L 38 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 11/11-15, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 38
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

Talepapir

Teknisk gennemgang af forslag til lov om ændring af lov

om betalingstjenester og elektroniske penge (betalingstje-

nesteloven)

Udvalget har bedt om en teknisk gennemgang af forslaget til lov om æn-

dring af betalingstjenesteloven. Lovforslaget indeholder enkelte ændrin-

ger, der relaterer sig til en EU-forordning om såkaldte interbankgebyrer.

[Det talte ord gælder]

Indledning



Tak for invitationen til at gennemgå forslaget om æn-

dring af betalingstjenesteloven. Jeg vil først redegøre for

de væsentligste elementer i forslaget. Derefter vil der

være mulighed for spørgsmål.



Lovforslaget indeholder dels en bemyndigelsesbestem-

melse om, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte

nærmere regler for interbankgebyrer, dels nogle tekniske

bestemmelser, der sikrer overholdelse af forordningen.

Baggrunden for lovforslaget



Lovforslaget er en konsekvens af vedtagelsen af EU-

forordningen om interbankgebyrer for kortbaserede be-

talingstransaktioner, der trådte i kraft den 8. juni 2015.



Det overordnede formål med forordningen er at fremme

brugen af sikre, effektive, konkurrencebaserede og inno-

vative elektroniske betalinger i det indre marked.

L 38 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 11/11-15, til erhvervs- og vækstministeren

2/4



Et hovedelement i forordningen er, at der som noget nyt

fastsættes lofter over interbankgebyrer. Disse bestem-

melser finder anvendelse fra 9. december 2015 og er

fastlagt i forordningens artikel 3.

Hvad er et interbankgebyr?



For at en forretning kan modtage betalingskort, skal den

indgå en aftale med en kortindløser - fx Nets.



Interbankgebyrer er gebyrer, der betales fra forretnin-

gens kortindløser, fx Nets, til kortbrugerens bank hver

gang betalingskortet benyttes af forbrugeren.



Interbankgebyrer er altså ikke et gebyr, som forbrugeren

støder på i sin hverdag, men gebyret ligger gemt bag

transaktionen og går som nævnt fra forretningens kort-

indløser (fx Nets) til forbrugerens udbyder (fx Sydbank).



Højere interbankgebyrer betyder derfor højere gebyrer

over for forretninger, hvilket dog i sidste ende rammer

forbrugerne i form af et generelt højere prisniveau.

Hvorfor loft over interbankgebyrer?



Interbankgebyrerne udgør ifølge Kommissionen en af de

vigtigste faktorer, der hæmmer opnåelsen af et velfunge-

rende marked for betalingskort i EU.



Bl.a. har bankerne et incitament til at tilskynde forbru-

gerne til at benytte betalingskort med høje interbankge-

byrer, idet interbankgebyrerne betales til bankerne.



Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering

på området således, at disse gebyrer ikke medvirker til et

kunstigt opadgående pres på forretningers gebyrer for at

modtage betalingskort.

L 38 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 11/11-15, til erhvervs- og vækstministeren

3/4



I Danmark er der i dag ikke nationale regler, der fastsæt-

ter specifikke lofter over interbankgebyrer. Niveauet har

været på mellem 0,30 % og 0,75 % på henholdsvis de-

bet- og kreditkort. Reguleringen forventes derfor at be-

tyde en væsentlig reduktion af forretningernes omkost-

ninger ved at modtage betalingskort, som kan komme

forbrugerne til gode i form af billigere og mere effektive

betalingsmuligheder.

Formålet med lovforslaget og dets indhold



Forordningens artikel 3 som regulerer loftet over inter-

bankgebyrer har fra den 9. december 2015 direkte virk-

ning i Danmark. Den skal derfor ikke implementeres i

dansk ret.



I forhold til enkelte af bestemmelserne i forordningen

gives medlemsstaterne dog en valgfrihed.



Det gælder bl.a. forordningens artikel 3, der som ud-

gangspunkt fastsætter et loft for interbankgebyrer på de-

betkorttransaktioner og kreditkorttransaktioner på hen-

holdsvis 0,20 pct. og 0,30 pct. af transaktionens værdi.



Valgfriheden i forordningen indebærer, at det indtil den

9. december 2020 er muligt for medlemsstater at tillade

et loft, der baseres på et vægtet gennemsnit i stedet for et

fast loft pr. transaktion.



Danmark har i forhandlingerne arbejdet hårdt for at den-

ne valgfrihed blev en del af forordningen, og det er den-

ne valgfrihed vi lægger op til at udnytte med lovforsla-

get.



Denne løsning vurderes at skabe størst mulig fleksibilitet

i forhold til gebyrstrukturen på det danske betalings-

kortmarked, herunder i forhold til Dankortet. Samtidig

L 38 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 11/11-15, til erhvervs- og vækstministeren

4/4

sikrer denne model, at dankortets gebyrstruktur kan for-

sætte uændret frem mod 2020.



Med lovforslaget bemyndiges erhvervs- og vækstmini-

steren derfor til at fastsætte nærmere regler for størrelsen

af interbankgebyrer. Det er hensigten, at jeg med be-

myndigelsen vil tillade, at udbydere anvender et såkaldt

vægtet gennemsnitligt interbankgebyr for debetkort-

transaktioner på højst 0,2 pct.



Efter den 9. december 2020 vil de faste lofter i forord-

ningen som udgangspunkt finde anvendelse.

Øvrige elementer i lovforslaget



Derudover indeholder lovforslaget bestemmelser af me-

re teknisk karakter. Formålet med disse er at sikre, at

Danmark generelt lever op til sine forpligtelser efter for-

ordningen, fx i forhold til tilsyn og sanktionering.



I den forbindelse vurderes det hensigtsmæssigt, at den

potentielle straf for manglende overholdelse af reglerne

er effektiv, forholdsmæssig og har en tilstrækkelig af-

skrækkende virkning. Indførslen af bødestraf vurderes

at opfylde samtlige af disse tre mål. Dette skal ses i lyset

af, at forordningens regler i det væsentlige har samme

karakter, som de bestemmelser, der allerede er underlagt

bødeansvar efter den nugældende betalingstjenestelov.



Det foreslås endeligt at tilsynet med forordningen hen-

lægges til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og For-

brugerombudsmanden.