., at der sker en præcisering af tidsfristerne for optagelse af fingeraftryk og videregivelse af oplysninger til det centrale Eurodac-system. Herudover foreslås det, at udlændinge, som får optaget fingeraftryk, skriftligt og om nødvendigt mundtligt skal informeres om deres rettigheder efter persondataloven og om deres pligt til at afgive fingeraftryk. Det bestemmes, at oplysninger modtaget fra det centrale Eurodac-system ikke må stilles til rådighed for internationale organisationer, private institutioner eller lande, som ikke er tilsluttet Den Europæiske Union.

Det problematiske er, at politiet og PET i visse tilfælde kan anmode om at sammenligne fingeraftryksoplysninger med fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet. Vi er helt enige med Enhedslisten i, at det er problematisk. Hensigten med at give tilladelse til de såkaldt udpegede retshåndhævende myndigheder, altså politiet og PET, til at foretage søgninger i Eurodac-systemet, er med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, når en sådan sammenligning er nødvendig i en konkret sag. Vi mener ikke, det kan være nødvendigt, at man i en konkret sag får adgang til flygtninges fingeraftryk, for asylansøgere er jo ikke kriminelle. Og selv om det kun er i særlige tilfælde, at politiet og PET kan foretage søgninger i Eurodac-systemet, så mener Alternativet, at det krænker asylansøgernes retssikkerhed.

Alternativet havde derfor gerne set, at forordningen også var blevet ændret til, at oplysninger fra det centrale Eurodac-system ikke kan udleveres til politiet og PET, og det er et eksempel på, at en parallelaftale er problematisk, fordi Danmark jo ikke har skyggen af indflydelse på lovgivningen. Det er også grunden til, at Alternativet anbefaler et »ja, men«, når vi skal til folkeafstemning den 3. december om en tilvalgsordning i stedet for retsforbeholdet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg tror, at de fleste kommentarer om, hvad lovforslaget helt konkret handler om, er blevet gennemgået. Vi kan også i Radikale Venstre støtte lovforslaget; det var vi jo sådan set selv med til at fremsætte. Og det er en implementering af den reviderede Eurodac-forordning.

Jeg er sådan set enig med den tidligere ordfører i, at det her også viser, hvor vigtigt det er at have indflydelse i selve beslutningsprocessen, også når det gælder de retslige udfordringer, altså at egentlig deltagelse viser, at man kan få mere at skulle have sagt end med en parallelaftale, hvor man kun kan sige ja eller nej. Så derfor siger Radikale Venstre »ja, og« den 3. december, men til dette lovforslag nøjes vi simpelt hen bare med at sige ja tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og så er vi nået til hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Danmark og Europa står over for en historisk flygtningekrise. Det bliver sagt igen og igen. Og det gør vi også. Og SF tror ikke på, at vi kan løse de udfordringer, vi står over for, alene. SF tror ikke på, at de alene kan løses ved ting, vi finder på her i Danmark. Vi er overbevist om, at Danmark må deltage i fælles europæiske og solidariske løsninger. Vi skal sikre hjælp til nærområderne, etablere stærke og ordentlige modtagelsescentre i Sydeuropa, så flygtninge kan blive ordentligt modtaget og registreret, og så skal vi sikre et fælles kvotesystem, hvor alle europæiske lande tager del i ansvaret, så Europa løfter i samlet flok og hjælper de mennesker, der flygter fra krig og nød.

Vi bakker op om Dublinforordningen og dermed også om, at der er et effektivt fingeraftryksregister, og derfor bakker vi selvfølgelig også op om det her forslag, der gør registeret bedre og øger sikkerheden for dem, som afgiver deres fingeraftryk. Tak.

Tak til ordføreren. Og så vil jeg give ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Først og fremmest vil jeg takke for den velvillige behandling her i Folketingssalen. Lovforslaget er jo med ganske enkelte lovtekniske ændringer en fuldstændig genfremsættelse af lovforslag L 195, som blev fremsat for Folketinget den 29. april 2015, men som jo bortfaldt umiddelbart inden tredje behandling på grund af udskrivelsen af folketingsvalget.

Med lovforslaget gennemføres den del af den reviderede Eurodac-forordning, som er omfattet af den eksisterende parallelaftale mellem Danmark og EU, og som hæfter sig snævert til Dublinreglerne. Lovforslaget er af forholdsmæssig teknisk karakter, som man også har kunnet høre på de tidligere talere, og indholdet er bl.a. en præcisering af tidsfristerne for optagelse af fingeraftryk og videregivelse af oplysninger til det centrale Eurodac-system. Herudover fastslås det bl.a., at udlændinge, der får optaget fingeraftryk, skal informeres om deres rettigheder efter persondataloven og om deres pligt til at afgive fingeraftryk.

Lovforslaget gennemfører ikke den del af den reviderede Eurodac-forordning, som vedrører de retshåndhævende myndigheders adgang til oplysninger i det centrale Eurodac-system. Gennemførelsen af denne del afventer, at Kommissionen fremlægger et udkast til en supplerende parallelaftale. Når den supplerende parallelaftale er på plads, må vi vende tilbage til gennemførelsen af den del af forordningen.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, både skriftligt, men selvfølgelig også mundtligt.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.